GUU GUA FBI Autismespektrumforstyrrelser



Relaterede dokumenter
MOTIVATION. ASF og Motivation Asperger Personale Træf

Christian A. Stewart Ferrer

INTRODUKTION TIL AUTISME

Neural forskel: AST >< NT. Neurotypi: Det autistiske perspektiv DE GØR ALTING ANDERLEDES

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Temaaften. Selvforståelse primært for forældre mm

Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser

Handicapfaggruppens Handicapkonference Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK

Børn med social-kognitive vanskeligheder

NT ernes planet. - introduktion til den neurotypiske ( normale ) psyke

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

v/lene Metner PsykologCentret ApS

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Børn med AUTISME i skolen

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser

At arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Visuelle Støttesystemer. Robust

Go between. Fokus i aften. Autisme -uddannelse og arbejde? Autistisk og Neurotypisk kognitiv profil

Autistisk etik - værdier, kultur og robotetik

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Autismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Jeg åbnede en dør

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Intro Den kognitive Børnesamtale

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Temadag for kliniske undervisere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Forældre Loungen Maj 2015

Forståelse af problemskabende adfærd

En kur mod sygefravær

Hvilke diagnoser? Diagnose af piger med AST. Piger og autisme i praksis. Autisme triaden. Landsforeningen Autisme 4. februar 2012

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Børn med særlige behov!

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Au#sme og stresshåndtering

Hvad er socialkonstruktivisme?

Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1

Skoleangst hos børn med autisme

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Når det gør ondt indeni

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

EUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl

7100 Vejle 7100 Vejle

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler.

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Transkript:

DSB KGB LSD DOS WWW ABC NLP JFK CIA GUU GUA FBI ASF NLD Autismespektrumforstyrrelser Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog og supervisor i klinisk børne- og ungdomspsykologi Specialpsykolog og supervisor i psykoterapi med børn og unge Cand.mag., Dip. Ed., fhv. gymnasielektor Ekstern lektor Institut for Psykologi Syddansk Universitet (Pædagogisk psykologi) Ekstern lektor Institut for Psykologi Københavns Universitet (Psykometri) Specialist-leverandør til VISO (Socialstyrelsen)

ASF - diagnoser www.ferrer.dk 2

Gennemgribende udviklingsforstyrrelser et overblik Atypisk Autisme A S F GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden) Autisme (infantil / klassisk / a.m. Kanner) NLD (Non- Verbal Learning Disorder) NLD GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret) (Rett s Syndrom) Asperger(s) Højtfungerende autisme Syndrom (Disintegrativ lidelse) (Kun ICD-10: Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypi) NLD (Non-Verbal Learning Disorder) www.ferrer.dk 3

DSM-5 (2013) og ICD-11 (2017)? Atypisk Autisme A S F NLD Asperger(s) Autisme Højtfungerende autisme (infantil / klassisk / a.m. Kanner) Syndrom A S F GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret) www.ferrer.dk 4

ASF - kendetegn www.ferrer.dk 5

ASF icd-10 og DSM-IV Socialt samspil Wings Triade Kommunikation Version 1: Social forestillingsevne / fantasi Version 2: Stærkt fokuserede og/eller repetitive interessefelter www.ferrer.dk 6

Triaden med updates Socialt samspil Kommunikation Diverse Sanserne er skæve Kroppen fungerer skævt Stærkt fokuserede og/eller gentagelses-prægede interessefelter 7

DSM-5 2013 og ASF: Den amrk. Triade Kommunikation/ socialt samspil: Gensidighed Non-verbalitet Relationer Repetitivitet/ fokus: Stereotypier Rigide rutiner Særinteresser Sensoriske anomalier Grad af dysfunktionalitet: Svær Mellem Let Spor tidligt i livet www.ferrer.dk 8

ASF 1 A : Socialt samspil og kommunikation (Verbalt Form og indhold) Samtaler er ikke så gensidige lang snak om egne interesser taler ofte om det samme emne svært for andre at komme til orde Afbryder måske ofte, når andre taler Ofte svært ved tur-tagning i samtaler (især i telefonen!) Måske svært ved at fortælle andre om sine følelser Spørger ikke spontan til andres følelser og oplevelser Kan fremsætte upassende spørgsmål eller kommentarer Ikke meget small-talk Forstår en del ting alt for bogstaveligt www.ferrer.dk 9

10 Kommunikation - Divided by a common language?

Kommunikation NT-Form: Multimediekommunikation Socioemotionel legitimitet 11

ASF 1 B : Socialt samspil og kommunikation (Non-verbalt) Lidt speciel øjenkontakt Stirrer ind i mellem på nogen eller ud i luften Lidt speciel måde at bruge stemmen på Ansigtet er lidt udtryksløst eller alvorligt (eller tegnefilmsagtigt) (eller passer ikke til det, der bliver sagt) Ikke så let ved at tolke andres ansigter / tonefald (f.eks. ved ironi) Gestus bruges ikke så meget Holder ofte ikke korrekt afstand til andre (for tæt på/langt væk) www.ferrer.dk 12

ASF 1 C : Socialt samspil og kommunikation (Social adfærd) Lidt genert / aparte i sociale situationer tager ikke socialt initiativ Ikke mange kommer tæt på (dvs. ved, hvem personen egtl. er) Ofte ikke glad for gruppe-arbejde Ofte svært ved at få / holde på venner (især mere end én) Ofte svært ved at få / holde på (/slippe af med) kærester www.ferrer.dk 13

ASF 2: Social fantasi/forestillingsevne (Social indsigt) Forstår ofte ikke hygge-drillerier / humor Opfatter undertiden ikke årsagssammenhænge Beton-logik forstår som udgangspunkt ikke følelsesargumenter Ofte fundamentalistisk retfærdighedssans Ofte ikke så god til at lade som om eller finde på kreative forklaringer Socialt naiv forstår ikke sociale spilleregler, bl.a. hvis andre udnytter ham/hende Måske mistroisk forstår måske ikke, hvis andre er venlige www.ferrer.dk 14

Social forestillingsevne Theory of Mind (ToM): Myte: Det kan AST ere ikke. Realitet: Det er AST ere længere om end andre. ToM start (NT - fornemmer): 2-3-årsalderen ToM start (AST - analyserer): 8-9-års-alderen (Hénault, 2010) www.ferrer.dk 15

ASF 3: Stærkt fokuserede / usædvanlige interesseområder / fantasi Har en / flere stærke interesser (læs: besættelser!) måske mærkelige emner Svært ved at skifte emne / aktivitet Bliver stresset, hvis der er for mange bolde i luften på én gang Sidder måske fast i detaljer, ser ikke helheden Lægger mærke til detaljer, som andre overser Er måske rigtig god til enkelte ting og måske ikke ret god til andet www.ferrer.dk 16

Særinteresser hos AST-drenge Tog Køreplaner Matematik Astronomi Datalogi www.ferrer.dk 17

Særinteresser hos AST-piger Dyr Manga / Animé Litteratur Naturvidenskab www.ferrer.dk 18

Særinteresser hos NT-piger www.ferrer.dk 19

Særinteresser hos NT-drenge www.ferrer.dk 20

ASF 4: Gentagelsespræget adfærd (bl.a. motorisk) Faste ritualer / ting gøres helst på samme måde Lidt specielle krops-tics eller - vaner Svært ved at skifte emne / aktivitet Muligvis papegøje-snak / efterligninger (kan være avanceret i form af tilsyneladende parodier) Muligvis sang / nynnen / lyde www.ferrer.dk 21

ASF 5: Sproglige anomalier Gammelklog tale / massiv brug af fremmedord Selvopfundne ord Omtaler måske sig selv i 3. person Evt. forbyttede stedord Herudover som nævnt: Papegøje-snak / efterligninger / evne til at opsamle mange sprog Sang / nynnen / lyde Evt. usædvanlig stemmeføring www.ferrer.dk 22

ASF X: Sanse-bøvl Kan være overfølsom på en eller flere sanser (kan se hysterisk ud udefra) fx.: Bliver generet af stærkt lys Bliver generet af (høje) lyde Bryder sig ikke om at blive rørt Kan virke under-følsom på andre områder ( Lugter brændt? Nåh, det er vist min hånd på kogepladen ) www.ferrer.dk 23

Sansning Mange autister mangler et lyd-filter... www.ferrer.dk 24

Sansning og måske flere filtre på én gang! www.ferrer.dk 25

Sansning Tilsyneladende irrelevant lugtning / smagning kan finde sted, hvis de andre sanser ikke giver nok data. www.ferrer.dk 26

Sansning Hvis man ikke kan mærke sig selv, og ryster hænderne og ser sin skygge gøre det samme er det måske en måde at registrere, at man er i live. Hvis man så vågner om natten og ikke kan se sin skygge, kan dette meget vel medføre et angstskrig! (Bogdashina, 2009) 27

At mærke sig selv! Hvordan har du det? www.ferrer.dk 28

ASF Y: Krops-bøvl Lidt robot-agtige bevægelser Mangel på feedback fra kroppen (proprioception) Dårlig balance Ikke god til sport Meget blufærdig vil helst ikke i fællesbad (piger især ikke, når de har menstruation) Meget ublufærdig? Meget dygtig til (én) sport? www.ferrer.dk 29

ASF - funktionelt set www.ferrer.dk 30

Neural forskel: AST >< NT AST Større præfrontal cortex (vækst i 1. leveår) større hjerne større hoved! Hazlett et al., 2005; Redcay & Courchesne, 2005; Lainhart et al., 2006; Courchesne et al., 2011 www.ferrer.dk 31

Spejlneuroner og emotionel resonans NT ere: Udover de grundlæggende spejlneuronfunktioner at lære bevægelser (jf. abeforsøg) ses f.eks. følelse af væmmelse aktiveret ved observation af andres væmmelse og følelse af smerte aktiveret ved tilsvarende observation. (Gallese, V., Keysers, C., & Rizzolatti, G. (2004). A unifying view of the basis of social cognition. Trends in Cognitive Sciences, Vol. 8 (9), 396-403. Kerr, C.E. (2008). Dualism Redux in Recent Neuroscience. Review of General Psychology, Vol. 12 (2), 205-214. Wicker, B., Keysers, C., Plailly, J., Royet, J.-P., Gallese, V., & Rizzolatti, G. (2003). Both of Us Disgusted in My Insula. Neuron, Vol. 40, 655-664.) www.ferrer.dk 32

At læse følelser i ansigter Ikke-autister mærker automatisk direkte hvad andre føler, når de ser et sæt øjne + omgivelser. Autister er nødt til at afkode udtrykket som en grafik-fil!! (Baron-Cohen et al., 1999, 2000) www.ferrer.dk 33

AT LÆSE FØLELSER I ANSIGTER www.ferrer.dk 34

Essensen: Autister er mennesker, som (også!) er nødt til at lære på skolemanér og gennem studier, hvad alle andre lærer ved at fornemme via deres intuition og instinkt. www.ferrer.dk 35

Systemizing empathizing: ( efter Baron-Cohen et al., passim) ASF Systemizer Værdier Valuta : Logik Systemer Viden Analyser Vi er sammen om noget What is right? NT Empathizer Værdier Valuta : Følelser Samspil Meninger Associationer Vi er sammen Who is right? www.ferrer.dk 36

Det autistiske perspektiv Man føler sig som en antropolog på Mars. (Temple Grandin) www.ferrer.dk 37

Ferrer.dk 38

39 www.ferrer.dk

40 www.ferrer.dk

UDFORDRINGER www.ferrer.dk 41

Verden i dag Alle opfører sig, som om de var til én lang reception! (Anders Fogh Jensen) 42

Motivation NT-style www.ferrer.dk 43

Motivation ASF-style! www.ferrer.dk 44

Motivation ASF-style! www.ferrer.dk 45

Gruppe-arbejde Minimeres Hellere én partner end flere Sammensæt med stor omhu www.ferrer.dk 46

Social hjælp Vil du med over i kantinen? www.ferrer.dk 47

ASF-venlig guidning kræver, at der ligger en skabelon / manual til enhver type opgave! www.ferrer.dk 48

Hvordan skriver man et referat? www.ferrer.dk 49

ASF-venlig guidning kræver, at Mening og nytteværdi står eleven klart i forhold til enhver type opgave! www.ferrer.dk 50

Enten er ting sorte eller hvide / hvordan kan vi vide noget som helst? Svar: Karneades princip. Vi kan ikke vide noget med sikkerhed, men vi kan finde ud af, om noget er usandsynligt, muligt, sandsynligt eller meget sandsynligt. www.ferrer.dk 51

Hvordan kan jeg finde på noget, som jeg ikke har set i forvejen? Svar: Banduras princip. Psykologisk set består kreativitet af at sætte kendte elementer/data sammen på en ny måde. www.ferrer.dk Ferrer.dk 52

Svært v/overblik og sammenhæng 1 Læser med lup i nye sammenhænge Hjælp med at finde essensen Lav struktur 53

Svært v/overblik og sammenhæng 2 Læg skinner ud Vis hvordan UNDGÅ trial and error! 54

Svært v/overblik og sammenhæng 3 Skal have hjælp til at afdække, hvad problemet egentlig er (!) Skal have hjælp til at finde løsningsstrategier Skal have hjælp til at strukturere og forenkle fortællinger Efterhånden: Lære planen for, hvordan man lægger en plan!! 55

Svært v/overblik og sammenhæng 4 56

Svært v/overblik og sammenhæng 5 57

Svært v/overblik og sammenhæng 6 58

Svært v/overblik og sammenhæng 7 59

Udtrættes af nyt og uvant Feed forward!!! Forklar løbende Struktur og forudsigelighed Lever fremgangsmåder På længere sigt: indlær strategi for, hvordan pludseligheder håndteres 60

Ofte dårlig opmærksomhedsstyring Svært ved multi-tasking. Giv én opgave ad gangen. Korte beskeder uden flere led. 61

Svært ved proportioner og valg Proportioner og valg kræver delt opmærksomhed (A er større end B) Hvad er vigtigt / uvigtigt? Giv max. ét-to alternativer 62

Svært at lære af erfaringer og overføre dem til nye felter Skal guides 63

Svært ved non-verbal kommunikation Skal have oversat kropssprog Skal have forklaret tonefald etc. Opfatter ofte konkret og det skal udmeldinger tilpasses til 64

Rum & Retning Hjælp med ruter og lign. Ledsager eller mobil (eller GPS) Gerne kendte områder Skal have hjælp til at finde ting blandt mange andre ting 65

Konflikter & Meltdowns 1 ASF/GUA: Bliver ikke rolige af at få at vide, at de skal være rolige! Bliver rolige ved rolige omgivelser OG tilpas informationsniveau. Meddelelse til passagererne: Bare tag det helt roligt! Der er ingen grund til at hidse sig op www.ferrer.dk 66

Konflikter & Meltdowns 2 Konfliktnedtrapning Vær rolig! Afled (hvis muligt) Back off! Hjælp ud af situationen Trøst Først snakke, når der er helt ro! www.ferrer.dk 67

Down time (hviletid) Når man kommer hjem fra skole (+ taxatur!). Mindst en time Valgfri aktivitet Ofte på eget værelse alene Computer el.lign. Helst ikke sociale forventninger - på trods af forældrenes behov www.ferrer.dk 68

Traumer - PTSD Mobning i tidl. skole? Voksensvigt i tidl. skole? Kur : Samme som for soldater! www.ferrer.dk 69

Ung - svært nok i sig selv!

Udfordringer for alle unge: Kærester og seksualitet Gruppetilhørsforhold Fysiske og psykiske forandringer Identitet Venskaber og bekendtskaber Karriere og flytte hjemmefra Skolegang og faglighed www.ferrer.dk 71

Ergo: Hvad betyder ASF-træk for de følgende livs-områder? Kærester og seksualitet ASF Gruppetilhørsforhold Fysiske og psykiske forandringer Identitet Venskaber og bekendtskaber Karriere og flytte hjemmefra Skolegang og faglighed www.ferrer.dk 72

Risiko for komorbiditeter I AD(H)D

Risiko for komorbiditeter II Angst

Risiko for komorbiditeter III Depression

Risiko for komorbiditeter IV Borderline-struktur

Risiko for komorbiditeter V Alt det andet

Et par læresætninger Ethvert problem har en løsning, der er enkel, indlysende og forkert. (H. L. Mencken) Stress opstår, når sindet ikke vil acceptere virkeligheden. Derfor: acceptér virkeligheden især de ting, der tager lang tid og skal måles i millimeter. Hvad børn ikke ved har de ondt af. At kende sig selv og forklare sig selv udvikler hinanden. Rosenberg: Når du gør X, føler jeg Y, fordi jeg har behov for Z. Spørg ikke om, men hvorfor og så hvordan. Hvordan kan man opnå X eller Y? Læg planen arbejd med den juster den i åben dialog. Og husk, at den først er soleklar bagefter! www.ferrer.dk 78

79

ASF en ny dag truer 80