Folkesparekassen også oparbejdet sin egen kundekreds bl.a. igennem fusioner med en række JAK

ret en medvirkende årsag til, at JAK andelskasserne kunne yde deres kunder en service og muligheder, som svarer til niveauet i andre danske pengeinstitutter. Derudover har Folkesparekassen også oparbejdet sin egen kundekreds bl.a. igennem fusioner med en række JAK andelskasser. Ud over hovedsædet i Silkeborg har Folkesparekassen i dag afdeling i Odense og Århus. Der er en balance på omkring 475 mio. kr. og ca. 6.000 kunder. På Landsforeningen JAK s jubilæumsdag i 2011 består de praktiske funktioner af JAK andelskasser og Folkesparekassen, der alle fungerer som selvstændige pengeinstitutter, men med et godt samarbejde gennem Foreningen af JAK pengeinstitutter. I størst muligt omfang løses opgaver i fællesskab, og det har især betydning i disse år, hvor der af myndighederne pålægges pengeinstitutterne en stadig stigende strøm af administrative byrder. Den samlede balance nærmer sig 1,5 mia. kr., og der er omkring 15.000 daglige brugere af pengeinstitutterne. Det er en samlet størrelse, som vel kan sammenlignes med et mellemstort lokalt pengeinstitut. Med forretningskonceptet om rente- og spekulationsfri økonomi er denne størrelse et rigtigt godt udgangspunkt for en positiv udvikling i de kommende år. JAK BLAD ET JA N U A R 2011 15

Tanker om rentefrie penge Af JAkoB MIkkelsen, formand for landsforeningen JAk Allerede i 1918 iværksatte de to brødre Kristian Engelbrecht Kristiansen og Frederik Karl Kristiansen et forsøg på ejendommen Friheden på heden uden for den lille landsby Fasterholdt ved Brande. Eksperimentet bestod i at udmønte ejendommen i andele og tilbyde disse andele som betalingsmiddel. Forsøget blev en succes, idet flere handlende i området accepterede andelene som betalingsmiddel i stedet for Nationalbankens penge. Desværre viste det lille fællesskab sig for sårbart over for uheld, og det lille eksperiment gik i sig selv igen. At jeg indleder dette indlæg med at erindre denne lille parentes i historien skyldes, at det ofte er i parenteserne, det vigtigste skal findes, hvilket også er tilfældet her. Succesen med at få mennesker til at acceptere andele med sikkerhed i jord som betalingsmiddel lagde grunden til det initiativ, som vi fejrer den 11. februar 2011, nemlig JAKs 80 års fødselsdag. Det var på Friheden, de to brødre fik afprøvet andelspengene, der var det centrale princip, da JAK blev stiftet den 11. februar 1931. JAK brød Nationalbankens eneret på at udstede pengesedler og ikke nok med det: JAK gjorde det i værdisikrede rentefrie penge, der i visse egne af landet blev mere almindelige end Nationalbankens penge. Folket havde tillid til JAKs andele eller kvitteringer, som de også blev kaldt. Den centrale tanke i JAK er, at penge nødvendigvis må være et neutralt omsætningsmiddel, der gratis stilles til rådighed af samfundet. Det skal forstås på den måde, at al fast værdi kan udmøntes og gøres til brugbare betalingsmidler, der repræsenterer en værdi. Pengene ligegyldigt om de repræsenteres ved en mønt, en seddel eller blot et tal på en konto har ingen værdi i sig selv, men har den værdi vi tillægger dem, for det de repræsenterer, altså den sikkerhed, der står bag dem! Tror vi ikke på den værdi, de repræsenterer, vil vi ikke acceptere dem som betalingsmiddel. I det nuværende pengesystem er det ikke muligt at få penge stillet gratis til rådighed! Hvis en husejer vil udmønte sin friværdi, må han gå til kreditforeningen, der vil afkræve ham rente en rente der ikke kan betales, uden at der skabes ny gæld, hvorved den ødelæggende inflation opstår. Derfor sigter JAK mod oprettelsen af en samfundsbank, der rentefrit stiller betalingsmidler til rådighed for den danske befolkning, som derved kan gøre sig fri af rentens ødelæggende virkninger. Men hvad er Samfundsbanken? Samfundsbanken er det banksystem, der står for udstedelsen af penge samt finansieringen af samfundets nødvendige aktiviteter. Strukturen kunne være en samfundsbank med afdelinger i kommunerne, således at der i enhver kommune var en afdeling af Samfundsbanken, der rentefrit stiller finansiering til rådighed ud fra de rammer, regeringen har fastlagt, ligesom vi i dag kender det med Nationalbanken. Samfundsbanken vil finansiere de aktiviteter, som bestyrelsen, altså befolkningen, finder det hensigtsmæssigt at støtte! Og hvilke kriterier vil Samfundsbanken så lægge til grund for en vurdering af, om et projekt er hensigtsmæssigt at støtte? Det vil være projekter, der er til gavn for samfundet, hvilket vil give en demokratisk kontrol med udviklingen i samfundet, som rækker længere, end det vi kender i dag, hvor det eneste kriterium, der lægges til grund, er rentabilitet! Samfundsbanken vil kunne se på investeringen i et større perspektiv: hvilken effekt vil det få på det lokalsamfundet, vil det forurene osv. Samfundsbankens bestyrelse vælges ligesom byrådet, nemlig af folket og ikke af politikerne, som det sker i Nationalbankens bestyrelse i dag. I de banker, vi kender i dag, er det evnen til forrentning, der er kriteriet enten direkte eller indirekte! 16 JAK BLADET JANUAR 2011

Hvis en kommerciel bank giver penge til velgørende formål, er det, fordi det på sigt vurderes at give et bedre afkast! Samfundsbanken kan som sagt lægge andre vurderinger til grund. Men hvad så med min opsparing, spørger du så. Får jeg heller ingen rente på den? Nej, det gør du ikke, men husk at der heller ikke er nogen inflation, så pengenes købekraft forringes jo heller ikke! At tage rente af penge vil være forbudt! Hvordan et sådant økonomisk system præcist skal indrettes, kan der være flere bud på, men en ting er sikkert: det vil nok være svært at forestille sig et økonomisk system, der er helt enstrenget, altså alene med afdelinger af Samfundsbanken. Der vil være aktiviteter, der ikke vil få stillet finansiering til rådighed af Samfundsbanken, og de vil søge finansiering ad anden vej. Der vil således givetvis opstå private banker ved siden af Samfundsbanken, hvor folk vil kunne placere deres penge for at støtte de aktiviteter, der ikke opnåede finansiering via Samfundsbanken, og for et sådant banksystem skal der naturligvis opstilles præcise regler for, hvordan de skal fungere, så der ikke sniger sig rente og spekulation ind. Det kunne være i form af investeringsbanker. Folk får derved to muligheder for at placere deres opsparing: enten i Samfundsbanken, hvor deres penge er sikre, eller i det private banksystem, hvor de enten kan vinde eller tabe på deres investering, som det er i dag. Det centrale er, at der ikke kan betales en rente for indskud, og at der ikke kan etableres pengetanke med en egenkapital, der skal forrentes! Renten er inflationsskabende, idet den tilskrevne rente kun kan betales gennem etablering af nye lån, og så er det uden betydning, om det er en rente, der tillægges egenkapitalen, eller det er en rente, der opkræves på et lån. Men er det ikke bare noget socialistisk vås? Nej, tværtimod: det er en støtte til folk med initiativ. De vil blive fri for at få rentebyrdens tunge lod om benet. De skal kun få overskud i firmaet og ikke først skulle betale en betragtelig andel i rente, uanset om de får overskud eller ej. Min påstand er så, at vi oven i købet vil få et mildere økonomisk klima, da den rå og kyniske grådighed, der efterhånden har udviklet sig på kapitalmarkederne, ikke ville få de samme vilkår. Etableringen af en samfundsbank vil blot være en del af de nødvendige ændringer, vi står overfor. Dette var stifterne af JAK også klar over, men de prioriterede det økonomiske system, da det var så enkelt og ligetil at ændre. Desværre havde de undervurderet modstandernes styrke og måske især fejlvurderet, hvem modstanderne ville være! Situationen er dog ikke anderledes i dag: der er mange ting, som skal ændres, og det skal gå hurtigt. Vi ser klimaet ændre sig, og uanset hvad nogen siger, har vi ikke sikkerhed for, at det ikke er menneskeskabt. Derfor er vi nødt til at gøre noget, for venter vi, til vi har beviser for, at det er menneskeskabt, er det for sent. JAK er derfor repræsenteret i arbejdet med udarbejdelsen af en model for ændringer af samfundet i en mere bæredygtig retning, hvor vi selvfølgelig lægger vægt på etableringen af et rentefrit økonomisk system baseret på en samfundsbank! Meget er endnu uklart, men sikkert er det, at mange mennesker kan se, vi må gøre noget, og mange vil lytte til de bidrag, vi måtte komme med. Der arbejdes med anderledes beskatningssystemer, økologisk økonomi osv. et vigtigt arbejde, hvor JAK naturligt hører hjemme! De seneste års økonomiske krise har fået flere til at forstå, at noget må ske, og det er spændende at møde mennesker, der har tanker om rentens skadevirkninger uden at have mødt JAK. Lad os holde fanen højt, både i Landsforeningen JAK og i de pengeinstitutter, der bygger på JAKs tanker! JAK BLADET JANUAR 2011 17

Stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser Af Uffe Madsen, Folkesparekassen Under lovforslag nr. L 49 fremlagde Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen den 9. november 2010 i Folketinget et forslag til ændring af Lov om finansiel virksomhed som er den lovgivning, der udstikker rammerne for banker, sparekasser og andelskasser i Danmark. Lovforslaget omfattede en række opstramninger af gældende bestemmelser, som bl.a. var fremkommet i kølvandet af den finansielle krise. Blandt ændringerne var der en ophævelse af den stemmeretsbegrænsning, som altid har været gældende for sparekasser og andelskasser. Hidtil har det været således, at garanter i sparekasser maksimalt kunne opnå 20 stemmer uanset indskudt garantkapital, og at andelshavere i andelskasser kun havde 1 stemme hver. Dette forhold blev der af regeringen lagt op til at ændre på. Forslaget blev begrundet med, at der i tilfældet af kapitalbehov i sparekasser og andelskasser ikke ville være tilstrækkelige muligheder, så længe en eventuel investor ikke samtidig får en bestemmende indflydelse på pengeinstituttet. Lovforslaget havde inden fremlæggelsen været til høring blandt de involverede parter, og de indkomne høringssvar frabad sig ændringen. Finansrådet, en række sparekasser og andelskasser herunder også Foreningen af JAK pengeinstitutter protesterede mod ændringen, og resultatet blev heldigvis, at denne del af lovforslaget blev pillet ud inden fremlæggelsen til 2. behandling i Folketinget. Efterfølgende udtalte den konservative ordfører, at forslaget ikke er skrinlagt, men tages nu op til drøftelse med branchen. Man kan altså risikere, at det blive forelagt igen, hvis der kan fremskaffes et flertal i Folketinget. Hvad er så problemet med dette forslag, og hvorfor bliver det fremlagt imod branchens ønske? Årsagen til fremlæggelsen kan måske findes i det forhold, at staten gennem selskabet Finansiel Stabilitet A/S i dag ligger inde med rigtig mange garantbeviser i sparekasser og andelsbeviser i andelskasser. Denne beholdning er fremkommet som følge af Bankpakke 1, der i efteråret 2008 blev etableret i en fælles redningsaktion mellem staten og pengeinstitutterne for at skabe ro og stabilitet om branchen. Staten stillede en garanti i 2 år over for danske pengeinstitutter, og til gengæld skulle pengeinstitutterne betale 15 mia. kr. i forsikringspræmie til statens selskab Finansiel Stabilitet A/S for denne garanti. I det omfang, de enkelte pengeinstitutter ønskede det, kunne de betale beløbet i form af egne aktier, garantbeviser eller andelsbeviser. Stort set alle sparekasser og andelskasser lagde deres betaling i form af garantbeviser og andelsbeviser, og dermed blev staten indehaver af rigtig mange ejerandele i disse pengeinstitutter. Pr. 1. oktober 2010 er Bankpakke 1 udløbet, og Finansiel Stabilitet A/S har udtalt, at de ønsker at afhænde disse beviser hurtigst muligt. Men hvem vil være interesseret i at overtage beviserne, når der kun er en begrænset mulighed for indflydelse? Svaret er INGEN, og derfor vil det hjælpe på processen, hvis stemmeretsbegrænsningen bliver ophævet. I så fald er det slet ikke utænkeligt, at f.eks. kapitalfonde, individuelle velhavere eller konkurrerende pengeinstitutter kan være interesseret i at overtage en væsentlig beholdning garantbeviser i en sparekasse. Der er ikke noget marked for handel med garantbeviser, som normalt omsættes til kurs 100. I tilfældet af ophævelse af stemmeretsbegrænsningen er det sandsynligt, at kursen vil stige betragteligt, idet alle sparekasser har store formuer, som er optjent igennem mange år. Det er disse formuer, som er interessante for en investor, og som vil påvirke kursen på garantbeviserne. Ophævelsen vil dermed give både staten og en eventuel køber en rigtig god forretning. Staten vil kunne sælge garantbeviserne væsentligt over kurs 100, som de har givet for dem, og køberen, som meget vel kan være en kapitalfond, vil spekulere i at sælge sparekassen, f.eks. i en fusion med en større bank. Konklusionen vil i så fald være, at det er et spørgsmål om tid, før landets sparekasser og andelskasser er slagtet. En gennemførelse af lovforslaget ville med stor sandsynlighed over en årrække tage livet af landets 105 sparekasser og andelskasser. Derfor var det glædeligt, at denne del af lovforslaget blev taget af bordet i sidste øjeblik. Det bliver nu spændende, om Økonomi- og Erhvervsministeriet igen vil tage spørgsmålet op og mod branchens ønske kan stemme det igennem i Folketinget. 18 JAK BLADET JANUAR 2011

Nyt fra Folkesparekassen Folkesparekassen rundede garant nummer 3000 31-årige Zarko Ivetic modtog i november en lille gave fra Folkesparekassen. Han er netop blevet kunde i Folkesparekassens afdeling i Odense, men bor i København med sin kæreste Freya på 30 år og parrets datter Vega på godt et halvt år. - Det er da dejligt at blive garant nummer 3000. Jeg kunne ikke ønske mig noget andet, griner Zarko Ivetic oven på den glædelige nyhed. Han har været kunde i Lån & Spar Bank, men skiftede, da han og Freya fik mulighed for at låne 150.000 kroner til drømmekolonihavehuset i Folkesparekassen. - Jeg synes faktisk, det er fedt for Folkesparekassen, at der er 3000 garanter i dag, slår Zarko fast. Til daglig er han lærer ved Fensmarkskolen - en specialskole i København. Drømmekolonihaven ligger ved Christianshavn og skal sættes i stand for yderligere 100.000 kroner, før den lille nye familie flytter ind. Det skal Freyas bror og far samt Zarko selv stå for. Once in a lifetime Familien og Folkesparekassen hjælpes ad, for at Freya og Zarko kan handle, da de får tilbudt deres drømmekolonihavehus. - Telefonerne gløder hele august måned. For det første skal vi holde sælger hen og undgå, at de andre købere kommer foran. For det andet skal vi skaffe penge og få det hele til at gå op. Forfatter og journalist Freya Skov fortæller om tiden frem til, at hun og kæresten Zarko Ivetic kunne få lov at skrive under på skødet til deres store drøm: En 350 kvadratmeter stor kolonihave centralt i København. - Min far ejer et kolonihavehus i foreningen. Han møder tilfældigt én, som har en have ned til åen, med udsigt over vandet. Og sindssygt centralt. Og manden spørger min far, om han ikke kender nogen, der vil købe huset, fordi han selv er blevet for gammel. Det er et once in a lifetime -tilbud. Min far ringer og råber i telefonen, at vi skal skaffe 150.000 kroner, fortæller Freya om dagen, da de bliver introduceret for kolonihaven. Hun og Zarko er enige om, at kolonihavehuset er familiens eneste mulighed for at blive i København. Med nyfødte Vega har de behov for luft og græs, men priserne i København levner ingen mulighed for at købe hus med have. 150.000 kroner kan de forhåbentlig låne sig til. De tager Freyas bror, Johannes, med på råd, og han må skuffe dem. Huset vil koste 100.000 kroner ekstra at sætte i stand. - Gulvet er skævt, taget og terrassen skal repareres. Der bliver ringet, så telefonerne gløder, og Henning Nielsen fra Folkesparekassen i Odense snakker lånemuligheder og rådighedsbeløb med os. Om vi kan bære det økonomisk, siger Freya Skov. En aftale strikkes sammen, hvor Zarkos mor i Odense kautionerer, Freyas mor, som også bor på Fyn, giver et bidrag, mens Freyas far, Jørgen, har hjulpet med sine opsparede årskroner. - Jeg har været kunde i Fionia Bank, men skiftede, da det blev til Nordea. Det er meget mere familiært her i Folkesparekassen. Nede i afdelingen i Odense er de jo med på, hvem jeg er. De kender mig, mit barn, min kæreste og min familie. Det giver altså en anden trang til at opfylde sin del af aftalen, fortæller Freya Skov. JAK BLADET JANUAR 2011 19

Nyt fra Folkesparekassen Økolån til cykeltaxa Tre unge studerende fik held med et superbilligt lån til deres forretningsidé: Jetcab cykeltaxa. En weekendaften mødte Jimmi Skov fra Folkesparekassens afdeling i Århus moderen til en studerende i Århus. Hun forklarede sin søns idé til en cykeltaxa, og Jimmi Skov foreslog, at de tre studerende bag idéen skulle kigge ned, når de fik tid. Allerede mandagen efter sidder de tre unge mænd foran Jimmi Skov i afdelingen på Banegårdsgade. De har en færdig forretningsplan med. Jimmi tjekker den grundigt, og samme dag bliver de tre godkendt som kunder, og et lån bevilget. - De kom allerede mandagen efter og forelagde deres idé. Den synes jeg lød fornuftig. Budgettet hænger sammen. Desuden har de studerende indtægt ud over virksomheden. Så der er ikke behov for overskud, for at økonomien hænger sammen, selv om de har budgetteret med overskud, forklarer Jimmi Skov. Lånet bliver et ØKOnto-lån til 5 procent. Det kan lade sig gøre, fordi Jetcab cykeltaxa netop lancerer sig som ren, sund og grøn. Pengene er allerede investeret i en vognpark på 18 cykler, der skal kapre kunder fra den almindelige CO2-taxakørsel i Århus. Indisk inspiration i egerne 23-årige Robert Senftleben lever på pedaler. Han står foran at relancere cykeltaxa-firmaet Jetcab i Århus sammen med to venner, Rune Christian Nielsen og Simon Bønløkke Madsen. For et år siden cyklede han fra Danmark til Indien, og når Jetcab for alvor træder i karakter, kan du også møde chefen ude på de århusianske cykelstier. - Jeg elsker det jo. Jeg kører lige så meget, jeg kan, fortæller Robert, som fik tanken om at starte som selvstændig cykeltaxavognmand, da han cyklede taxa på en Skanderborg Festival. Han fandt inspiration til den grønne taxa på sin cykel-rejse til Indien. I Indiske byer er det nemlig oftest cykler, der kører taxa. Og den tanke ville de tre unge mænd gerne sætte på hjul i Århus. I firmaet handler det dog lige nu om at sætte cyklerne i stand. Tolv cykler er i topform, og selv om lanceringen først sker til foråret er Jetcab allerede nu ude at køre i det århusianske natteliv. Robert Senftleben læser selv fysik på VUC, Rune Christian Nielsen på 24 år læser statskundskab, mens 22-årige Simon Bønløkke Madsen studerer til IT teknolog. Firmaet Jetcab, som Rune Christian Nielsen tidligere har arbejdet for, er fra 2005, og da Robert og Rune faldt i snak om at starte selv, viste det sig, at den tidligere ejer af Jetcab gerne ville sælge virksomheden. Robert fandt Folkesparekassen, og så var finansieringen hurtigt på plads. - Chaufførerne lejer cyklerne af os og tjener så selv pengene. De skal selvfølgelig kunne cykle, men vi uddanner dem også til at kunne tage en god samtale med folk. Målet er jo, at det er hyggeligt. At skabe gode oplevelser for folk. Det skal ikke bare være en pengemaskine, forklarer Robert Senftleben. Han fik selv sin ilddåb bag styret, da han blev hyret af to mænd på vej hjem fra byen. De ville gerne til Stjernepladsen. Og vejen dertil går ad Århus mest berygtede bakke - Randersvej. - Vi aftalte en pris på 125 kroner. Den er jo afhængig af vægt, antal personer, og hvorhen de skal, forklarer Robert Senftleben og fortsætter: - Jeg kendte ikke ruten, så da vi kom til Randersvej, sagde de: Det dér er Randersvej!. Så sad de og væddede med hinanden, om hvor langt jeg kunne holde. De regnede ud, at de tilsammen vejede 210 kilo! 20 JAK BLADET JANUAR 2011

Robert viser med arme og ben, hvordan han knoklede pedalerne rundt for at holde cyklen i bevægelse den nat. - Det var hele vejen i første gear. Men jeg klarede det. Og de var imponerede og gav mig 100 kroner i drikkepenge, ler Robert Senftleben. De tre unge cykelchefer glæder sig til at give århusianerne flere behagelige cykeloplevelser, og så glæder de sig til livet som chefer for deres egen grønne virksomhed. Jetcab skal ud over at køre taxa i Århus også køre taxa på festivaler. Folkesparekassen kører med de unge Folkesparekassen har givet støtte til vuggestuen Skovstjernen i Silkeborg. Pengene er gået til to cykler med plads til fire børn og en voksen på hver. Det er de helt unge, Folkesparekassen kører med i Silkeborg. Vuggestuen Skovstjernen, der er en del af institutionen Skovstjernen på Stavangervej, kører med ladcykel, sponsoreret af Folkesparekassen, når de mindste børn skal på udflugt. - Vi er jo en Rudolf Steinervuggestue, og vi synes, at Folkesparekassens tankegang falder godt i tråd med vores. Så den vil vi gerne reklamere for, forklarer leder i vuggestuen, Kirsten Lykkegaard. Cyklerne er to ladcykler med kasse foran. Der er plads til fire børn på bænkene i frontkassen. Cyklerne koster 12.000 kroner stykket, og Folkesparekassen har støttet med 5.000 kroner. - Vi bruger dem forår, sommer og efterår. De er ude at køre mindst én gang om ugen. Vi bruger dem til at kunne komme længere omkring, end vi kan til fods. For eksempel til søerne. Så kan børnene bruge kræfterne på at lege, når vi kommer frem, fortæller Kirsten Lykkegaard. Cyklerne giver gode ben til de voksne, og så har de i alt plads til halvdelen af vuggestuens 16 børn. De to cykler blev taget i brug i september 2010. Rugbrødsmotorerne Kristine (til venstre) og Tine med hver deres fuldt læssede ladcykel. Billedet er taget foran Folkesparekassens hovedkontor i Silkeborg i september, da vuggestuen lagde vejen forbi som tak for sponsoratet til cyklerne. JAK BLADET JANUAR 2011 21

Nyt fra Folkesparekassen Ny medarbejder i Århus Susanne Schytz Aagaard, Århus Ny medarbejder i Århus pr. 1. oktober 2010. Susanne (50 år) er uddannet bankfuldmægtig og ansat på deltid til at servicere kunderne sammen med det øvrige personale i afdelingen. Susanne arbejder for Folkesparekassen tirsdag, torsdag og fredag. Ud over ansættelsen i Folkesparekassen er hun selvstændig med eget firma, hvor hun bogfører for virksomheder. Hun er udlært i 1981 i Provinsbanken, hvor hun arbejdede i 13 år. Herefter blev hun selvstændig med sin mand i deres grafiske virksomhed. Her var Susanne i 10 år, hvor hun havde ansvaret for administration, personale og bogføring. Fra 2001 til 2008 arbejdede hun i Jyske Finans med bilfinansiering og leasing til private og erhverv. I 2008 blev Susanne selvstændig med sin bogføringsvirksomhed. Hun bor med sin datter Maj på 19 år og sønnen Martin på 13 år i Højbjerg. Susanne har boet stort set hele sit liv i Århus, men er oprindelig fra Frederikshavn. I fritiden er det løbeture, der lokker. Ny kommunikationskonsulent i Folkesparekassen Chresten Heesgård Ibsen, Silkeborg, Århus og Odense Ny kommunikationskonsulent pr. 1. oktober 2010. Chresten (34 år) skal servicere direktionen og afdelingerne med intern og ekstern kommunikation. Hans opgaver er at lave produktblade, skabe en nyhedsmail, skrive nyheder og skabe mere og bedre kontakt til medierne. Han er autodidakt journalist, har arbejdet hos JydskeVestkysten 1999-2004, skrevet freelance og var i 2006 ophavsmand til Din Lokalavis 7260 i Sdr. Omme. Chresten har siden 1999 haft freelancevirksomhed med kommunikationsopgaver for organisationer og virksomheder. I årene 2007-2010 har Chresten været pressechef på dansescenen Archauz i Århus. I fritiden har Chresten dyrket musik og sport, men i dag er den tid inddraget til pleje af familien. Chresten har en søn, Markus på 6 år fra et tidligere forhold. Han er gift med Maija, og sammen har de døtrene Tilde (2) og Marta (1) plus én i produktion. Møder i Folkesparekassen Odense afdeling Lokalrådsmøde i Odense tirsdag den 25. januar 2011 kl. 19.00-21.00 i Folkesparekassens lokaler, Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense C. Den faste dagsorden er: 1) Gennemgang af udvikling og kvartalsregnskab for Odense afdeling 2) Orientering fra Landsforeningen JAK 3) Planlægning af kommende arrangementer, herunder årsmødet 4) Eventuelt Tilmelding til lokalrådsmødet senest fredag den 21. januar 2011: Folkesparekassen på telefon 66 11 22 31, eller mail dve@folkesparekassen.dk Der afholdes Årsmøde i Odense tirsdag den 22. marts 2011. Regnskab 2010 for Folkesparekassen fremlægges på mødet. Årets foredragsholder er Johs. Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Dagsorden fremlægges på hjemmesiden marts 2011. 22 JAK BLADET JANUAR 2011

Tillykke til JAK med de 8O år den 11.02.2011 Det fejrer vi med en uformel reception fredag den 11. februar kl. 14.30 16.00 i vore fire afdelinger: ANDELSKASSEN JAK SLAGELSE, Løvegade 63, Slagelse ANDELSKASSEN JAK MORSØ AFD., Jernbanegade 9, Nykøbing Mors ANDELSKASSEN JAK THISTED AFD., Frederiksgade 6, Thisted ANDELSKASSEN JAK BRENDERUP AFD., Brenderupvej 12, Brenderup JAK andelskasse Østervrå andelskasse Østervrå 11.02. 2011 Så er det igen tid til en rund fødselsdag! 11.02. 2011 JAK ANDELSKASSE ØSTERVRÅ ønsker JAK ANDELSTANKEN til lykke med sine 80 år den 11. februar 2011 (I øvrigt en bemærkelsesværdig talkombination. Uanset, om datoen læses forfra eller bagfra, bliver resultatet det samme! Herfra skal der ikke lægges nogen særlig betydning i det, men andre kloge talhoveder kan nok udtænke en længere redegørelse). JAK Bladet har bedt andelskasserne skrive et indlæg om dem selv og deres virke. Så her et lille bidrag fra JAK ANDELSKASSE ØSTERVRÅ. Andelskassen er i dag et produkt af sammenlægninger med JAK AN- DELSKASSERNE ØSTVENDSYSSEL, HJØRRING OG ØSTERVRÅ. Nye læsere har nok gættet, at vi befinder os i Nordjylland, nærmere bestemt i Vendsyssel. Andelskassen er medlem af Foreningen af JAK pengeinstitutter og arbejder efter JAK principper, hvilket betyder, at man yder, før man nyder fordele af fællesskabet. Andelskassen har i dag 409 andelshavere og har en balance på 75 mio. kr. Den daglige ledelse udgøres af Steen Møller Nielsen med dygtig hjælp af fuldmægtig Lise Bjerning og Tommy Schøn. Andelskassen i Østervrå kan for øvrigt fejre sin 30 års fødselsdag den 17. august 2011. Formand for bestyrelsen, Tonni Carlsen, fortalte i forbindelse med andelskassens 25 års jubilæum en lille sjov historie: Engang i firserne, hvor edb havde fået et godt tag i erhvervslivet, blev Tonni pålagt at bringe indførelse af edb på tale over for den daværende bogholder William Kristensen, som førte regnskabet til punkt og prikke på sin gamle bogholderimaskine, Swift system. Det skal siges, at William var oppe i en alder af 75 eller deromkring, så det var med en vis nervøsitet, at Tonni bragte emnet på bane. William så på Tonni: Nu skal du se, min dreng. De gik ind i rummet ved siden af og trak et forhæng til side. Dér stod et funklendes nyt edbudstyr, som William selv havde købt for det astronomiske beløb af 30.000 kr.! Hertil kom, at han havde købt bøger på engelsk om programmering af regnskabsprogrammer og egenhændigt fået det hele op at køre! Da William havde vist herlighederne frem, sagde han: Når edb-regnskabet stemmer overens med det gammeldags håndførte regnskab, så går vi over til edb. Og sådan blev det! I forbindelse med 8O års jubilæet afholder JAK ANDELS- KASSE ØSTERVRÅ en lille reception i andelkassens lokaler torsdag den 10. februar kl.15-17. Vi vil glæde os til at se såvel nye som gamle kunder til en lille forfriskning og en god snak om JAK tanken. Med venlig hilsen JAK ANDELSKASSE ØSTERVRÅ JAK BLADET JANUAR 2011 23

Lidt information om Andelsforeningen Livets arbejde i Rumænien år 2000-2010 Vi er en andelsforening på 11 voksne, 2 unge og 2 børn og nu også 2 unge fra Rumænien. Vi hedder Andelsforeningen Livet og startede i år 2000. Ud over at varetage vores egne behov i andelsforeningen har vi indskrevet i vores vedtægter, at vi vil påtage os hjælpearbejde i forhold til betrængte og udsatte børn, enten i Danmark eller i et andet land, i det omfang vores økonomi kan bære. Hvert medlem af andelsforeningen skal hver måned bidrage med et økonomisk beløb efter evne, og pengene indsættes på en konto, der bruges til hjælpearbejdet. Gennem noget familie mødte vi nogle børnehjemsbørn fra Rumænien og fik indblik i, at der er mange børn i Rumænien, der bor på børnehjem, fordi deres familier er fattige og ikke kan brødføde dem, og det er usle og voldelige kår, børnene vokser op under. Vi valgte at ville hjælpe dér, fordi vi kunne tage derned og personligt deltage i hjælpen i forhold til nogle af børnene og sikre, hvad pengene bruges til. Sidst i 2000 rejste to af os til Rumænien, til byen Lugoj og besøgte byens tre børnehjem. Vi undersøgte nogle af børnenes historie og besluttede at hjælpe et søskendepar med at finde deres mor, som man vidste var i live. Vi fandt frem til hende i en mindre storby Faget, hvor hun boede i et utæt lerhus med hendes bror og lillesøster; de var alle vokset op på børnehjem. Hun havde mødt en ung mand, da hun var 12 år, blev gravid som 13-årig og igen året efter. Halvandet år senere døde faderen, fordi han havde samlet svampe, som han og moderen spiste (de havde ikke penge til mad, og svampene var giftige). Moderen overlevede med nød og næppe. Søskendeparret fra børnehjemmet i Lugos mors lerhus udvendigt og indvendigt samt familien. Lerhuset var uden vand og toilet og havde et brændekomfur som eneste opvarmning. Moderen var blevet næsten blind efter svampeforgiftningen, og børnene kunne ikke bo hos hende, fordi hun måtte ernære sig som prostitueret. Vi tog moderen til øjenlæge og gav hende stærke briller, så hun kunne se, og herefter blev hun ansat på byens fabrik. Hun var meget ulykkelig over, at børnene boede på børnehjemmet, på baggrund af hendes egne erfaringer. Moderen viste sig værende arbejdsom og stabil på arbejdet, så hun fik lov at have børnene på weekend. Vi besluttede at bruge vores udbetalte friværdi fra andelsforeningens tidligere fælleshus i Åbyhøj til at købe et murstenshus i byen til moderen, hendes søster og børnene, der kunne flytte hjem fra børnehjemmet. Vi hjalp dem med møbler, køkken, gaskomfur og brændeovn til indretning, og børnene startede i skolen. Moderen arbejdede på fabrikken i ni år og var selvforsørgende, men så lukkede fabrikken pga. krisen. Det var svært for moderen at finde andet arbejde, og da børnene afsluttede 10. klasse, tog vi moderen og børnene til Danmark. Moderen bor nu i Silkeborg med en ny mand og gør rent på hotel. Børnene, som nu er 18 og 20 år, bor hos os og arbejder begge i detailhandel, og både moderen og de unge går i skole og lærer dansk. De er alle meget lykkelige over at bo og arbejde i Danmark. Vi har hjulpet en anden pige fra børnehjemmet. Hun havde mistet sine forældre og var meget fysisk og psykisk svag. Vi fandt en plejefamilie, som vi betalte hver måned for at tage sig af hende og hjælpe hende. Pigen har det meget bedre i dag. Hun var dygtig i skolen og læser nu psykologi på universitetet i Timisoara. Hun mødte en ung fattig mand, hvis største ønske var at læse til præst, og vi betaler nu for begges uddannelse på universitetet, 1200 euro årligt i brugerbetaling og understøtter dem månedlig med penge til husleje, mad, bøger m.m. De vil 24 JAK BLADET JANUAR 2011

gerne hjælpe børnehjemsbørn og fattige familier, når de er færdige. Endvidere har vi hjulpet en ung pige, som mistede sine forældre i en bilulykke som 4-årig og blev overtaget af en plejefamilie i Lugoj. Begge plejeforældrene misbrugte hende seksuelt, fra hun var 6 til 14 år, før det blev opdaget hos en læge. Plejefaderen filmede det og solgte filmene. De blev idømt 5 års fængsel, og faderen blev siden indlagt på en psykiatrisk institution. Pigen flyttede ind på en institution for unge, der ønsker at uddanne sig, som en dansk forening har grundlagt, og tog studentereksamen. Pigen havde efter tre lægers undersøgelse af hendes underliv fået at vide, at hun ikke kunne blive gravid, da hendes æggestokke var ødelagte, og den ene måttes opereres væk. Hun mødte en ung mand, blev uforståeligt gravid og måtte flytte fra institutionen flyttede så ud til den unge mand i et lerhus med brændekomfur og uden vand og toilet. Han havde ingen uddannelse eller penge. Hun fik en dreng, men da drengen var et halvt år, fik hun leukæmi, og drengen fik fjernet sin blindtarm og fik vejrtrækningsproblemer. Vi fik et lån i Folkesparekassen i Århus og købte en lejlighed til dem. Derudover betalte vi i næsten to år 2-4000 kr. om måneden for hendes behandlinger samt betalte kørekort og vagtuddannelse til den unge mand, så de kunne blive selvernærende. Efter to tilbagefald blev hun erklæret rask, og det ser ud tit, at hun klarer det. Vi har betalt for behandlingen til en tysk læge, der arbejder på hospital i Bukarest. En rumænsk læge var ved at tage livet af hende med forkert behandling. Drengen er nu 4 år, har haft flere hospitalsophold (som vi har betalt) på grund af maveproblemer. Det har været svært for ham at undvære sin mor så meget under hendes kemoterapier og langvarige indlæggelser, men han har nu fået det bedre, går i børnehave og familien klarer nu sig selv. piger, der som en del andre børnehjemsbørn blev gravide som 14-årige. Vi har hjulpet med penge hver måned til mad, så børnene ikke skulle på børnehjem og hjulpet pigerne med at finde arbejde og pasning til deres børn. De har nu begge en mand, og begge familier er selvforsørgende. Ligeledes har vi hjulpet en fattig enlig mor med to børn i en periode, men måtte aftale med deres kommunes socialchef, at de måtte træde ind og yde mere hjælp, da børnene ikke fik det meget bedre der skulle en større indsats til. Vi fik sidste år bevilget 30.000 kr. fra Y mens Club til igangsættelse af et seksualoplysningsprojekt på to børnehjem for børn i alderen 12-18 år for at undgå de udbredte kønssygdomme som syfilis, aids og klamydia og desuden søge at undgå de tidlige graviditeter, hvor børnene ofte ender på børnehjem, en skrue uden ende. I tre måneder undervises de tre timer hver 14. dag omkring beskyttelse og kønssygdomme de får udleveret kondomer og lærer at gå på apoteket og købe dem. Det er meget pinligt i Rumænien og tabubelagt som følge af ortodoks katolsk religion. En evaluering i sommer viste, at ca. 56 % af de unge på børnehjemmene har ændret deres sexvaner, så det har givet gode resultater. Vi overvejer nu at lave et oplysningsprojekt for unge sigøjnere med hensyn til uddannelse og livsstil/ seksualitet. Vi har i andelsforeningen købt en meget stor trailer, og når vi kører til Rumænien et par gange om året, tager vi møbler, cykler, børnetøj og legetøj med, som vi får forærende af forskellige mennesker, og uddeler det til fattige familier i Faget. Det har været og er en meget stor hjælp med de månedlige penge fra Folkesparekassens tilskud for nye kunder. De er blevet brugt til de nævnte projekter. En stor TAK for det. I øvrigt er de to unge fra Rumænien medlemmer af Folkesparekassen. På vegne af Andelsforeningen Livet Susanne Ahrenkilde, formand og projektleder Den enlige mor med hendes mor og hendes to børn, som vi måtte søge mere hjælp til. Vi har endvidere hjulpet to unge JAK BLADET JANUAR 2011 25

Johannes Hohlenberg en original økonomisk-politisk filosof i 1930 erne Johannes Hohlenberg (1881-1960) var oprindelig kunstmaler, men blev senere forfatter til en række bøger, bl.a. om Søren Kierkegaard. At han også var en politisk tænker af format, har imidlertid kun været kendt af ganske få. Det forsøger denne bog nu at råde bod på ved at genudgive en række af hans samfundskritiske artikler. Hohlenberg er ikke let at placere i det politiske spektrum, fordi han går på tværs af vores normale forestillinger om økonomi og politik. For de højreorienterede blev han i forhold til nogle økonomisk-politiske forhold betragtet som kommunist, mens han for venstreorienterede blev anset for at være reaktionær eller nærmest fascistisk. Han bragte med forfatteren Jacob Paludans ord uorden i politiske tænkevaner. Den demokratiske stat (hvor flertallet bestemmer) bør for Hohlenberg være en begrænset stat, fordi den økonomiske og den kulturelle sfære i et demokratisk samfund ikke bør være underlagt statens (flertallets) suverænitet. På det kulturelle område er det den enkelte, der er suveræn. Ingen kan bestemme, hvad den enkelte person skal tro og tænke. Og på det økonomiske område bør staten heller ikke have suverænitet. Her ligger suveræniteten hos de økonomiske aktører (producenter og forbrugere) i fællesskab. Men staten bør sikre den enkelte retten til en andel af det samlede produktionsresultat, en samfundsdividende. Fordi man tillægger staten al suverænitet i samfundet, var man efter Hohlenbergs mening på vej imod et totalitært demokrati. Bogen udkom i december 2010 og er støttet af Merkur Andelskasse og JAK Fonden. Erik Christensen: Borger i tre verdener. Johannes Hohlenbergs økonomiskpolitiske filosofi. 144 sider. Syddansk Universitetsforlag 2010. 148 kr. Fremtidens økonomi Offentligt møde om fremtidens økonomi torsdag den 10. februar 2011 kl. 19.00 i JAK Andelskassen, Løvegade 63, Slagelse. Taler på mødet er Mikkel Klinge Nielsen, initiativtager til Visioner for en bæredygtig økonomi Arrangør: JAK Andelskassen Slagelse og Landsforeningen JAK Landsforeningen JAK Årsmøde i Mødecenter Odense lørdag den 30. april 2011. Mødet vil blive afholdt i umiddelbar forbindelse med Foreningen af JAK pengeinstitutters generalforsamling. Det bliver således et fælles arrangement, som forhåbentlig mange vil deltage i. Se nærmere program i næste nummer af JAK bladet samt på www.jak.dk 26 JAK BLADET JANUAR 2011

Regionerne JAK Region Vest- og Sydsjælland JAK Region Syd- og Sønderjylland JAK Region Midt- og Vestjylland JAK Region Vest- og Sydsjælland afholder årsmøde tirsdag den 22. februar 2011 kl. 19.00. Mødet afholdes i Andelskassens mødelokale, Løvegade 63, Slagelse. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter den formelle del af mødet vil Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen fortælle om årets gang i Landsforeningen og de spændende sammenhænge, JAK nu er ved at blive en del af. Herunder en drøftelse af, om den nuværende struktur er den rette for det fremtidige arbejde i JAK. På regionens vegne Else Lund Larsen JAK Region Øst- og Nordsjælland JAK Region Øst- og Nordsjælland afholder årsmøde onsdag den 16. februar 2011 kl. 19.00 i Fælleskassens lokaler, Bülowsvej 48 A, Frederiksberg Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af mødeleder 3. Godkendelse af dagsorden 4. Valg af stemmeudvalg 5. Beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg af regionsbestyrelse 9. Valg af revisor 10. Valg til Landsforeningens Repræsentantskab 11. Valg af meddeler til JAK bladet 12. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet under punkt 7, bedes sendt til Bjarne Hindsgaul, Mosedevej 14, 2670 Greve, inden den 2. februar 2011. Regionen er vært ved en kop kaffe med brød. Alle er velkomne. Kun medlemmer har stemmeret. Vel mødt Bestyrelsen Årsmødet i JAK Region Syd- og Sønderjylland afholdes torsdag den 24. februar 2011 kl. 19.00 i Medborgerhuset Storegade 57, 6800 Varde. Mødet foregår i Lille stue på 1. sal. Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter den formelle del af mødet vil Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen fortælle om årets gang i Landsforeningen og de spændende sammenhænge, JAK nu er ved at blive en del af. Herunder en drøftelse af, om den nuværende struktur er den rette for det fremtidige arbejde i JAK. Regionen er vært ved kaffen! NB. Parkering ved Kvickly over for medborgerhuset! Lad os samle hele regionen til dette møde! Kontaktperson: Jakob Mikkelsen, tlf. 75 27 12 70, jakob.mikkelsen@mail.dk JAK Region Østjylland JAK Region Østjylland afholder årsmøde torsdag den 3. marts 2011 kl. 19.00 i Folkesparekassens mødelokaler, Herningvej 37, Silkeborg. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter den formelle del af mødet vil Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen fortælle om årets gang i Landsforeningen og de spændende sammenhænge, JAK nu er ved at blive en del af. Herunder en drøftelse af, om den nuværende struktur er den rette for det fremtidige arbejde i JAK. Bestyrelsen JAK Region Østjylland Indkaldelse til generalforsamling i JAK Region Midt og Vestjylland lørdag den 26. februar 2011 kl. 14.00 på Sevel Kro, Sevel, 7830 Vinderup Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Godkendelse af regionens regnskab 4. Valg af 3 medlemmer til regionens bestyrelse 5. Forslag til aktiviteter i 2011 6. Eventuelt Herefter vil Jakob Mikkelsen (formand i Landsforeningen JAK) fortælle om de nyeste tiltag og visioner til en fortsat konsolidering og styrkelse af Landsforeningen. Region Midt og Vestjylland er vært ved kaffe og brød. Bestyrelsen i J.A.K. Region Midt og Vestjylland Ved yderligere oplysninger Thomas Nielsen 86880046/40890046 JAK Region Nordjylland Mødet er endnu ikke fastlagt se nærmere på www.jak.dk under aktiviteter. JAK Region Fyn JAK Region Fyn afholder årsmøde den 16. februar 2011 kl. 19.00 i Folkesparekassens lokaler, Kronprinsensgade 7, Odense. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Helle Oldefar, tlf. 50555727, mail: oldefar@usa.com 27

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens etiske råd varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information: John Wismann Andelskassen J.A.K. Slagelse Opret en Læs mere på www.jak.dk og dine penge bliver økologisk aktive Statsautoriserede Revisorer Universitetsparken 2 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99 Telefax 46 32 18 32 Email: info@trekronerrevision.dk J.A.K. Fonden En fond der virker for J.A.K.s tanker Rentefrie lån Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse Bogen om J.A.K.s historie J.A.K. en bevægelse i og med tiden kan købes af alle i J.A.K. til 100 kr. plus forsendelsesomkostninger. Bogen kan købes i J.A.K. pengeinstitutterne samt bestilles på landsforeningen@jak.dk. 28 JAK BLADET oktober 2010

Funder Fælleskasse Andelskasse ønsker Landsforeningen JAK til lykke med de 8O år Funder Fælleskasse Andelskasse afholder ordinær generalforsamling torsdag den 17. marts 2011 kl. 19.30 i mødelokalerne Herningvej 37, 8600 Silkeborg. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen Funder Fælleskasse Andelskasse Tlf. 86 81 15 44 E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Beplantning Træpleje Beskæring Fældning Hegn Rådgivning Pleje og vedligeholdelse Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma Skudehavnsvej 17 A 2100 København Ø Tlf. 35 26 70 38 Strandgade 36 A, st. th. 1401 København Ø Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 E-mail: elmebech@elmabech.dk Henning Bech Frederiksen Rådgivende Civiløkonom, HD Service/reparation Periodisk syn Skader Dæk Person- og varebiler alle mærker Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol Funder Auto Service Kurt Poulsen Drejegårdsvej 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58 Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi. Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: m.schjoett@mail.dk Kontaktperson: Morten Schjøtt JAK BLADET oktober 2010 29

Vi ønsker JAK tillykke til med de 80 år den 11.02. 2011 Vi tager et aktivt medansvar i samfundet Vi behandler alle kunder ligeværdigt Vi går ind for rentefrihed og spekulationsfri økonomi Vi støtter bæredygtige og miljøvenlige projekter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 16 11 Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31 Banegårdsgade 19, 8000 Århus C Tlf. 86 13 51 00 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk

JAK pengeinstitutter J.A.K. Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Mandag kl. 9.00 12.00 Torsdag kl. 15.00 17.45 Telefontid: Tirsdag onsdag fredag kl. 9.00 12.00 Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 E-mail: ebeltoft-andelskasse@post.tele.dk Mandag til onsdag kl. 9.30 13.00 Torsdag kl. 9.30 18.00 Fredag kl 9.30 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 16.00 Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.jak.dk/~funder E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Tirsdag kl. 10.00 12.30 Torsdag kl. 15.30 17.30 J.A.K. Andelskassen Varde Storegade 43, 6800 Varde Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99 www.jak-varde.dk E-mail: info@jak-varde.dk Tirsdag kl. 13.30 15.30 Torsdag kl. 13.30 17.30 Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 mandag fredag kl. 10.00 16.00 torsdag kl. 10.00 17.30 Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Mandag fredag kl. 10.00 16.00 Torsdag kl. 10.00 17.30 Folkesparekassen Århus Banegårdsgade 19, 8000 Århus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Mandag fredag kl. 10.00 16.00 Torsdag kl. 10.00 17.30 Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.andelskassen-jak-slagelse.dk E-mail: info@andelskassen-jak-slagelse.dk Mandag kl. 12.00 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 16.00 Torsdag kl. 10.00 18.00 J.A.K. Andelskassen Brenderup afd. Andelskassen J.A.K. Slagelse Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Torsdag kl. 18.30 19.30 Morsø Andelskasse afd. Andelskassen J.A.K. Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.mors-andelskasse.dk E-mail: post@mors-andelskasse.dk Mandag og onsdag kl. 10.00 13.00 Tirsdag lukket Torsdag kl. 12.30 16.30 Fredag kl. 12.30 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage. Thisted Andelskasse afd. Andelskassen J.A.K. Slagelse Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Mandag og onsdag 10.00 12.00 Tirsdag og torsdag 11.00 17.00 Foreningen af J.A.K. pengeinstitutter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 69 66 / fax 86 81 13 75 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 13.00 Torsdag kl. 14.00 17.30 JAK BLADET JANUAR 2011 31

ID-nr. 42743 www.jak.dk Besøg J.A.k. på Internettet Landsforeningen J.A.K. er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver J.A.K bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne. J.A.K. regionerne varetager på det lokale plan»markedsføringen«af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde. J.A.K. andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. J.A.K. andelskassernes væ sentligste virke er en På www.jak.dk kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen J.A.K. og regionerne samt om J.A.K. pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne.»rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året). J.A.K. kan ikke løse denne store opgave alene. Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer ligesom J.A.K opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse. J.A.K. viser een vej og indbyder til sam arbejde herom. m Medlemskab af Landsforeningen J.A.K. Abonnement på J.A.K. bladet Landsforeningen J.A.K. for menneskelig og økonomisk frigørelse ikke ved vold ikke ved kunstgreb men ved jævn sund fornuft. Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen J.A.K. og/eller abonnement på J.A.K. bladet: Sæt kryds ved det ønskede kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., incl. J.A.K. bladet kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., excl. J.A.K. bladet kr 225,00 for pensionister, incl. J.A.K. bladet kr 225,00 for studerende, incl. J.A.K. bladet kr 200,00 for abonnement på J.A.K. bladet uden medlemskab Navn.............................................. Adresse............................................ Postnr. og by........................................ Dato.................