Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med selvstændigt hjemme-arbejde under lærer-overvågning og - vejledning via e-mail. Forløbet falder i fire tempi: 1) Forberedende fase (via e-mail baseret fjernundervisning) 2) 1. og 2. kursusdag: Kommunikationsredskaber. 3) Færdigskrivningsfase (via e-mail baseret fjernundervisning) 4) 3. og afsluttende kursusdag: Den videnskabelige fremstilling I tempi 1-3 fokuserer vi på basale færdigheder i forbindelse med at kommunikere sin faglighed. Vi arbejder her bevidst med øvelser, hvor kursisterne skal kommunikere deres faglighed i såvel tale som skrift til en målgruppe, som ikke er deres nærmeste fagfæller eller ligesindede. På sidste del af kurset fokuserer vi på færdigheder i forbindelse med den faglige formidling til fagfæller. Det samlede kursusforløb ser i oversigtsform ud som følger: Forberedende fase (via e-mail baseret fjernundervisning) Ca. 14 dage før første kursusdag modtager kursisterne deres opgave: Skriv en artikel om dit ph.d. projekt. Målgruppe, medie mv. er defineret af os. De studerende kan ringe eller maile spørgsmål til kursuslederne under denne forberedende fase. Umiddelbart inden kursusdagen modtager de studerende besked om, hvilken anden kursist, de skal arbejde sammen med under kurset. Og får tilsendt vedkommendes artikel-udkast til gennemlæsning. Kursus dag 1: 09.00-09.30 Plenum: Velkommen præsentation og målsætning for kursus. Gennemgang af program 09.30-10.45 Plenum: Introduktion til formidling: - hvad er formidling? - hvorfor formidle? Plenum: At fortælle - med fokus: - Fortæl den rigtige brøkdel!!"# $% &'
Kursus dag 1 fortsat.. Plenum: At fortælle - til en målgruppe - hvem er målgruppen? - hvordan bevarer man fokus på modtageren? 11.00-12.00 Workshop 1: (parvis) Opgave: Ud af elfenbenstårnet. I morgen eftermiddag skal alle kursister holde et foredrag. Målgruppen er en sproglig 2.g klasse. Og målgruppen skal synes det er interessant. 1. opgave: Præciser jeres billede af målgruppen. 2. opgave: Lav en liste over de dele af jeres faglighed, der kan være interessante for målgruppen. 12.00-13.00 Plenum: At fortælle - sit budskab - hvordan finder man sin præmis 13.00-13.45 FROKOST At fortælle - så der lyttes - Fortælleteknik 13.45-14.00 Plenum: Oplæg til workshop 14.00-15.45 Workshop 2: I skal om 7 kvarter fremlægge jeres disposition for foredraget. I skal fremlægge en besvarelse på: 1: Hvordan ser jeres model-læser ud? 2. Hvad er jeres vinkel og præmis? 3. Hvordan er forløbet af foredraget tænkt? 15.45-17.00 Plenum: Fremlæggelse fra grupperne
Kursusdag 2: 9.00-10.15 Plenum: Sproglige virkemidler og unoder I Formidlingens "hængsler" Videnssprog vs. Erfaringssprog Sproglige og grammatiske unoder 10.30-11.15 Plenum: Præsentationsteknik. Gode råd vedrørende fremtrædelsesform; beherskelse af rummet; kommunikationsakser; midler til at etablere kontakt med publikum; brug af genstande og av-midler etc. 11.15-13.00 Workshop 3: Skriv dit foredrag 13.00-13.45 FROKOST 13.45-14.30 Workshop 3 fortsat: Skriv dit foredrag. 14.30-16.30 Plenum: fremlæggelse/diskussion 16.30-17.00 Plenum: Oplæg til hjemmeopgaver Færdigskrivningsfase (via e-mail baseret fjernundervisning) Estimeret tidsforbrug i alt for denne fase: 20 timer Kursisterne får til opgave at skrive en artikel til et medie som fx Samvirke, Aktuel Naturvidenskab el. lign. Omfang mv. defineres af vejlederne og det pågældende medie. De værktøjer, der er gennemgået og arbejdet med på de to første kursusdage skal bruges. Fasen forløber over ca. 2 uger. De studerende får udstukket 2 deadlines. En endelig deadline for det færdige manus, og 1deadline i løbet af perioden, hvor de skal sende det foreliggende materiale til kursuslederne der giver løbende, skriftlig (og lejlighedsvis mundtlig) respons undervejs. Kommunikationen vil primært foregå via e-mail. Som afslutning på processen vil de studerende modtage lærernes evaluering af den enkelte studerendes proces og forslag til videre arbejde. Faglig formidling peer-to-peer del I løbet af de to fjernnundervisningsu-uger vil kursisterne desuden blive bedt om at forberede sig til den afsluttende kursusdag, som er fokuseret på den videnskabelige formidling til fagmiljøer. Forberedelsen vil bestå i indsendelsen af abstracts,manuskripter, udkast mv. til videnskabelige artikler eller evt. dele af ph.d. afhandlingen til kursuslederne, og i at redegøre for egne behov, problemer, ideer mv. i forhold til faglig formidling af det indsendte.
Kursusdag 3: 09.00-11.00 Plenum: Den skriftlige videnskabelige formidling. Formidlingshensigt i den videnskabelige artikel. Regler/normer for opbygning, indhold mv. Introduktion til værktøjskasse for videnskabelig formidling. 11.00-13.00 Workshop: Individuel vejledning og individuel opgave tildeling af kursisterne på grundlag af det tilsendte materiale. Kursisterne arbejder sammen i par. 13.00-13.45 FROKOST 13.45-14.45 Plenum: Sprogbearbejdning i den videnskabelige artikel. 15.00 16.00 Workshop: Individuel vejledning fortsat. Afsluttes med forslag til det videre arbejde i forhold til den videnskabelige formidling. 16.00-16.30 Plenum: Evaluering og afslutning Der kan forekomme mindre ændringer i programmet.
Kort beskrivelse af lærerne høyer & mathiasen: Kommunikationsfirmaet høyer & mathiasen ejes af Lars Mathiasen og Christian Høyer Pedersen. høyer & mathiasen er et kommunikations-bureau med speciale i videnskabsformidling. Vi laver bl.a. videnskabsformidling for Københavns Universitet (www.ku.dk/biotek) og for Forbrugerstyrelsens Bioetik projekt, BioTIK, hvor vi bl.a. laver debataktiviteter, formidling og nyhedsbreve om international bioteknologi (www.biotik.dk). Vi laver også forskningsformidling for Forskningscenter Risø (www.risoe.dk/aktuelt/video/aktuelt.htm) og vi har stået for videnskabsformidlingen på Udenrigsministeriets internationale Danmarksportal www.denmark.dk. Om os selv: Lars Mathiasen 15 ars erfaring fra mediebranchen med fokus pa teknologi- og videnskabsstof. Har tidligere arbejdet som DR-redaktør, videnskabsjournalist og studievært. Produceret flere prisvindende videnskabsprogrammer og programserier. Har været redaktør på "Den Digitale Redaktion" (Harddisken På P1 og DR2, Vid.Dok//, Kosmos mv.), Danmarks Radios første tværmediale redaktion. Redaktionssekretær på DR-Dokumentargruppen. Har erfaring fra bladudgivelse, bogproduktion, interaktiv tv og ledelse af innovative processer indenfor bla. tv-produktion og voksenundervisning. Har i 6 år fungeret som ekstern lektor ved Københavns Universitet, Film- og Medievidenskab, samt som ekstern censor ved RUC og IT-Universitetet. Cand.com. fra Roskilde Universitetscenter Christian Høyer Pedersen 12 års erfraing fra mediebranchen med fokus på teknologi- og videnskabsstof. Produceret IT- og videnskabsjournalistik til dags- og fagpressen. Har arbejdet en årrække som IT- og videnskabsjournalist for DR. Betydelig produktionserfaring med internet, cd-rom og video til internettet. Har arbejdet som konsulent på en række tvær-faglige formidlingsprojekter. Har i 3 år fungeret som ekstern lektor ved Københavns Universitet, Film- og Medievidenskab samt IT- Universitetet. Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt massemedier fra Århus Universitet.