Læring og kreativitet Kognitive teorier om forholdet mellem musikalsk læring og kreativitet Finn Holst Med udgangspunkt i eksempler fra musikkens melodiske og rytmiske aspekter vil jeg pege på vigtigheden for det musikpædagogiske område af ny kognitiv teori om metaforer og overførsel. Jeg introducerer teorien om Begrebslige Rum og Metaforer (Gärdenfors 2000) samt teorien om Conceptual Blending (Fauconnier og Turner 2002) og præciserer, hvordan de to teorier vedrører centrale forhold ved læring. Kobling og overførsel I en teori om melodisk forventning, udviklet af Eugene Narmour (1990, 1992), rejser spørgsmålet sig hvordan man kan forstå et antal typiske motivforløb, en slags motiviske mindsteelementer, som noget man opfatter ens på et grundlæggende perceptuelt plan. Narmour begrunder dette med gestaltiske principper. Teorien om melodisk forventning beskriver, hvordan et kort melodisk motiv vi har hørt implicerer en forventning (en implikation) til det der følger, og hvordan dette så opfyldes eller ej (realisation). Teorien er blevet grundigt testet, og en af de mest interessante undersøgelser er foretaget af canadieren Glenn Schellenberg (1994) med følgende konklusion: Modellen forudsagde med succes lytteres bedømmelse på tværs af forskellige musikalske stilarter (britiske og kinesiske folkesange og Webern-lieder) uafhængigt af lytterens grad af musikalsk træning, eller hvorvidt de var født og opvokset i Kina eller USA. En undersøgelse af børns opfattelse af melodisk forventning (Holst 2001) understøtter teorien, men viser en asymmetri, der er i modsætning til teorien som behandler bevægelser i opad- og nedadgående retning ens. Den oprindelige teoris opfattelse af symmetri hviler på funderingen i gestaltiske principper, som således ikke virker tilfredsstillende. I undersøgelsen med børn forklarer nogle af børnene, hvordan de intuitivt forbinder nogle af de melodiske motiver med fysisk / kropslig bevægelse: trinvis bevægelser, hop, spring med landing og i visse tilfælde det at falde. Denne intuition om en relation mellem melodisk bevægelse og kropslig-rumlig forestilling er et eksempel på en kobling mellem forskellige kognitive domæner. Der kunne være tale om en forbindelse på et grundlæggende niveau mellem forskellige domæner mellem områder, som i Howard Gardners (1983) teori om de mange intelligenser kaldes det musikalske modul og det kropsligt-kinestetiske modul. Ifølge Gardner skulle en forbindelse mellem moduler etableres over dannelsen af såvel symbolsprog som et metasprog - og først optræde sent i udviklingen. Dette står i modsætning til intuitionen om koblingen mellem melodisk 81
bevægelse og kinestetisk forestilling. Formodningen om denne kobling underbygges imidlertid meget overbevisende af neuro-psykologiske undersøgelser foretaget af Halpern og Zatorre (1999). Ved hjælp af såkaldt PET scanning viser de, at melodisk forestilling specifikt inddrager SMA (det suplementær-motoriske område) og det peger på at melodisk forestilling er bundet til forestillingen om bevægelse (i rum). Franches Rauschers forsøg (1997) der beskriver, at musikundervisning fører til øget spatial intelligens, kan tolkes i denne sammenhæng, idet man kunne spørge om det Rauscher har målt i virkeligheden drejer sig om dynamiskespatiale egenskaber, altså repræsentation af bevægelse i rum. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt musik udvikler evner, som ligger udenfor musikkens område, eller hvorvidt dynamiske-spatiale egenskaber kan siges at tilhøre musikkens eget domæne-overskridende netværk. Sådanne forbindelser kan beskrives med moderne metaforteori. Den svenske professor i kognitiv videnskab, Peter Gärdenfors, har udviklet en teori om begrebslige rum og metaforer, som beskriver metaforiske koblinger. Teorien er udviklet op igennem 90 erne, og en samlet præsentation er udkommet i bogen Conceptual Spaces, The Geometry of Thought (Gärdenfors 2000). Gärdenfors udvikler en rumlig teori for det konceptuelle niveau - en multidimensionel teori, som bygger på geometriske og topologiske strukturer, og som beskriver områder som begrebslige rum (domæner), men i modsætning til Howard Gardners teori er en direkte interaktion mellem disse områder mulig. På grundlag af den topologiske / geometriske tilgang beskrives metaforens centrale position, idet en metafor udtrykker en lighed i topologisk eller metrisk struktur mellem forskellige kvalitetsdimensioner (fig. 1). Metaforen kan således bære information fra et område til et andet ikke mindst fra et mere grundlæggende (i senso-motorisk forståelse) og veletableret område til et mere abstrakt. Ensdannetheden er strukturel, og en sådan overførsel kan i øvrigt i følge Gärdenfors (2000) inddrage noget vi kan tænke på, uden at vi nødvendigvis har et sprog (i almindelig forstand) for det. Det gør teorien særlig interessant i sammenhæng med musik. Figur 1: Overførsel mellem ensdannede delområder 82
Et eksempel er relationen mellem bevægelse og rytme, som betyder, at man kan overføre fra en rytme til en bevægelse og fra en bevægelse til en rytme, og at visse betydninger følger med, f.eks. en haltende rytme, hvor betydningen haltende overføres fra den måde man nødvendigvis må bevæge sig på i denne rytme. Tænker vi denne tanke lidt videre melder spørgsmålet sig imidlertid, hvordan sådanne forbindelser opstår / dannes. Dannelse af nye dimensioner og egenskaber I rytme grupperer nogle hændelser (lyd) sig på en eller anden måde i en form for regelmæssighed, som en gentagelse af noget uregelmæssigt: et mønster gentages på en genkendelig måde. Rytme indeholder altså på den ene side noget regelmæssigt på den anden side noget uregelmæssigt. Det er nu interessant at spørge efter en mulig fundering af disse to egenskaber ved rytme i mere grundlæggende erfaringer. Det bliver ofte fremhævet, at hjerteslaget har en grundlæggende funktion for rytme heraf metaforen puls. Dette kan kobles med egenskaben ved det regelmæssige, men den egentlig fremtrædende egenskab er måske mere bestemmelsen af et roligt tempo, der hviler i sig selv. En anden mulig fundering af regelmæssighed er en grundegenskab ved lyd i sig selv, nemlig de svævninger der opstår ved interferens - altså at grundlæggende erfaringer med lyd kan opfattes som en mulig basiserfaring for det regelmæssige aspekt i rytme. Søger vi en fundering af det uregelmæssige i rytme, er kropsbevægelse et oplagt bud. På den ene side har vi altså A - den regelmæssige svævning uden betoningsmønster og derfor ingen mulighed for gruppering. På den anden side har vi B - et mønster af uregelmæssige afstande og betoninger, som på grund af manglende regelmæssighed heller ikke nødvendigvis fremtræder som grupperinger. Resultatet A*B overtager regelmæssigheden fra A samt det betoningsmæssige mønster fra B (fig. 2). Figur 2: Overførsel af delvise egenskaber 83
Gennem kombinationen af egenskaber fra A og B opstår de nødvendige forudsætninger for gruppering som en ny egenskab i A*B opfattelsen af et gentaget mønster som grundegenskab ved rytme. Fauconnier og Turner (2002) har udviklet en meget spændende teori, som netop beskriver sådanne forhold. Spørgsmålet er hvordan nye egenskaber opstår / dannes hvad er det der sker igennem kombinationen af A og B. Det nydannede - det resulterende rum kaldes blended space eller et blend. Fauconnier og Turner (1994, s.16) uddyber egenskaberne ved et blend på følgende måde: While the generic space is a structural intersection of the input spaces, the Blends creates new structures by allowing counterparts to be mapped to distinct elements, with distinct attributes, and by allowing importation of specific structures in the inputs. The key constraint is that we don t just have a union of the inputspaces: only selected structure in the inputs is exported to the blend, but the overall projection will contain more structure than is available from the inputs The whole that we find in the blend is thus both greater and smaller than the sum of the parts we get a truly novel structure, not compositionally derivable from the inputs. Therein lies the creative force of such blends. New actions, new concepts, new emotions and understandings emerge. Fra to mere grundlægende områder (A og B) overføres delegenskaber til et tredie område (A*B) (figur 3): Figur 3: Det rytmiske blend Kun den ene egenskab fra A føres ned i blendet, og kun den ene egenskab fra B føres ned i blendet. Blendet indeholder således mindre end A og B tilsammen. Men blendet indeholder også noget mere, idet den strukturelle forudsætning for gruppering hverken var til stede i A eller B. Kort sagt, at forskellige udvalgte 84
egenskaber fra to forskellige områder bliver kombineret på en kreativ måde, hvorved noget nyt kommer på banen. Den kreative proces Peter Webster (1987) opstiller en model for kreativ tænkning i musik (fig 4). Kernen i denne model er Guilfords (1967) begreber konvergent tænkning og divergent tænkning og Wallas (1945) beskrivelse af faser i den kreative proces: forberedelse, inkubation, illumination og verifikation. Processen fra hensigt til det kreative produkt går gennem den kreative proces i snæver forstand, gennem processen i centrum der hvor der går et lys op for personen. Figur 4: Model for kreativ tænkning Det er netop dette blendingteorien stiller skarpt på. Blendingteorien er således med til at udvide forståelsen af den musikalsk skabende proces. Den kreative proces i musik er en nødvendighed i selve læringsprocessen en forudsætning for at lære noget virkelig nyt for at skabe ny, kognitiv struktur, for at skabe ny indsigt og forståelse. Den kreative proces får således en afgørende betydning for læring. Heri ligger et markant skift i forståelsen af det kreatives betydning i et læringsperspektiv fra hovedsaglig at være et anliggende vedrørende selvtillid og identitet til at vedrøre helt centrale forhold ved læring. 85
Fauconnier og Turner s blendingteori kaster således nyt lys på en vigtig side ved læring. Blendingprocessen er en forudsætning for overførsel, mens overførsel, forstået i rammen af Gärdenfor s teori, bidrager med at bygge indholdet i den nydannede struktur op. Den læringsmæssige konsekvens af blendingteorien er, at nydannelse kræver en åben og eksperimenterne, kreativ proces og at i mangel af denne kunne en undervisning i værste fald blive til meningsløs og resultatløs indlæring de tomme øjnes kor. Tilsammen åbner de to teorier nye perspektiver for musikalsk læring ved at være et muligt teoretisk fundament for en form for kortlægning af conceptual integration networks og det spændende og utvivlsomt provokerende spørgsmål om integrerede forbindelser på tværs af domæner - inklusiv domæner, som ikke regulært tilhører det musikalske område. Referencer Fauconnier, G. og Turner, M. (1994) Conceptual Projection and Middle Space. Dept. of Cognitive Science. La Jolla: University of California, San Diego. Fauconnier, G & Turner, M. (2002) The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind s Hidden Complexities. Basic Books, New York. Gardner, H. (1983) Frames of Mind, The Theory of Multiple Intelligences. NY: Basic Books. Gärdenfors, P (2000) Conceptual Spaces, The Geometry of Thought. MIT Press. Guilford, J. P. (1967) The nature of human intelligence. London: McGraw-Hill. Holst, F. (2001) Børns opfattelse af melodisk forventning. I: Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark, Holgersen, S-E. og Nielsen, F.V. (red). København: DPU. Lerdahl, F (2001) Tonal Pitch Space, Oxford University Press, Oxford / New York. Narmour, E. (1992) The Analyses and Cognition of Melodic Complexity, The Implication-Realisation Model. University of Chicago Press. Narmour, E. (1990) The analysis and cognition of basic melodic structures: The implication-realization model. Chicago, University of Chicago Press. Rauscher, F.H. (1997) A cognitive basis for the facilitation of spatial-temporal cognition through music instruction. In Verna Brummett (Ed.), Ithaca Conference 96, Music as Intelligence: A Sourcebook, (pp. 31-44). Ithaca: Ithaca College Press. Schellenberg, E. G. (1996) Expectancy in melodi: test of the implication-realisation model, Cognition 58, s. 75-125. Wallas, G. (1945) The Art of Thought, London: Watts & Co. Webster, P. R. (1987) Conceptual Bases for Creative Thinking in Music. In: Peery, J.C. and Zatorre, R. J. og Halpern, A. R. (1999) When That Tune Runs Through Your Head: A PET Investigation of Auditory Imagery for Familiar Melodies. Cerebral Cortex, Oct/ Nov 1999: 9. pp 697 704. Oxford University Press. 86