E-handelsbutikken SmartGuy idømt bøde på 800.000 kr. for overtrædelse af spam-reglerne... 2 Forbrugerombudsmanden prøver spørgsmål om abonnementsfælder ved domstolene... 2 Medicingrossister har overtrådt konkurrencereglerne... 2 Brugskunstproducenterne fortsætter kampen mod de engelske kopier... 3 "Oister Oi" var ikke for kort til ophavsretten... 3 Banner-reklame var lovlig... 4 Forbrugeres indsigelsesfrist ved uautoriserede træk på betalingsmidler... 4 Forbrugerombudsmanden kritiserer Arla for skjult reklame... 5 Stadfæstelse af dom om personligt ansvar for varemærkekrænkelser... 6 ENLI - Nye reviderede kodeks forventes i januar/februar 2015... 6 Aftale mellem EU-Kommissionen og Apple om standardindstillinger for spil med mulighed for inapp køb... 6 Udsigt til krav om opbevaring af data i Rusland om russiske statsborgere allerede i 2015... 7 Nyt lovforslag om ændring af apotekerloven - modernisering af apotekssektoren... 7 Kontakt... 9
E-handelsbutikken SmartGuy idømt bøde på 800.000 kr. for overtrædelse af spam-reglerne Advokat Kamilla Enevoldsen SmartGuy (som nu har skiftet navn til STYLEPIT) afholdte i perioden fra den 9. april 2013 til den 19. december 2013 en række reklamekampagner, hvor der bl.a. blev sendt 231.293 SMSbeskeder med reklamer til en række personer, som alene havde givet samtykke til modtagelse af reklamer via email. Da modtagerne således ikke havde givet samtykke til at modtage reklamer via SMS-beskeder, politianmeldte Forbrugerombudsmanden i december 2013 SmartGuy for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod uanmodede reklamer. SmartGuy er efterfølgende blevet idømt en bøde på 800.000 kr. for overtrædelse af spamreglerne, hvilket er den næststørste bøde i en spamsag. Bødens størrelse afspejler bl.a. det forhold, at der er tale om et meget stort antal uanmodede reklamer, og at SmartGuy fortsatte med at sende de uanmodede reklamer, efter at Forbrugerombudsmanden gjorde virksomheden opmærksom på, at der var kommet klager. Sagen er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at virksomheder er opmærksomme på, at et samtykke fra en person til at modtage reklameemails ikke gør, at virksomheden derved lovligt kan sende reklame via SMS-beskeder. Et samtykke efter markedsføringslovens 6 skal således være konkretiseret, hvorfor det bl.a. skal fremgå eksplicit, via hvilke kanaler man ved sit samtykke kan modtage reklamer. Du kan læse mere om sagen her. Forbrugerombudsmanden prøver spørgsmål om abonnementsfælder ved domstolene Advokat Kamilla Enevoldsen Forbrugerombudsmanden har for første gang fået prøvet spørgsmålet om abonnementsfælder ved domstolene. Sagen startede i 2012, da Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden PointShop for at overtræde markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring i forbindelse med en kampagne om et gavekort på 200 kr. til virksomheden Bianco. I kampagnen fra Pointshop fremgik det af overskriften, at man kunne få et gavekort på 200 kr. til online shopping på bianco.dk for kun 5 kr. Først nederst på siden, efter at forbrugeren havde indtastet sine oplysninger, fremgik det, at forbrugeren ved at betale de 5 kr. blev tilmeldt et VIP-abonnement til PointShop, som kostede 270 kr. pr. måned. Byretten fastslog ved dens dom den 2. maj 2013, at PointShops kampagne var vildledende, bl.a. fordi kampagnen gav forbrugerne det indtryk, at de fik et gavekort til shopping på bianco.dk for 5 kr. samt et VIP-medlemskab på PointShop.dk "kvit og frit", og fordi oplysningerne om, at der reelt var tale om et betalingsabonnement, var placeret nederst på siden. Sagen blev af PointShop anket til Vestre Landsret, som afviste sagen, da PointShop udeblev fra domsforhandlingen. Procesbevillingsnævnet afviste efterfølgende at give PointShop tilladelse til at kære landsrettens afvisning til Højesteret. Sagen skal ses i lyset af Forbrugerombudsmandens øgede fokus på vildledende markedsføring på hjemmesider. Forbrugerombudsmanden har således siden årsskiftet politianmeldt 6 lignende sager, og der er givet bøde i 9 sager om vildledende markedsføring af abonnementer. Derudover har Forbrugerombudsmanden sendt et notat om rammerne for såkaldte "dealsites", der sælger tilbud fra andre virksomheder, i høring, hvilket du kan læse mere om i vores nyhed her i gruppen fra slutningen af september måned. Du kan læse nyheden omkring vildledende abonnementsfælder her. Medicingrossister har overtrådt konkurrencereglerne Advokatfuldmægtig Sara Munch Andersen Konkurrencerådet har den 26. november 2014 truffet afgørelse om, at medicingrossisterne No-
meco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S har overtrådt konkurrencelovens 6 og EU-traktatens artikel 101. Grossisterne har ifølge Konkurrencerådet overtrådt lovgivningen ved at indgå en aftale og/eller samordne praksis om fastsættelse af betingelser i deres retningslinjer for returnering og kreditering af lægemidler. Det fremgår af afgørelsen, at grossisterne havde udmeldt retningslinjer til samtlige leverandører, som var fuldstændig identiske. Retningslinjerne regulerede bl.a. gebyrer ved returnering af varer og prisreguleringer ved stigende og faldende priser på lager i forhold til indkøbsprisen. Konkurrencerådet afgjorde, at grossisternes aftale og/eller samordnede praksis havde til formål at begrænse konkurrencen mærkbart. Det indgik i denne vurdering, at lægemiddelmarkedet er karakteriseret ved, at konkurrencen på pris og kvalitet i forvejen er svækket, hvorfor det er særligt vigtigt at bevare de få tilbageværende konkurrenceparametre. Nomeco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S blev bl.a. påbudt at ophøre med overtrædelsen, samt at informere deres kunder og leverandører om, at aftalen eller praksis var i strid med konkurrencereglerne og dermed ugyldig. Afgørelsen kan læses her. Brugskunstproducenterne fortsætter kampen mod de engelske kopier Advokat Kasper Frahm Seneste kapitel i sagaen om de danske brugskunstproducenter mod de engelske replikasælgere blev skrevet den 11. december 2014. I maj 2014 opnåede producenterne dom for, at Interior Addict skulle ophøre med markedsføring og salg af replikamøbler mv. rettet mod Danmark. Interior Addict valgte dog at ignorere dommen og ophørte med at svare på henvendelser fra rettighedshaverne. Producenterne anlagde derfor forbudssag ved Sø- og Handelsretten mod Telia Danmark med påstand om DNS-blokering for Telia Danmarks kunder af hjemmesiden interioraddict.co.uk. De fik - i overensstemmelse med dansk retspraksis - medhold i sagen i dag. I henhold til en gentlemanaftale som Teleindustrien har indgået med Rettighedsalliancen, vil de øvrige danske teleselskaber tillige følge kendelsen (som var den afsagt mod dem) inden for 7 dage. Dermed har brugskunstproducenterne opnået en relativt effektiv blokering af interioraddict.co.uk. Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her. "Oister Oi" var ikke for kort til ophavsretten Advokat Andreas Poul Cederholm Sø- og Handelsretten har afsagt en dom, hvor OiSTER blev dømt for at have krænket ophavsretten til ordene "Oister Oi". Sagen blev anlagt af et producerteam ved navn Silverbullit, der var blevet hyret til at lave omkvæd til to reklamefilm for OiSTER. I de omkvæd, som Silverbullit producerede, blev der til sidst sunget "Oister Oi". Parterne indgik en licensaftale, men efter licensaftalens udløb fik Oi- STER produceret en ny reklamefilm, hvor der ligeledes blev sunget "Oister Oi" med samme tone og rytme som sangen i Silverbullits omkvæd. Et af spørgsmålene i sagen var derfor, om "Oister Oi" nød ophavsretlig beskyttelse, og om der forelå en ophavsretlig krænkelse. Indledningsvis anførte retten, at tekst og musik skulle vurderes under ét og samlet set have værkshøjde. I den konkrete vurdering lagde retten vægt på vidneforklaringerne om tilblivelsen af "Oister Oi", hvor det bl.a. blev forklaret, at Silverbullit selv havde komponeret melodien, og at der var tænkt nøje over valg af ordene i sangen. Det var således rettens opfattelse, at valget af og kombinationen af ord, toneforløb og rytme samlet set var udtryk for en selvstændig skabende indsats fra Silverbullits side, og at "Oister Oi" i sin helhed havde karakter af et ophavsretligt værk. Retten fastsatte skønsmæssigt det rimelige vederlag efter ophavsretslovens 83, stk. 1, nr. 1 til 20.000 kr.
Dommen viser, at man godt kan udtrykke ophavsretlig originalitet inden for relativt snævre rammer. Et værk med en lav grad af originalitet vil dog til gengæld nyde en mere snæver beskyttelse. Afgørelsen kan læses i Ugeskrift for Retsvæsen som U 2014.3428 S. Banner-reklame var lovlig Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Sø- og Handelsretten har den 27. november 2014 afsagt dom i en sag mellem SEAS-NVE Strømmen A/S og Natur-Energi A/S vedrørende sidstnævntes markedsføringskampagne. Retten nåede frem til, at en banner-reklame anvendt som led i markedsføringskampagnen ikke var i strid med markedsføringsloven, mens markedsføringen af en kundetilfredshedsundersøgelse var en mindre alvorlig overtrædelse af lovens regler, som ikke kunne begrunde sanktioner. I foråret 2013 anvendte Natur-Energi A/S en banner-reklame med teksten "Betaler du for meget til SEAS-NVE". Der var tale om et rulle-banner, som blev vist på en række hjemmesider. Banner-reklamens anden rulletekst lød: "Se Danmarks billigste elpris på: Elpristavlen.dk" Sø- og Handelsretten bemærkede, at teksten i banner-reklamen var formuleret som et retorisk spørgsmål, samt at den "anden side" af rullebanneret henviste til elpristavlen.dk. Elpristavlen er en hjemmeside med prissammenligninger for el-markedet i Danmark. Hjemmesiden administreres af Dansk Energi - brancheorganisationen for de danske elselskaber. Retten lagde vægt på, at banner-reklamen blev bragt i en periode hvor el-markedet liberaliseredes, og hvor offentlige myndigheder opfordrede forbrugerne til at overveje valget af elleverandør. Derudover kørte Natur-Energi på samme tid banner-reklamer med en 10-15 andre store elselskaber udover SEAS. Af de årsager fandt retten ikke, at Natur-Energi havde overtrådt god markedsføringsskik eller markedsføringslovens forbud mod vildledende og utilbørlig markedsføring eller reglerne om sammenlignelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger. Retten fandt heller ikke, at brugen af navnet "SEAS-NVE" i banner-reklamen var i strid med varemærkelovens regler. Som led i markedsføringskampagnen havde Natur-Energi på sin hjemmeside offentliggjort en kundetilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen var ikke udført af et uafhængigt analyseinstitut, Natur-Energis kunder var overrepræsenterede, og det var ikke angivet, hvornår undersøgelsen var foretaget. Af de årsager fandt retten, at kundetilfredshedsundersøgelsen overtrådte god markedsføringsskik samt forbuddet mod vildledende og utilbørlig markedsføring. Derimod var der ikke tale om skjult reklame. Natur-Energi blev dømt til at fjerne kundetilfredshedsundersøgelsen fra hjemmesiden. SEAS havde krævet erstatning på 200.000 kr. samt idømmelse af bødestraf og krav om, at Natur-Energi offentliggjorde domskonklusionen på deres hjemmeside. SEAS fik ikke medhold i de nævnte påstande, og henset til sagens udfald, afgjorde retten, at SEAS skulle betale delvise sagsomkostninger til Natur-Energi med 15.000 kr. Forbrugeres indsigelsesfrist ved uautoriserede træk på betalingsmidler Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Forbrugerombudsmanden har udgivet et notat om indsigelsesfristen ved uretmæssig træk på forbrugeres konti, f.eks. ved misbrug af betalingskort. Notatet vedrører kun forbrugerforhold og er udarbejdet sammen med Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, samt Finans og Leasing. Baggrunden for udarbejdelsen af notatet er en sag fra 2013, hvor en kunde hos GE Money Bank fik misbrugt sit MoreCard - et betalingskort der fungerer som et Mastercard. I perioden januar 2010 til april 2010 blev der foretaget 43 transaktioner til et samlet beløb på 18.154 kr.
Kunden havde i perioden hver måned modtaget en betalingsoversigt fra Betalingsservice, hvor alle transaktionerne på kortet, inklusiv de 43 tilfælde af misbrug, fremgik. Spørgsmålet var herefter om kunden havde udvist passivitet. Med et flertal på 3 ud af 5 afgjorde Pengeinstitutankenævnet, at kunden ikke havde udvist passivitet. Yderligere detaljer om sagen kan læses her i Plesners nyhedsbrev fra juni-juli 2013. Problemstillingen omkring passivitet er reguleret i betalingstjenestelovens 63, der bestemmer kundens/betalerens indsigelsesfrist ved uautoriserede eller fejlbehæftede transaktioner. Reglen har til formål at implementere betalingstjenestedirektivets artikel 58. Forbrugerombudsmandens notat om indsigelsesfristerne i betalingstjenestelovens 63 har følgende hovedkonklusioner: Forbrugeren skal klage snarest muligt, efter han eller hun har opdaget uretmæssige træk på kontoen En klage fremsat inden for 14 dage, efter forbrugeren har fået konkret kendskab til uretmæssige træk på kontoen, opfylder kravet om snarest muligt Indsigelsesfristen løber først, fra forbrugeren har opnået konkret kendskab til uretmæssige træk på kontoen. Forbrugeren har ikke opnået konkret kendskab, selvom et kontoudtog er modtaget via e-boks, almindelig post eller email. Forbrugeren skal således have positiv viden om, at et misbrug har fundet sted. Forbrugeren skal have klaget til banken senest 13 måneder efter, at pengene uretmæssigt er trukket fra kontoen. Der er altså tale om en ultimativ frist på 13 måneder, uanset om forbrugeren har haft konkret kendskab til misbruget. Vær opmærksom på, at indsigelsesfristen omtalt i notatet kun vedrører uautoriserede eller fejlbehæftede transaktioner. For indsigelser om betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg via et betalingsinstrument gælder en anden frist. Situationen vil typisk være den, at en kunde køber en vare via en hjemmeside og betaler med sit kreditkort, hvorefter der trækkes et for stort beløb på kontoen, eller varen aldrig leveres. I disse tilfælde har kunden ret til at kræve transaktionen standset eller pengene tilbage efter de såkaldte charge-back-regler. Indsigelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor kunden bliver bekendt eller burde være blevet bekendt med den uretmæssige transaktion. Forbrugerombudsmandens notat kan læses her. Forbrugerombudsmanden kritiserer Arla for skjult reklame Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Forbrugerombudsmanden har vurderet, at Arla har overtrådt forbuddet mod skjult reklame ved at få en blogger til at skrive positivt om et Arlaprodukt, uden at oplyse læserne om, at der var tale om en reklame. Arla havde tilbage i 2013 en korrespondance med en blogger om Arla-produktet Bubble Latte. Bubble Latte er et mælkeprodukt målrettet teenagere. I en email til bloggeren tilbød Arla at sende nogle vareprøver til bloggeren og skrev bl.a., at: "Hvis du takker ja, skal du se det som en gave fra Arla. Du er velkommen til at tage billeder af produkterne og lægge dem på din Instagramkonto eller blog, men der er intet krav!". Der var yderligere emailkorrespondance mellem Arla og bloggeren, og Forbrugerombudsmanden vurderede, at der var indgået en aftale om, at bloggeren skulle omtale Bubble Latte på sin blog. Bloggeren omtalte derefter Bubble Latte på bloggen, men angav intet sted, at der var tale om reklame.
Ifølge markedsføringslovens 4 skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame, uanset dens form og uanset i hvilket medium den bringes. Bloggeren havde på sin blog skrevet, at der var "kommet en pakke fra Arla", og at der var tale om en gave. Forbrugerombudsmanden vurderede dog, at det ikke var tilstrækkeligt tydeligt, at der var tale om en reklame, idet læseren ville kunne få det indtryk, at bloggeren omtalte Bubble Latte-produktet helt frivilligt. Forbrugerombudsmanden fandt forholdet alvorligt og udtalte kritik af Arla. Sagen viser, at det er vigtigt for erhvervsdrivende at få vurderet markedsføringsmateriale inden det udsendes. På den måde sikres det, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at der er tale om en reklame. Se sagen på forbrugerombudsmandens hjemmeside her. Stadfæstelse af dom om personligt ansvar for varemærkekrænkelser Advokat Andreas Poul Cederholm Højesteret har den 1. december 2014 stadfæstet en dom fra Sø- og Handelsretten, hvor et dansk firma og dets eneejer, der tillige var direktør, blev dømt for at have krænket nogle varemærkerettigheder. Sø- og Handelsrettens dom af 28. oktober 2013 er tidligere blevet omtalt her på LinkedIn. I forhold til spørgsmålet om det personlige ansvar lagde Højesteret vægt på, at det var eneejeren, der traf beslutning om de retsstridige handlinger, og Højesteret lagde til grund, at eneejeren var klar over, at hans beslutning om at købe og videresælge de varemærkekrænkende jakker indebar en krænkelse af sagsøgerens rettigheder. På den baggrund mente Højesteret, at eneejeren havde handlet ansvarspådragende, og at han skulle betale vederlag og erstatning. Med til historien hører, at Sø- og Handelsrettens præmisser samt gengivelse af vidneforklaringerne efterlader et ret klart indtryk af, at Sø- og Handelsretten ikke havde fundet eneejerens vidneforklaring synderlig troværdig. Højesterets dom er således betryggende for IPrettighedshavere, idet den viser, at man ikke bare uden videre kan undgå personligt ansvar for IP-krænkelser ved at foretage de retsstridige handlinger i selskabsregi, da selskaber i øvrigt, efter vores erfaring, ret ofte ikke har nogen penge tilbage til at betale erstatningskravet, når der engang falder dom i sagen. Højesterets dom kan læse her. Sø- og Handelsrettens dom kan læses her. ENLI - Nye reviderede kodeks forventes i januar/februar 2015 Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller ENLI (Det Etiske Nævn for Lægemiddelindustrien) har meddelt, at de agter at gennemføre en revidering af samtlige kodeks, herunder Reklamekodekset, i løbet af januar 2015. Dette sker som følge af den omfattende ændring i de danske regler om reklame for lægemidler og reglerne om samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddelindustrien. De nye regler er bl.a. fastsat i Reklamebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1153 af 22/10/2014) og Tilknytningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1154 af 22/10/2014) samt ved en række ændringer i Lægemiddelloven og Sundhedsloven. ENLI forventer at komme med opdaterede kodeks i løbet af januar 2015, mens en opdatering af vejledningen til reklamekodekset forventes ultimo januar/primo februar 2015. Aftale mellem EU-Kommissionen og Apple om standardindstillinger for spil med mulighed for in-app køb Advokat, partner Michael Hopp I Danmark og andre EU medlemslande har der været flere sager, hvor børn har hentet gratis apps, hvori børnene har kunnet foretage in-app køb, som er blevet trukket over forældrenes betalingskort knyttet til deres itunes-konto. Som følge heraf og på baggrund af forordningen om beskyttelsessamarbejde (EF nr. 2006/2004 af
27. oktober 2004), tog myndigheder fra EUmedlemslande og EU-Kommissionen for et år siden initiativ til at finde konkrete løsninger til, hvorledes sådanne situationer kunne undgås. I juli 2014 offentliggjorde EU-Kommissionen, at samarbejdet har ført til mærkbare forbedringer på området, og både Google og Apple foretog en række foranstaltninger for at informere forbrugere om den egentlige udgift ved installering af apps. Apple har således forpligtet sig til at gennemføre en række forbrugerbeskyttende foranstaltninger, herunder ikke at bruge ordet 'gratis' på download-knappen, hvis der er tale om apps, som indeholder mulighed for in-app køb, samt at ændre standardindstillingerne for betaling, således at forbrugerne selv vælger, om der skal indtastes kode ved hvert enkelt køb, eller om køb skal være muligt uden indtastning af kode. Herudover har Apple tilbagebetalt de tabte penge til forbrugerne. Aftalen er et positivt skridt i retning mod en bedre beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med køb af onlinespil. Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse "Inapp purchases: Joint action by the European Commission and Member States is leading to better protection for consumers in online games" af 1. juli 2014 her. Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse: "Inapp purchases: European Commission and Member States welcome new proposals from main industry players" af 22. december 2014 her. Udsigt til krav om opbevaring af data i Rusland om russiske statsborgere allerede i 2015 Advokat, partner Michael Hopp I Rusland er der vedtaget en ny lov, der kræver, at data om russiske statsborgere skal opbevares i Rusland - og altså ikke kan opbevares centralt, eksempelvis på servere hos et dansk moderselskab. Loven forventes derfor at få stor betydning for russiske datterselskabers mulighed for at bruge centraliserede it-løsninger, selv inden for koncernen. Oprindeligt skulle datalokaliseringsloven først træde i kraft den 1. september 2016, men et nyt forslag, der netop er vedtaget i dumaen, fremrykker denne dato til den 1. september 2015, hvilket vil betyde, at danske virksomheder, der er til stede i Rusland, allerede nu skal til at overveje konsekvenserne af loven. Lovforslagets gennemførelse forudsætter dog også vedtagelse i den anden del af det russiske parlament, Føderationsrådet, og præsidentens godkendelse. Plesner følger udviklingen, og vi vender tilbage til problemstillingen, når der er nyt om datalokaliseringsloven. Nyt lovforslag om ændring af apotekerloven - modernisering af apotekssektoren Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller Regeringen har den 9. oktober 2014 fremsat lovforslag om ændring af apotekerloven som led i en modernisering af apotekersektoren. Det fremgår af lovforslaget, at regeringen har ønsket at modernisere apotekersektoren med henblik på at sikre borgerne øget tilgængelighed til medicin, høj patientsikkerhed, lav pris på lægemidler og god rådgivning. Regeringen nedsatte i 2012 en arbejdsgruppe med henblik på en vurdering af behovet for modernisering og effektivisering af apotekersektoren. På baggrund af arbejdsgruppen har regeringen fundet, at apotekersektoren fortsat skal være en del af det offentlige sundhedsvæsen, hvorfor lovforslaget ikke medfører en øget privatisering af sektoren. Sundhedsstyrelsen har derfor fortsat kompetencen til at meddele apotekerbevilling og vurdere behovet for antal apoteker i landet. De væsentligste forslag til ændringer omfatter bl.a. følgende: En friere adgang for apotekere til at oprette apoteksenheder som supplement til et apotek (i form af apoteksfilialer og apoteksudsalg), herunder større mulighed for at drive shop-ishop apoteksudsalg.
Grænse på maksimalt 8 receptekspederende enheder pr. apotek. Pligt for apotekere til at offentliggøre oplysninger om deres apotek. Sundhedsstyrelsen får mulighed til rådføring med repræsentanter for forbrugere og patienter inden meddelelse om apotekerbevilling gives. Ifølge lovforslaget skal de nye lovregler træde i kraft den 1. juli 2015. Lovforslaget er dog fortsat til debat i Folketinget, og der er foreløbig fastsat frist for betænkningsafgivelse den 17. februar 2015. Lovforslaget kan læses her.
Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33. Peter-Ulrik Plesner, partner pup@plesner.com Sture Rygaard, partner sry@plesner.com Niels Chr. Ellegaard, partner nce@plesner.com Michael Hopp, partner mho@plesner.com Mikkel Vittrup, partner mvi@plesner.com Christian L. Bardenfleth, partner chb@plesner.com Jon Balsby jby@plesner.com Henrik Bechgaard hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen mhc@plesner.com Kasper Frahm kfr@plesner.com Henrik Rubæk Jørgensen hrj@plesner.com Christian Wiese Svanberg cws@plesner.com Peter Nørgaard pno@plesner.com Andreas Poul Cederholm apc@plesner.com Kamilla Enevoldsen kam@plesner.com Sarah Gahrn Møller fuldmægtig sag@plesner.com
Sara Munch Andersen fuldmægtig san@plesner.com Mette-Marie Henrichsen fuldmægtig mmh@plesner.com Christian Nielsen fuldmægtig chn@plesner.com Plesner Amerika Plads 37 2100 København Ø CVR-nr. 42 93 85 13 Tlf. 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 plesner@plesner.com www.plesner.com Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 350 ansatte, hvoraf 220 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.