Projektrapport CreatorSpace 2013

Projektrapport CreatorSpace 2013 Det Erhvervsrelaterede Projekt Det Informationsvidenskabelige Akademi Af Anja Stepien og Den 7. januar 2014 Vejleder: Helene Høyrup Antal anslag: 59.020 Bilag: 3 +cd -rom

Abstract (Fælles) Denne opgave tager udgangspunkt i Evalueringsrapporten af pilotprojektet CreatorSpace på Holstebro Bibliotek. Evalueringsrapporten bygger på et empirisk studie, som består af interview og observationer af deltagerne ved CreatorSpace. Metoden udarbejdes på baggrund af Holstebro Biblioteks projektansøgning til Børnekulturpuljen, samt deres succeskriterier og mål for projektet. Evalueringsrapportens helhed analyseres i forhold til den teoretiske ramme, hvor Modelprogram for folkebiblioteker (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013) og Mihaly Csikszentmihalyis (1996) kreativitets teori inddrages. Ligeledes bygger projektet på den antagelse, at videnssamfundets udvikling har en indflydelse på folkebibliotekets opgaver i dag. Ud fra Evalueringsrapporten og projektrapporten kommes der frem til, at Holstebro Bibliotek er med til at styrke kreative og innovative kompetencer blandt børn og unge. Desuden perspektiveres der til det fremtidige CreatorSpace ud fra den nye projektansøgning fra november 2013 og evalueringsrapporten. Afslutningsvis evalueres hele projektforløbet på. 1

Indholdsfortegnelse Abstract (Fælles)... 1 Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt... 4 Hypotese... 5 1. Metode... 6 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Anja)... 6 1.2 Teoretisk ramme (Stine)... 6 1.3 Empiri (Stine)... 6 1.3.1 Interview (Anja)... 7 1.3.2 Udformning af interviewguide (Stine)... 8 1.3.3 Karakteristika af respondenter (Anja)... 10 1.3.4 Observation (Stine)... 10 1.3.5 Evalueringsmodel (Anja)... 10 1.3.6 Undersøgelsens resultater (Anja)... 11 1.4 Validitet og reliabilitet (Stine)... 11 1.5 Fejlkilder (Stine)... 11 2. Teori... 13 2.1 Modelprogram 2013 (Stine)... 13 2.2 Innovation og kreativitet (Stine)... 14 2.2.1 Kreativitet (Anja)... 15 2.2.2 Det kreative arbejde (Anja)... 16 2.2.3 Innovation (Stine)... 18 3. CreatorSpace på Holstebro Bibliotek (Fælles)... 19 4. Analyse (Stine)... 20 4. 1 Modelprogram (Stine)... 21 4.2 Formidling (Stine)... 22 4.3 Brugerinddragelse (Anja)... 23 4.4 Kreative processer (Anja)... 24 5. Perspektivering (Fælles)... 27 5. Perspektivering (Fælles)... 27 6. Konklusion (Fælles)... 28 7. Evaluering af projektforløb (Fælles)... 29 2

Litteraturliste... 32 Projektplan... 34 Produkt... 35 Bilag... 36 3

Indledning (Fælles) Problemfelt Globalisering er ikke et ensidigt begreb, men en proces, som indebærer øget konkurrence, samarbejde, samhandel og investeringer på tværs af landegrænser og dermed er der en øget afhængighed af andre lande. Den geografiske afstand får mindre betydning for udveksling af produkter, tjenesteydelser, arbejdskraft, kapital og idéer. Der sker en liberalisering indenfor markedet, udvikling af kommunikationsteknologi, billigere transport, samt vækst i økonomier som Kina og Indien, hvilket har betydning for det danske samfund. Eksempelvis flytter danske virksomheder til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Det betyder, at de danske virksomheder må producerer varer, som konkurrer på noget andet end prisen. Derfor er viden og kunne vigtige, da det er forudsætningen for at danske virksomheder klarer sig godt i den globale konkurrence. Det er netop derfor, at det danske samfund bliver koblet tæt sammen med begrebet videnssamfund, hvor viden er den største bidragyder til frembringelse af værdi. I videnssamfundet, handler det ikke blot om, at viden skaber værdi, det er også afgørende, hvordan denne viden anvendes. I den forbindelse spiller folkebiblioteket en central rolle. Folkebibliotekets opgave er at understøtte brugerne i at skabe deres egen identitet, med udgangspunkt i globaliseringen, vidensamfundet, samt aftraditionalisering, igennem møder, læring og oplevelser på tværs af forskellige kulturer (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010, s. 18-26 ). En anden samfundsudvikling, som præger folkebibliotekets forandring, er den stigende digitalisering. I dag har borgere adgang til viden og informationer via internettjenester, så som Wikipedia, blogs, Youtube og andre sociale medier, hvor viden og erfaringer deles i mellem folket. Ligeledes bliver en lang række af folkebibliotekets tilbud digitaliseret. Folkebibliotekets brugere kan nu derfor få de oplevelser, som de engang fik via det fysiske folkebibliotek, derhjemme i sofaen ved blot et enkelt log-in og klik på internettet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, s. 29-31). Derfor skal folkebiblioteket i dag tilbyde noget mere, end blot viden og information gennem de forskellige medier. Det fysiske biblioteks rum skal tilbyde noget andet til dets brugere. I forbindelse med ovenstående er det aktuelt, at undersøge forskellige problemstillinger i forhold til folkebibliotekets rolle som udvikler af kreativitets og innovationskompetencer i videnssamfundet. 4

Hypotese Samfundets udvikling kræver, at folkebibliotekerne i højere grad bliver oplevelsesproducenter, hvor der arbejdes med kreative og innovative processer. I den forbindelse er Holstebro Bibliotek et eksempel på, et folkebibliotek der inddrager oplevelsesaspekter i form af det kreative værksted CreatorSpace. Projektet er et pilotprojekt, der skal give Holstebro Bibliotek erfaringer og viden, som de kan drage nytte af, ved planlægningen af et fremtidigt projekt. Holstebro Bibliotek ønsker at opnå viden om, om deres opstillede kriterier for projektet CreatorSpace opfyldes, hvilket sker igennem en evalueringsproces. Det er relevant at undersøge, hvordan Holstebro Bibliotek kan løse disse problemstillinger fremadrettet. På baggrund af ovenstående hypotese er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan Holstebro Bibliotek forbedre CreatorSpace ud fra Evalueringsrapporten af CreatorSpace, og ved hjælp af modelprogrammet og kreative processer? 5

1. Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for den anvendte metode i forbindelse med Evalueringsrapporten af CreatorSpace og denne projektrapport. 1.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Anja) I kraft af at vi har vores egen forforståelse af et kreativt kulturprojekt, samtidig med at vi præsenteres for CreatorSpace brugernes forståelse, giver hermeneutikken os mulighed for at fortolke problemstillinger ud fra disse. Ud fra den indsamlede empiri og teori, analyseres der på de forskellige problemstillinger. I den forbindelse anvendes den hermeneutisk cirkel, hvor det er nødvendigt at forstå helheden, for at derigennem, at forstå de enkelte dele og omvendt. Vi har på forhånd en forforståelse af CreatorSpace. Igennem empiriindsamlingen i uge 42, får vi en ny forståelse af CreatorSpace. Gennem bearbejdningsprocessen af empirien og udarbejdelse af evalueringsrapporten, opnås der en ny forståelse af helheden. I projektrapporten skabes endnu en ny forståelse og hermed opstår den hermeneutisk cirkel. 1.2 Teoretisk ramme (Stine) I opgaven tages der udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis kreativitetsteori, som findes i bogen Creativity. Flow and the Psychology of Discovery and Invention (1996). Csikszentmihalyis teori inddrages, for at belyse hvad kreativitet er og hvordan kreative processer kan anvendes i folkebiblioteket. Ligeledes inddrages Christine Nordentofts artikel Evidens og kreativitet (2010). Denne artikel anvendes, da Nordentoft (2010) arbejder med kreativitet og innovation indenfor organisationer og folkebiblioteker. Modelprogrammet for folkebiblioteker (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013) benyttes i forhold til casen CreatorSpace, da det er et interaktivt inspirationskatalog og værktøj, som folkebiblioteker kan bruge. 1.3 Empiri (Stine) I forbindelse med produktet anvendes metodetriangulering, da der både anvendes kvalitative og kvantitative metoder i form af interviews og observationer. Metodetriangulering er sammenligninger mellem resultater, der er indsamlet ved hjælp af forskellige metoder (Emil Kruuse, 2012, s. 247-248). Denne metode anvendes, for at få en så valid undersøgelse som muligt. 6

Empiriindsamlingen sker i forbindelse med caseeksemplet CreatorSpace, som afholdes på Holstebro Bibliotek i uge 42. Produktet har form af en evalueringrapport af projektet. I denne rapport tages der udgangspunkt i produktet, der anvendes som et caseeksempel. Empirien fra undersøgelsen sidestilles med relevante teorier og analyseres. 1.3.1 Interview (Anja) Der anvendes en kombination af et kvalitativt og kvantitativt semistruktureret interview med korte og præcise spørgsmål til de fremmødte børn og unge. Der anvendes både åbne og lukkede spørgsmål i forbindelse med interviewet. Den semistrukturerede form er valgt, så det er muligt at forklare og uddybe spørgsmålene. Interviewet er bygget op omkring kvantitative målbare spørgsmål som: Hvor gammel er du?, og bliver suppleret med kvalitative spørgsmål, som går ind og beskriver børnenes livsverden. Et eksempel på dette er: Hvad kan du lide at lave i din fritid?. Interviewet består af semistrukturerede spørgsmål, som er kort og præcist formuleret, da det er børn der interviewes. Ligeledes interviewes børnene under aktivitet, hvor intervieweren skal forstyrre mindst muligt. Kombinationen af det kvantitative og kvalitative interview anvendes for at nå frem til målbare resultater, da Holstebro Bibliotek blandt andet ønsker at vide hvem deres målgruppe er. De kvalitative spørgsmål anvendes for, at få viden om målgruppens livsverden, for herigennem at udvikle tilbud, som passer til børnenes behov og ønsker. (Kruuse, 2012, s. 205-208). Når børn og unge interviewes stiller det store krav til intervieweren, da det er vigtigt at tage hensyn til, at barnet udvikler sig fra den tidlige barndom til ungdommen, ligeledes er der forskel på børn i samme alder (Kruuse, 2012, s. 191). Når børn og unge anvendes som respondenter, er det centralt, at de fortæller ud fra deres egen synsvinkel, så det er muligt at forstå deres syn på livsverden. Inden interviewet påbegyndes er det vigtigt, at børnene og de unge informeres om, hvad interviewet går ud på, formålet med undersøgelsen og hvordan interviewet kommer til at foregå (Kruuse, 2012, s. 196). Interviewtiden af børn og unge må ikke være for lang, da det kan give barnet ubehag. Intervieweren informere barnet om interviewets grundregler og sikre sig at barnet har forstået dem: 1. Barnet skal sige til, hvis intervieweren siger noget barnet ikke har forstået. 2. Hvis barnet ikke kan svare på spørgsmålet, skal barnet sige det ved jeg ikke. 7

3. Hvis barnet synes, at intervieweren siger noget forkert om det, barnet har sagt, skal barnet sige det. Det er ligeledes vigtigt at informere barnet om, at det frit kan sige nej til at blive interviewet eller afbryde interviewet uden at der sker noget ubehageligt bagefter (Kruuse, 2012, s. 202-203). Ovenstående grundregler bliver anvendt i forbindelse med empiriindsamlingen i uge 42. Udover interviewene med børn og unge, vil der også være korte interviews med forældre, bedsteforældre og interessenter, for at finde frem til mulige frivillige, samarbejdspartnere, samt høre om deres interesse for projektet. I forlængelse af interviewene undersøges det, om der er interesse for deltagelse i brugergruppe/være frivillig/samarbejdspartner. 1.3.2 Udformning af interviewguide (Stine) For at sikre, at vi indsamler relevante data i forbindelse med interviewundersøgelsen, udarbejder vi en interviewguide, hvor vi sidestiller interviewspørgsmål med succeskriterier og evalueringsmål. Disse ligger til grund for, hvorfor vi har de forskellige interviewspørgsmål. Nedenstående skema er et udsnit af, hvordan interviewguiden er opbygget. Interviewguiden er en del af evalueringsdesignet (se bilag 1). 8

Interviewguide til børn Hvorfor de forskellige spørgsmål. Spørgsmål Vores forestilling om spørgsmålet Evalueringsmål Hvor gammel er du? Der spørges ind til brugerens Finde frem til Bor du i Holstebro Kommune? alder og oprindelse, for at finde brugergruppens alder og ud af om det er en relevant interesser. respondent. Undersøge hvor brugerne kommer fra for fremtidig udvikling af lokalsamfund. Nu sidder du ved modelbil, tegning, 3D print. Er det noget du har prøvet før? Hvorfor valgte du det? Hvor har du først hørt om det her? Har du prøvet de andre aktiviteter? Spørgsmålene stilles for at finde frem til, hvad børnene interessere sig for, for herigennem at kunne udvikle et fremtidigt tilbud der er tilpasset brugergruppen. Finde frem til brugergruppens alder og interesser. Skabe pressemæssig opmærksomhed på regional plan, Holstebro Bibliotek kan bruge som platform for rekruttering af frivillige. Er det første dag du er her? Med disse spørgsmål finders Støttes der op omkring Har du lyst til at komme igen? frem til, hvordan børnene et fremtidigt projekt fra Er du kommet sammen med forholder sig til projektet og i forældre/bedsteældre nogen? hvilken sammenhænge de er og om der er grobund der. for at oprette et projekt i fremtiden. 9

1.3.3 Karakteristika af respondenter (Anja) Respondenterne bliver udvalgt på baggrund af alder og aktiviteter. Børn og unge i alderen 10-16 år vil blive interviewet, da det er denne brugergruppe projektet henvender sig til. Hvis yngre eller ældre børn viser interesse for at deltage i interviewet vil de ikke blive afskåret fra at deltage, da der under databehandlingen tages stilling til om disse data kan anvendes. Der bestræbes på, at få et repræsentativt udsnit af brugergruppen, men der er opmærksomhed på at dette muligvis ikke kan lade sig gøre, hvis alle aldersgrupper ikke fremmøder. Der anvendes en simpel tilfældig udvælgelsesmetode, for at få et repræsentativt udsnit af brugerne. De voksne respondenter udvælges på baggrund af interesse for projektet, da Holstebro Bibliotek ønsker at skabe kontakt til så mange samarbejdspartnere og frivillige som muligt. Interviewene giver ligeledes interesserede en mulighed for, at udtrykke deres holdninger og idéer angående projektet. Igennem interviewene skabes der desuden opmærksomhed omkring det fremtidige projektet. Voksne uden børn vil også blive interviewet, da Holstebro Bibliotek ønsker at finde frem til, om der er grobund for at oprette et CreatorSpace for voksne. Holstebro Bibliotek har på forhånd erfaret, at der er interesse for projektet blandt voksne. 1.3.4 Observation (Stine) Der foretages kvantitative observationer, for herigennem at opnå viden om brugen af de forskellige aktiviteter, herunder antal fremmødte og hvilke aktiviteter der er flest ved. Observationerne finder sted tre gange i løbet af hver dag (11-17), ca. kl. 12, 14 og 16. Dette noteres i et kvantitativt observationsskema (Se bilag 1). Observationsskemaet fortages som en stikprøve, så derfor giver det ikke et totalbillede af, hvor mange deltagende der er under hele ugen. Observationerne foretages for at understøtte interviewene, og indsamle målbare data omkring brugen af CreatorSpace. Denne viden ønskes opnået til evaluering og udvikling af et fremtidigt projekt. 1.3.5 Evalueringsmodel (Anja) Forud for uge 42 er der udarbejdet et evalueringsdesign, heri findes Holstebro Biblioteks succeskriterier, evalueringsmål, samt evalueringsmålene i forhold til projektansøgningen til Børnekulturpuljen. Ligeledes indeholder evalueringsdesignet interviewguiden for både børn og 10

voksne (se bilag 1 for evalueringsdesign). På baggrund af de indsamlede data i uge 42, bliver der udarbejdet en evalueringsrapport. 1.3.6 Undersøgelsens resultater (Anja) I løbet af uge 42 indsamles der 60 interviews (24 voksne, 2 alene voksne og 34 børn), samt kontaktinformationer på 2 mulige frivillige og 2 børn til en brugergruppe. Disse interviews er foretaget i løbet af 5 hverdage i tidsrummet 11-17. Der observeres i alt 120 besøgende i uge 42. Dette tal er blot en indikator for hvor mange der besøger CreatorSpace, da dataene er indsamlet som stikprøver. Flere deltagere kommer flere dage i træk eller prøver flere aktiviteter i løbet af dagen, og kan derfor være observeret to gange. 1.4 Validitet og reliabilitet (Stine) Reliabiliteten af undersøgelsen er høj, da der er stor overensstemmelse imellem det der sker og det, børnene fortæller om i interviewene. Der er ofte en høj reliabilitet, når børn fortæller omkring dem selv, men der er forskel på hvilke færdigheder de har, til at fortælle om deres adfærd, følelser og tro. Da der arbejders ud fra et hermeneutisk synspunkt, kan det være svært, at vurdere graden af validitet i undersøgelsen. Det skyldes blandt andet, at det hermeneutiske sandhedsbegreb opfattes som relativt, da de emner som undersøges ved hjælp af kvalitative metoder, kan have flere fortolkningsmuligheder, og den ene behøver ikke være mere rigtig end den anden (Kruuse, 2012, s. 211-212, 245-246). 1.5 Fejlkilder (Stine) Da CreatorSpace i sig selv er et pilotprojekt, er det svært på forhånd at vurdere, hvordan den valgte metode fungere. Derfor er det på forhånd bestemt, at mandag i uge 42 skal fungere som en prøvedag. Allerede den første dag, bliver der gjort erfaringer, som gør at interviewene må tilpasses. I voksen interviewet bliver der både tilføjet og slettet interviewspørgsmål. Spørgsmålet Hvem er du her med? bliver slettet, da dette spørgsmål bliver besvaret igennem spørgsmålet I hvilken forbindelse er du her?. Ligeledes bliver spørgsmålene Oplever du, at dit barn/barnebarn er alene med sine fritidsinteresser? og Har dit barn mulighed for at udvikle sine talenter igennem sine fritidsinteresser? kasseret fra interviewguiden, da det opleves at disse spørgsmål er for personlige. Til gengæld bliver der tilføjet et par spørgsmål Hvordan var det at finde herhen? og Hvad tænker du om, at det bliver afholdt i en garage?. Disse spørgsmål bliver tilføjet, for at opnå 11

viden omkring, hvordan formidlingsmaterialet fungerer og hvad brugerne synes om, at CreatorSpace holdes i anderledes lokaler. Interviewguiden til børnene og de unge bliver ligeledes tilpasset. Spørgsmålet Er det første dag du er her? bliver ikke slettet, men der er sidenhen fundet frem til, at dette spørgsmål er overflødigt, da de børn som kom flere dage i træk ikke bliver interviewet flere gange. Spørgsmålene Holstebro Bibliotek vil gerne lave CreatorSpace igen. Hvis du skulle være med igen, hvad vil du helst?: Gå til det fast en gang om ugen? Eller skulle du bare kunne komme når du vil? og Vil du helst gå til det i ferien eller efter skole? bliver slået sammen til et spørgsmål. Det kunne have været fordelagtigt at spørge de voksne, om de vil deltage i et CreatorSpace med lignende aktiviteter, dette kan der gøres ved en fremtidig undersøgelse. Da antallet af deltagende ikke er så stort som antaget inden arrangementet, bliver yngre børn (fra 8 år) også interviewet. Disse data ses som valide, da det vurderes at børnene er i stand til at svare fyldestgørende på interviewspørgsmålene. En fejlkilde kan dog være, at der til tider bliver stillet ledende spørgsmål, for at børnene forstår meningen. I følgende afsnit redegøres der for relevante teorier. 12

2. Teori 2.1 Modelprogram 2013 (Stine) Tendensen indenfor biblioteksverdenen er samlet set, at der er kommet mere fokus på programlægning, partnerskaber, anvendelse af frivillige samt borgernes egne aktiviteter. Ligeledes er der i dag færre og større biblioteker. Grundet denne udvikling skal folkebiblioteket rumme flere brugersegmenter med forskellige adfærd, behov og krav. I den forbindelse er det en udfordring, at tilpasse biblioteksrummet, så de guider de mange forskellige brugersegmenter til aktiviteter og oplevelser, der er tilpasset de enkelte brugergruppers behov. Denne udvikling har ført til et modelprogram for folkebibliotekets virkeområde i dag. Modelprogrammet tilbyder et interaktivt, webbaseret inspirationskatalog og værktøj, som skal formidle ny viden, best pratice, samt inspiration til helt nye rum og samspil for biblioteksudviklere. Modelprogrammet er et initiativ fra Kulrurstyrelsen og Realdania (2013) som de er sammen om at finansiere. Modelprogrammet inddeler bibliotekets funktioner i fire forskellige rum, det er læringsrummet, inspirationsrummet, møderummet, samt det performative rum (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Læringsrummet er baseret på, at lære og opdage nyt. Adskillige biblioteker anvender it, som en læringsaktivitet, hvor der stilles udstyr til rådighed. En anden intention biblioteket skal indfri, er at fremme læring hos børn, her kan aktiviteterne være mere fokuserede på den legende tilgang til læring. Eksempler på læringsaktiviteter kan være uformelle læringskurser, foredrag eller spørgetjenester. Inspirationsrummet fokuserer på oplevelser. Det kan for eksempel være at skabe adgang til forskellige materialer, som litteratur, film, musik. Her er en udfordring i, at guide brugerne til oplevelser og aktiviteter som matcher deres behov. Møderummet er baseret på deltagelse. Det kan være deltagelse i arrangementer om politik, drøftelse af aktuelle problemstillinger i læse- og studiekredse og netværksdannelse. Møderummet danner rammen for det passive fællesskab. Det sidste rum, er det performative rum, som er baseret på kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det performative rum sigter imod aktiv skabelse, men det kan også være et 13

kreativ og æstetisk læringsrum. Det performative rum kan være forskellige former for workshops, eksempelvis skriveværksteder, aktiviteter med huskunstnere eller innovationsværksteder. Det performative rum stiller store krav til værktøj og materialer. Det performative rum kan foregå over alt i biblioteksrummet, alt efter hvor meget aktiviteten støjer, kræver ro eller andre specielle faciliteter. Det skal være synligt, hvad mulighederne er, så udefrakommende bliver nysgerrige omkring aktiviteten (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). I næste afsnit redegøres der for innovation og kreativitet på baggrund af Nordentoft (2010) og Csikszentmihalyi (1996) teorier. 2.2 Innovation og kreativitet (Stine) Forandringerne i samfundet og dermed folkebiblioteket har medført, at der er et behov, for at skabe nye idéer og ny læring på folkebiblioteket. Ligeledes får kreativitet og innovation en betydning for folkebiblioteket, da det konstant skal være i udvikling og kunne rumme dette pres fra samfundets stadig forandring (Nordentoft, 2010). I forbindelse med CreatorSpace, ønsker Holstebro Bibliotek, at styrke børn og unges kreative evner og innovationskraft. Ligeledes er CreatorSpace et innovativt og kreativt tiltag på Holstebro Bibliotek. Derfor er det relevant, at undersøge disse begreber nærmere og tydeliggøre forskellen mellem kreativitet og innovation, samt hvordan disse hænger sammen. Ifølge Nordentoft (2010) er kreativitet og innovation to begreber der er forbundet med hinanden...uden kreativitet har vi ingen innovation, og uden innovation mindsker vi overskuddet til kreativiten (Nordentoft, 2010, s. 50). Dette forklares yderligere med, at innovation er kreativitet, som kan defineres ved, at resultatet af kreativiteten kan sælges eller patenteres. Ydermere er innovation afhængig af kreativitet i forbindelse med udviklingen af nye produkter og services. Begreberne kan skelnes ved, at kreativitet er udvikling af nye produkter og idéer, hvor innovation er nyttiggørelse af de nye idéer (Nordentoft, 2010, s. 50). Følgende vil kreativitet, det kreative arbejde samt innovation blive klarlagt. Dette sker ud fra Nordentoft (2010)s artikel og Csikszentmihalyis (1996) kreativitetsteori. 14

2.2.1 Kreativitet (Anja) Kreativitet er et diffust begreb, som kan have flere betydninger. Selve ordet kreativitet betyder at skabe (noget nyt), og forståelsen af begrebet kreativitet er..idéer, der opstår spontant og ubevidst som et tankemæssigt spring (Nordentoft, 2010, s. 50). Csikszentmihalyi (1996) definerer kreativitet ud fra tre definitioner, som han samler til en overordnet definition. Ifølge Csikszentmihalyi er kreativitet; Creativity is any act, idea or product that changes an existing domain, or that transforms an existing domain into a new one (Csikszentmihalyi, 1996 s. 28). I forlængelse af kreativitetsdefinitionen, definer Csikszentmihalyi (1996) hvad en kreativ person er, hvilket hænger sammen med måden hvorpå kreativitet sker; someone whose thoughts or actions change a domain, or establish a new domain. It is important to remember, however, that a domain cannot be changed without the explicit or implicit consent of a field responsible for it (Csikszentmihalyi, 1996 s. 28). Kreativitet kan beskrives som en udvikling af menneskelige praksisser. Ifølge Nordentoft (2010) er de menneskelige praksisser relationer mellem personer og aktiviteter, hvor der arbejdes over tid, samt i forbindelse med andre praksisfællesskaber omkring et projekt. Ydermere fremmes kreativitet ved samarbejde på tværs af forskellige praksisser. Herigennem skabes der ny læring, når erfaring deles og de forskellige praksisfællesskaber koordinerer deres interesseområder. Ligeledes er det en forudsætning for kreativitet, at der opnås viden og færdigheder, indenfor arbejdsområde, domæne eller felt. Csikszentmihalyi (1996) arbejder med begreberne domæne og felt i forbindelse med kreativitet, hvilket vil defineres følgende. Domæne er ifølge Csikszentmihalyi (1996) en række symboler og regler der tillæres, med andre ord kan det kaldes en kultur. Dette kan eksempelvis være domæner som religion, geometri, retssystemet, musik og mere. Hvert domæne har egne regler og symbolske elementer, og for at begå sig indenfor domænet, er det relevant at have et kendskab til disse. Hvert enkelt domæne ses som en lille verden, der har egne procedurer og rammesætninger (Csikszentmihalyi, 1996, s. 36-39). For at begå sig nytænkende indenfor et domæne, er det derfor 15

essentielt at have kendskab og viden omkring de allerede eksisterende regler og symboler som findes heri. Felt er alle de eksperter der vurderer, om idéen har en værdi og er ny indenfor domænet. Dette skal forstås som en måde, hvorpå idéen får anerkendelse indenfor domænet. Det er vekslende hvordan feltet er, det kan afhænge af hvor speciel eller almindelig idéen er. Eksempelvis siges det, at kun fem mennesker forstår Einsteins relativitets teori, men deres vurdering vægtes højt og bliver en anerkendelse indenfor domænet. Modsat kan en opskrift på Cola kræve flere hundred eksperters vurdering, for om opfindelsen er værd at holde på (Csikszentmihalyi, 1996, s. 41-43). Ud over domæne og felt, skal der også være en person eller flere der kommer på idéen, hvilket er idéens ophav. Her siger Csikszentmihalyi (1996) at kreativitet ikke blot sker tilfældigt, men er et sammenspil mellem en persons tanker og den sociokulturelle kontekst personen er i. Denne person forstår, at bevæge sig indenfor domæne og felt, og har kendskab til de regler der her befinder sig (Csikszentmihalyi, 1996, s. 23). Kort opsummerende skal der dermed være kendskab til det domæne, man bevæger sig indenfor, og et felt der anerkender det nyskabende, nyheden eller idéen om man vil, for at kreativitet opstår, og idéens ophav. I forbindelse med kreativitet, arbejdes der med den kreative proces. Denne indebærer, at der inddrages ny viden indenfor feltet, og ikke kun den viden der i forvejen besiddes. For at fremme kreativiteten, skal der dermed være en fordybelse i materialet, og her spiller tid en væsentlig rolle (Nordentoft, 2010, s. 51). For at afklare yderligere hvordan den kreative proces sker, inddrages i Csikszentmihalyis (1996) teori omkring det kreative arbejde. 2.2.2 Det kreative arbejde (Anja) Csikszentmihalyi (1996) arbejder med en procesmodel over det kreative arbejde, som består af fem faser. De fem faser er forberedelse, inkubation, indsigt, evaluering og uddybelse. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) er modellen ikke udelukkende lineær, da der ofte kan ske spring imellem faserne. Ligeledes er det forskelligt hvor lang tid faserne strækker sig over, dette er alt efter 16

kompleksitet, tidspres og hvilken opgave eller problemstilling individet beskæftiger sig med. Følgende vil det blive redegjort for, de fem faser i modellen. Forberedelse Den første fase er forberedelse. Dette er en periode hvor nysgerrighed og interesse vækkes omkring et givent emne eller en problemstilling ønskes løst. Inkubation I denne fase sker der en proces i ubevidstheden. Denne fase er diffus, hvor ubevidste tankestrømme omkring problemstillingen sker. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) er det i denne fase, at der forbindes anderledes idéer sammen. Dette forklares ved, at når et individ bevidst forsøger at finde en løsning på problemstillinger, sker dette i en lineær og logisk proces. Når idéer opstår i det ubevidste, forsøger individet ikke at strukturere disse i en logisk sammenhæng, og derfor kan der opstå uventede kombinationer og løsninger, og nye idéer opstår. Indsigt Den tredje fase er indsigt. Det er her der sker en aha oplevelse, hvor brikkerne falder på plads, efter den ubevidste inkubationsfase. Denne fase kan opstå flere gange i løbet af den kreative proces, også efter de to næste faser, evaluering og uddybelse. Evaluering I denne fase evalueres det, om de idéer som opstår i indsigtsfasen, er brugbare og har værdi. Denne fase er den mest følelsesladede, da individet kan føle usikkerhed og tvivl omkring idéen. Er det en ny idé og kan den skabe værdi? Ofte kræver denne fase en selvkritik og evalueringsproces. Uddybelse Den sidste og afsluttende fase, er den fase som er mest arbejds- og tidskrævende. Idéen skal uddybes og gennemarbejdes, og dernæst præsenteres for omverdenen. Ifølge Csikszentmihalyi (1996) skal modellen ikke tænkes som en lineær proces, da der ofte sker afbrydelser i uddybelsesfasen i form af indsigt og små åbenbaringer (Csikszentmihalyi, 1996, s. 79-80). 17

2.2.3 Innovation (Stine) Innovation er kreativitet, som kan omsættes til service, værdi eller en nyttiggørelse af kreativiteten (Nordentoft, 2010). I en organisationssammenhæng sker innovation ofte nedefra og op. Det innovative arbejde begynder med en idé som er kreativiteten, hvilket der arbejdes videre med. I organisationssammenhæng er der en ledelse som sikre, at der arbejdes mod rette og samme mål. Det er derfor vigtigt med en innovationsstrategi, som kan understøtte læring og erfaring imellem praksisfællesskaber. Der skal være en bevidsthed og tilpasning omkring de forskellige elementer, der indgår i innovationen, samt klargørelse af, hvilke netværk der kan anvendes (Nordentoft, 2019, s. 51-53). Det er dermed relevant, at organisationen arbejder med eksterne samarbejdspartnere, som kan være eksperter, skoler og kunder/brugere. En anden relevant faktor er kompetenceudvikling hos medarbejderne samt en innovationsstrategi, som er fremadrettet, og fokus på kreativiteten (Nordentoft, 2010, s. 51-53). Opsummerende er innovation kreativitet som bliver ført ud i livet, og skaber en form for værdi. I følgende afsnit vil CreatorSpace blive inddraget som caseeksempel. 18

3. CreatorSpace på Holstebro Bibliotek (Fælles) Folkebibliotekets har fået en ny rolle i forhold til videnssamfundet, hvor der er kommet mere fokus på kreativitet, innovation og skabertrang. Derfor har Holstebro Bibliotek på baggrund af forskellige inspirationskilder, eksempelvis FolkLab i Århus og MakerSpace-konceptet, valgt at afprøve et helt nyt tiltag på deres børnebibliotek, for at styrke kommende talenter og villighed til at ud af boksen (Roskilde bibliotekerne og Hovedbiblioteket i Aarhus, borgerservice og biblioteker, 2013). Målet med pilotprojektet CreatorSpace er, at afprøve et anderledes tiltag i form af et kreativt værksted for børn og unge i alderen 10-16 år i efterårsferien, uge 42 2013. Ønsket med projektet er, at fremme kommende talenter indenfor design, innovation og kreativitet. Holstebro Biblioteks formål med projektet CreatorSpace er, at understøtte læring og dannelse gennem tre vinkler. Disse er den kulturelle, pædagogisk og sundhedsfaglige vinkel. Holstebro Bibliotek vil have fokus på indadvendte børn, som kan være ensomme med deres kreative idéer, og derfor vil biblioteket danne et rum hvor børn og unge kan mødes med jævnaldrende med samme interesser. Derudover har Holstebro Bibliotek til sigte, at skabe partnerskaber og rekruttere frivillige til den fremtidige drift af projektet i 2014, for at fremme aktivt medborgerskab, samt afprøve biblioteksrummets funktion på en nytænkende måde. Holstebro Bibliotek har opstillet en række succeskriterier, evalueringsmål, samt evalueringsmål i forhold til projektansøgningen, disse kan findes i evalueringsdesignet i bilag. 19

4. Analyse (Stine) I dette afsnit bliver casen CreatorSpace analyseret i forhold til teorierne. Det analyseres hvordan Holstebro Bibliotek kan forbedre deres tilrettelæggelse af CreatorSpace, ved brug af evaluering, Modelprogrammet og kreative processer. Det undersøges hvordan CreatorSpace passer ind i biblioteksudviklingen og samfundet i dag, hvilket analyseres i forhold til modelprogrammet (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Efterfølgende analyseres CreatorSpace i forhold til kreativitetsbegrebet, herunder hvordan Holstebro Bibliotek og brugerne kan arbejde med kreative processer. Vidensamfundets udfordringer og digitaliseringen gør, at folkebiblioteket i dag står overfor nye opgaver. De nye tiltag kommer i forbindelse med, at folkebiblioteket har bevæget sig mere over på markedet, og er konkurrencedygtige. Folkebiblioteket skal fortsat tilbyde brugerne bibliotekets kerneydelser, hvor dannelse, læring og kulturel aktivitet er i fokus (Kulturministeriet, 2013). På grund af digitaliseringen har brugerne et ændret behov, og derfor skal folkebiblioteket tilbyde kerneydelserne i form af andre tilbud, så som oplevelser. CreatorSpace er et eksempel på et tiltag, som forsøger at arbejde med kerneydelserne på en ny måde. Ifølge Holstebro Biblioteks ansøgning til Børnekulturpuljen (se bilag 2), ønsker de at afprøve et aktuelt og anderledes forsøg på, at styrke talentudvikling indenfor kreativitet blandt børn og unge. Der arbejdes indenfor tre vinkler, den kulturelle, pædagogiske og sundhedsfaglige vinkel, hvor folkebiblioteks kerneværdier befinder sig indenfor den kulturelle vinkel. Ud fra de tre vinkler, ses det at Holstebro Biblioteket ønsker at samarbejde med udefrakommende samarbejdspartner, hvor der i denne case lægges vægt på de sundhedsfaglige og pædagogiske vinkler. På baggrund af den øgede konkurrence med markedet, er folkebiblioteket blevet mere åbne overfor den udefrakommende verden og mulige samarbejdspartnere (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). I forbindelse med CreatorSpace lægges der vægt på, et ønske om nye kulturelle traditioner med aktivt medborgerskab, hvilket blandt andet sker i form af rekruttering af frivillige. Det kan diskuteres, hvorfor folkebiblioteket skal inddrage en pædagogisk vinkel. På den ene side bør folkebiblioteker være i stand til at varetage egne kerneydelser, men på den anden side har folkebibliotekets opgave forandret sig i en sådan grad, at der kræves samarbejde med andre faggrupper, som besidder andre kompetencer. Ved hjælp af et pædagogisk samarbejde kan de 20

pædagogiske kompetencer understøtte børnenes idégenerering, styrke børnenes selvværd og stimulerer dem til, at prøve lignende opgaver igen. Dette understøtter folkebibliotekets kerneværdier læring og dannelse, og kompetenceudvikling hos børn og unge sker på en ny måde, gennem kreativ tænkning og entrepenørskab. Ligeledes kan den sundhedsfaglige vinkel diskuteres i forbindelse med folkebiblioteket. Holstebro Bibliotek ønsker, at udarbejde tilbud til socialt udsatte børn, og børn der mangler jævnaldrende at dele deres fritidsinteresser med. Her kan det diskuteres, hvorvidt bibliotekets personale har kompetencer til at varetage disse brugergrupper. Bibliotekarer har ingen forudsætning for at vurdere sundfaglige aspekter, hvilket i denne forbindelse gør det relevant, at have en sundhedsfaglig person tilknyttet til CreatorSpace. På baggrund af folkebibliotekets udvikling og de nye påtagede opgaver, opstår der udfordringer i forbindelse med flere faktorer. Disse er blandt andet biblioteksrummet, aktiviteter, samt brugerne. Disse problemstillinger har Kulturstyrelsen arbejdet med gennem en årrække, og udarbejdet Modelprogram for folkebiblioteker (2013). I næste afsnit vil det blive diskuteret hvordan Modelprogrammet kan inddrages i forhold til CreatorSpace. 4. 1 Modelprogram (Stine) Ud fra evalueringsrapporten af CreatorSpace tydeliggøres det at, Holstebro Bibliotek opfylder flere af de elementer som Modelprogrammet lægger vægt på, dog er der flere ting Holstebro Bibliotek kan arbejde videre med. Ifølge evalueringsrapporten findes der frem til, at Holstebro Bibliotek skal tilpasse målgruppen til et fremtidigt projekt. Ifølge Danskernes kulturvaner (Epinion A/S og Pluss Leadership A/S, 2012, s. 81, 226) kommer de 13-14-årige sjældnere på folkebiblioteket end de 7-12-årige, ligeledes kommer de 15-19-årige endnu sjældnere. Disse tendenser stemmer overens med empirien af CreatorSpace, hvor der er flest børn i aldersgruppen 11-12 år (Evalueringsrapport af CreatorSpace). Ifølge evalueringsrapporten anbefales det, at Holstebro Bibliotek revurdere målgruppen, hvor der er mindre aldersintervaller mellem børn og unge. Ifølge Danskernes kulturvaner (Epinion A/S og Pluss Leadership A/S, 2012) opdeles målgrupperne i mindre aldersgrupper, hvilket indikerer at børn og unge har forskellige brugeradfærd alt efter alder. I Modelprogram for folkebiblioteker lægges der ligeledes vægt på, at folkebiblioteket skal tilpasse tilbud til mindre målgrupper, derfor skal Holstebro Bibliotek gøre dette i forbindelse med det fremtidige CreatorSpace. Det kan være svært for folkebiblioteket, at målrette deres formidling til forskellige brugere, med mindre de tydeliggør hvilke målgrupper de har, dette kan gøres ved hjælp 21

af segmentering af borgerne gennem livsstilsanalyse. Der findes forskellige segmenteringsværktøjer, som Holstebro Bibliotek kan anvende til dette, eksempelvis Minervamodellen (Bonnén, Hird, Poulsen, 2009). I Minerva-modellen bliver danskerne delt op i 5 livsstilssegmenter, som bygger på forskellige overbevisninger, politisk holdning, fritidsinteresser og medievaner. Holstebro Bibliotek kan anvende dette segmenteringsværktøj til at tilpasse et CreatorSpace for voksne. Børn er problematiske når der skal fastsættes målgrupper, da de har forskellige behov, adfærd og forventninger alt efter deres alder (Kulturstyrelse og Realdania, 2013). 4.2 Formidling (Stine) Det kan diskuteres om formidlingen i forbindelse med CreatorSpace har været fokuseret på rette målgruppe. En forælder udtaler under CreatorSpace, at reklamen har været forkert til den fastsatte målgruppe, og at det ikke er tydeligt hvad CreatorSpace går ud på (Evalueringsrapport af CreatorSpace, s. 24). Denne udtalelse indikerer, at der er en uoverensstemmelse mellem målgruppe og formidlingen. De deltagende børn og unge, er yngre end den målgruppe Holstebro Bibliotek ønsker at få til at deltage ved CreatorSpace, derfor kan formidlingen virke forkert på en målgruppe på 7-12 år. Det kan diskuteres, hvilke metoder Holstebro Bibliotek kan anvende i forbindelse med formidlingen, for at få de ældste børn og unge til at deltage. Her kan Holstebro Bibliotek anvende sociale og digitale medier, til at forbedre kommunikationen til de unge bruger, og dermed gør det tydeligt, hvad CreatorSpace går ud på. De unge brugere er i dag født og opvokset i en tidsalder, hvor digitale kommunikationsformer anvendes i højere grad. De digitale indfødte, som er generationen født efter 1980, er storforbrugere af digitale medier og bevæger sig problemfrit i dette univers (Kulturministeriet, 2013), derfor er det oplagt at kommunikere med dem gennem disse medier. Ifølge Modelprogrammet ønsker denne målgruppe, at bibliotekets fysiske rum giver mulighed for hygge og kreativ udfoldelse i form af co-creation og do-it-yourself, hvilket leder ind på folkebibliotekets forskellige funktioner. Modelprogrammet er inddelt i fire rum, alt efter funktioner. I CreatorSpace ses aspekter fra alle fire rum, men især fra det performative rum. Indholdet i det performative rum skal være kunstnerisk og kreativ udfoldelse, innovativ design, produktudvikling eller teknologisk innovation (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Dette er innovation, da kreativitet er lavet til en serviceydelse, som skaber værdi for brugerne af folkebiblioteket. 22

Ligeledes skal brugerne have adgang til værksteder, faciliteter og programmer, som borgerene ikke har adgang til i hjemmet. Ved CreatorSpace ses dette, ved at biblioteket stiller en 3D-printer til rådighed, hvor brugerne kan skabe og udfolde deres kreative talenter på en ny og innovativ måde. Det performative rum henvender sig til alle brugere, fælles for de performative rum er, at der er en høj grad af brugerinddragelse i forhold til indretning, læring og faciliteter. 4.3 Brugerinddragelse (Anja) Ifølge Modelprogrammet er involvering af brugerne en del af en metode, hvorpå folkebibliotekerne tilpasser deres tilbud til borgerne. Det handler om at skabe et folkebibliotek, som bliver borgernes, ved at inddrage dem i processen omkring folkebibliotekets udvikling og tilpasse de forskellige tilbud efter brugernes ændrede biblioteksvaner. Det er især brugergruppen børn og unge, som folkebiblioteket ønsker at tiltrække gennem brugerinvolvering (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013). Der er tre metoder hvorpå brugerne kan involveres; brugerinddragelse, brugerdrevet innovation og brugeroverdragelse. I forbindelse med caseeksemplet CreatorSpace anvendes brugerinddragelse, hvilket sker i forbindelse med interviews af brugerne, hvor de influere tilrettelægningen af et fremtidigt projekt. Det kan diskuteres om CreatorSpace kan anvende Cultural Probes og brugerdreven innovation som metoder, til at videreudvikle et fremtidigt CreatorSpace. Ved Cultural Probes udstyres brugerne med et kamera og dagbog, og dokumentere deres oplevelser, og workshops hvor brugere og ansætte kan indgå i dialog (MindLab, beskæftigelsesministeriet, undervisningsministeriet, erhvervs- og vækstministeriet og Odense kommune). På den ene side kan denne metode give brugbar viden, hvis brugerne er yderst involveret i projektet og formår at give brugbare informationer, men på den anden side, er det en tids- og ressourcekrævende metode. Brugerdreven innovation kan ske ved, at brugerne er medudviklere. Der findes fire metode sæt i forbindelse med brugerdreven innovation, der fokuserer på i hvor høj grad brugerne er involveret, og om der er mange eller få deltagere. Det kan her diskuteres om metoden Udvalgte brugere som medudviklere er en aktuel metode for Holstebro Biblioteks udvikling af CreatorSpace. Ved denne metode involveres brugerne direkte i innovationsprocessen, det kan være igennem brugertests, brugerworkshops eller lead users. Når man anvender lead users, er brugerne i første omgang udviklere og først senere bearbejdes innovationen sammen med organisationen. De bliver ofte brugt i forbindelse med nye produkter 23

eller services (Kulturstyrelsen, 2008, s. 11). Da CreatorSpace er for børn og unge, kan unge lead users være med til, at tiltrække flere brugere indenfor målgruppen, hvilket gør metoden aktuel. Det kan dog være svært, at skaffe lead users, da denne aldersgruppe har andre fritids- og skolebeskæftigelser, og metoden er på frivillig basis. Disse former for brugerinddragelse kan ses som kreative processer, hvilke vil blive diskuteret yderligere. 4.4 Kreative processer (Anja) Holstebro Bibliotek har i deres ansøgning til Børnekulturpuljen fokus på, at CreatorSpace er et kreativt og innovativt projekt for børn og unge. Eksempelvis lægger de vægt på innovationskraft og at tænke ud af æsken i ansøgningen. Derfor er det relevant at analysere, hvordan Holstebro Bibliotek forholder sig til kreativitet igennem procesmodellen for kreative processer (Csikszentmihalyi, 1996). I forhold til de fem faser, har Holstebro Bibliotek været igennem de fire første faser og befinder sig nu i uddybelsesfasen, som er den afsluttende fase. I forbindelse med de andre faser har Holstebro Bibliotek fået nye idéer og viden omkring projektet og dets brugere. Ifølge Csikszentmihalyis (1996) procesmodel sker kreative processer nødvendigvis ikke i en lineær proces, men kan hoppe fra fase til fase. I forbindelse med evalueringsrapporten, opnås der aha oplevelser, som er i indsigtsfasen, dermed evalueres det, og der kan opstå nye viden og dermed idéer, som kan anvendes til udvikling af det fremtidige CreatorSpace. Det fremtidig CreatorSpace kan dermed være innovativt, hvis det skaber værdi for Holstebro Biblioteks brugere. Csikszentmihalyi (1996) arbejder med begreberne domæne og felt. I forhold til casen på Holstebro Bibliotek er domænet Holstebro Børnebibliotek, da børnebiblioteket har deres egne lille verden, med procedurer og rammesætning. Indenfor Holstebro Biblioteks verden, er bibliotekschefen i samspil med børnebibliotekarerne feltet, da de er eksperter. Det er dem som vurderer om idéen har værdi, og skal føres ud i livet. Holstebro Bibliotek har fået inspiration til CreatorSpace fra andre projekter for eksempel Folkelab i Aarhus (Roskilde bibliotekerne og Hovedbiblioteket i Aarhus, borgerservice og biblioteker, 2013) på denne måde spredes den kreative idé imellem biblioteksdomæner. Det kan tolkes at Holstebro Bibliotek er en del af flere domæner, som nævnt børnebiblioteket, men også en del af et større domæne som er folkebibliotekskulturen. Ligeledes fungerer kulturministeriet som felt, da de ses som de øverste eksperter i forhold til folkebibliotekerne, for eksempel er det dem som vurderer om en idé eller et projekt har værdi og tildeler penge herefter. 24

For at fremme kreativitet er det vigtigt, at have viden og færdigheder indenfor domæne og feltet. En anden faktor som fremmer kreativitet, er hvis et domæne indhenter viden og erfaringer fra andre domæner, og skaber samarbejder imellem disse. Ifølge Nordentoft (2010) skabes der ny viden, når erfaringer deles mellem praksisfællesskaber 1 og på denne måde øges kreativiteten. Dette stemmer godt overens med, at Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010) foreslår, at folkebibliotekerne samarbejder på tværs af fag. CreatorSpace er et produkt af et samarbejde imellem flere domæner. Holsebro Bibliotek har som tidligere nævnt fokus på tre vinkler i projektet, den kulturelle, pædagogiske og sundhedsfaglige vinkel, herigennem har Holstebro Bibliotek opnået viden og erfaring fra folkeskolen og sundhedsplejen, som er med til at øge kreativiteten. Holstebro Bibliotek ønsker, at finde flere samarbejdspartnere og herigennem forøger de kreativiteten. Det at finde samarbejdspartnere kan være problematisk, og igennem evalueringen af CreatorSpace findes der frem til, at dette er en af problemstillingerne. I forhold til denne problemstilling er det ifølge Nordentoft (2010) vigtigt, at projektgruppen bag innovative tiltag kan danne netværk med eksterne parter og være i stand til, at skabe interesse omkring folkebiblioteket og projekter. For at skabe interesse og dermed netværk, skal folkebiblioteket gøre partnerskaberne opmærksomme på, hvad der opnås gennem netværket. Det er ligeledes vigtigt, at folkebiblioteket formidler, at partnerskabet skal være en win-win situation (Kulturstyrelsen, 2009). Holstebro Bibliotek ønsker gennem CreatorSpace, at styrke brugernes kreative kompetencer og skabertrang, dette sker igennem aktiviteterne modelbil, tegning og 3D-print. Igennem interviews og observationer er der opnået viden omkring brugernes anvendelse af aktiviteterne. De kreative kompetencer og idé genereringen sker ved, at børnene selv skal komme på idéer til, hvordan en modelbil eller 3D-design udformes. Dette kan relateres til Csikszentmihalyis (1996) procesmodel. Børnenes kreative kompetencer bliver forbedret igennem aktiviteterne, da de herigennem får anderledes udfordringer, men det er indenfor en fastsat ramme, som biblioteket på forhånd har bestemt. Det kan dog diskuteres om dette sker, hvis børn og unge kopiere hinandens idéer ved kreativt virke. På den anden side, får de måske inspiration af hinanden til at videreudvikle deres idéer. Dette sker ved CreatorSpace eksempelvis i form af, at modelbiler bliver videreudviklet. 1 Vi ser Nordentoft (2010) begreb praksisfællesskaber på lige fod med Csikszentmihalyis (1996) begreb domæne. 25

Ifølge Evalueringsrapporten af CreatorSpace spørges der ind til, om børnene har nogle idéer til, hvilke aktiviteter der ellers kan være i forbindelse med CreatorSpace. Her antages det, at børnene forslår aktiviteter de kender andre steder fra. Hvis Holstebro Bibliotek stille de forslåede aktiviteter til rådighed, kan det diskuteres om dette fremmer kreativitet hos børnene, da kreativitet opstår når nysgerrighed og interesse vækkes ved et nyt emne (Csikszentmihalyi, 1996). Her kan Holstebro Bibliotek med fordel tænke kreativt og stille aktiviteter til rådighed, som børnene ikke selv har tænkt over. Et af kendetegnene ved det performative rum er, at der stilles redskaber og aktiviteter til rådighed, som ikke er tilgængelige i hverdagene (Kulturstyrelsen og Realdania, 2013), hvilket kan være med til at øge kreativiteten. 26

5. Perspektivering (Fælles) Holstebro Bibliotek har i november 2013, kort tid efter første afholdelse af CreatorSpace, søgt om tilskud til det fremtidige CreatorSpace ved Kulturstyrelsen. I denne ansøgning ønsker Holstebro Bibliotek, at tiltrække nye brugergrupper, hvor der er fokus på andet end det boglige, for at udfordre opfattelsen af biblioteket som et akademisk tilbud. Holstebro Bibliotek arbejder stadig mod, at børn og unge skal arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab. I forbindelse med det fremtidige CreatorSpace, sigter Holstebro Bibliotek imod at samarbejde med flere samarbejdspartnere, eksempelvis Herning Bibliotek, Lotte Kjær Design og folkeskolerne i Herning Kommune. Målet med det fremtidige CreatorSpace er, at skabe et talentudviklingsforløb i form af et klubtilbud. Der er ligeledes opsat succeskriterier, hvor ønsket er, at 50 % af deltagerne findes blandt ikke-biblioteksbrugere, deltagernes innovative kompetencer forøges, og der tilknyttes som minimum fire frivillige. Holstebro Bibliotek ønsker, at projektets antal forøges og stadig er driftsdygtigt. Det vurderes, at Holstebro Bibliotek på baggrund af ansøgning, gerne vil udarbejde et CreatorSpace i form af et klubtilbud, hvilket er en ændring i forhold til pilotprojektet CreatorSpace i uge 42. Dette stemmer overens med flere af de interviewede børn, unge og deres forældres ønsker om et fremtidigt projekt. I ansøgningen er målgruppen stadig fastsat til de 10-16-årige, hvilke er problematisk, da der er for stort aldersinterval på børnene. Det kan diskuteres om, det er realistisk, i forhold til ønsket om talentudvikling igennem et klubtilbud for denne målgruppe. På den ene side er der stor forskel på kompetencerne ved 10 og 16-årige, men på den anden side kan de fungerer som inspiratorer for hinanden. Holstebro Bibliotek vurderer i deres risikoanalyse, at det kan være svært at tiltrække denne målgruppe. For at mindske denne risiko, vil Holstebro Bibliotek samarbejde med folkeskoler og tekniske skolers innovationsforløb. Dette er et positivt tiltag, dog bør de også forbedre formidlingen igennem sociale og digitale medier (Se bilag 3). Evalueringsrapporten af CreatorSpace kan anvendes som inspiration af andre folkebiblioteker, som ønsker at begive sig ud i et MakerSpace koncept, eller udvikling af et performativt rum. Igennem Evalueringsrapporten er det muligt, at få et indtryk af hvordan Holstebro Bibliotek har arbejdet med CreatorSpace, samt hvordan projektet forløb i uge 42. Ligeledes er det muligt, at få inspiration til et lignende projekt ud fra Holstebro Biblioteks erfaringer og vores arbejde. 27