Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Transkript

1 September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned for måned hvilke større aktiviteter der forventes igangsat og afholdt samt med hvilket indhold, hvilke deltagere og hvilket resultat. Tid Indhold Deltagere Resultat Aug. Opstart af styregruppe inkl. Christian Projektledere (PL) og Overordnede rammer for 2011 Bason, der er ekstent medlem af SG styregruppe (SG) projektet er drøftet Drøftelse af projekttidsplan og beskrivelse PL og SG Tidsplan og beskrivelse er konkretiseret Sept Orientering om status i BUU PL og Børne- og Ungeudvalget (BUU) Børne- og Ungeudvalget kender status for projektet Opstart af projektgruppe Projektgruppe (PG) Kendskab i projektgruppen til projekt og hinanden Feedback fra eksternt styregruppemedlem på revideret oplæg PL Nye input til projektbeskrivelsen Igangsættelse af prototype på antropologisk feltarbejde PL og Kommunikation Viden om hvordan læring og trivsel ser ud visuelt kommunikeret Studiebesøg for PL i Mindlab PL og Kommunikation Nye erfaringer med og kommunikation af feltarbejde Okt Godkendelse af projektbeskrivelse i BUU PL og BUU Projektbeskrivelse er godkendt Dialogmøde - Skole PL, og Forældrebestyrelser Input til Koloni: Samspil børn, forældre og frivillinge Beslutning om fortsættelse af antropologisk feltarbejde SG og PL Fortsat proces vedr. feltstudier er besluttet Fortsættelse af feltarbejde PL og Laila Viden om hvordan læring og trivsel ser ud ifht. ung, forældre og fagpersoner Pædagogisk tænketank udarbejder PL, SG og pædagogisk Input til politikken vedr. anbefalinger om kvalitet 0-18 år tænketank kvalitetsbegrebet Nov. Resultater af feltarbejde foreligger PL og PG Viden om hvordan læring Simon Foldager Direkte tlf.: simon.foldager@silkeborg.dk Børne- og Familieafdelingen Agertoften 2, 8620 Kjellerup Søvej Silkeborg Tlf.:

2 2011 og trivsel ser ud til brug for kolonier og visionsproces foreligger Dialogmøde - dagtilbud PL, institutionsledere og forældrebestyrelser Input til koloni: Samspil børn, forældre og frivillige Udarbejdelse af hjemmeside, design mv. PG og PL Hjemmeside tilgængelig for interne og eksterne interessenter Koloni (intern): Vision, succeskriterier, effektmål og innovationsspørgsmål formuleres af styre- og projektgruppe PG, PL og SG Vision, succeskriterier, effektmål og innovationsspørgsmål foreligger Dec Kick-off arrangement: Præsentation af feltstudier og vision Forældre, medarbejdere, ledere og Stephen Heppell Projektet kommunikeres til omverdenen Koloni 1: Styringslogik & effektmåling Mulig forstyrrelse: Analyse og Udvikling, eksterne, private m. fl Cirka 10 deltagere,, Medarbejdere skole og daginstitutioner Jan. Koloni 2: Samspil børn, forældre og frivillige Mulig forstyrrelse: Privatskole/privatinstitution, forskning på området m. m. Cirka 40 deltagere Medarbejdere skole og daginstitutioner (TR) Børn og unge Skole- og forældrebestyrelser Lokalråd Feb. Fælles lederkonference Børn og Familie, Skole og BUU 2-3 februar Alle afdelingernes ledere Status for projektet kommunikeres Koloni: Professionsforståelse & brug af IT Mulig forstyrrelse: Virksomhedsleder, forskning på området m.m. Cirka 40 deltagere SFO-ledere Daglige ledere Dagplejen Side 2

3 Medarbejdere skole og daginstitutioner (TR) 4. Input fra IT mindset arbejdsgruppe er indarbejdet i politikken Marts Koloni: Tværfagligt samarbejde Mulig forstyrrelse: Det gode eksempel, borgervinkel m.m. Cirka 20 deltagere det kan være: SFO-ledere Daglige ledere Job og Borgerservice (UU) Handicap og Psykiatri Medarbejdere skole og daginstitutioner (TR) Koloni: Lederprofessioner Mulig forstyrrelse: Relevant forskning, eksterne, det gode eksempel m.m. Cirka 20 deltagere Medarbejdere skole og daginstitutioner April Overblik over input til Lærings- og PL og PG Udarbejdet oversigt over input Maj Juni Skrivefase PL og PG Papir-udkast til Lærings- og udarbejdet og godkendt af styregruppen og BUU Høring af papir-udkast til Lærings- OmrådeMED Nye bidrag til Lærings- og og LokalMED, Offentlig høring ved kommunikation og forældrebestyrelser, legitimering af resultatet skolebestyrelser mv. Job & Borgerservice Handicap & Psykiatri Facebook, blog mv. Behandling af høringssvar PL og PG Samling af og oversigt over høringssvar Sept. Godkendelse af Lærings- og i Børne- og Ungeudvalget (og evt. byråd) PL og BUU Godkendt Lærings- og Præsentationskoloni Politikken er kendt på Side 3

4 - Præsentation af web-udgave af Lærings- og - Skoler og institutioner viser deres fremtidsvision 2021 Forældre Børn og unge SG, PG og PL BUU Referencegrupper området og forældre og øvrige interessenter går hjem med et bud på hvordan vi arbejder med læring og trivsel i 2021 Nedenfor konkretiseres en række af de koncepter der beskrives i tids- og procesplanen. 3.1 Kolonier Kolonier er et begreb som kendetegner 0-18 års området og som for langt de fleste bringer gode minder med sig. Det er derfor besluttet at tage udgangspunkt i kolonibegrebet i betegnelsen af de processer som skal bringe ny viden om læring og trivsel gennem dialog og tværfaglige drøftelser baseret på U-teori. Kolonierne kan være i forskellig form, afhængig af indhold og antal deltagere. Fælles for kolonierne er følgende: Kolonierne har basis i U-teorien På kolonierne sættes et tværfagligt hold til drøftelse af et emne På kolonierne inddrages børn og unge når det giver mening På kolonierne er der fokus på at arbejde innovativt om innovation, således teori og praksis spiller sammen På kolonierne er der fokus på udarbejdelsen af konkrete leverancer, i form af tekst, billede, lyd, bevægelse mv. Hver koloni tager udgangspunkt i et specifikt tema som drøftes ud fra innovative spørgsmål På kolonierne tager innovationsspørgsmålene udgangspunkt i benspænd a la Hvad nu hvis der ikke fandtes Fokus på kolonierne bliver at sætte rammen for et rum hvor man som deltager er åben for det nye og ukendte. Dette kan eksempelvis ske gennem processer hvor stilhed, refleksion, musik, bevægelse og skuespil understøtter arbejdet med at finde den enkelte og gruppens kilde til kreativitet, udfordre rutiner og fastlagte handlings- og holdningsmønstre. 3.2 Feltstudier Inden projekt Læring og Trivsel igangsættes med deltagelse af hele børne- og ungeområdet, er det vigtigt at have et solidt ståsted ifht. hvordan ser læring og trivsel ud i dag. Med det menes, at vi vil undersøge børn og unges, medarbejderes og forældres virkelighed ifht. læring og trivsel. Denne viden er nødvendig for at gøre sig tanker om hvordan virkeligheden skal være anderledes i 2021 end den er i dag og dermed for at kunne formulere en vision og projektet. Side 4

5 Konkret følges et antal børn og unge i forskellige aldersgrupper med henblik på at kortlægge deres hverdag. Dermed ønsker vi at se noget af det vi ikke vidste vi kunne se, og finde nye innovationsspor som vi ikke på forhånd kunne tænke os frem til. Fortællingerne om brugernes hverdag kommunikeres visuelt, så man kan følge barnet eller den unges rejse i løbet af dagen. Det er vigtigt at bruge andre kommunikationsmidler end skrift, f.eks. video, foto, historier og grafik. Fortællingerne bruges som udgangspunkt for en visionsproces. 3.3 Visionsproces Efter feltstudierne er udarbejdet, er det styre- og projektgruppens arbejde at formulere en konkret vision for projektet. Dette gøres med udgangspunkt i fortællingerne om brugernes hverdag. Udgangspunktet er, at det helt konkret skal beskrives hvilken anderledes hverdag vi kan se for barn x eller y i 2021, efter igangsættelse af projektet. Baggrunden for dette er, at vi ønsker præcise rammer for det innovative indhold i projektet, da erfaringer viser at innovation kræver rammer. I arbejdet med vision defineres hvilken værdi projektet skal skabe, om det er for at få målbare effekter, pga. borgernes serviceoplevelse, om vi ønsker øget produktivitet eller mere demokratiske områder. Udover projektets vision, udarbejdes også konkrete succeskriterier for projektets brugere. Endelig træffes en beslutning om hvordan det ønskes at måle på disse succeskriterier, således det bliver muligt at måle projektets effekt. 3.4 Temaer Kolonierne er struktureret således at de hver især behandler et tema, ud fra et eller flere innovative spørgsmål. Temaerne baserer sig på de fem elementer som Børne- og Ungeudvalget besluttede den 5. april 2011: 1. Styringslogik 2. Professionsforståelse 3. Det tværfaglige samarbejde 4. Samspil børn, forældre og frivillige 5. Lederprofession De kendte temaer og eventuelle nye, der kommer til - og tilsvarende innovationsspørgsmål fokuseres og videreudvikles løbende af styre- og projektgruppen Styringslogik Temaet behandler hvordan styringen af 0-18 års området kan tænkes. Herunder hvilke mål der skal opstilles, om forskellen på mål, delmål og effekt, hvordan mål gøres evaluérbare, hvordan mål knyttes sammen med professionsudvikling og hvordan mål Side 5

6 knyttes an til møder som f.eks. den årlige lederkonference. Temaet har sammenhæng med udviklingen af den kommunale kvalitetsmodel Professionsforståelse Temaet behandler hvordan der på 0-18 års området bedst udvikles understøttende læringsmiljøer med de professioner området indeholder. Herunder hvordan og med hvem børn lærer bedst, hvad skal børn kunne når de går ud af skolen, hvad bidrager forskellige professioner med og hvordan skabes stærke fagligheder der konstant lader sig udfordre ifht. den måde man gør sit arbejde på Det tværfaglige samarbejde Temaet behandler hvordan det tværfaglige samarbejde bedst kan understøttes i det daglige arbejde. Herunder hvordan de processer vi tilrettelægger kan tænkes mere tværfaglige og hvilke udfordringer vi kunne ønske os svar på Samspil børn, forældre og frivillige Temaet behandler hvordan den gode praksis for involvering af forældre og øvrige frivillige i et konstruktivt samarbejde kan beskrives. Herunder om det skal foregå gennem forsøgsprojekter, om vi kan udvikle det nuværende samarbejde allerede fra sundhedsplejen og hvordan vi forstår forældrenes medansvar Lederprofession Temaet behandler hvilken ledelsesforståelse der bedst understøtter læringsmiljøer. Herunder hvilken type ledelse der efterspørges og hvordan man leder innovative medarbejdere Læring og øvrige opmærksomhedspunkter Læringsbegrebet står som meget centralt i Lærings- og ken, og det er derfor nødvendigt at undersøge hvilken fælles forståelse vi har af begrebet. Denne afklaring og inddragelse af relevant forskning vil ske i projektets fase 1. Udover de nævnte temaer er der en række øvrige emner og bidrag som kan være relevante at inddrage på kolonierne, f.eks. evidens og it. I forhold til evidens skal det sikres at området anvender metoder vi ved virker (f.eks. gennem litteraturstudier), f.eks. viden som er afprøvet i andre kommuner. Samtidig kan dilemmaet mellem innovation og nye metoder og evidens udforskes. Side 6