Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug

Anbefalinger til Natur og Landbrugskommissionen Barrierer og muligheder for udvikling af ny teknologi inden for det primære landbrug Jf. Bestilling Natur og Landbrugskommissionen af 6. november 2012 Udarbejdet af Agro Business Park med bidrag fra AgroTech Indhold Resumé... 1 Indledning... 2 Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste... 2 Fosforforvaltning, P index og P normer... 3 Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund.... 4 Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand... 5 Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet... 6 Resumé Notatet peger på en række barrierer og løsninger omkring 5 udvalgte problemstillinger. Barriererne og løsningsforslagene er i kort form: For kompliceret og dyr certificering af miljøteknologier Der bør indføres en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test Fosforforvaltning er en del af fremtiden Det næsten færdigudviklede P indeks bør snarest tages i brug sammen med gødningsnormer for fosfor for at reducere udvaskning. den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark Husdyrgødning ses som ressource i stedet for affald At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende får status af en ressource Der bør være fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol 1

Fra landmand til vandmand Drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker måles med sensorteknologier Intelligente dræningsteknologiers egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. De såkaldte SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram Fleksibilitet for innovationsmidler Det anbefales, at landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem Det bør i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. Indledning Opdraget fra Natur og Landbrugskommissionen efterlyser win win løsninger, som både tilgodeser fødevareproduktionen og naturen. Dette approach har Agro Business Park bl.a. arbejdet med via deltagelse i det strategiske Østersøprojekt Baltic Compass og en række andre projekter. Vi ønsker denne tilgang udbredt og anerkendt politisk som nøglen til at finde de bæredygtige løsninger i en positiv dialog, som gør både landbrugserhvervet og naturen til vindere. Fremtidens løsninger til en bæredygtig fødevareproduktion bør generelt findes ved at betragte belastningen på miljø og natur pr produceret enhed fødevarer/foder, og ikke altid pr produktionsenhed, som fx pr ha eller pr malkeko. I tråd hermed er en væsentlig nøgle til at identificere win win løsninger i dialogen mellem fødevareproduktion og natur, at N og P næringsstofferne ikke udelukkende betragtes som forurenere i den offentlige regulering, men i højere grad som værdifulde ressourcer. Det er i den forbindelse vigtigt for os at påpege, at hvor et sådant approach hidtil er anvendt, så bør man holde fast i dette. Hvis en landmand fx gennem luftrensning får flere kg kvælstof til rådighed i gyllen end de officielle husdyrgødningstal viser, så skal dette fortsat være et vigtigt incitament for landmanden. Det er generelt meget vigtigt at lovgivningen i fremtiden ikke peger på konkrete teknologier som skal anvendes (fx gyllenedfældning), men at man peger på konkrete effekter man vil opnå (fx reduceret ammoniakemission) jævnfør emissionsbaseret tilgang. Vi har valgt i det følgende at fokusere på 5 områder med barrierer og løsninger: Høje dokumentationskrav for optagelse af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Teknologilisten er en liste over miljøteknologier med dokumenteret miljøeffekt og driftsstabilitet. Listen er udarbejdet for at skabe overblik over tilgængelige miljøeffektive landbrugsteknologier på markedet. Teknologilisten kan anvendes af kommuner ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser, og af landmænd og disses konsulenter i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Det er Miljøstyrelsen, som fastsætter dokumentationskravene for at en miljøteknologi kan optages på teknologilisten. Udfordringen er derfor at balancere hensynet til: Sikring af at teknologierne virker, så miljøeffekterne opnås i praksis 2

Sikring af at nye miljøteknologier hurtigt kan komme på markedet og dermed drive innovationen og produktudviklingen fremad til gavn for landbrugsproduktionen, teknologieksporten og miljøet. Som udgangspunkt forudsættes en VERA erklæring for at en teknologi kan optages på teknologilisten, og denne erklæring opnås efter et fuldendt testforløb udført på baggrund af en af de fem VERA testprotokoller. VERA testprotokollerne beskriver hvordan teknologierne skal testes og herunder omfanget af dokumentation (målinger, analyser) der er nødvendig. Dokumentationsniveauet som beskrevet i de fem VERA testprotokoller ligger generelt meget højt, hvilket indebærer at de nødvendige tests bliver meget dyre og meget tidskrævende. For staldsystemer til kvæg koster testen ofte mere end 1 million kr. og testen tager minimum 1 år. Desuden kan det være svært at skaffe støtte til sådanne omfattende test. Ved at kræve en VERA erklæring som forudsætning for, at en teknologi kan optages på teknologilisten, er etableret en åbenlys barriere for at få nye, innovative miljøteknologier ud på markedet, i det landmændene ikke vil investere i miljøteknologier som ikke findes på teknologilisten. Denne barriere er et problem for alle virksomheder på grund af forsinkelse af salget, men især for de mindre virksomheder, der ikke har penge til at få gennemført den nødvendige test. Men barrieren er også et problem for landmænd og myndigheder på grund af forsinket ibrugtagning af ny teknologi. Problemet kan adresseres ved at indføre en to trinsgodkendelse af nye miljøteknologier, som indebærer at dokumentationskravene for optagelse på teknologilisten reduceres (etablering af VERA light ). Dette vil betyde at flere teknologier kommer hurtigere på markedet. Når et antal anlæg er solgt og drevet et stykke tid, er der bedre mulighed for dels at gennemføre optimeringer på anlægget og dels for at kunne gennemføre en fuld VERA test og den resulterende VERA erklæring kan efterfølgende anvendes til markedsføring internationalt. Herudover var det meget relevant at igangsætte udvikling af billige og pålidelige målemetoder til brug for test af miljøteknologi. Dette er særdeles relevant i forhold til et paradigmeskift for regulering af husdyrbrug, så der åbnes mulighed for miljøgodkendelser baseret på faktiske emissioner fra det enkelte husdyrbrug i stedet for at være baseret på generelle normtal. Der er desuden behov for at der udvikles en automatisk adgang til finansiering, når en virksomhed har en teknologi klar til test, så der ikke skal bruges måneder/år på at skaffe den nødvendige finansiering, koblet fx med krav om at den dokumenterede viden demonstreres og offentliggøres Fosforforvaltning, P index og P normer De natur og miljømæssige udfordringer i Danmark har hidtil koncentreret sig om kvælstoffet, som anvendes i produktionen af foder/fødevarer. Fosforen har tilsvarende stor betydning for vandmiljøet, og er desuden en begrænset ressource. Alligevel har fosfor hidtil kun været indirekte reguleret i mark og gødningsplaner ud fra en pragmatisk holdning om at kvælstof og fosfor jo følges ad i husdyrgødningen, og at landmænd vel ikke gøder med fosfor, hvis der ikke er behov for det. Skal vi nå nye mål for fødevareproduktionens hensyn til natur og miljø, så er indirekte og pragmatiske løsninger ikke længere tilstrækkelige. Ifølge Normtal for husdyrgødning, så svinger forholdet mellem kvælstof og fosfor i forskellige typer husdyrgødning fra slagtesvin mellem 1,9 og 7,9, men jf. gældende gødskningspraksis er reguleringsmetoden den øvre grænse på 1,4 DE pr ha, svarende til 140 kg kvælstof i husdyrgødning, og resultatet er at den 3

gældende regulering kan resultere i at der følger alt mellem 18 og 74 kg fosfor pr ha med den regulerede mængde kvælstof. Danmark er blevet rigtig gode til at opnå en høj udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen, og dette bl.a. er resultat af udvikling af innovative landbrugs miljøteknologier. Denne viden er højt efterspurgt i udlandet. I udlandet er det imidlertid ofte fosforen, som man er mest optaget af i relation til landbrug og miljø, og det vil ikke mindst gælde fremover. EU arbejder på at udvikle en strategi for fosfor (EU Green Paper on Phosphorus), og forskellige tiltag på tværs af EU støtter op om denne udvikling. Danmark sakker bagud på dette felt, da vi kun i begrænset omfang har fokuseret på at udvikle teknologier og løsninger til reduktion af fosforanvendelse og øgning af dens recirkulering i landbruget. Aarhus Universitet har udviklet et dansk P index i samarbejde med forskere fra Norge og Sverige, og det er afprøvet af Videncentret for Landbrug. Det er internationalt anerkendt som et meget præcist redskab til at udpege marker med risiko for tab af fosfor fra. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan indekset tages i brug i løbet af ½ år. Det ville være oplagt at tage Fosforindekset i anvendelse. Fosforindekset er en forholdsvis simpel algoritme, der automatisk kan beregnes når man alligevel laver gødningsplaner. Faktorerne i fosforindekset består af nogle faste faktorer vedrørende markernes topografiske, geologiske og hydrologiske forhold, samt variable faktorer som fx jordbundsanalyser og afgrødevalg, dvs. faktorer som alligevel indgår i gødningsplanlægningen. Da fosforindekset skal anvendes til at bestemme i hvor høj grad der er risiko for fosfortab ved gødskning af marken med fosfor, så giver indekset ingen mening uden at man samtidig indfører normer for fosforgødskning, hvilket vi i øvrigt allerede har forpligtet os til via HELCOM samarbejdet. I forbindelse med indførelse af fosfornormer, bør man overveje at indføre dem som balancer i stil med den måde Tyskland regulerer gødskning på. Indførelse af P indeks og P normer/balancer bør ske samtidig med at den enkelte landmand får en højere frihed til at vælge de virkemidler, som er mest omkostningseffektive på netop hans bedrift og mark. Det vil give landmænd større incitament til at anvende virkemidler som gylleseparation og moderne såkaldte SCIEN dræningsteknologier (se nedenfor), og gavne både miljøet og landbrugssektorens økonomi. Jordbrugets affald er ressourcer i det biobaserede samfund. Fremtidens landbrug er primærproducent til en række strømme af ressourcer, hvor der i dag allerede er stor opmærksomhed på at få recirkuleret næringsstofferne tilbage til jordbrugssystemet. I en sådan cirkulær tankegang skal så få næringsstoffer som muligt tabes. En af barriererne for at optimere ressourceanvendelsen i husdyrbruget er dog, at husdyrgødning i dag klassificeres som affald i en række EU direktiver. Fremtidens biobaserede samfund vil opfatte alle energi og ressourcestrømme som ligeværdige strømme, hvor alt bruges igen og igen i optimerede kredsløb fx i bioraffinaderier. En plante kan skilles ad i delkomponenter og raffineres til nye typer organiske forbindelser til foder, fødevarer, materialer eller energi. Kulstof bliver en nøgleparameter i det fossilfrie samfund til at bære energi og producere materialer og derfor skal biomasser i alle former have samme status. Landbruget får her en nøgleposition og alle landbrugets kulstofatomer skal opfattes som kerneressourcer for samfundet uanset om det er før eller efter husdyrs tarmsystem. Hvis biomassen er forurenet med farlige stoffer skal det renses. 4

Vi har ikke råd til at klassificere potentielle ressourcer som affald. Samfundets organiske affald hedder i fremtiden ressourcer og disse næringsstoffer skal tilbage til det primære jordbrug for at næringsstofferne kan danne grundlag for at producere nye kulstofforbindelser til fødevarer, foder, materialer og energi. Dansk affaldsstrategi er ved at blive nyformuleret som en ressourcestrategi og vi skal fokusere på at få organisk husholdnings affald tilbage til jordbruget gennem fx biogasanlæg sammen med husdyrgødning. Endvidere skal energien og næringsstofferne i spildevandslam håndteres mere ressourcebevidst i fremtiden. En barriere for innovation og optimering inden for jordbruget er den klassifikation og fortolkning af husdyrgødning som affald i stedet for en ressource. Det bør være et politisk mål at arbejde for at tilpasse dette til fremtiden. Denne barrierer nedbrydes ikke på én dag, men mere konkret kan man forestille sig at nationale fortolkninger af EU direktiver bliver tilpasset det biobaserede samfund. Eksempelvist når man i bestræbelserne på at håndtere næringsstoffer og samtidig få energi ud af husdyrgødning får separeret en meget kulstofholdig fast fiberfraktion med meget fosfor fra gyllen. Denne fraktion/ressource bør i fremtiden kunne termisk forgasses eller afbrændes, hvis det lokalt er den bedste udnyttelse af ressourcen (økonomisk og miljømæssigt, fx mht. fosfortilgængelighed) uden at man skal måle røggasserne med en intensitet og nøjagtighed som hos kemiske industrianlæg/affaldsforbrændingsanlæg. Kravene gør denne energimæssige udnyttelse uforholdsmæssig dyr på mindre anlæg. Tilsvarende med dybstrøelse/ hestemøg, hvor en meget stor del ikke af det organiske indhold er strøelse (halm, træflis el. lign), hvor man også mere fleksibelt bør kunne håndtere ressourcen uden at det betegnes som affald. Halm fortolkes ikke som affald og derfor er halmfyr meget udbredte uden store krav til målinger af røggassernes kvalitet og partikelindhold. Vi anbefaler en fleksibilitet i fortolkningen af affaldsforbrændingsdirektivet ved at ressourcens potentielle farlighed skal vurderes i krav til målinger/kontrol, fx med hensyn til gyllefibre eller slam i forgasningsanlæg eller til afbrænding. Herunder skal man vurdere fosfortilgængelighed og askens/ biochar ens potentialer som fosforkilde/ jordforbedringsmiddel, samt evt. tungmetaller kort sagt emissionsbaseret regulering. At alle biomasser/ husdyrgødning, der har været gennem et biogasanlæg, et bioraffinaderi eller lignende, hvor der foregår en hygiejnisering, får status af en ressource, som kan bruges på linie med andre biomasser. Dette kan konkretiseres jf. svenske erfaringer med certificeringsordninger, så affald kan godkendes som gødningsprodukter fx af Arla. Overvågning af kvalitet og mængde af drænvand fra landmand til vandmand Drænvand er et centralt medie for udledning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. Over halvdelen af landbrugsarealet i Danmark er drænet, og en stor del af de næringsstoffer som stammer fra landbruget og som ender i vores vandmiljø, bliver derfor udledt med drænrørene, hvoraf de fleste er etableret før bevidstheden om natur og miljø opstod. Men vi har i dag ikke et system til at overvåge og måle mængde og kvalitet af drænvandet. Beslutningsgrundlaget for valg af de mest omkostningseffektive virkemidler på den enkelte bedrift og mark kan forbedres væsentligt, hvis der blev iværksat et generelt system til overvågning af kvalitet og mængde af drænvand. Samtidig er det en barriere at nuværende dræn ikke gør landmanden i stand til at regulere afløb 5

af vand og næringsstoffer fra markerne. Viden om drænvandets mængde og kvalitet vil give indsigt i miljøfølsomheden af dyrkningssystemer på den enkelte mark og bedrift. Ifølge svensk forskning kan kontrolleret dræning reducere udvaskningen med kvælstof og fosfor med 50 80 %! Kontrolleret dræning er et tilskudsberettiget virkemiddel i både Finland og Sverige. Svenske forsøg viser at kontrolleret dræning ikke bare skåner miljøet for næringsstoffer, men desuden giver landmanden højere afgrødeudbytter, så det er win win teknologier. Kontrolleret dræning kan dog ikke anvendes på alle marker, bl.a. pga. deres topografi, og i projektet Baltic Compass arbejder Agro Business Park med en bredere definition af teknologier, som gør dræning bæredygtig, intelligent og miljøvenlig, og som kan reducere udledning af næringsstoffer. Vi kalder dette for SCIEN 1 dræning. SCIEN dræning er teknologier, som kan påbygges / tilføjes eksisterende dræningsanlæg. SCIEN dræningsteknologier gør populært sagt en landmand til en vandmand. Baltic Compass har investeret i en mark med kontrolleret dræning på Hoffmansgave, Aarhus Universitet arbejder med mini vådområder, og AgroTech med dyrkning af alger på drænvand. De ret simple teknologier gør landmanden i stand til i et vist omfang at styre afledningen af vand fra markerne og drænvandets indhold af næringsstoffer. Det medvirker på denne måde til at lukke næringsstofkredsløbet i landbruget. SCIEN dræning forvandler dræning fra blot at være en måde at slippe af med overskydende vand på, til at være et koncept for intelligent styring af vand og næringsstoffer i marken. Vi kender dog endnu for lidt til SCIEN dræningsteknologier, men nok til at vide, at her er en gruppe teknologier med kolossale perspektiver i relation til landbrug og miljø. Det er af meget stor betydning at man bliver i stand til at følge drænvandets kvalitet og mængde i alle drænede marker gennem målinger med sensorteknologier. Denne indsigt i de enkelte markers sårbarhed overfor dyrkningssystemer og gødskning etc. vil være særdeles anvendelig i forhold til at udpege de virkemidler som lige netop vil være mest omkostningseffektive på den enkelte bedrift og mark. Teknologiernes egnethed i forskellige situationer bør kortlægges og deres virkning i Danmark dokumenteres. Et meget væsentligt element er at udvikle teknologierne så de bliver fleksible, dvs. de skal udstyres med metoder til overvågning af vandgennemstrømning og kvalitet, og de skal udstyres med styremekanismer, så landmanden fra apps kan regulere anlæggene på basis af aktuelle målinger. Disse SCIEN dræningsteknologier (målinger af mængde, kvalitet) bør indgå som tilskudsberettiget virkemiddel i det kommende Landdistriktsprogram, så der kan konkret måles på teknologiernes effektivitet. Landbrug sidestilles med øvrige erhverv i innovations og erhvervsfremmesystemet Øget produktion og anvendelse af biomasse er forudset som løsningen på flere af de store globale udfordringer. Øget befolkningstilvækst med større købekraft, faldende fossile lagre samt ønsket om at standse den globale opvarmning er blot nogle af argumenterne herfor. Nu og i fremtiden er det således aktuelt at se på, hvad der dyrkes på markerne og hvordan. Planteforædling og nye dyrkningskoncepter er nogle af nøglerne til at løse gåden om optimal arealanvendelse. Det samme er udviklingen af nyt maskineri til netop arbejde i marken samt logistik. 1 Sustainable, Controlled, Intelligent, Environmental friendly and Nutrient loss mitigating 6

I denne sammenhæng spiller landbruget som erhverv og den enkelte landmand en afgørende rolle. Problemet er, at det primære erhverv ikke har samme rammebetingelser som øvrige SMV ere for interaktion med vidensinstitutioner og andre mere traditionelle fremstillingserhverv. Landbrugets indsats i forbindelse med udviklings og demonstrationsaktiviteter honoreres ikke i det offentlige innovationsfremmesystem, som knytter sig til EU's strukturfonde. Denne manglende mulighed for støtte til den enkelte landmand, samt manglende honorering af indsatsen i forhold til krav om privat medfinansiering, betyder at vi taber relevant viden og dermed bremser for udviklingen af nye løsninger. Flere og mere frie midler til udvikling og demonstration Udviklingen og demonstration af ny teknologi og nye produkter er generelt dyrt og usikkert ikke mindst i relation til energi, hvor stordrift er afgørende for kommerciel succes. Det er således helt essentielt, at der er tilgængelige offentligt midler til støtte af sådanne aktiviteter. Det er ligeledes vigtigt, at de tilgængelige midler er anvendelige i forhold til investeringer i udstyr (hardware). Flere offentlige initiativer kan i dag ikke anvendes til indkøb af egentligt materiel men udelukkende bruges til igangsættelse af aktiviteter til udnyttelse af hardwaren. Dette er problematisk, da det for mange små og mellemstore danske virksomheder netop er investeringen i dyrt hardware, som er kritisk. Det er også vigtigt, at gearing af offentlige midler med andre offentlige midler er muligt. I dag er der ofte begrænsninger på muligheden for at søge støtte ved flere forskellige instanser. Regler som umiddelbart ikke favoriserer udviklingen af de bedste teknologier men derimod sikrer en ligelig fordeling. Netop udviklingsprojekternes størrelse betyder at manglende støtte til eksempelvis 25 % af aktiviteterne kan være en stor belastning for de involverede virksomheder. I forbindelse med uddeling af offentlige støttekroner til udviklings og demonstrationsaktiviteter bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed. Engagement af flere virksomheder kan være godt for den innovative proces. Samtidigt kan involveringen dog også betyde svagere fokus på det konkrete behov i den enkelte virksomhed. Endeligt spiller IPR en afgørende rolle i mange forretningsmodeller i dag. Flere aktører øger usikkerheden omkring de nødvendige rettigheder, hvilket igen kan skade udviklingen. Landbrugets aktiviteter forventes at få større betydning for forsyningssikkerhed i forhold til energi, fødevarer og materialer og derfor bør landbruget og andre primære erhverv sidestilles med det øvrige erhvervsliv i forhold til det nationale innovations og erhvervsfremmesystem. I forbindelse med uddeling af offentlige tilskud til udviklings og demonstrationsaktiviteter, bør det i højere grad være muligt at opnå støtte som individuel virksomhed samt til investeringer i hardware. 7