DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne



Relaterede dokumenter
Fagbevægelsen under pres?

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Gule og røde fagforeninger

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fortsat vigende organisationsgrad

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

Fald i organisationsgraden igen

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked

Bettina Carlsen April 2011

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

Myter og svar - Overenskomst 2018

Statistiske informationer

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

Medlemsudvikling i a-kasserne

LO-fædre holder halvt så meget barsel som Akademiker-fædre - men vil gerne holde mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

RANDERS Hvad får jeg for mit kontingent?

2008M M M M M M M M M M M M M12

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

3F s ledighed i februar 2012

Fagbevægelsens fremtid

Medlemsudvikling i a-kasserne

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

IDA offentlig frem mod OK 18

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Medlemsudvikling i a-kasserne

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

Det danske arbejdsmarked nu og i nærmeste fremtid - hvad betyder det for den tillidsvalgtes roller og opgaver? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

Medlemsudvikling i a-kasserne

Stigning i organisationsgraden for andet år i træk

Arbejdsliv og politik.

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: :04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt Forventet: Påbegyndt:

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling 4. kvartal 2017

Gør en forskel for fællesskabet

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Skal du skifte fagforening?

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Undersøgelse om konkurrenceudsættelse

Dialog på arbejdspladserne

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Dagpengemodtagere 3) ,3 5,5 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,8

Dagpengemodtagere 3) ,5 5,6 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,4

Fald i organisationsgrad fortsætter 1

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Den danske model under pres - TR som forhandler og/eller organisator? Anna Ilsøe, adjunkt & Ph.d.

indmeld dig her

Medlemsudvikling i a-kasserne

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Vigtige datoer i den kommende tid:

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Dagpengemodtagere 3) 624-8,9 3,7 3,3 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Statistiske informationer

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

FTF Hovedorganisation

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

Medlemsudvikling i a-kasserne

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

Dagpengemodtagere 3) 858-1,9 6,7 6,6 Kontanthjælpsmodtagere ,9

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

TR temperaturmåling. Status på de tillidsvalgtes situation og IDAs indsats,

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Ledighedstal for februar 2012

Transkript:

DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen Professor, Institut for Statskundskab Carma, Aalborg Universitet Ibsen@dps.aau.dk

Agenda Den danske model en karakteristik Fagforeningstyper, hvilken type er DSR? Faglig organisering i Danmark 1995-2011 Hvilke ydelser leverer DSR til medlemmerne? Medlemmernes vurdering af den danske model og DSR s medlemsydelser Fremtidens DSR muligheder og udfordringer

Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her konstituerer det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)

Den danske aftalemodel En voluntaristisk aftalemodel med kollektive overenskomster, men også individuelle kontrakter og lovgivning Høj organisationsgrad og bred OK-dækning, legitimitet Multiniveauregulering, fleksible rammeoverenskomster med mulighed for lokal tilpasning af løn og arbejdstid Den offentlige sektor har eget, centraliseret system Konfliktløsning, fredspligt og lavt konfliktniveau Tillid mellem parterne, social kapital Trepartssamarbejde med det politiske niveau Politisk respekt for arbejdsmarkedsparternes selvregulering og konfliktløsning.

Modellen bygger på følgende forudsætninger: Modellen skal sikre dansk økonomis konkurrenceevne og beskæftigelse, ex. Flexicurity Den private sektor lønførende, lægger niveauet Den offentlige sektors lønudvikling bestemmes af den private sektors lønudvikling via reguleringsordningen Den offentlige sektor må ikke være lønførende

Fagforeningstyper hvilken type er DSR?

Fagforeningskarakter og -type (A) Individuel servicevirksomhed : LH, Business Danmark, Krifa, Det faglige Hus (B) Professionsorientering : DM, DJØF, IDA, DSR, BUPL, DLF, Politi, Forsvar, Told & Skat (C) Fagbaseret kollektivisme : Metal, El, Malerne, Rør og Blik, HK, LFS, SL, FOA, (D) Kollektivisme : 3F, HK, FOA

Faglig organisering i Danmark

Forskningsprojekt og faglig organisering Undersøgelsen gennemført i 2010, omfatter samtlige lønmodtagerkategorier LO, FTF, FTF, LH, de ideologisk alternative organisationer og uorganiserede lønmodtagere med, i alt 4100 respondenter Fokus på medlemsstatus og skift af fagforening: Aldrig medlem af en fagforening, tidligere medlem, overvejer at skifte, har skiftet fagforening Hvilke ydelser efterspørger lønmodtagerne og hvilke ydelser finder de relevante?

Hvorfor medlemskab af en fagforening? Den utilitaristiske begrundelse, individuel nyttemaksimering, hvad får jeg selv ud af medlemskab? Den normative begrundelse, sympati med fagforeningens værdigrundlag, fællesskabs- og solidaritetstanken, Det sociale og politiske projekt

Medlemstal og organisationsprocenter 1995 2011, antal (1000 pers.) og pct.. År Ændring fra 1995 2000 2005 2011 1995 til 2011 Hovedorganisation i tusinder % LO 1.208 1.167 1.142 917-291 -24 FTF 332 350 361 356 24 7 AC* 132 150 163 188 56 42 Lederne 75 80 76 88 13 17 Alternative 53 68 94 173 120 226 Øvrige uden for HO erne* 62 55 57 54-8 -13 I alt 1.862 1.870 1.893 1.776-86 -5 Uorganiserede 685 744 747 879 194 28 Arbejdsstyrke 2.547 2.614 2.640 2.655 108 4 Organisationsgraden i % 73,1 71,5 71,7 66,9-6 Eksklusiv alternative i % 71,0 68,9 68,1 60,4-11 Kilde: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, forskellige år. København: Danmarks Statistik samt LO-medlemsstatistik * 1. januar 2009 valgte IDA og Landinspektørforeningen at forlade AC. Begge forbund er alligevel medtaget i AC gruppen

Fagforeningstyper og medlemsmobilitet Den professionsorienterede fagforening AC, DSR, DLF, BUPL Den fagbaserede, kollektivistiske fagforening Metal, HK, EL, SL, LFS, FOA Den serviceorienterede fagforening LH, Business Da., Den kollektivistiske fagforening 3F, HK, FOA KRIFAA, Det faglige hus

Organisationsgrad, fordelt på sektorer 1995-2011 Privat sektor: Fald fra 75 til 64 procent Offentlig sektor: Fald fra 86 til 83 procent Industrien: Fald fra 83 til 78 procent Finansiering og forretningsservice: Fald fra 72 til 62 procent Handel, hotel og restauration: Fald fra 65 til 55 procent Transport, post og tele: Fald fra 77 til 68 procent

DSR s ydelser til medlemmerne

Fagforeningers ydelser 1. Varetagelse af medlemmernes interesser og velfærd gennem kollektive overenskomster med arbejdsgivere og gennem lobby-virksomhed over for besluttende politiske organer, politisk eller upolitisk? 2. Juridisk bistand, hvis medlemmer kommer i klemme hos sin arbejdsgiver 3. Karriereudvikling, opkvalificering og efteruddannelse inden for fagforeningens fag eller profession, bistand ved ledighed, faglige netværk/arangementer, stress, sundhed 4. Økonomiske fordele eller tilkøb, forsikringer, rejser, osv..

Dimensioner i det faglige arbejde Indflydelsesdimensionen: Forhandlerrollen, politikerrollen, det kollektive element af interessevaretagelsen Medlemsdimensionen: Servicerollen over for det enkelte medlem, det individuelle element i interessevaretagelsen Den sociale, kulturelle og emotionelle dimension: Samhørighed, høre til i et fællesskab

Hvad mener DSR s medlemmer om DSR, den danske model og DSR s ydelser? Årsag til medlemskab af fagforening og holdninger til solidaritet, løndannelse og fagforeningernes nødvendighed

Årsag til medlemskab Hvorfor blev du medlem af din nuværende fagforening?, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct., multiple) DSR BUPL DLF FTF total Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening 79 84 80 81 For at få mine egne interesser varetaget 65 52 62 57 For at være solidarisk med mine kollegaer 54 51 56 51 For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse 34 51 27 30 For at kunne benytte deres forskellige tilbud 24 18 19 21 Fordi det er et krav på min arbejdsplads 5 9 9 7 Andet 2 3 2 2 Kilde: LMO (2010)

Holdning til solidaritet Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Solidariteten skal udbredes lønmodtagerne skal stå sammen?, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Helt enig/enig 80 81 78 75 Hverken enig eller uenig 18 18 19 21 Uenig/ Helt Uenig 1 1 3 4 I alt 100(=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Holdning til løndannelse Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtageres indsats, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Helt enig/enig 59 58 41 51 Hverken enig eller uenig 28 29 34 28 Uenig/ Helt Uenig 13 13 25 21 I alt 100(=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Holdning til nødvendigheden af fagforeninger Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesse, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Helt enig/enig 90 91 90 88 Hverken enig eller uenig 8 8 7 9 Uenig/ Helt Uenig 2 1 3 3 I alt 100(=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Fagforeningers ydelser Det er vigtigt, at medlemmer finder DSR s ydelser relevante Men det er lige så vigtigt, at medlemmerne har kendskab til de ydelser DSR tilvejebringer

Kollektive ydelser

Repræsentere medlemmerne fx i forhandlinger om nye overenskomster Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 98 87 97 93 Ret vigtigt 2 13 3 6 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 0 0 0 1 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 96 91 97 94 Nej 1 1 3 1 Ved ikke 3 8 0 5 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Sikre strejkemuligheder via en strejkefond Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 71 82 73 71 Ret vigtigt 19 15 11 15 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 10 3 16 15 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 98 90 78 82 Nej 0 0 5 4 Ved ikke 2 10 17 14 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Søge at påvirke Folketinget og lovgivningen til gavn for medlemmernes velfærd Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 91 87 88 84 Ret vigtigt 7 9 10 13 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 2 4 2 3 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 85 79 90 82 Nej 5 1 1 3 Ved ikke 10 20 9 15 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Støtte bestemte politiske partier Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 3 6 5 4 Ret vigtigt 3 7 6 5 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 94 87 89 91 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 5 31 9 12 Nej 49 14 54 47 Ved ikke 46 55 37 41 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Individuelle ydelser

Understøtte medlemmer, der har problemer med deres arbejdsgivere, med fx juridisk bistand Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Understøtte medlemmer, der har problemer med deres arbejdsgiver med fx juridisk bistand, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 96 96 94 95 Ret vigtigt 3 4 6 5 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 1 0 0 0 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Understøtte medlemmer, der har problemer med deres arbejdsgiver med fx juridisk bistand, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 93 91 94 93 Nej 3 0 1 2 Ved ikke 4 9 5 5 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Arrangere faglige netværk og medlemsmøder om relevante emner (fx kurser mm.) Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Arrangere faglige netværk og medlemsmøder om relevante emner, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 60 44 48 52 Ret vigtigt 33 41 32 34 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 7 15 20 14 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Arrangere faglige netværk og medlemsmøder om relevante emner, fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 86 79 87 87 Nej 4 3 5 3 Ved ikke 10 18 8 10 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Tilbyde forsikringer Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Tilbyde forsikringer fx (gruppeliv eller imod kritisk sygdom), fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 36 25 41 35 Ret vigtigt 35 29 30 30 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 29 46 29 35 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Tilbyde forsikringer fx (gruppeliv eller imod kritisk sygdom), fordelt på udvalgte FTF-forbund, 2010 (i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Ja 69 33 78 66 Nej 3 8 6 6 Ved ikke 28 59 16 28 I alt 100(n=97) 100 (n=88) 100 (n=171) 100 (n=475) Kilde: LMO (2010)

Konklusion på DSR-medlemmernes vurdering efter DSR s ydelser og årsag til medlemsskab Årsag til medlemskab af DSR består af en stærk kombination af normative og nyttebaserede motiver kombineret med en stærk faglig identitet. Opbakning til det kollektive fælles projekt om at aftale kollektive overenskomster og søge politisk indflydelse på Christiansborg Stærk modtand mod støtte til bestemte politiske partier Stærk opbakning til individuelle ydelser som juridisk bistand, Vigtigt med aktiviteter, der støtter medlemmerne i deres fag. Mindre støtte til forsikringer. DSR medlemmerne udviser generelt et godt kendskab til DSR s ydelser

DSR medlemmer loyale og skiftende medlemmer

Hvor mange loyale medlemmer har DSR? Loyale og potentielle skiftere blandt DSR erne, (2010, i pct.) DSR BUPL DLF FTF total Loyale medlemmer 72 71 87 80 Overvejer i høj, nogen eller mindre grad en anden fagforening 14 17 7 11 Overvejer at være uorganiserede 13 12 6 9 I alt 100 100 100 100 Kilde: LMO (2010)

Hvilken anden fagforening overvejer DSR s medlemmer at skifte til? Hvilken anden fagforening/faglig organisation overvejer du at skifte til? (i %), 2010 Ved Total LO FTF AC LH Alt. Anden ikke DSR 0 0 5 10 20 5 60 100 Kilde: LMO (2010) OBS! Lav signifikans

Årsag til at DSRs medlemmer overvejer at skifte til en anden fagforening Hvorfor overvejer du at skifte til en anden fagforening?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) DSR BUPL DLF Pga. pris 43 42 21 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejker på 62 25 7 Fordi min organisation støtter politiske partier 5 8 14 Fordi de ikke varetager mine interesser 38 17 50 Fordi rådgivningen er dårlig 19 4 14 Fordi det er problematisk, at de både varetager både ledernes og medarbejdernes interesser 29 33 14 Fordi jeg er blevet dårligt behandlet 4 0 7 Fordi jeg har skiftet fag 0 0 0 Ved ikke 0 0 7 Kilde: LMO (2010) OBS! Lav signifikans

Fremtidens DSR Udfordringer og muligheder

Fremtidens DSR (1) DSR er godt rustet til fremtiden fordi: God OK-dækning God TR-dækning Organiserer primært i den offentlige sektor på et stabilt og homogent organisationsområde, vækst i sundheds- og socialsektoren Medlemmer med solidariske holdninger, der mener, at DSR er nødvendig for at varetage deres interesser. Stræk faglig identitet værn mod konkurrencen fra de alternative DSR har varer på alle hylderne! Nytte, norm og faglighed! = Loyale medlemmer!

Fremtidens DSR (2) Men! Det må ikke blive en sovepude. Der er slanger i paradiset: Afhængig af politisk prioritering men sundheds- og socialsektoren har høj prioritet. Arbejdsgiveren også lovgiver og budgetmyndighed. Vigtig med en skarp interessevaretagelse ellers stemmer medlemmerne med fødderne! Fagforeningsmarkedet bliver stadig mere liberaliseret mere konkurrence. Fra udbud til efterspørgsel. Stiller skærpede krav til sammenhængen mellem prisen på kontingentet og ydelserne. Unge har andre præferencer samt dårligere kendskab til fagforeningers funktion end ældre lønmodtagere.

Kontingentpriser Absolutte kontingentsatser før skat, kr./måned (januar, 2012) Kilde: De respektive faglige organisationers hjemmesider & Pensionsstyrelsen. 1 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Akademikernes A-kasse (AKK). 2 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA). Før skat Fagforening A-kasse Total Alternative: KRIFA 155 453 608 Det faglige hus 99 455 554 LO: NNF 512 476 988 Metal 489 468 957 HK 403 451 854 3F 466 474 940 FOA 453 444 897 SL 520 429 949 El-forbundet 470 464 934 AC: DJØF 298 415 1 713 IDA (Ingeniørerne) 287 405 692 DM 380 462 842 Lægeforeningen 352 415 1 767 GL 421 462 2 883 FTF: DLF 506 411 917 DSR 451 396 847 BUPL 504 420 924 Finansforbundet 240 418 658 LH(Lederne) 172 428 600

DSR s fremtidige faglige strategi for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Aktivisme: Arbejdspladsrelateret fagligt arbejde! Synlighed: Uddannelsesinstitutioner, medier, politiske debat, offentligheden, lokalsamfund! Relevante faglige ydelser: som medlemmerne efterspørger og har kendskab til!

Tak for jeres opmærksomhed og held og lykke med det faglige arbejdet!