Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS 1. Mission, værdigrundlag og målsætninger.... 2 2. Organisering.... 3 2.1 Behandling af opiatafhængige:... 3 2.2 Behandling af hash- og stimulantbrugere:... 4 2.3 Behandling af psykisk syge stofmisbrugere (brugere med dobbeltdiagnoser):... 4 3. Kerneydelser.... 4 4. Takstkatalog... 5 4.1 Udredning... 6 4.2 Grundforløb... 7 4.3 Specialforløb... 8 4.5 Tilsyn og beredskab... 9 4.6 Ekstra ydelser... 10 4.7 Misbrugspsykiatrisk dagtilbud KASA... 10 4.8 Dagambulant tilbud til unge med dobbelt diagnose... 11 4.9 Lægelig behandling... 11 Appendix til takstgruppernes behandlingsintensitet... 12
1. Mission, værdigrundlag og målsætninger. KABS mission er at støtte landets kommuner i løsningen af opgaverne vedrørende borgernes stofmisbrug. Værdigrundlaget for klientbehandlingen er: Frivillighed (ingen tvang) Tilgængelighed (ingen ventetid) Rummelighed (alle brugere skal kunne rummes og mødes med venlighed) Værdighed (alle brugere mødes med respekt) Selvbestemmelse (brugeren inddrages i behandlingen) De generelle målsætninger for misbrugsbehandling er: At give den enkelte bruger mulighed for at få kontrol over sit brug af stoffer og om muligt blive stoffri At øge den enkeltes livskvalitet og fysiske og psykiske sundhed At standse den sociale og helbredsmæssige deroute, som er knyttet til stofbrug Det er centralt, at behandlingsindsatsen relateres til brugerens samlede situation. KABS opgave er at forestå misbrugsbehandlingen, mens kommunernes opgave at forestå øvrige sociale indsatser. Derfor er det helt centralt, at behandlingen koordineres således at indsatserne understøtter hinanden. 2
2. Organisering. KABS enheder er organiseret efter brugernes karakteristika og dermed indholdet i behandlingen: Opiatafhængige (Gentofte afdeling og Hvidovre afdeling) Hash- og stimilantmisbrugere (KABS City) Psykisk syge misbrugere (KASA og KABS Stjernevang) Lægerne er tilknyttet de enkelte afdelinger, men er ansat i Socialmedicinsk klinik. 2.1 Behandling af opiatafhængige: Opiatafhængige behandles i Hvidovre afdeling og Gentofte afdeling. Optageområderne for de to afdelinger er bestemt af brugernes bopælskommune. Hver afdeling har specialfunktioner uafhængig af kommunegrænser: i Hvidovre afdeling er etableret en klinik for lægelig behandling med heroin og Gentofte afdeling varetager behandling i hjemmet for opiatafhængige som pga. adfærd, dårligt helbred eller handicap ikke kan behandles i afdelingen. 3
2.2 Behandling af hash- og stimulantbrugere: Behandlingen af personer, som misbruger hash eller centralstimulerende stoffer, varetages af KABS City-afdeling, beliggende i det indre København. Dele af behandlingen vil kunne foregå på andre KABS-lokationer. 2.3 Behandling af psykisk syge stofmisbrugere (brugere med dobbeltdiagnoser): KASA varetager behandlingen af voksne psykisk syge stofmisbrugere, primært opiatafhængige. Stjernevang varetager behandlingen af psykisk syge unge stofmisbrugere, primært hash- og stimulantmisbrugere. Begge afdelinger er lokaliseret i Region Hovedstadens bygninger ved Psykiatrisk Center Glostrup. Afdelingerne varetager tværfaglig udredning af misbrug, social situation (herunder børneog familieproblemer), somatisk og psykiatrisk komorbiditet. For Stjernevang vil den indledende udredning ske i City afdeling, som henviser til videre diagnostik og behandling på Stjernevang. For KASA s vedkommende sker den indledende udredning i Gentofte afdeling, Hvidovre afdeling og city-afdeling, som henviser til videre diagnostik og behandling på KASA. 3. Kerneydelser. Kerneydelserne på afdelingerne omfatter tværfaglig udredning af misbrug, social situation (herunder børne- og familieproblemer), somatisk og psykiatrisk komorbiditet. Behandlingen af misbruget og misbrugsrelaterede sygdomme omfatter: abstinensbehandling substitutionsbehandling af opiatafhængige, inklusive heroinbehandling på Hvidovre afdeling forebyggelse (prævention, hepatitisprofylakse) psykiatrisk behandling (i samarbejde med sundhedsvæsenet) somatiske sygdomme (i begrænset omfang og i samarbejde med sundhedsvæsenet) psykosocial behandling af stofmisbrug med henblik på stabilisering, reduktion eller ophør individuelle eller gruppebaserede tilbud baseret på psykoedukation, motivational interviewing og kognitive metoder fx TBF særlig indsats jf. takstkataloget (f.eks, udkørende funktioner i Gentofte afdeling) ekstra ydelser fx psykologsamtaler, socialrådgivning efter konkret aftale med kommunen 4
4. Takstkatalog Takstkataloget tager udgangspunkt i forløb, som kan suppleres med specialforløb eller med ekstra ydelser. Hermed skabes mulighed for, at misbrugsbehandlingen koordineres bedst muligt med øvrige kommunale indsatser. Takstkatalog for social behandling Udredning Grundforløb Hash- stimulantprogram Specialforløb Dagtilbud Særlig indsats Tilsyn og beredskab KASA Unge med dobbelt diagnose Ekstra ydelser Nedenfor beskrives de enkelte takster og dermed de forløb eller ekstra ydelser, som taksten omfatter. Ved beskrivelsen af intensiteten i de enkelte forløb anvendes den terminologi, som anvendes af Servicestyrelsen (se appendix). sbeskrivelsen omfatter den gennemsnitlige intensitet i bevillingsperioden for de enkelte forløb 5
4.1 Udredning KABS foretager en primær udredning i løbet af den første uge, således at kommunen kan myndighedsbehandle en indstilling om behandling inden 14 dage. For brugere, som er system ukendte eller er udskrevet for mere end 24 mdr. siden, vil den primære udredning fremover blive fulgt op med en supplerende udredning. Det sker for at uddybe kendskabet til brugerens motivation, ressourcer og øvrige hjælpebehov, og det skal sikre et bedre valg af behandlingsmål og metoder. Der skal ske en kobling til den sociale handleplan med henblik på at sikre en helhedsorienteret behandling og en relevant koordination med kommunens egne indsatser. Som resultat af den supplerende udredning vil sagen blive lagt op til fornyet myndighedsbehandling. Målgruppe Indhold Nye og kendte brugere Den primære udredning omfatter kortlægning af brugerens livssituation inklusive alle konkurrerende sociale problemer bolig, børn, økonomi, retsvæsen m.m. Der måles belastningsscore med ASI (Addiction Severity Index). Oplæg og indstilling sendes til kommunen efter syv dage og der opstartes et foreløbigt behandlingstilbud. Kopi af behandlingsplan fremsendes 14 dage efter myndighedsafgørelse. Den supplerende udredning omfatter en psykologisk screening der tager sigte på at identificere sværere personlighedsforstyrrelser, ADHD eller mistanke om grænsepsykose med henblik på afklaring hos KABS egen psykiater. Udredningen vil endvidere gennem en række samtaler (motivational interviewing) fokusere på brugerens motivation og bidrage til en samlet vurdering af brugerens muligheder for at gennemføre behandling. Der tages kontakt med den kommunale sagsbehandler så tidlig som muligt med henblik på kobling til elementer i den sociale handleplan samt koordination med kommunens egne indsatser f.eks. støtte kontaktpersonordning, hjemmevejledning, væresteder, aktivering m.v. Oplæg og indstilling sendes til kommunen 21 dage efter første henvendelse. Kopi af behandlingsplan fremsendes 14 dage efter myndighedsafgørelse. 2 respektive 4 uger Dagtilbud 6
4.2 Grundforløb Målgruppe Indhold Alle brugere som modtager social behandling i specialafdelingerne for opioidafhængighed (Gentofte, Hvidovre) henholdsvis hash- og stimulantmisbrug (Teglgårdsstræde). Grundforløbet kan efter konkret bevilling suppleres med periodeafgrænsede specialforløb eller ekstra ydelser. Grundforløbet dækker over et knapt tilmålt men stadig lovmedholdeligt niveau af social misbrugsbehandling. Brugeren er knyttet til et tværfagligt team, der som udgangspunkt består af socialrådgiver, pædagog og sygeplejerske. Teamet har ansvaret for den samlede sociale behandling dvs. planlægning, evaluering, dokumentation og kommunikation med kommunen og andre samarbejdspartnere. Socialrådgiveren har en særskilt funktion som case manager. Grundforløbet er bygget op af samtaler med kontaktperson suppleret med deltagelse i relevante gruppetilbud fx motivationsgruppe, stof og psykoedukation, mindfulness-gruppe, kvindegruppe, angstgruppe, TBFgruppe (tilbagefaldsforebyggelse) 3 6 måneder Ambulant tilbud 7
4.3 Specialforløb Specialforløb er behandling, som supplerer grundforløbet og belægges med en tillægstakst. I nedenstående eksempler er intensiteten af behandlingen angivet som summen af grundforløb og specialforløb. 1 Hash og stimulantprogram Målgruppe og indhold Hash og stimulantbrugere Manualbaseret individuel behandling eller gruppebehandling med individuel opfølgning 12 uger Dagambulant tilbud 2 Dagbehandling Målgruppe og Eksempel 1/stoffri behandling. indhold Målgruppen er brugere som i en kortere periode har behov for et struktureret og intensivt tilbud med henblik på stabilisering og fastholdelse af stoffri fase. KABS har siden foråret 2010 drevet et sådant tilbud med i tilknytning til afdelingen i Gentofte. Majoriteten af de deltagende brugere har en baggrund med misbrug af hash eller stimulerende rusmidler, nogle få har tidligere været opioidafhængige. Behandlingsprogrammet er manualbaseret og baseret på kognitiv adfærdsterapi. Det tager sigte mod efterfølgende rehabilitering i kommunalt regi, uddannelse, aktivering etc. evt. understøttet af en mindre intensiv tilbagefaldsforebyggende indsats. Eksempel 2. Brugere med særlige behov Kommunerne har peget på behovet for et dagtilbud til brugere som er i aktivt misbrug, men har brug for et stabiliserende tilbud hvor det er muligt at reducere sidemisbrug. Dagbehandlingen skal udgøre et alternativ til omsorg og skærmning i et døgntilbud. KABS er åben overfor en nærmere dialog om et sådant tilbud. 12 uger Dagtilbud 8
3 Særlig indsats Målgruppe og indhold Særlig indsats omfatter som eksemplerne viser nogle små grupper af brugere med helt særlige problemer, der kræver en specialiseret og intensiv ambulant indsats. Eksempel 1 behandling i eget hjem Brugerne er identiske med målgruppen i det hidtidige udkørende team. Eksempel 2 Kaotiske brugere i afdelingen Der er her tale om brugere, hvis adfærd båndlægger store personaleressourcer med henblik på adfærdskorrektion, hjælp og skærmning af øvrige brugere i afdelingen ( wrap around services ). Eksempel 3 Gravide (1) Antallet af gennemførte graviditeter er få, men der er fortsat et mindre antal graviditeter, som oftest afsluttes med provokeret abort. I begge situationer interveneres der umiddelbart via specialiseret team, der arbejder tæt sammen kommunen, svangreafdeling og andre relevante aktører. 3 6 måneder Dag-ambulant tilbud (1) Tilbuddet for gravide omfatter også brugere i specialtilbudene KASA og Unge med dobbelt diagnose og priserne for takstgrupperne (særlig indsats plus specialtilbud) adderes derfor. 4.5 Tilsyn og beredskab Målgruppe og indhold Tilsyn og beredskab er en minimal takst, som ikke omfatter behandling i servicelovens forstand, men en række støttefunktioner som fx tilsyn med behandling på eksterne tilbud, rådgivning til personalet på permanente botilbud, beredskab og kontakt til brugere som afsoner, er indlagte eller på ferie i mere end 2 uger, samt opfølgning på uddelegerede samt brugere med sporadisk behandlingsbehov. 3 6 måneder Ad hoc tilbud 9
4.6 Ekstra ydelser Ekstra ydelser giver kommunen mulighed for at købe en række særlige ydelser, som enten kan indgå i selve misbrugsbehandlingen eller understøtter denne (randydelser). Eksempler herpå er individuelle samtaleforløb hos psykolog eller psykoterapeut eller socialrådgivning der rækker udover den egentlige misbrugsbehandling og omfatter opgaver der normalt varetages af kommunens eget personale fx støtte kontaktpersonopgaver / hjemmevejledning Psykologsamtaler/ samtaleterapi Socialrådgivning Støtte kontaktpersonopgaver / hjemmevejledning Pris og omfang efter aftale Pris og omfang efter aftale Pris og omfang efter aftale Etc. 4.7 Misbrugspsykiatrisk dagtilbud KASA Målgruppe Indhold Voksne med dobbelt diagnose. Hyppigst skizofreni eller svære personlighedsforstyrrelser i kombination med kaotisk blandingsmisbrug af opioider og andre rusmidler. Psykiatrisk udredning, diagnostik og behandling, der inkluderer dobbeltsporet behandling med antipsykotika og substitutionsmedicin. Miljøterapi og kognitiv adfærdstræning. Tæt samarbejde med behandlingspsykiatri, kommune, professions-aktører og pårørende. Tilbuddet omfatter et bredt spektrum af omsorgsbetonede services, som understøtter den egentlige misbrugsbehandling 3 6 måneder Dagtilbud 10
4.8 Dagambulant tilbud til unge med dobbelt diagnose Målgruppe Indhold Unge <25 år med misbrug af hash, feststtoffer, alkohol m.m. og samtidig psykisk sygdom. Det psykiatriske diagnosespektrum omfatter bl.a. ADHD, personlighedsforstyrrelser (borderline), adfærds og emotionelle forstyrrelser i øvrigt (impuls/aggressivitet), psykoser - incl skizofreni, depressioner Psykiatrisk udredning, diagnostik og behandling. Kontrol med og reduktion af misbrug. Tilbuddet vil have en socialpsykiatrisk orienteret tilgang med henblik at konsolidere den unges netværk, bosætning, uddannelse, arbejde. Der forudsættes et tæt samarbejde med behandlingspsykiatri, kommune, uddannelsesinstitutioner, pårørende m.v. Behandlingen foregår individuelt og i gruppe bl.a. gennem miljøterapeutiske programmer med kreative og kropslige og kreative aktiviteter. 3-6 måneder Dagambulant tilbud 4.9 Lægelig behandling Alle brugere er som hovedregel omfattet af en takst for lægelig behandling: Lægelig behandling uden substitutionsbehandling Lægelig behandling med substitutionsbehandling Lægelig behandling med heroin 11
Appendix til takstgruppernes behandlingsintensitet Takstgrupperne baserer sig på de definitioner af intensitetsgrader som indberettes til Stofmisbrugsdatasen. Definitionerne er udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning i samarbejde med Servicestyrelsen og defineres således: Ad hoc, hvor der leveres en ydelse under hver 14. dag (ikke social stofmisbrugsbehandling) Ambulant, der tilbyder en ydelse, enten individuelt eller i grupper, mindst hver 14.dag og højst 2 gange om ugen Ambulant dag, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 dage om ugen af højst 2 timers varighed Dag, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 gange om ugen i mere end 2 timer. Kriterierne for dagbehandling kan også opfyldes, hvis der leveres ydelser i 2 dage i over 2 timer og 2 dage i under 2 timer, således at der tilsammen er leveret ydelser i mindst 3 dage i mere end 2 timer. Døgn Behandlingsintensitet, hvor der leveres en ydelse hver dag, og hvor ydelsen inkluderer overnatning. 12