Inspirationshæfte, 6. 7. klasse

Inspirationshæfte, 6. 7. klasse

Inspirationshæfte, 6. 7. klasse

Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark 2008. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober 2008. Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4

Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen:...4 1. Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktivitetsbeskrivelser...9 Forhindringsrundbold...9 Stikbold med styrkestraf...10 Fjernstyret bil...11 Keglebold...11 Drivbold...12 Tyren i det røde hav...12 1-2-3 pitbull terrier...12 Mur...12 Kryds og bolle...13 Krabbefodbold...14 Evolutionsleg...14 Antonius...15 Kamplege...15 Numsekamp...16 Klappe numser...16 Klappe torsk...16 Klappe hænder...16 Sugekoppen...16 Links til aktiviteter...17 Litteraturliste...17 2. Danskundervisning med udfordringer til kroppen... 18 Både til dansk- og idrætsundervisningen...18 Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen...18 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile...18 Mere energi giver motivation, glæde og begejstring. 18 10-15 minutter eller mere med kropslige udfordringer...18 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter... 19 Danskgolf...19 Udfordringsbane i skoven...20 Tre på stribe...21 Kast og gribe - bogstavkrig...23 Afrunding og evaluering...24 Litteratur...24 Internetsider...24 Tak...24 3. Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk!... 25 Indledning...25 Regnekrig...27 Find din rigtige plads...27 Jeopardy...28 Matematik dart...28 Kroppens mål...29 Opmåling og tegning...31 Matematik og idræt...32 Matematikgolf...32 Min krop og dens præstationer...32 Arbejde og puls...34 Boldspil og statistik...34 Anvendt materiale...35 4. Bordtennis fra leg til det færdige spil... 36 Indledning...36 Fælles mål...37 Baggrundsteori...37 Batfatning...37 Udgangsstilling...37 Opvarmningslege...38 Puste bolde...38 Jægerbold...39 Dypbold...39 Undervisningsdifferentiering...39 Forløb til indlæring af serv...39 Undervisningsdifferentiering...41 Spiløvelser...42 Skæbnekort...42 Ranglisteturnering...42 Kongebord...43 Undervisningsdifferentiering...43 Evaluering...43 Afrunding...44 Relevant litteratur + internetsider...44 5. Strategiske lege... 45 Indledning...45 Kroppen og dens muligheder...45 Idrættens værdier...45 Hent fanen...45 Boldhenter...46 5

Op på hesten!...47 Stratego...47 Brætlege og computerspil...51 Evaluering...51 Litteratur/internetsider...51 6. Mad og bevægelse... 52 Indledning...52 Variation i kosten er godt...52 Tomme kalorier...52 Idrætsaktive børn...53 Også andre faktorer har indflydelse på madvaner...53 Fælles Mål...53 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 6. klassetrin...53 Opgaverne...54 OPGAVE 1...55 OPGAVE 2...56 OPGAVE 3...57 OPGAVE 4...57 OPGAVE 5...57 OPGAVE 6...58 OPGAVE 7...59 OPGAVE 8...59 OPGAVE 9...60 OPGAVE 10...60 OPGAVE 11...60 Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer:...61 Bilag 1...62 Bagværk, mel, gryn, cerealier...62 Bilag 2...63 Morgenmadsprodukter...63 Bilag 3...64 Registreringsskema til brød- og morgenmadsprodukter:...64 Bilag 4...64 Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/kg/dag):...64 Bilag 5...65 Energiindhold og forbrug:...65 Bilag 6...66 Energiforbrug...66 6

1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng Idrætshøjskole, idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra 5.-7. klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., 2004 4 Undervisningsministeriet, 2003:12 7

8

Aktivitetsbeskrivelser Forhindringsrundbold Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler. Et bat. Naturredskaber eller gymnastikredskaber jf. nedenstående beskrivelse. Antal: 12-? Beskrivelse: Keglerne sættes op i et kvadratisk areal ca. 10 x 10 m (noget mindre kvadrat end i almindelig rundbold). På samme vis som i almindelig rundbold deles eleverne i to hold et indehold, som danner en lang kø, og klar til på skift at slå med battet, og et udehold, som hurtigst muligt skal få bolden tilbage til start. Når en person har slået til bolden, gøres klar til at gennemløb af banen. I stedet for at almindelig løb mellem baserne, er der nu indlagt forhindringer. Mulige forhindringer er: Hoppe på et ben fra hulahopring til hulahopring. Tudsehop over bænk eller træstamme. Balancegang på bænk eller træstamme. Kravle over/under bænkeborde eller liggende fodboldmål. Hvis man ikke har forhindringer, kan der også indlægges forskellige bevægelsesformer mellem baserne: Krabbegang. Baglæns løb. Sidehop. Gadedrengehop. Vejrmøller. Ruller. Start ved første kegle. Der spilles efter samme regler som i almindelig rundbold. Hvis en elev ikke når frem til næste kegle, inden opgiveren har modtaget bolden retur, er bolden død. Bolden er ligeledes død, hvis den gribes af udeholdet før den rør jorden. Når der er tre døde bolde skifter inde- og udehold plads. 9

Stikbold med styrkestraf Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/asfalteret område/hal. Antal: 4-? Beskrivelse: Der spilles almindelig stikbold dvs. alle mod alle, hvor det gælder om at skyde hinanden ned med en bold (brug skumbold). Der er to måder man kan dø på. 1) Hvis man bliver ramt direkte af bolden (dvs. uden at den har ramt jorden først). 2) Hvis den bold man skyder bliver grebet af en modspiller. Når man dør skal man lave 5 x styrkestraf. Eksempelvis 5 x mavebøjning, 5 x englehop, 5 x armbøjninger osv. 10

Fjernstyret bil Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Evt. bind til øjne. Antal: 6-? Beskrivelse: Der dannes et firkantet areal (ca. 5 x 5 meter) af kegler/sten/ snor. Eleverne er to og to sammen, én af dem tager bind for øjnene. Et par udvælges til at være fangepar. Alle med bind for øjnene går ind i arealet, og dem der kan se står udenfor. Deltagerne, der står udenfor banen, skal med tilråb styre deres makker væk fra fangeren, så denne ikke bliver taget. Bliver en elev fanget byttes roller, så denne bliver fanger. Husk at bytte så alle prøver at være blinde. Alternativt kan aftales, at man går uden for firkanten, når man bliver fanget. Dermed findes en vinderpar. Keglebold Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Fire kegler, en bold. Antal: 4-? Beskrivelse: Lav to rækker af kegler ca. 4-6 kegler i hver der skal være ca. 30 meters afstand mellem de to keglerækker. Eleverne deler sig op i to hold, som skal forsvare hver deres række af kegler. Der skal holdes min. 1 meters afstand til alle kegler. Eleverne skal nu vælte modstanderholdets kegler ved at skyde dem ned med bolde (håndbolde/skumbolde), der må løbes på hele arealet. Når en kegle væltes må den tages med ned i holdets egen række. Spillet stopper, når et hold har alle erobret alle kegler. 11

Drivbold Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. En stor bold (medicinbold/basketbold) Ca. 10 hårde, mindre bolde. Antal: 4-? Beskrivelse: Eleverne deles i to hold, de fordeler sig i hver deres zone ca. 30-40 meter fra hinanden. Midt mellem zonerne placeres en medicinbold/basketbold, som eleverne skal forsøge at skyde ned i modstanderholdets zone. Brug hårde bolde (håndbolde/gymnastikbolde). Eleverne må ikke forlade egen zone, når de skyder efter medicinbolden. Eleverne skal på samme vis forsvare egen zone, og skyde bolden væk, når den nærmer sig. Det hold, der først får medicinbolden ned i modstanderholdets zone, får et point. Det hold, der først når op på fem point, vinder. Tyren i det røde hav Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/asfalteret område/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Deltagerne danner en rundkreds med håndledsfatning. I midten af kredsen placeres tyren, der skal forsøge at slippe fri, alle andre skal prøve at forhindre dette. Når tyren slipper fri, skal de to deltagere, der ikke kunne holde tyren fange den, og den person der gør dette først, får derefter æren af at være tyr. 1-2-3 pitbull terrier Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Markér to linjer med keglerne, hvor der er ca. 10 meter imellem keglerne. Området imellem linjerne er pitbullens territorium. De andre to områder er helle. Det gælder for pitbullen om at fange de andre elever, når de løber igennem dens territorium og løfte dem fri fra jorden og råbe 1-2-3 pitbull terrier. Den fangede deltager skal forsøge at kæmpe sig fri. Lykkes det ikke, er den fangede også pitbull (fanger). De to pitbull kan nu samarbejde om at fange de andre deltagere. Legen fortsætter indtil alle deltagere er blevet pitbulls. Mur Rammer og redskaber: Væg/mur. En bold. Antal: 4-? Beskrivelse: En elev sparker bolden mod en mur næste elev rækken skal derefter nå at sparke bolden mod muren igen inden bolden når at ligge stille osv. Eksperimenter med bløde, hårde, lave høje spark sådan at den næstfølgende modtager udfordres. Man er ude af legen, hvis bolden ikke rammer muren. Legen stopper, når der kun er én elev tilbage. 12

Variation: Spark med modsatte ben. Løb ind og rør muren efter spark. Styrkestraf når man dør. Kryds og bolle Rammer og redskaber: Græsplæne/asfalteret område/hal. Ni kegler. Seks overtrækstrøjer. Evt. to bolde. Antal: 4-? Beskrivelse: Stil 3 x 3 kegler op i et kvadrat, så der er lige langt mellem hver kegle. Eleverne deles op i to hold, og en fra hvert hold udvælges til at løbe først. Første person løber ned og lægger trøjen på en udvalgt kegle, løber tilbage og klapper næste løber i hånden. Anden person løber ned til keglerne og lægger næste trøje, man må selvfølgelig ikke lægge trøjen, hvor der ligger en i forvejen. Tredje person løber ned med den sidste trøje, og nu gælder det om at få tre på stribe, så de tre trøjer ligger på hver deres kegle i en lige linje. Det hold, der først får tre på stribe, får et point. Intensiteten kan øges ved at man laver afstanden til keglerne større, så de hver især løber længere. Der kan også indlægges forskellige forhindringer før man kommer frem til keglerne fx en slalombane eller man kan inddrage en bold, så man skal drible hele vejen. 13

Krabbefodbold Rammer og redskaber: Græsplæne/hal. En fodbold/skumbold/basketbold/terapibold. Antal: 8-? Beskrivelse: En bane markeres med kegler, der dannes to store mål, og eleverne deles i to hold. Spillet går ud på at score mål ved modstanderen som i andre boldspil, dog skal man her bevæge sig rundt i krabbegang på alle fire med ryggen ned mod gulvet/græsset. Man må bruge hele kroppen til at skyde til bolden. Eksperimentér evt. med forskellige boldstørrelser ex. skumbold, fodbold eller terapibold. Banen kan justeres i størrelse alt efter, hvor mange deltagere der er, og hvor høj intensiteten skal være. Brug flere bolde for at øge intensiteten. Målene kan gøres større, hvis eleverne har svært ved at ramme. Evolutionsleg Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal/klasselokale. Der kræves ingen redskaber. Antal: 6-? Beskrivelse: Aktiviteten tager udgangspunkt i sten-saks-papir-håndkastene. Eleverne starter alle sammen med at være små æg, der går rundt mellem hinanden, når et æg møder et andet æg, skal de udfordre hinanden ved at slå sten-saks-papir. Den som vinder går nu fra at være æg til at blive kylling. For at en kylling kan vokse sig større, skal denne møde en anden kylling, som den kan udfordre. Efter kylling bliver man til en dinosaur og herefter supermand. Legen stopper altså først, når alle er blevet til dinosaurer. Man udfører følgende bevægelser med tilhørende lyd. Æg: Går rundt i hug og siger gok gok. Kylling: Går rundt med let bøjede knæ og baskende arme, og siger pip pip. Dinosaur: Går rundt 14

med armene strakt ud foran kroppen som et kæmpe næb/gab og siger mærkelige lyde (vær selv kreativ). Supermand: Løber rundt med den ene arme i vejret og siger supermand. Husk, at man kun kan udfordre sig egen art! Legen er slut, når der kun er et æg, én kylling og én dinosaur tilbage. En sjov måde at slutte legen på er, at alle supermænd løber en stor cirkel rundt om de tre tabere. Antonius Rammer og redskaber: Omkring en bygning/garage eller en mur, hvor man ikke kan se hinanden på den anden side. En bold. Jo mindre bold jo svære. Antal: 4-? Beskrivelse: Eleverne deler sig i to hold, som placerer sig på hver sin af bygningen/muren. Det ene hold starter med at kaste bolden over bygningen/muren, mens der råbes Antonius. Hvis bolden ikke kommer til syne på den anden side råbes Antonius kommer ikke. Når et hold har grebet bolden fem gange løber hele holdet om på modsatte side og råber stop, idet man ser de andre. Den person, der har bolden, må nu tage tre skridt og en spytklat hen imod den der står nærmest. Eleven går dernæst frem til spytklatten og forsøger, at skyde bolden igennem modstanderens arme (armene holdes udstrakt i vandret med hænderne flettede). Kamplege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? 15

Organisering: Nedenstående kamplege kan evt. organiseres således, at eleverne hele tiden møder én ny, de skal dyste imod. Der kan gives 1 point for hver vundet kamp. Den, der først når 10 point, har vundet. Numsekamp Beskrivelse: Eleverne sidder overfor hinanden enten to og to, i en trekant eller firkant. Fødder og hænder må ikke røre gulvet. Det gælder nu om med fødderne, at skubbe til de andres fødder, så de vælter ned på ryggen eller sætter fod eller hånd i gulvet og derved taber. Klappe numser Beskrivelse: Eleverne står overfor hinanden to og to med hinanden i hænderne. Det gælder nu om at klappe sin makker i numsen. Den, der først får 10 klap i numsen, taber. Klappe torsk Beskrivelse: Eleverne står overfor hinanden 2 og 2 med egne håndflader mod hinanden. Elevernes finderspidser skal næsten røre hinanden. Man skiftes nu til at klappe den andens hænder med én hånd. Den anden må kun fører hænderne op eller ned, håndfladerne skal forblive samlet. Man fortsætter til man ikke rammer den andens hånd, hvorefter det er den andens tur. Klappe hænder Beskrivelse: Eleverne ligger håndliggende stilling overfor hinanden to og to. Kun hænder og tæer rør gulvet, og kroppen er strakt. Eleverne skal nu forsøge at klappe den anden over fingrene uden selv at blive ramt. Sugekoppen Beskrivelse: Eleverne er sammen to og to. Den ene ligger udstrakt som en sugekop på maven på gulvet/ jorden og suger sig fast til underlaget med hænder, mave og ben ved at spænde alle muskler. Makkeren skal nu forsøge at løsrive sugekoppen fra gulvet ved at vende personen om. 16

Links til aktiviteter Legedatabasen: www.fdf.dk/kerneudvalg.nsf/(forside)/$first?open. Legepatruljen: www.legepatruljen.dk/lege/index.shtml. DFIF: www.dfif.dk/im/spillege/sl_searchresult.asp. Sundidraet: www.sundidraet.dk. Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Børn og motion. Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Krop skal der til. I: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser, temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Fælles Mål - Faghæfte 24 Elevernes alsidige personlige udvikling, håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 17

2. Danskundervisning med udfordringer til kroppen Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen Dansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. Her er det nærliggende og overkommeligt at benytte sig af de konkrete aktiviteter artiklen Danskundervisning med udfordringer til kroppen foreslår. Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Forsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resultater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort. Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, - ja, eller en tur i skoven. Mere energi giver motivation, glæde og begejstring Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen. 10-15 minutter eller mere med kropslige udfordringer Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder, fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx 10-15 minutter eller mere 18

tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Danskgolf. Udfordringsbane i skoven. Tre på stribe. Kast og gribe - bogstavkrig. Danskgolf Beskrivelse af aktiviteten: Der etableres en golfbane på et stort areal udendørs (græsplæne eller andet). På banen opstilles keglerne forskellige steder. Disse simulerer golfhullerne. Ved hvert hul anbringes en danskopgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, så hurtigt som muligt og med færrest kast eller spark med en bold skal nå rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste hul, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår kø ved hullerne. Par og grupper sammensættes så faglige styrker i danskfaget er fordelt. Forskellige muligheder for opgaver ved hullerne kan være: Grammatikopgaver, eksempelvis: Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning.? Staveopgaver, eksempelvis: Find stavefejlene i følgende sætning eller byt rundt. på bogstaverne, så de danner et rigtigt ord/så mange ord som muligt. Kreative opgaver, eksempelvis: Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen. Forståelsesopgaver, eksempelvis: Giv et referat på mindst 30 ord af denne historie. Sprogmæssige opgaver, eksempelvis: Definer hvilke ordklasser følgende ord hører til. Opgaver om golf og idræt, eksempelvis: Nedskriv 10 særlige golf-udtryk nedskriv nogle af de særlige golfregler. Materialer: Et antal frisbee eller bolde (om muligt en til hver elev, men et mindre antal kan også fungere). Et antal små kegler med numrene 1-18 eller 1-9 (paddehættekegler). Lamineret papir med forskellige opgaver. Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe. Variationer og differentiering: Man kan parvis/gruppevis spille en hurtig omgang, hvor der skal indsamles (nedskrives) et ord fra hvert af de 18 huller. Ved hvert hul ligger et papir med 5 ord, som holdet vælger og nedskriver et af. Undervejs noteres ærligt og omhyggeligt antal kast. Når de 18 huller er gennemført laver gruppen en sammenhængende og meningsgivende tekst ud af alle ord i kronologisk hul-rækkefølge, som skal kunne holde til en oplæsningstest. Holdene gives point både for antal kast og for historiens kvaliteter. Trinmål: Dansk efter 6. klassetrin: Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster. Idræt efter 7. klassetrin: Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. 19

Anvende regler i forskellige spil. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrencer. Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. Udfordringsbane i skoven Beskrivelse af aktiviteten: Klassen laver en midlertidig udfordringsbane med 20 poster i en lokal skov og prøver den af på sig selv og andre. Banen er primært bygget op om naturlige installationer, som skoven i sig selv byder på. Udfordringsbanen vil ofte kun stå i kort tid. Tilladelse og kort: Hvis I skal etablere en midlertidig udfordringsbane i en skov, der skal stå en dag, skal I have tilladelse af den, der ejer skoven. Find derfor allerførst ud af hvor I kan etablere jeres bane og lav en aftale med skovejeren om, hvornår I sætter den op, og hvornår I piller den ned igen. For at planlægge klassens udfordringsbane skal I bruge et kort over området. Man kan vælge at lade eleverne tegne kortet selv og det kan være en spændende udfordring. Man kan også vælge at lade dem bruge et almindeligt kort og tegne udfordringsbanen ind på det. Så kan eleverne i samme ombæring lære at læse kort. Hvis I har brug for kort, kan I forsøge at finde et kort over den skov, hvor I vil lave banen. Det skal ned i størrelse 1:15.000 eller 1:10.000, for at kortet er detaljeret nok. Måske kan jeres lokale bibliotek hjælpe med at finde kortene. I både private og offentlige skove findes vandretursfoldere med kort over skoven. Find vandretursfoldere her: www. skovognatur.dk/udgivelser/vandretursfoldere/ I alle skove har man kortlagt, hvilke områder der er bevokset med hvilke træarter i hvilken alder osv. Skovkortene kan bruges til løbsplanlægning, men de er næsten for detaljerede til det, I skal bruge dem til. På skov- og Naturstyrelsens arealer kan du købe detaljerede skovkort via netadressen: www. skovognatur.dk/service/kortogdata/skovkort/. Hos private skovejere kan du henvende dig og bede om en kopi af et skovkort. Orienteringsløbere løber orienteringsløb med kompas og kort som vigtigste redskaber. Lokale klubber udarbejder detaljerede kort over områder. Det er muligt at købe kort på www.o-service.dk - se under Kort & Skov. Udfordringsbane ideudvikling: Gennemgå med eleverne hvad en udfordringsbane er - både de fysiske, mentale og sociale sider. Præsenter ideen for eleverne og begynd med at lave en brainstorm på, hvordan man kan styrke, træne sin krop udfordre sig selv fysisk, psykisk og samarbejdsmæssigt i skoven. Hvilke øvelser kan man lave, der både er hårde og sjove på samme tid og som bruger træerne, stubbene, grøfterne, skovbunden, grene, væltede træer, fældede stammer i vejkanten osv? Hvilke udfordringer kan laves, som kræver samarbejde for at kunne lykkes? Hvornår er det tilpas udfordrende uden at være for farligt eller for risikofyldt? Hvis skoven er tæt på, kan jeres brainstorm udvides til også at foregå på en tur gennem terrænet. Kig sammen efter gode steder og lav et første udkast til en rute. Tilbage i klassen samler I alle ideer op på tavlen. Diskuter jer frem til en første skitse for en udfordringsbane med 20 poster og fordel beskrivelsesopgaverne. Udfordringsbanen beskrivelser og praksis: Parvis udarbejdes ideer til 2-3 poster. Tag i skoven afprøv og tilret udfordringen tilret teksten/beskrivelse, så den kan forstås. Eleverne tegner og skriver de skilte, I skal bruge til at beskrive udfordringsbanens 20 poster. De kan tegne selv eller bruge digitalbilleder, I har taget af hinanden i skoven. Skriv postens navn på skiltet og en kort instruktionstekst. Skriv også dato, skolens navn, adresse og et telefonnummer eller en e-mailadresse allernederst på alle skilte, så man kan se, hvem der har hængt skiltet op. Sæt tekst og billeder flot op - og laminer skiltene. Klip et hul i hvert skilt og sæt sejlgarn i, så er skiltene lige til at hænge op i træerne. I kan også slå en lægte i jorden, og sætte det laminerede skilt fast på lægten med tegnestifter. Så er det endelig tid til afprøvning af hele udfordringsbanen. Send eleverne af sted holdvis to og to eller tre og tre fordel fysisk, mental og social styrke på holdene. Materialer: Papir, hullemaskine, sejlgarn, lamineringsmaskine og plastik. Bøger om udelege, opgaver i skoven og teambuildingopgaver. 20

Digitalkamera. Evt. et kort over den skov I vil lave udfordringsbanen i. Tang til at fjerne skovflåt. Eleverne skal have langærmet og langbenet træningstøj på + sko der er gode at løbe i. Hver elev medbringer en vandflaske med vand. Variationer og differentiering: Udfordringsbanen kan have andre temaer: Prøvelser fra diverse eventyr. Der skrives digte ved hver post; Haiko-digt, digte med samme enderim i hver linie, rap-tekst, et årstidsvers. Quiz- spørgsmål med svarene gemt i nærheden. Der kan indføres en strafrute med ekstra udfordringer på ca. 200 meter. Strafrunden skal gennemføres ved alt for dårlig, mangelfuld eller fejlagtig gennemførelse af posten. Afvikles til sidst eller ved den enkelte post. Straffen kan evt. være en tung gren, der skal medbringes til næste post. Den slipper man dog fri for ved ordentlig gennemførelse af den næste post. Hvis forældre eller en anden klasse skal inviteres en tur på forhindringsbanen, kan eleverne også skrive invitationer og arrangere skovmotionsdagen. Trinmål: Dansk efter 6. klassetrin: Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende mundtlig form. Bruge hjælpemidler der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher. Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra ide til færdig tekst. Bruge illustrerede billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation. Give respons på andres tekster og modtage respons på egne efter vejledning. Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige leg, spil og aktiviteter. Kende til grundlæggende principper for træningslære. Afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og respekt for naturen. Planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Organisere oplevelser og situationer hvor bevægelse indgår. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysiske aktiviteter. Vurdere problemstillinger, herunder kropsidealer. Tre på stribe Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne markerer en 3 på stribe kryds og bolle bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold af 1-2 elever på hver. Den yngste elev starter ved at trække et kort med et spørgsmål. Hvis han/hun kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun gå, løbe eller hinke ind og markere en kegle med et papir eller et stykke stof, hvorefter eleven går tilbage til startstedet. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markering ved en kegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt spørgsmål, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette fortsætter indtil et af holdene har tre på stribe. Hvis alle når at anbringe deres markeringskort, uden at der er etableret tre på stribe, må holdende flytte rundt på markeringskortene, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har tre på stribe. Materialer: Kort med forskellige opgaver og løsninger der, hurtigt kan afdækkes indenfor ordklasser, stavning, grammatik og andet. Et eksempel kunne være: Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning: Jeg tror jeg vinder i tre på stribe men de andre er nu også gode. 9 kegler til hvert spillested og forskellige boldtyper til at drible med. Variationer og differentiering: Opgavernes sværhedsgrad kan varieres inden for grammatik, ordklasser, stavning, artikel, bøjninger i tid, tegnsætning, læsning, fremmedords betydning, genrebestemmelse osv. 21

Hvis aktiviteten er for hurtigt overstået med kun 3x3 kegler, kan der laves en fire på stribe bane ved at stille 4x4 kegler op i et kvadrat. Der kan stilles krav om, at der skal dribles med hånden med en bold, når markeringen på keglerne skal afsættes. Differentieringen kan bl.a. ligge i, at eleverne selv vælger kategori for opgaven og boldtype at drible med. Taberholdet skal bøde med fysiske træningsaktiviteter inden for svedgrænsen/max. 60 sekunders fysisk aktivitet. Det kan være fx baglæns løb 8 gange rundt om keglerne, 10 hop på hvert ben over dørtrinnet, lægge arm med en kammerat 22

Trinmål: Dansk efter 6. klassetrin: Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Idræt efter 7. klassetrin: Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. Anvende regler i forskellige spil. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrencer. Kast og gribe - bogstavkrig Beskrivelse af aktiviteten: En gruppe af elever (4-7) får eller trækker selv 2 bogstaver hver. Grupperne forsøger herefter at danne så mange ord som muligt, indenfor en tidsgrænse fastsat af læreren. Ordene nedskives. For at øge aktivitetsniveauet, kan det vedtages, at eleverne skal flytte sig i relation til hinanden, når nye ord skal dannes, frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hænder. Ordene staves igennem skiftevis af en elev fra gruppen via boldkast/gribning med en hånd til bogstavholderne. Bogstavholderne skal ikke bytte pladser i aktiviteten. De holder bogstaverne i den ene hånd og griber/kaster med den anden hånd. Fx vælges bolde efter ordklasser og/eller bøjninger: navneord: tennisbold udsagnsord: basketball tillægsord: Frisbee. Grupperne skal danne sætninger med ord, hvori begyndelsesbogstavet, som de enkelte står med, indgår. Sætningens ord opstilles ved siden af hinanden i rækkefølge, siges i talekor af hver enkel og nedskrives. Her kan talekoret igangsættes via boldkast med en hånd. Gruppen laver 5 sætninger gerne med en eller anden sammenhæng, fx om idræt, om dyr, en fortløbende historie. Materialer: Kegler eller træplader med bogstaver påskrevet. Diverse størrelse bolde bordtennis, tennis, håndbold, volleyball, basketball en frisbee. Variationer og differentiering: Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem grupperne, hvor læreren skriver ned, hvor mange ord de forskellige grupper når at lave på den givne tid. Et ord på 3 bogstaver bør give 3 point osv. Antallet af bogstaver kan udvides eller reduceres, enten ved at udvide antallet af elever i gruppen eller ved bare at give gruppen adgang til flere eller færre bogstaver. Læreren opstiller nogle bogstaver i tilfældig rækkefølge, som eleverne i en gruppe herefter skal forsøge at sætte i rigtig rækkefølge, så et ord dannes ud af alle bogstaverne. Læreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord på måske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsøge at placere de manglende bogstaver, så hele ordet kan læses. Eleverne kan også udfordre hinanden med denne aktivitet. Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/de foregående ord. Derved skabes en historie/ fortælling i stedet for blot enkeltstående ord uden sammenhæng. (Dette kræver, at eleverne i gruppen har adgang til en del flere bogstaver). Det kan aftales, at de ord grupperne finder på, skal tilhøre en bestemt ordklasse. Trinmål: Dansk efter 6. klassetrin: Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster. Idræt efter 7. klassetrin: Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrencer. 23

Afrunding og evaluering God fornøjelse med undervisningsaktiviteterne mange flere variationerne af de 4 undervisningsaktivi-teter er selvfølgelig muligt. Evalueringen af danskundervisning med udfordringer til kroppen bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligst svage kan drage nytte af, og måske i flere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder. Litteratur Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle, Københavns Kommune (2008). Hans Henrik Knoop: Leg, læring og kreativitet, Forlaget Aschehoug (2002). Internetsider Folkeskolens Fælles mål og trinmål : www.faellesmaal.uvm.dk Trinmål for fagene dansk og idræt. Motion i klassen: www.faglighedforalle.kk.dk pjecer og udgivelser Motion i klassen. Dansksproglige opgaver: www.sproget.dk leg og lær. Udeundervisning: www.skoven-i-skolen.dk. Tak Materialet fra Faglighed for Alle: Motion i klassen udarbejdet af København Kommune og konkrete und-ervisningsforløb fra netsiden: Skoven i Skolen har dannet grundlag for artiklen. 24

3. Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Af Anders Flaskager, kampagneleder Aktiv rundt i Danmark University College Syd, Nationalt Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge. Uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd, Institut for idræt, Kbh. Universitet. Kontakt: afl@ucsyd.dk Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark i år giver inspiration til at slå to fluer med ét smæk. Kampagnen Aktiv rundt i Danmark kobler i år bl.a. bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Denne artikel giver eksempler på hvordan man kan implementere bevægelse i faget matematik for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt kort sagt at slå to fluer med et smæk. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at du kan starte op umiddelbart efter endt læsning. Til information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i 0. 2. klasse, 3. 5. klasse, 6. 7. klasse og et for lærere i 8. 10. klasse. Der er 1 artikel omkring matematik og bevægelse i hvert hæfte. Artiklen er inspireret af materialet Motion i klassen udarbejdet af Københavns Kommune. Materialet fra København kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag. Motion i klassen kan downloades på hjemmesiden www.faglighedforalle.kk.dk under FFA pjecer og udgivelser. Rigtig god fornøjelse! 25

26

Regnekrig Klassetrin: 3. 7. Materialer: Flere bunker af 20 talkort, hvorpå der er påskrevet forskellige regnestykker, som hver især til sammen giver resultaterne 1-20. Som eksempel kan et kort indeholde regnestykket 34+56-89 (= 1) og et andet kort regnestykket 24/6 (= 4). Hvert kort bør være ca. 10x10 cm. Fremgangsmåde: Der kan arbejdes individuelt, i par eller små grupper. Eleverne får udleveret talkortene, som spredes ud på gulvet i et afgrænset område, og eleverne skal nu forsøge at lægge kortene i den rigtige rækkefølge, så resultaterne 1-20 dannes i en rækkefølge. Variation og progression: Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres kraftigt, og dermed kan de differentieres i forhold til den enkelte elev ved at lave lette talkort, mellem talkort og svære talkort. Eleverne kan konkurrere imod hinanden, så vinderen er den, der først får lagt alle talkort i den rigtige rækkefølge. Læreren kan fastsætte en tid, og så gælder det for eleverne om at få lagt så mange regnestykker som muligt i den rigtige rækkefølge indenfor den givne tid. Her kan eleverne arbejde mod at forbedre sine egne tidligere resultater, eller de kan konkurrerer imod andre elever. Til de større klasser kan der arbejdes udover regnetegnene (+, -, x og /) ved at anvende parenteser og potens i regnestykkerne. Som eksempel kan et regnestykke hedde 8^2 - (3+2) x 8. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Find din rigtige plads Klassetrin: 1. 6. Materialer: Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart). Lamineret papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Fremgangsmåde: Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken, når han/hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Variation og progression: Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. 27

Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Jeopardy Klassetrin: 3. 10. Materialer: Måske papir og blyant. Fremgangsmåde: Eleverne inddeles i grupper af 3-5. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig på bagdelen, at stille sig på stolen, lave et englehop osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares. Variation: Sværhedsgraden af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder (evt. niveaudel eleverne). Den handling, der udføres, inden der svares, kan varieres. Trinmål: Matematik efter 6.klassetrin: Afhænger meget af det område der arbejdes med og det spørgsmål der stilles. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Kende til grundlæggende geometriske begreber. Kende til eksempler til brug af variable, herunder formler, enkle ligninger og funktioner. Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Anvende regler i forskellige idrætslige spil. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Matematik dart Klassetrin: 1. 9. Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. 28

Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. ). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Trinmål matematik efter 6. klassetrin. kende til de hele tal, decimaltal og brøker. benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Trinmål: Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Anvende regler i forskellige idrætslige spil. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Kroppens mål Klassetrin: 1. 9. Materialer: X antal målebånd. Fremgangsmåde: Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: Den totale længde på alle armene/benene i klassen. Større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele. Gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger). Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. 29

30

Sandsynligheden for at finde en bestemt længde af en kropsdel. Omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. Vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv. Højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv. Variation og progression: Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Idræt efter 7. klassetrin: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Opmåling og tegning Klassetrin: 1. 6. Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. Arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse. Idræt efter 7. klassetrin: Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. 31

Matematik og idræt Matematikgolf Klassetrin: 1. 9. Materialer: Et antal frisbee s og et antal nummererede kegler. Lamineret papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet. Kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner. Idræt efter 7. klassetrin: Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Anvende regler i forskellige idrætslige spil. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til bevægelses/idrætslige aktiviteter. Kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast. Min krop og dens præstationer Klassetrin: 1. 9. Materialer: Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe. Test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter løbe-test (se vedlæg bagerst i mappen). 32

Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet). Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause. Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. Variation og progression: Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med rigtig 100 m sprint. Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til rigtige rekorder. Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. Idræt efter 7. klassetrin: Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast. 33

Arbejde og puls Klassetrin: 3. 9. Materialer: Afhænger af aktiviteten, men baseret på nedenstående forslag er det følgende: En stol til hver elev. En måtte til kolbøtter. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevægelser for - efter en bestemt arbejdstid - at måle pulsen. Som eksempel kan følgende stationer laves: Træd op på og ned fra en stol i 30 sek., 60 sek. og 90 sek. og mål puls efter hver tidsperiode. Løb en fast distance 5 gange, 10 gange og 15 gange og mål puls efter hver arbejdsperiode. Lav 5, 10 eller 15 kolbøtter og mål puls efter hver arbejdsperiode. Stå stille med bøjede ben i 10, 20, 30, 40 og 60 sekunder og mål puls efter hver arbejdsperiode. Måling af puls lægger op til at arbejde med: Gennemsnitspuls på klasseniveau i hvile kontra efter en given arbejdsperiode. Puls som funktion af arbejdstid. Puls som funktion af højde, vægt, fod, benlængde, låromkreds, overarmsomkreds osv. Gennemsnits kondital på klasseniveau samt frekvens af elevernes forskellige kondital. Disse kondital kan eventuelt sammenlignes med kondital på landsniveau. Variation og progression: De forskellige bevægelser kan i høj grad varieres. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. Idræt efter 7. klassetrin: Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Kende grundlæggende principper for træningslære. Boldspil og statistik Klassetrin: 5. 9. Materialer: Papir. Blyant. Stopur. Muligvis. Videokamera. Fremgangsmåde: Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være: Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv. Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen. Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen. Hvor mange berøringer har pigerne i forhold til drengene. Løbepensum hos den enkelte spiller (tid og intensitet). 34

Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper. Variation og progression: Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik og datamateriale kan varieres. Trinmål: Matematik efter 6. klassetrin: Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og nære samfundsliv. Beskrive og fortolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer. Idræt efter 7. klassetrin: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre. Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Kende grundlæggende principper for træningslære. Evaluering: Når vi benytter lignende opgaver som ovennævnte eksempler i matematikundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at børnene bliver bedre til faget matematik, øge deres sociale kontakter, samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre motorik og sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten og målene. Herunder nævnes forskellige evalueringsværktøjer som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver! Test (skriftlig, mundtlig, praktisk). Faglig bedømmelse. Mundtlig evaluering, under og efter øvelser. Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt). Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev). Spørgeark. Fokuseret opgave. Logbog/portofolio. Udstilling. Håber på at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasseundervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed på at slå 2 fluer med et smæk! Anvendt materiale Motion i klassen faglighed for alle, Københavns Kommune. Mere krop i skolen, Helle Frehr, Folkeskolen. Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen. Motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer, Ingegerd Ericsson. 35

4. Bordtennis fra leg til det færdige spil Jakob Staun Breddekonsulent i Dansk BordTennis Union. Cand. scient i Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tidligere jobs: Højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, analytiker ved Play the Game. Idrætslig baggrund/interesser: volleyball, orienteringsløb, vintersportsaktiviteter. Claus Wandall Folkeskolelærer samt DBTU-instruktør. Bordtennistræner i Søhøjlandets BTK (i Silkeborg). Foto: Jens Luckenbach, Illustrationer: Dennis Glassow Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne. Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn at lære korrekt, fordi det stiller store krav til den motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbefales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller rundt om bordet, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende og er gode til at fastholde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere. Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold. Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med- og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet. Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som badminton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet osv. Artiklen indledes med referencer til de aktuelle trinmål for aldersgruppen, som forløbet sigter imod at tilgodese. Derefter følger en kort teoretisk gennemgang af henholdsvis den korrekte batfatning samt den anbefalede benstilling, som er centrale elementer når man vil indlære tekniske elementer. Derefter gives en række eksempler på lege og øvelser, der kan anvendes i et bordtennisforløb i undervisningen. Først en række opvarmningslege, derefter et forløb til indlæring af serven efterfulgt af tre konkurrenceprægede spiløvelser, med det færdige spil for øje. Der henvises til de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for flere lege og øvelser. I hæftet for 3.-5. klasse beskrives et introduktionsforløb helt fra bunden med enkle tekniske øvelser. Hæftet målrettet 8.-10. klasse rummer i højere grad færdige lege og spiløvelser. 36

Fælles mål Artiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 7. klasse: Kroppen og dens muligheder: Sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre. Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil. Anvende regler i forskellige spil. Idrættens værdier: Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Kende til træningens betydning for sundhed og trivsel. Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. Idrætstraditioner og -kulturer: Kende lokalområdets foreningstilbud. Kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet. Batfatning Et korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk. Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kommer til at holde det såkaldte baghåndsgreb. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden. Tips: Battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idè at tegne en streg på hånden med kuglepen. Vær opmærksom på, at eleven ikke presser battet ind mod pegefingeren. Håndleddet skal være strakt og afslappet. Udgangsstilling Som i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen. Bemærk at begge ben er bøjede fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fødderne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen. Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position 37

til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring specielt på begynderniveau. Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger. Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) og står lidt skråt til bordet. Det er en god huskeregel, at man skal spille bolden foran kroppen. Stående ved bordet spilles cirka 60 % af boldene med forhånden og de resterende 40 % med baghånden. Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side uden at krydse benene. Tips: Vær opmærksom på at eleven arbejder nede i benene med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngdepunkt. Vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden. Opvarmningslege Puste bolde: Dette er en god startleg med fokus på samarbejde og et billigt grin Legen foregår i mindre hold med 2-3 elever sammen. Alle på holdet placerer sig langs den ene side på en bordhalvdel med et modstanderhold overfor sig. Det gælder om at puste bolden ud over modstandernes bordkant, hvilket giver 1 point. Hænderne skal være på ryggen og knæene i gulvet. Hvis man kommer til at puste bolden ud over endefladen på bordet, får det andet hold 1 point. Det hold som først når 5 point, har vundet. Tips: Der kan være helt op til 12 spillere om èt bord i denne øvelse; 3 mod 3 på hver bordhalvdel. Øvelsen kan udvides til en kongebordsturnering, hvor man får kåret de bedste pustere. 38

Jægerbold Der udpeges 2 jægere i klassen. Alle elever på nær de 2 jægere har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bordtennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst er den bedste hare De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på en løs bold, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden). Tips: Spil med flere bolde samtidig. Variér størrelsen på spilleområdet. Lad spillerne komme med forslag til nye regler. Mind spillerne om god jagtetik. Man skyder ikke efter hovedet. Dypbold Spillerne deles op i to hold. I hver ende af banen står der et bord, hvor bolden skal placeres for at score point. Der spilles uden nogen form for fysisk kontakt som i basketball. Man må ikke løbe eller drible med bolden. Spillet stiller således store krav til samarbejde, da man skal løbe for hinanden og hjælpe medspilleren af med bolden. Inden man afleverer bolden til en medspiller, skal den dyppes i jorden (se billede). Ved scoring, skal bolden blot lægges på bordet. Hvis der ønskes lidt mere aktion i spillet, kan man spille med 2 bolde efter et stykke tid. Tips: Spil med flere bolde. Indfør flere scoringszoner. Snak med eleverne om taktik. Lad eleverne komme med forslag til nye regler. Undervisningsdifferentiering Der vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende. Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man i jægerbold og dypbold beslutte at Ole og Per (der er hurtige og skyder hårdt og præcist) skal kaste med venstre hånd, når de er jægere eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt osv. I dypbold kan man indføre reglen, at minimum 4 spillere på holdet skal have rørt bolden inden der kan scores, eller stille andre krav der tilgodeser samarbejdet mv. Forløb til indlæring af serv: Serven er af stor betydning i bordtennis. Serven er afgørende for hvordan resten af bolden forløber. Det er samtidig et teknisk vanskeligt slag at lære. I det følgende præsenteres en række forskellige øvelser til indlæring af serv for både små og store. Sammensæt dit serveforløb ved at vælge blandt de følgende øvelser og bestem således selv progressionen afhængig af elevernes alder og færdigheder. I begynderspillet starter man med at serve med baghånden fra baghåndssiden af bordet. Bolden tages i hånden (den hånd battet ellers holdes i!). Start med at studse bolden i bordet - så den kommer over nettet på den anden side. Øvelsen laves så mange gange, at eleven føler sig nogenlunde sikker i, hvor bolden ender på modsatte bordhalvdel. Læg et ark papir eller lignende på den modsatte halvdel af bordet end hvor serveren står. Eleven bliver ved med at kaste bolden ud af hånden og forsøger at ramme arket på modsatte side af bordet. Eleven skal bruge både underarm og ikke mindst håndled (til at styre bolden med). Nu tager eleven battet i hånden. Det gælder nu om at lære at serve rigtigt. Battet holdes i højre hånd og bolden holdes i venstre hånd. Bolden kastes op fra flad hånd (ifølge reglerne minimum 16 cm op) inden bolden træffes. I begyndelsen kan det være vanskeligt at kaste bolden de foreskrevne 16 cm op, men eleverne skal lære, at bolden skal slippes. 39

40

Øvelse 2 gentages. Men nu forsøger eleven med en serv i stedet for et kast at ramme papirarket på modsatte bordhalvdel. Husk at bolden skal slippe hånden og kastes op (så vidt muligt 16 cm). Spil et sæt til 11, hvor den ene server hele sættet. Herefter bytter eleverne rolle, så den anden server. Hav fokus på en enkel serv eller eksempelvis servens placering. Øvelse på bordet, hvor begge forsøger at få skru i bolden. Eksperimenter med at få bolden til at underskrue. Eleverne skal tænke over, hvor bolden skal rammes på battet, når der skal underskru i den (battet føres under bolden ). De skal endvidere slå til den og forsøge at få den til at komme tilbage, til der hvor de står. Læg en snor på bordet (se billedet). Nu skal eleverne forsøge at serve kort gerne med underskru og ramme bordet på modsatte side før snoren. Spil et sæt til 11, hvor der kun må serves kort. Sæt plastickrus op på bordets endelinje (5-6 stk. på hver halvdel). Eleverne skal konkurrence om hvem, der med serven først kan vælte alle krusene på modstanderens bordhalvdel. Når kruset er ramt sætter modstanderen det op til nettet. Begge elever har krus stående samtidig og der serves stadig fra baghåndshjørnet. Undervisningsdifferentiering: Der er selvfølgelig stor forskel på indlæringshastigheden i en skoleklasse. Derfor kan det være nødvendigt at lade nogle elever springe en øvelse eller to over, mens man som lærer må ofre energi på evt. at hjælpe enkelte elever med at føre battet sammen med eleven, for at vedkommende skal få den rigtige fornemmelse af slaget. Der kan desuden indføres særregler eksempelvis i ovenstående øvelse med plastikkrusene, med hensyn til antallet og/eller placeringen af krusene på bordet. De teknisk velfunderede elever kan endvidere selv eksperimentere med andre servetyper. 41

Spiløvelser Skæbnekort Øvelsen foregår som en lang række korte sæt hvorefter der byttes modstander. Eleverne trækker et kort før sættet påbegyndes. Kortet afgør spillerens skæbne det vil sige på hvilken måde, den enkelte spiller skal spille det kommende sæt. Lav et bord centralt i hallen, hvor spillerne kan gå hen efter hvert sæt for at trække et skæbnekort! Planen over hvad de enkelte kort betyder, skal placeres på bordet, hvor spillerne trækker kort! Es Konge Dame Knægt Du skal stå på et ben hele sættet (du kan dog skifte ben undervejs). Du kan kun få point ved at afgøre bolden med forhånden. Bolde afgjort med forhånden tæller 3 point. Du skal spille uden sko. 10 Du skal spille med den forkerte hånd. 9 Du starter sættet med plus 3 point. 8 Du starter sættet med minus 2 point. 7 Du skal kravle under bordet hver gang du får et point. 6 Du må kun lave underskruede server i hele sættet. 5 Du skal tage tre armstrækninger hver gang din modstander får point. 4 Du skal serve i modstanderens baghånd hele sættet. 3 Du skal løbe rundt om bordet hver gang du får et point. 2 Du skal rose din modstander hver gang vedkommende får et point. Tips: Lav selv andre skæbneregler. Man kan niveaudifferentiere, ved at lave forskellige regler for de dygtige og for de mindre dygtige, så styrkemæssige skævheder bliver neutraliseret. Ranglisteturnering: På gulvet anbringes en række sedler med tallene fra 0 til 6 i rækkefølge. Tallet på sedlen svarer til antallet af sæt, spilleren har vundet. Spillerne begynder at spille kampe mod hinanden. Efter hvert færdigspillet sæt stiller eleverne sig ved den seddel, der svarer til antallet af vedkommendes vundne sæt (sammenlagt). Idéen er at man hele tiden udfordrer andre med samme sætscore som sig selv. Derved møder eleverne hele tiden en modstander på nogenlunde samme niveau, hvilket gerne skulle medvirke til jævnbyrdige kampe! Bemærk: Antallet af nederlag regnes ikke med, så når spilleren taber et sæt, går han tilbage til den samme seddel, som han forlod, inden han begyndte at spille det seneste sæt. 42

Tips: Er en god øvelse med nye spillere, da den kræver et minimum af administration. Spillerne kører den selv. Der skal minimum være 8-10 spillere for at turneringen er sjov. Har man mange elever (og mange borde), er det en perfekt spiløvelse, da spillerne hele tiden skiftes ved bordene. Kongebord En god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid. Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles fx til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to server ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vinderne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spillet med mange og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv. Tips: Der kan spilles med alternative regler fx at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point. Der kan spilles med, at man skal spille med battet i den forkerte hånd. Der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder. Læreren kan pludselig vende spillet - og skifte kongebord undervejs. Undervisningsdifferentiering De ovenstående spiløvelser har mere eller mindre indbygget niveaudifferentiering. Vil man gøre oplevelsen af øvelserne god også for de dårligste elever kan man dele eleverne i to grupper. Så kan de, der vil konkurrere med livet som indsats få lov til det, og de næstbedste kan hygge sig og have det sjovt med deres egen turnering. Evaluering Legene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. I serveforløbet er det oplagt at lade eleverne fejlrette hinanden. Serveøvelserne kan ligeledes lægge op til en snak om taktik (i serven og i spillet generelt). De konkurrenceprægede øvelser kan være en god anledning til en generel snak om to af trinmålene indenfor området Idrættens værdier: 1) at forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence samt 2) at forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. 43

Afrunding Det kan anbefales at tage kontakt til en lokal bordtennisklub. Mange klubber tilbyder lokale skoler at komme på besøg i skolens idrætstimer eller at invitere klassen til en træningstime i klubbens lokaler. Det kan være spændende for eleverne at opleve hvordan en rigtig bordtennistræning foregår i klubberne, samt endvidere opfylde ét af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og kulturer: at kende lokalområdets foreningstilbud. For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for 3.-5. klasse samt 8.-10. klasse. Dansk Bordtennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, som kan bestilles på www.dbtu.dk. DBTU har i øvrigt et teknikmærke program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze-, sølv- og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder. Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen. DBTU afholder 3-timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen. Nedenstående kurser er programsat i efteråret 2008 endeligt kursussted følger senere: Sjælland torsdag den 25. september kl. 14-17. Fyn torsdag den 2. oktober kl. 14-17. Jylland (Århus-området) onsdag den 8. oktober kl. 14-17. Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående. Breddekonsulent Annette Westermann annette.westermann@dbtu.dk 43 26 21 17 God fornøjelse med bordtennis i undervisningen! Relevant litteratur + internetsider Claus Wandall, Dansk Bordtennis Union, Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, 2007. Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund, Bordtennislege fra leg til det færdige spil, 2007. Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Klubtrænerkompendie, 2000. Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, Instruktøruddannelse, 1996 Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, Begyndertræning i bordtennis forøvelser, 1984. Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, Bordtennis en sport for børn, 1999. Lars Bo Kaspersen, Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, 1982. www.dbtu.dk Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter. Oversigt over danske bordtennisklubber: http://www.dbtu.dk/?id=237. www.btex.dk webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.). 44

5. Strategiske lege Af lektor Lene Bjerning Terp University College Syd Indledning Når læring af kompetencer i idræt 1 bliver sat i en sammenhæng af spil, lege og konkurrencer, øges motivationen for deltagelse ofte. Og med en helhedspræget tilgang til undervisningen som her i form af lege med både fysiske, tekniske, taktiske og sociale elementer - vil der være stor mulighed for differentiering og kreativ udfoldelse for den enkelte elev, fordi der ofte er vide rammer og flere forskellige roller i legene. Hvis man forsøger at sikre, at alle elever er aktivt involveret i legene, skal man endvidere nøje overveje antallet af elever i de enkelte lege. Der må ikke være færre, end at de fysiske, taktiske og sociale elementer kan komme i spil, men på den anden side vil for mange deltagere også i højere grad invitere til passivitet, og jo flere der deltager, jo sværere er det at arbejde med samarbejdet og de sociale elementer. I denne artikel tages der udgangspunkt i undervisningsmålene for 7. klassetrin og læringsmål i form af tilegnelse af sociale, personlige, kropslige og idrætslige kompetencer. I 6. og 7. klassetrin kan der opleves stor forskel i elevernes kropslige og idrætslige kompetencer, og det er således relevant at arbejde med undervisning, der henvender sig både til de erfarende og uerfarende idrætsudøvere. De beskrevne lege indeholder både fysiske og ikke mindst strategiske og taktiske elementer, der kan relatere sig til forsvarsspil og gennembrudsspil i boldspil, men det er uden bolde, hvilket letter kravene til deltagelse betragteligt i forhold til gruppen af ikke-boldspillere. Modsat ligger der taktiske elementer i legene, som samtidig udfordrer øvede boldspillere og deres kompetencer. Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil. Anvende regler i forskellige idrætslige spil. Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet. Hent fanen Hent fanen fungerer bedst og lettest med 8-12 elever per gruppe. Gruppen deles i to hold, hvor det ene hold skal forsvare en fane, der er placeret i midten af en cirkel, som har en lidt større omkreds, end at holdet vil kunne nå hele vejen rundt med hinanden i hænderne (se billede). Cirklen markeres med små toppe eller et reb. Størrelsen på cirklen kan laves ved, at det forsvarende hold danner en cirkel, slipper hinanden og træder 2-3 skridt længere ud. I starten spilles der en mod en. En angriber (rød) skal forsøge at komme forbi en forsvarer (blå). Forsvareren må tikke angri- 1 Eksempelvis sociale, personlige, kropslige eller idrætslige kompetencer. Inspireret af Helle Rønholt. 45

beren ud. Lykkes det en af angriberne (de røde) at komme ind i cirklen og få fat i fanen, har angriberne (de røde) vundet legen. Forsvarerne må ikke træde ind i cirklen. Forsvarerne må løbe over det hele, og forsøge at tikke deres direkte modstander ud. Lykkes de med at tikke en angriber ud, må de hjælpe en af de andre forsvarere. Det forsvarende hold fordeler, inden legen går i gang, hvem de vil have som direkte modstander. Når legen er leget et par gange, kan man aftale, at forsvarerne (de blå) nu må forsøge at tikke alle de røde, uden at de først har tikket deres direkte modstander ud. Når en af angriberne er tikket, forlader de legen. Når man leger mand mod mand trænes løb, retningsskift og perception, og i planlægning af strategi enten i forsvar af eller angreb på fanen arbejdes der med personlige og sociale kompetencer og taktiske og tekniske elementer i forhold til personlig opdækning og i forhold til zoneopdækning. I næste fase af legen kan man lade det forsvarene hold arbejde med mulige løsninger for at forsvare fanen. De kan evt. vælge at zoneopdække og derved kun nødigt forlade området lige ved cirklen, og det begynder at stille krav til deres samarbejde med de andre forsvarsspillere, da de skal forsvare hullerne mellem sig. På samme vis kan angriberne arbejde med forskellige strategier til at gennemtrænge forsvaret fx angribe mellem to forsvarsspillere, så de må efterlade større rum andre steder omkring cirklen. Lokke en af forsvarsspillerne lidt læng-ere væk fra kæden, så der ligeledes bliver mere plads. I sidste fase af legen kan forsvarsspillerne skæres ud af legen. Se billede 2. A1 får lokket F1 lidt ud fra cirklen. A2 løber bag om F1, og F1 er dermed ude af legen, og angriberne har nu kun tre forsvarsspillere, som de skal løbe forbi. Udover at forsvare fanen må forsvarerne dermed også arbejde på, at de hele tiden hænger sammen og ikke bliver gennemløbet af angriberne hverken ind mod fanen eller ud fra cirklen. Boldhenter En gruppe på 8-12 elever deles i to hold (rød og blå). Hvert hold skal forsøge at hente bolde i modstanderens målzone og samtidig forsvare egne bolde i egen målzone. En rød elev har helle i forsvarszone rød, og her kan de røde tikke de blå. Bliver en blå tikket, skal han/hun stille sig ned i målzone rød. Så snart en anden blå elev er kommet igennem forsvarszone rød uden at blive tikket, kan han/hun befri den tikkede holdkammerat. Alle spillere har helle, når de står i modstanderens målzone. Hvis blå ikke har fået nogen tikket, så kan eleverne i stedet hente bolde og løbe dem tilbage til egen målzone. Der må kun hentes en bold ad gangen per elev, og man kan ikke hente bolde, hvis man har deltagere, der er blevet tikket og venter på en befrier i modstanderens målzone. Det gælder om få samlet alle boldene i sin egen målzone, og holdet, der først opnår dette, har vundet legen. Legen kan/bør leges flere gange, hvis man vil have elev erne til at arbejde med forskellige strategier til angreb og forsvar af bolde. Hvorledes kan to elever samarbejde om at hente bolde og løbe gennem modstanderholdets forsvarsmur? Ud over taktiske og sociale elementer i legen, er der også et fysisk aspekt i form af løb med forskellige hastigheder, retningsskift, finter, start og stop. 46

Op på hesten! Der skal være 8-10 elever i hver gruppe. Gruppen deles i to. Halvdelen lægger sig på alle fire, som vist på tegning. Centralt i øvelsen er samarbejde og perception, da deltagerne hele tiden skal vide, hvor den frie hest og løberen er. A1 skal forsøge, at komme hen til hesten, H1. Det skal A2, A3 og A4 forsøge at forhindre ved at komme derhen først. De må kun flytte sig til en hest ved siden af den hest de står ved. Det gælder altså om hele tiden at flytte sig hurtigt og dække den hest, der er tættest på A1. Lykkes det for A1, at nå en hest først, er der en anden A er uden hest. Efter et stykke tid bytter A er og H er position. Legen kan også benyttes som navneleg. En bliver udpeget til at stå i midten, B (se billede 2). De resterende deltagere står på en måtte/kasse/ trøje eller på anden måde afmærket areal. B siger nu to navne, som skal bytte plads. Ex. A1 og A2. I det øjeblik de har forladt deres plads, skal B forsøge at komme først hen til en måtte. Den deltager, der ikke når at få en plads, er ny i midten og nævner igen to navne, som skal bytte plads. Når deltagerne begynder at kunne alle navnene, kan A erne - ved siden af de tomme måtter begynde at træde til siden på en ny måtte, således, at det bliver sværere for de deltagere, der skulle bytte plads, samt den der var i midten, at finde en ledig måtte. Stratego Stratego er oprindelig et brætspil, men det er også en fremragende fangeleg, som stiller store krav til elevernes strategiske evner, samarbejde og overblik. En god Stratego-spiller: Har ben i næsen, og viser det i rette øjeblik. Har en god hukommelse. Gennemskuer modstanderens taktik. Har sans for chancer. Vælger det rette tidspunkt til angreb... Og vinder! Det levende stratego hviler på samme ide som brætspillet, men med mennesker, der spiller rollerne i stedet. Hvert hold på mellem 7-15 deltagere modtager i alt 52-104 forskellige kort med alt fra generaler til spioner. En bliver udnævnt til feltmarskal og får lov til at lægge taktikken, mod de andre hold. Når man er blevet ordentlig instrueret i spillets regler, tips og tricks, brager kampen løs i mellem 20 til 30 minutter (alt efter kampens udvikling), hvorefter der er et intermezzo med udfordringer mellem holdene i fx kløgt, fysik, balance eller hurtighed. Efter det genoptages kampen igen i 20-30 minutter, hvorefter der kåres en vinder. Spillet behøver ikke nødvendigvis være med generaler, spioner m.m., men kan også spilles med almindelige spillekort. Stratego kan næsten leges, hvor som helst, da det nærmest kun kræver en stor plads. Gruppen deles i to hold, som evt. markeres med armbind, huer, veste el.lign. Hvert hold udnævner en kortholder (evt. en leder). Holdene har hver deres base, hvorfra de kan lægge strategier, sammen med deres kortholder. Banen kan være et afgrænset område, som man ikke må træde udenfor. Inden spillet startes af dommeren, deles rollerne (kortene) ud af kortholderen, og fanen skal altid være med eller evt. indsættes i spillet efter et givent tidsrum. Det kort hver deltager får, har man indtil man er død, eller til spillet er slut, man kan altså ikke skifte rolle undervejs, kun i det øjeblik, at man bliver taget og mister sit kort til en højere rang fra modstanderholdet, løber man tilbage til sin base og får et nyt kort af holdlederen. Når kampen startes (fløjtes i gang af dommeren), skal spillerne forlade deres base, her må man kun opholde sig, hvis man skal ha eller aflevere kort til kortholderen. Under spillet kan alle spillerne bevæge sig rundt mellem hinanden. Når en spiller ønsker at slå en spiller fra det modsatte hold, skal denne røre modspilleren, mens der siges Tik, han er nu blevet Tikket. Bomber må ikke klappe andre personer på skulderen, for at erobre brikker. Den tikkede, fortæller hvem han er (viser kortet), og hvis hans rang står på modspillerens kort, er han død, og afleverer kortet til modspilleren. Hvis de er af samme rang, dør de begge, dvs. at de bytter kort. Når man er død, løber man hen til sin kortholder og får et nyt. Hvis man har slået nogle modspiller, skal man lejlighedsvis gå til sin egen kortholder for at aflevere gevinsten. Fanerne og bomberne kan ikke tikke, men de kan godt bevæge sig. Vær opmærksom på, at den eneste rang, der kan tage en bombe, er minøren, og hvis spionen tikker feltmarskalen, er det feltmarskalen, der er død. Når der ikke er flere brikker tilbage, er spillerne helt døde (indtil næste spil), hvis de dør, sætter de sig ned ved siden af deres kortholder. Spillet er slut, når det ene holds fane er taget, og den, der har taget fanen, råber rødt/blåt hold har tabt. 47

Variationer: Hvis du synes at der er for mange kort at holde styr på, så tag kaptajner, løjtnanter og underofficerer ud af spillet. Alternativt spiller man kun med det antal kort, som der er spillere. Så når en spiller mister sit kort, til en spiller af højere rang, forlader de spillet. Hvis man er mange og man har flere sæt kort, kan man godt have tre, eller måske fire hold. Når et holds fane er død, så er hele holdet dødt. Hvert hold får udleveret en farve fra et kort spil (fx hjerter og spar, eller rød og sort). De to hold kæmper mod hinanden. Det gælder om at finde modstanderens fane (es). Når man møder en fra det modsatte hold, kæmper man ved at man viser sit kort det højeste kort vinder. Hvis man mister sit kort, skal man tilbage til en base og få udleveret et nyt. Hvert hold får tildelt et område, hvori de skal gemme deres fane, som de får udleveret. Fanen skal kunne ses på en afstand af 2 meter (ellers bliver den gravet ned eller lign.). Inden for eksempelvis rødt holds område skal rødt hold finde sig en base, hvor de vil have deres fane. Basen har en diameter på 2 meter. På basen er man i helle for de andre hold, og det er her brikkerne udleveres. Hvis et rødt hold finder blåt holds fane, skal de prøve at bringe den hjem til rødt holds base. Såfremt rødt hold får fanen ind på deres base, må blåt hold ikke udlevere flere brikker til holdkammeraterne. Basen er kort og godt lukket. Dog kan blåt hold benytte sig af de brikker de allerede har i felten til at erobre andre holds brikker eller faner. Hvis blåt hold når at tilbageerobre deres egen fane, inden den når rødt holds base, så får de et par minutter til at gemme fanen på ny. Den optimale holdstørrelse er 7-12 personer. Spillet afsluttes enten efter en aftalt tid, eller når et eller flere hold ikke rigtig har mulighed for at gøre mere i spillet pga. de har mistet deres fane eller ikke kan udlevere flere brikker fra basen/helle. Optælling foregår som følgende: Hver fane, man er i besiddelse af, giver 50 point. Alle brikker giver point også ens egne. 48

49 Fane Feltmarskal Fane General Oberst Major Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion General Fane Oberst Major Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Oberst Fane Major Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Oberst Fane Major Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Oberst Fane Major Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Major Fane Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Major Fane Kaptajn Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Kaptajn Fane Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Kaptajn Fane Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Kaptajn Fane Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Kaptajn Fane Løjtnant Underofficer Minør Spejder Spion Løjtnant Fane Underofficer Minør Spejder Spion Løjtnant Fane Underofficer Minør Spejder Spion Løjtnant Fane Underofficer Minør Spejder Spion

50 Løjtnant Fane Underofficer Minør Spejder Spion Underofficer Fane Minør Spejder Spion Underofficer Fane Minør Spejder Spion Underofficer Fane Minør Spejder Spion Underofficer Fane Minør Spejder Spion Minør Fane Spejder Spion Bombe Minør Fane Spejder Spion Bombe Minør Fane Spejder Spion Bombe Minør Fane Spejder Spion Bombe Minør Fane Spejder Spion Bombe Spejder Fane Spion Spejder Fane Spion Spejder Fane Spion Spejder Fane Spion Spejder Fane Spion

Spejder Spejder Spejder Spion Bombe Fane Fane Fane Fane Spion Spion Spion Feltmarskal Bombe Bombe Bombe Bombe Bombe Brætlege og computerspil Mange computerspil og brætspil som stratego - indeholder elementer af strategi, og hvis man samtidig vil arbejde kreativt og lade eleverne arbejde med at organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter, kan rammen være et givent computerspil, hvis ide, eleverne skal forsøge at omsætte til en bevægelsesleg eller spil. Det er kun fantasien, der sætter grænsen! Evaluering Der kan ikke foretages en evaluering, hvis ikke man har fastsat mål for aktiviteten. Først og fremmest er der fællesmål. Hvis målet er, at eleverne skal forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil, skal man for det første sørge for, at undervisningen også lægger op til, at der kan opnås en forståelse. I dette eksempel kunne det ske gennem en problemløsende tilgang og refleksive spørgsmål undervejs ved time-outs i legene. Gennem elevernes svar, og observation af handlinger og samarbejde, kan læreren evaluere, om der er sket en forståelse af de taktiske handlemåder. Det kan også være, at legen bruges i forbindelse med et forløb i eksempelvis basketball, og hvis der er sket en forståelse af eksempelvis principper i zone-opdækning eller gennembrudsløb, så vil eleverne kunne medtage erfaringer fra legen og ind i spillet. Legene her lægger altså i høj grad op til evaluering gennem refleksion, samtale og løsning af opgaver. Litteratur/internetsider Der findes masser af lege både strategiske og mere simple - hos FDF erne (Frivilligt Drenge- og Pige- Forbund) på: www.fdf.dk. Tegningerne er lavet i Sportsplanner: www.sportsplanner.dk. 51

6. Mad og bevægelse Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreuddannelse: Læselæreruddannet, pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik. Foto: Venligst udlånt af Arla. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden www.altomkost.dk findes den ernæringsoplysning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt. Indledning Kroppen er en finurlig konstruktion. På nogle områder kan man sammenligne den med en maskine, der må have brændstof for at kunne fungere. Jo mere aktivitet, des mere brændstof. Kroppens brændstof er den mad vi spiser, og den væske vi drikker. Kroppen består stort set af de samme bestanddele, som de måltider vi spiser, det vil sige kulhydrater, protein, fedt, mineraler og vand. For at kroppen fungerer optimalt, skal den have tilstrækkeligt af alle disse næringsstoffer og i det rigtige forhold, samt vitaminer og mineraler, der er vigtige for forskellige livsnødvendige processer i kroppen. Variation i kosten er godt Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle - også børn der er fysisk aktive. Som det ser ud i dag kan der være en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få typer fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere til det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten på er ved at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til: Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, helst til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. Flere af dagens måltider serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltider serveres magre produkter fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige råvarer og produkter inden for hver fødevaregruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. Tomme kalorier Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad. Tomme kalorier er den type mad vi spiser, som ikke bidrager med de 52

vigtige næringsstoffer, som kroppen bruger til at bygge med. Det er især et problem, at børn drikker mange søde drikke som sodavand, læskedrikke og saft. Sammen med slik, is, kager, chokolade og lignende vænner børnene sig til den søde smag, og det kan være medvirkende årsag til en smallere og mindre udfordrende kost. Idrætsaktive børn Idrætsaktive børn og unge skal som udgangspunkt spise som andre børn og unge, dvs. spise sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. De har ofte bare brug for at spise lidt mere af den sunde mad, da de også bruger mere energi på at være aktive mere end den 1 time dagligt som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gode kostvaner og fysisk aktivitet er således væsentlige faktorer, når det gælder øget velvære både nu og på sigt samt til mobilisering af det overskud, børn og unge behøver i hverdagen. Også andre faktorer har indflydelse på madvaner I forbindelse med idræt og fysisk aktivitet betragtes mad og måltider ofte ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Det vil sige, at der arbejdes ud fra, hvad der er videnskabeligt belæg for, at man skal spise, hvis kroppen skal have optimale betingelser for at fungere, og derved kunne yde sit maksimale. Nu er det imidlertid langt fra altid, at viden og tanker om eventuelle konsekvenser på sigt er styrende for vores valg og præferencer i forhold til mad og drikke. Kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske faktorer er bestemmende for vores livsstil og de levevilkår, vi er en del af. Som udgangspunkt spiser vi altså ikke med fornuften som drivkraft, men i overensstemmelse med de vaner og mønstre vi har indlært i den familie, og de omgivelser vi kommer fra, og er en del af. Viden ændrer altså ikke nødvendigvis tingenes tilstand. Naturvidenskabelig viden i sig selv er ikke særlig handlingsorienteret og genererer ikke umiddelbart handling. Man kan sige, at naturvidenskabelig viden, hvis den står alene, øger børns og unges bekymring uden at øge de res handlekompetence. Den åbner for børns og unges opmærksomhed overfor, at der er nogle problemer, men den rækker ikke automatisk ind i et handlingsunivers, hvor der tages fat på handlingsstrategier og forandringskompetencer i forhold til de problemstillinger, der arbejdes med. Fælles Mål Kapitlet Mad og bevægelse er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til elever fra 6.- 7. klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i faget idræts centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) samt den obligatoriske sundhedsundervisning for grundskolen. Materialet kan således anvendes i idrætsundervisningen, men det er også tænkt som inspirationskilde til projektuger eller tværfagligt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde. Idræt, uddrag af trinmål efter 7. klasse: Idrættens værdier. Kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet. Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål, Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til den obligatoriske sundhedsundervisningen i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Faghæfte 21 anviser, hvorledes det er muligt at integrere sundhedsundervisningen i skolens almindelige fag og projekter ved at anlægge de foreslåede tre faglige synsvinkler i forhold til undervisningen. Det anbefales at Faghæfte 21 s tre faglige synsvinkler (s. 36) med tilhørende spørgsmål indtænkes i forløbet, da underviseren på den måde kan tilføre undervisningen både et handleperspektiv og et deltagelsesperspektiv, med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 6. klassetrin Årsager og betydning: 6. klassetrin: Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost og motion. Give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundheden. Visioner og alternativer: 6. klassetrin: Formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil. 53

Handling og forandring: 6. klassetrin: Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed. Beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger. Kapitlet Mad og bevægelse bygger på de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger (www.dfvf.dk), der er udkommet i 2004, og Ernæringsrådets og Danmarks Fødevareforsknings udarbejdelse af de 8 kostråd fra 2005, der omsætter næringsstofanbefalinger til egentlige råd med mere dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper. Da dette materiale således har en overvejende naturvidenskabelig tilgang til kost og ernæring, anbefales det, at underviseren inddrager viden om mad og måltider ud fra bl.a. kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske vinkler, så de 8 kostråd, der repræsenterer en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, altså hvordan raske individer skal spise for at opnå et længere sygdomsfrit liv, ikke kommer til at stå alene i dette undervisningsforløb. Opgaverne Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af ovennævnte trinmål er endvidere afhængig af valget af opgaver, og hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen og det forløb, der skal køres. Opgaverne og spørgsmålene i OPGAVE 1 kan bruges til at aktivere elevernes viden og erfaring mht. sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/klassens aktuelle viden og erfaringsgrundlag inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. For at løse nogle af opgaverne er det nødvendigt, at eleverne har en viden om makronæringsstofferne kulhydrater, fedt og protein, samt energiindhold og energifordelingsprocenter i fødevarer. OPGAVE 2 9 tager udgangspunkt i de officielle 8 kostråd. Underviseren kan vælge at arbejde med alle 8 kostråd, men det er også muligt at vælge et enkelt eller to kostråd ud, der er aktuelle og anvendelige for målgruppen og gå lidt mere i dybden ved at inddrage levevilkårenes betydning for, hvad vi spiser, og hvilke faktorer, der er bestemmende og betydende for, hvorfor vi spiser, som vi gør. Opgaverne skal ses som inspirationskilde, der kan bygges videre på og vinkles efter forløbet og de aktuelle forhold i klassen. OPGAVE 10 sætter fokus på forandringsstrategier, muligheder og barrierer mhp. ændring af indgroede vaner og/eller forbedring af forhold på skolen, eleverne mener, der har betydning for deres sundhed og trivsel. Elevernes indsigt i og refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil for nogles vedkommende betyde, at de gerne vil prøve at ændre en eller flere kostvaner. At ændre en dårlig kostvane kan være meget vanskeligt, så opmuntr eleverne til at lave nogle små mål eller aftaler om ændringer, som er realistiske og overskuelige. En aftale kunne være kun sodavand til festlige lejligheder, ikke i hverdagen eller jeg skal spise et stykke frugt hver dag i skolen. Det kan være en god ide at diskutere, hvorfor det er svært at ændre en vane. Det er måske nemmere at være fælles om at ændre en dårlig kostvane, så man kan støtte og opmuntre hinanden, indtil målet er nået. Det er også en god ide at snakke om, hvad der kunne erstatte de søde sager, eller hvordan man i hverdagen kan udskifte fede eller søde med mindre fede og søde fødevarer og nydelsesmidler. Det kan være, at sød- og letmælken kan udskiftes med mini- eller skummetmælk, at kagen ind i mellem kan udskiftes med et lækkert anrettet frugtfad, at den sukkersødede sodavand kan udskiftes med light sodavand eller hjemmelavede smoothies. På denne måde kommer livsstil og vaner også i fokus og kostvaner kan ændres uden et mærkbart afsavn. OPGAVE 11 indeholder forslag til forskellige former for evaluering af forløbet. Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internet-sider og relevant litteratur, der er rettet mod underviseren og kan anvendes i forbindelse med inspiration til kapitlets opgaver samt til opgradering af viden inden for det sundhedsfaglige/sundhedspædagogiske felt. 54

OPGAVE 1 Aktivering af elevernes viden om sundhed, mad og madvaner Nedenstående opgaver har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/klassens aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. Hvad er sundhed? Undervisningen kan med fordel indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad sundhed er. Eleverne starter med en tænkeskrivning på 15 min., ud fra et eller flere af følgende spørgsmål: Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad påvirker sundheden? Hvad kan vi gøre for at forbedre sundheden? Hvad er sundhed? Emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb. Sundhed er Hvad ved du om kost?/hvad ved du om sund mad?/hvad ved du om mad og bevægelse? Aktivering af elevernes viden om kost og kostvaner/mad og madvaner/mad og bevægelse. Registreringsskrivning: Ved starten af et undervisningsforløb kan elevernes erfarings- og videngrundlag kortlægges ved hjælp af registreringsskrivning. Herved kan eleverne aktivt være med til at målrette undervisningsforløbet. Udlever et tredelt A4-ark til eleverne med én af de tre mulige overskrifter. Hvad ved du om Hvad ved du ikke om. Hvad vil du gerne vide om. Eleverne arbejder først individuelt eller parvis med opgaven. Dernæst laves et fælles ark på klassen. Det fælles ark kan bruges som en disposition for forløbet, så eleverne får indflydelse på indholdet af undervisningen. Husk at gemme det fælles ark samt elevernes egne ark til senere evaluering. Madkanon: Lad eleverne lave en madkanon for klassen evt. som collage med billeder, tegninger m.m. 55

Sund mad / usund mad Hvad er sund mad? Hvad er ikke sund mad? Eleverne arbejder parvis med opgaven: Elevernes resultater samles, og der tages en drøftelse af sund/usund mad, hvor man bl.a. kan komme ind på: Hvornår er noget sundt, og hvornår er det usundt? Kan noget mad være sundt for nogen og usundt for andre? Hvem definerer/bestemmer, hvad der er sundt/usundt og med hvilken vinkel? Er livretter altid lig med usund mad og haderetter lig sund mad eller omvendt? Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt? Opgaven skulle gerne give eleverne et lidt mere nuanceret syn på mad og måltiders betydning, og hvordan vore madvaner opstår i den familie, de omgivelser og den kultur, vi er en del af. Hvad der er sundt, og hvad der er usundt, som det defineres i de 8 kostråd, repræsenterer udelukkende en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, og med baggrund i viden fra den forskning, der pt. er tilgængelig, dvs. hvordan raske individer skal spise for statistisk at opnå et længere sygdomsliv. Klassens sundhedsprofil: Udarbejdelse af et kvantitativt undersøgelsesskema, hvis resultater kan belyse, hvor sunde klassens elever er. Der kan tages udgangspunkt i fx: Undersøgelse af klassens morgenmadsvaner. Hvor mange spiser morgenmad, og hvad spises der til morgenmad. Undersøgelse af klassens madpakkevaner og spiseforhold på skolen. Undersøgelse af slik- og sodavandsvaner. Undersøgelse af frugt- og grøntvaner. Svarene fra undersøgelsen kan bearbejdes på computer, der kan laves skemaer, plancher mm. til at hænge op i klassen. Den udarbejde sundhedsprofil er et arbejdsredskab, der kan bruges som baggrund for diskussioner om livsstil og levevilkår, og til at sammenligne klassen med andre klasser. OPGAVE 2 De 8 kostråd Spis frugt og grønt Som inspiration til denne opgave kan pjecen Kostkompasset vejen til en sund balance være en hjælp. Den findes på www.altomkost.dk > Materialer > Kostkompasset vejen til en sund balance. Det samme med undervisningsmaterialet til folkeskolen om kostkompasset, som ligger på www.altomkost.dk > Materialer > Kostkompasset undervisningsmateriale. Hvor meget er 600 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 600 g frugt og grønt er lig med stk.? Lad eleverne sammensætte en tallerken med forslag til 6 om dagen. Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider. Præsenter eleverne for dagens frugt/grøntsag. Lad eleverne stå for præsentation af dagens frugt/grøntsag. Lad eleverne komme med forslag og ideer til, hvordan de kan spise mere frugt og grønt. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. Lav en lille konkurrence i klassen om dagligt indtag af frugt og grønt. På et fælles barometer kan eleverne krydse ind, hvis de har spist et stk. frugt/grønt fra madpakken, som kampagnen lægger op til. 56

OPGAVE 3 De 8 kostråd Spis fisk og fiskepålæg Lad eleverne gå på opdagelse efter skoletid. Lav et opgaveark, der kan anvendes til opgaven. Hvor kan man købe fisk, der hvor du bor? Hvilke slags fisk kan man købe? Fede fisk/magre fisk? Hvordan er fisken opbevaret? Er det dyrt at købe fisk? Kender du nogen, der selv fisker? Hvilke fisk har du spist? Hvilke fisk kan du lide? Hvorfor? Hvilke fisk kan du ikke lide? Hvorfor? Etc. Elevernes svar samles på klassen, og der tages en generel drøftelse om fisk, og hvilke muligheder, der er for at spise fisk. Hvis det er muligt at få fat i fisk kunne eleverne prøve at flå/filetere en fisk, og eventuelt tilberede og spise den. OPGAVE 4 De 8 kostråd Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød: Hvis du vil vide, om det brød, du køber, er sundt, er det en god ide at checke næringsdeklarationen på produktet. Læs mere om næringsdeklarationer på: http://www.altomkost.dk/viden_om/naeringsdeklaration/forside.htm Undersøg næringsdeklarationen på forskellige brødtyper og morgenmadsprodukter og sammenlign resultaterne med de anbefalede værdier for kostfibre, sukker, fedt, mættet fedt og salt fra Fødevarestyrelsens Spismærke (www. spismest.dk). I bilag 1 findes kriterierne for test af brød og morgenmadsprodukter samt kopieringsark til registrering af fødevarer. Lignende opgaver kan laves for kartofler, ris og pasta. For at finde frem til kriterierne for test af disse produkter kan www.spismest.dk anvendes. Her ligger der en vejledning til test af fødevarer under Forbruger > Produkttest > Testkriterier > Vejledning om Ernæringsmærket. OPGAVE 5 De 8 kostråd Spar på sukker: Download www.altomkost.dk > Materialer: Spis sundt til op over begge ører og spar på det usunde. Børn 11 15 år. En plakat/pjece, der viser hvor meget tom energi et barn har plads til om ugen. Der gives eksempler med bl.a. kiks, chokolade, sodavand, frugt. Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke. Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge, der træner på motionsniveau. Henvender sig til trænere, ledere og forældre. Download www.altomkost.dk > Viden om > Kostkompasset > Undervisning om Kostkompasset > Til..alle > kostråd 4 - spar på sukker > slide 4-5 viser det ugentlige råderum til tomme kalorier for børn i alderen 11-15 år. Med udgangspunkt i pjecerne tages en drøftelse om elevernes forbrug af sodavand, slik og søde sager: Hvornår spiser du slik/drikker sodavand/spiser kage? Hvilke fødevarer/produkter indeholder skjult sukker? Lad eleverne registrere på listeform, hvilke søde sager og søde drikkevarer de sætter til livs, når de skal hygge sig, eks.: En fødselsdag. En videoaften. En sumpe-dag. I løbet af en uge. I løbet af en weekend. Eller andet. 57

Undersøg hvor meget sukker der er i forskellige fødevarer: Lav en lille udstilling med forskellige fødevarer og produkter, hvor varens indhold af sukker visualiseres ved tilsvarende antal sukkerknalder. (1 sukkerknald = 2 g sukker). Er du for sød? - Tjek dit sukkerforbrug: På www.altomkost.dk > Tjek dine måltider ligger programmet Sukkerspionen, der kan afsløre, om eleven får for meget sukker i sin dagskost. Lad eleverne bruge dette program for at tjekke nogle af deres måltider. Lad eleverne beregne hvor meget energi, der er i de forskellige varer, som de har oplistet, og derefter hvor længe man skal gå, cykle, løbe eller svømme for at forbrænde den overskydende energi. Se opgave 7 og bilag 2-4. Hvis man antager at det ikke forbrændes, hvor mange kilo på sidebenene kan den ekstra energi så blive til i løbet af et år? OPGAVE 6 De 8 kostråd Spar på fedtet: Underviseren medbringer forskellige former for fedtstoffer både animalske og vegetabilske, som oplæg til en drøftelse af hvilke former for fedtstof, der bruges/eleverne kender. Fedts vigtighed for kroppen præciseres. Med udgangspunkt i traditionerne for dansk kost, der har rod i en landbrugskultur overfor middelhavskost, der har rod i en anden tradition, introduceres eksempler på god fedt over for mindre god fedt. En drøftelse af hvilke fødevarer, der indeholder skjult fedt, hvordan der kan spares på det dårlige fedt og evt. hvordan noget af det dårlige fedt kan erstattes af det gode fedt. Lad eleverne blindsmage mælk med forskellige fedtprocenter. Hvordan smager mælken? Hvad kan du bedst lide? Lad eleverne tjekke næringsdeklarationen på nogle af de produkter, der er i køleskabet derhjemme, og skrive ned, hvor meget fedt varen indeholder pr. 100 g. Resultaterne sammenlignes med indkøbsguiden nedenfor. Indkøbsguiden viser det sundhedsmæssigt maksimale indhold af fedt i forskellige produktgrupper. Produkt Fedt pr 100 g Giv en smiley :o) :ol :o( Indkøbsguide: Produkt Fedt pr 100 g af varen Mælk Mælkeprodukter fx yoghurt Højst 0,5 g Højst 1,5 g Ost Højst 17 g/ 30+ Kød og fjerkræ Fisk Færdigretter Højst 10 g Ingen øvre grænse (hvis der ikke er tilsat anden olie end fiskeolie. Er der tilsat en anden olie, må det samlede fedtindhold ikke overskride 10 g pr. 100 g) Højst 5 g Tag en drøftelse af hvorfor mange fødevarer indeholder mere fedt end det anbefalede, og hvorfor varerne alligevel købes. Kom ind på vaner, traditioner, smag, økonomi, hverdag/fest etc. Lav en lille udstilling med forskellige fødevarer og produkter, hvor varens indhold af fedt visualiseres ved tilsvarende antal små smørpakker eller skiver af margarine. 58

OPGAVE 7 De 8 kostråd Spis varieret og bevar normalvægten: Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til:v Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. Flere af dagens måltid serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltid serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Lav et afkrydsningsskema med de 4 fødevaregrupper, så eleverne kan krydse af hvilke grupper de spiser fra i løbet af en dag. Lad eleverne se hvilke fødevaregrupper der er repræsenteret i madpakken. Eleverne kan bruge et program, som ligger på nettet, til at beregne deres energibehov: www.bevaegdignu.com > Energi > Beregn dit energibehov. Eleven indtaster køn og alder, vægt og aktivitetsniveau, og programmet udregner elevens energibehov. Download www.diaetistforum.dk > Materialer > Download af powerpoint og pdf.filer > Vidste du at.. unge. (Flere forskellige filer og powerpoint). Vidste du at unge, illustrerer og sammenligninger energiindholdet i madretter i forhold til slik, kager etc. Desuden får man at vide, hvor længe man skal cykle, løbe osv. for at forbrænde energien i kiks, lakridser mv. Lad eleverne med udgangspunkt i Vidste du unge og deres beregnede energibehov regne ud, hvor stor en procentdel fx en chokoladebar/slik/peanuts/sodavand udgør af det daglige energibehov. Lad eleverne ud fra næringsdeklarationer på slik, kager, kiks og sodavand regne ud, hvor stor en procentdel disse tomme kalorier udgør af det daglige energibehov. Lad eleverne motionere en pose slik, en sodavand eller en chokoladebar efter nedenstående skema. Aktivitet forbrænding i kj: (Tallene er gennemsnitlige for aldersgruppen og derfor kun vejledende. Hvor meget, den enkelte elev forbrænder, afhænger af mange forskellige faktorer så som vægt, fysisk form og stofskiftet.) Andre motionsformer kan tilføjes. Aktivitet 30 min Løb 5 min/km 1873 kj Løb 6 min/km 1533 kj Cykling 20 km/t 1189 kj Cykling 30 km/t 1785 kj Gang 9 min/km 613 kj Gang 12 min/km 504 kj Aerobics 1436 kj Sjipning 1287 kj Rulleskøjteløb 1260 kj Svømning 1067 kj Tennis 974 kj Basketball 1184 kj Kilde: S. Würtz: Kost og motion, hjemkundskab Nr.1 Februar 2003 OPGAVE 8 De 8 kostråd Sluk tørsten i vand: Lad eleverne lave en liste/collage over alt det, der kan drikkes. Energiindhold pr. 100 g væske noteres. Tag en drøftelse af væskes betydning for kroppen, og hvornår man drikker hvad. Det er vigtigt for idrætsaktive børn at drikke nok væske før, i løbet af og efter deres aktiviteter, så de ikke dehydrerer ved at svede. Det er også vigtigt at have energi til at dyrke sport. Det kan klares ved at spise sunde kulhydrater som 59

fuldkornspasta, frugt og grønt inden og efter, at de har været fysisk aktive. Vand er den bedste måde at give kroppen væske på, også når man er fysisk aktiv. Lav eventuelt forskellige former for vand tilsat smag med krydderurter, frosne jordbær, citrusfrugter, agurk, frossen melon eller andet. Eleverne kan så navngive deres favoriteleksir. OPGAVE 9 De 8 kostråd Vær fysisk aktiv: Lad eleverne lave en liste med alle de former for fysisk aktivitet, de kender. Listen kan evt. deles op i forskellige felter - bevægelse i hverdagen - bevægelse i fritiden (leg) - bevægelse i en klub - eller andre overskrifter. Lav en aftale om, at eleverne skal pakke en drikkedunk med vand/hjemmelavet sportsdrik, en banan, lidt tørret frugt eller lignende ned i sportstasken, når der står idræt på skemaet. Lad eleverne lave en liste med navne og adresser på de klubber de går i/kender, og hvem man skal kontakte, hvis man er interesseret i at få en prøvetime/prøvegang. Lad eleverne tegne/bygge/komme med forslag til hvordan den ideelle skolegård/udeområde på skolen skal se ud. OPGAVE 10 Handling/forandring: Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til ændring, der kan fremme deres egen og andres sundhed, når det gælder mad og madvaner: Individuelle/fælles mål? Hvilke mål vil du/i sætte? Hvilke forandringer skal der ske, for at målet kan opfyldes? Hvilke muligheder har du/i for at opnå disse forandringer? Hvilke barrierer er der for at opnå disse forandringer? Hvilke handlinger vil du/i sætte i gang/være med til at sætte i gang? Hvordan kommer du/i videre? Hvem støtter dig/jer? Hvordan ved du/i, at målet er nået? Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole, der kan fremme sundheden: Forbedringerne på skolen kan være i forhold til opbevaring og spisning af madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel. OPGAVE 11 Evaluering: Forslag til forskellige former for evaluering: Med udgangspunkt i OPGAVE 1 - Hvad er sundhed? færdiggøres/opdateres/revideres det løsningsforslag, eleverne udarbejdede først i forløbet. Lad eleverne tegne/skrive om/eller på anden måde udtrykke, hvad sundhed er for dem. Udarbejd nyt skema eller brug undersøgelsesskemaet fra OPGAVE 1 og ta pulsen på klassens sundhedsprofil efter forløbet. Lav en forældre-/bedsteforældredag, hvor temaet er sundhed lad eleverne være med i planlægningen af arrangementet. Lav en liste med de mål klassen har opstillet for at forbedre den individuelle og fælles sundhed. Listen kan være åben, så mål kan slettes, når de er nået, og nye mål kan skrives på. Fokus på forløbets betydning for den enkelte elevs kost- og motionsvaner. Er der sket ændringer, og hvordan kan det mærkes? Lad eleverne komme med forslag til og være medbestemmende om, hvordan de kan vise det, de har lært. Lad eleverne gruppevis fremstille et spil, arrangere et løb eller en leg til afprøvning i klassen, hvor der skal indgå 60

Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer: www.aktivrundti.dk > Sund mad tips til sunde madpakker råvarer og råvarekendskab med fokus på frugt og grønt. www.altomkost.dk - Fødevaredirektoratets hjemmeside med råd om kost og ernæring, baggrundsviden og materialer til sundhedsundervisningen. www.altomkost.dk > De 8 kostråd/kostkompasset. www.altomkost.dk > Materialer og undervisning > Gi madpakken en hånd. En hurtig guide til en sundere madpakke. www.arla.dk > Mad og opskrifter > Temaer > Råvarer. www.dfvf.dk Fødevareinstituttet. www.diaetistforum.dk - Danske Slagterier. www.dif.dk > Søg ernæring - Dansk idrætsforbund, publikation omhandlende kostanbefalinger til voksne idrætsudøvere. www.frugtfest.dk. www.fvst.dk - Fødevarestyrelsens hjemmeside og publikationer om ernæring. www.mad-i-bevaegelse.dk - Kræftens Bekæmpelse. www.meraadet.dk - Motions- og Ernæringsrådet. www.mejerigtigklog.dk - Mejeriforeningen. www.skole-samfund.dk > Udgivelser og aktiviteter > Udgivelser > Bøger, hæfter og spil > Spil > Sundhed på Spil Sundhed på Spil er et dialogspil, der lægger op til, at forældre og klasselærere skal diskutere sig frem til fælles holdninger og aftaler om elevernes sundhed. Spillet lægger op til diskussioner om bl.a. madvaner, mobning, bevægelse og rusmidler. Spillet sætter fokus på sundhed i bredeste forstand: Eleverne skal ikke blot være raske de skal også have det godt. www.sundskole.nu - Kræftens Bekæmpelse. www.teamdanmark.dk > Publikationer > Ernæring Kost og Elitesport - basal sportsernæring. www.teamdanmark.dk > Publikationer > Ernæring Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? www.6omdagen.dk. www.uvm.dk Faghæfte 6, Fælles mål - Idræt. www.uvm.dk Faghæfte 21, Fælles mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 61

spørgsmål/svar om sund mad. Lav et løb med poster og spørgsmål, der omhandler den viden eleverne har erhvervet ud fra forløbet, der er tilrettelagt i overensstemmelse med de valgte CKF er/trinmål for de fag, der er involveret i forløbet. Kortspil med Max & Monju - om sund mad. Kan bestilles gratis på www.altomkost.dk > Materialer. Kortspillet indeholder generelle spørgsmål/svar om sunde kost- og motionsvaner. Tip en 13 ner på www.bevaegdignu.com. En test om sund mad og motion. Test din viden. Prøv en quiz, og se hvor meget du ved om sund mad på www.madklassen.dk > Test din viden. Prøv en quiz og se hvor meget ved du egentlig om frugt og grønt, danskernes madvaner og om mad i skoler og institutioner på www.altomkost.dk > Test dig selv > Quizer. Bilag 1 Bagværk, mel, gryn, cerealier Gruppen omfatter brød, knækbrød, ris, pasta, mel, gryn, cerealier, morgenmadsprodukter, kiks, kager, müslibarer, frugttærter mv. Omfatter ikke kokosmel eller nødde- og mandelflager. Bagværk, mel, gryn og cerealier (undtagen morgenmadsprodukter) Hvilket Spismærke bagværk, mel, gryn og cerealier (undtagen morgenmadsprodukter) kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1» Spis mest«kategori 2» Spis mindre«kategori 3» Spis mindst«fedt Maks. 5 g eller naturligt indhold fra cerealier og frø Maks. 10 g Mere end 10 g Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g eller naturligt indhold fra cerealier og frø Maks. 4 g Mere end 4 g Sukker Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Fibre Min. 6 g Min. 3 g Mindre end 3 g Natrium Maks. 0,6 g»spis mest«: Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 5 g sukker, minimum 6 g kostfiber og op til 0,6 g natrium (1,5 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med»spis mest«. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis mest-mærket. Undtagelser: Mel, gryn og cerealier, som ikke er tilsat fedt, er undtaget kriterierne for fedt og mættet fedt. Mel (blandinger) og gryn, hvor der er tilsat natrium, kan ikke mærkes med»spis mest«.»spis mindre«: Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, op til 10 g sukker og mindst 3 g kostfiber - alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med»spis mindre«. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis mindre-mærket. 62

Undtagelse: Ris og pasta (almindelig) mærkes med»spis mindre«uanset indholdet af næringsstoffer.»spis mindst«: Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder mere end 10 g fedt, mere end 4 g mættet fedt, mere end 10 g sukker eller mindre end 3 g kostfiber alt sammen pr. 100 g kan alene mærkes med»spis mindst«. Bilag 2 Morgenmadsprodukter Morgenmadsprodukter omfatter havregryn, müsli, cornflakes, ymerdrys o. lign. Hvilket Spismærke morgenmadsprodukter kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1» Spis mest«kategori 2» Spis mindre«kategori 3» Spis mindst«fedt Maks. 5 g eller naturligt indhold fra cerealier og frø Maks. 10 g Mere end 10 g Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g eller naturligt indhold fra cerealier og frø Maks. 4 g Mere end 4 g Sukker Maks. 10 g Maks. 15 g Mere end 15 g Fibre Min. 6 g Min. 3 g Mindre end 3 g Natrium Maks. 0,4 g»spis mest«: Morgenmadsprodukter, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 10 g sukker, minimum 6 g kostfiber og op til 0,4 g natrium (1 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med»spis mest«. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis mest-mærket. Undtagelse: Morgenmadsprodukter, der ikke er tilsat fedt, for eksempel havregryn, er undtaget kriterierne for fedt og mættet fedt.»spis mindre«: Morgenmadsprodukter, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, op til 15 g sukker og mindst 3 g kostfiber alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med»spis mindre«. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis mindre-mærket.»spis mindst«: Morgenmadsprodukter, der indeholder mere end 10 g fedt, mere end 4 g mættet fedt, mere end 15 g sukker eller mindre end 3 g kostfiber - alt sammen pr. 100 g - kan alene mærkes med»spis mindst«. 63

Bilag 3 Registreringsskema til brød- og morgenmadsprodukter: Brød eller morgenmadsprodukt Kostfibre Sukker Fedt Mættet fedt Salt Giv et spismærke :o) (1) :ol (2) :o( (3) Bilag 4 Dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/kg/dag): Drenge: Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år 250 285 315 11 år 235 265 295 12 år 220 250 280 13 år 210 235 265 14 år 205 230 265 15 år 200 225 260 Piger: Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år 220 250 280 11 år 200 230 255 12 år 190 215 240 13 år 180 200 225 14 år 165 190 210 15 år 150 180 200 Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen er baseret på gennemsnitsbetragtninger. Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn og unge. 64

Eksempel: Energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/d) Let (lidt aktiv) Moderat (rimeligt aktiv) Høj (meget aktiv) Dreng 12 år (39 kg) 8600 9800 10900 Pige 12 år (40 kg) 7700 8700 9700 Vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn. Bilag 5 Energiindhold og forbrug: Mellemmåltider på 500 kj: Frugt Grønsager Slik/chips 200 g appelsin 263 g gulerod 26 g flødebolle 125 g banan 1000 g agurk 22 g chokolade 208 g æble 385 g tomat 21 g chips 35 g rosiner 157 g kartoffel 25 g popcorn 19 g mandler 455 g peberfrugt 41 g pommes frites Kager/brød Drikkevarer Morgenmad 28 g kiks 2,75 dl sodavand 156 g ymer 44 g franskbrød 2,75 dl juice 30 g müesli 61 g pizza 3,25 dl læskedrik 135 g frugtyoghurt 50 g rugbrød 1,8 dl kakaomælk 29 g sukker 26 g wienerbrød/småkager 3,6 dl skummetmælk 30 g cornflakes Der kan findes flere tal på fødevaredatabanken www.foodcomp.dk/fvdb_default.htm, eller på varedeklarationer bag på fødevarerne, som kan bruges til at udregne vægten på et 500 kj s mellemmåltid. Aktivitet forbrænding i kj: Tallene er gennemsnitlige for aldersgruppen og derfor kun vejledende. Hvor meget, den enkelte elev forbrænder, afhænger af mange forskellige faktorer så som vægt, fysisk form og stofskiftet. Andre motionsformer kan tilføjes. Aktivitet 30 min Løb 5 min/km 1873 kj Løb 6 min/km 1533 kj Cykling 20 km/t 1189 kj Cykling 30 km/t 1785 kj Gang 9 min/km 613 kj Gang 12 min/km 504 kj Aerobics 1436 kj Sjipning 1287 kj Rulleskøjteløb 1260 kj Svømning 1067 kj Tennis 974 kj Basketball 1184 kj Kilde: S. Würtz: Kost og motion, hjemkundskab Nr.1 Februar 2003 65

Bilag 6 Energiforbrug Eksempler på ekstra energiforbrug (ud over hvileenerginiveauet på 5400 kj/dag) i løbet af en dag for et 12-årigt barn (40 kg), afhængigt af barnets aktivitetsniveau dvs. om det er et inaktivt eller et aktivt barn. Så meget energi bruger du dagligt hvis du for eksempel: Inaktiv (kj/dag) Aktiv (kj/dag) Skole Sidder ned i frikvartererne (45 min/dag) 51 Løber rundt og leger/spiller i frikvartererne (45 min/dag) 506 Transport Tager elevatoren 3 etager op og ned (1 min/dag) 2 Går 3 etager op og ned ad trappen (2 min/dag) 38 Kører i bil til skole og fritidsaktiviteter (15 min/dag) 17 Cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter (30 min/dag) 563 Pligter hjemme Indendørs Lader mor/far gå på indkøb 0 Lader mor/far lave mad 0 Går på indkøb en gang om ugen (7 min/dag) Hjælper med at lave mad en gang hver anden uge (3 min/dag) 71 17 Lader mor/far dække bord og sætte i opvaskemaskine 0 Dækker bord og sætter i opvaskemaskine (15 min/dag) 73 Lader mor/far rydde op og gøre rent på dit værelse 0 Rydder op og gør rent på eget værelse (7 min/dag) 39 Udendørs Lukker hunden ud i haven (1 min/dag) Lader mor/far slå græsplænen 0 6 Går tur med hunden (15 min/dag) 113 Slår græs en gang om ugen i sommer-halvåret (3 min/dag) 56 Fritidsaktivitet Energiforbrug SMS er med ven/veninde (10 min/ dag) Ser TV eller spiller computerspil (60 min/dag) 11 68 Går over til ven/veninde for at snakke (15 min/dag) Spiller bold, ruller på rulleskøjter eller danser (60 min/dag) 51 1125 155 2652 66

Hvorfor hovedsponsor? Arla ønsker at støtte aktiviteter, der har fokus på at give børn et sundere og mere aktivt liv. Læs mere om Aktiv rundt i Danmark på www.aktivrundti.dk Arrangør: Sundhed er en af Arlas centrale værdier og for os er det et vigtigt budskab, at sundhed handler om både kost og motion. Aktiv rundt i Danmark sætter fokus på hverdagsmotionen og er med til at sende et signal til børn og unge om, at det ikke er nok at spise sundt, men at det også er vigtigt at få motionen med ind som en væsentlig del af en sund livsstil hver dag. I Arla tror vi på, at motion skal være sjovt, at det skal indgå som en naturlig del af hverdagen og at vanerne til en sund livsstil dannes i en tidlig alder. Netop derfor har vi valgt at støtte Aktiv rundt i Danmark. Arla ønsker alle en rigtig god kampagne. Sponsorer: