THE GOOD LIE Undervisningsmateriale til læreren Fag: Dansk, historie & samfundsfag Om undervisningsmaterialet Få baggrundsviden og idéer til temaer. Find analyser og konkrete arbejdsforslag. Fokus i undervisningsmaterialet er at give indsigt i filmens temaer, indhold og form. Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren. Der medfølger et elevark, der indeholder spørgsmål og opgaver, som understøtter de faglige mål og er relateret til emnerne i Fag og temaer og Filmfaglige vinkler. Fag og temaer - Forslag til emner i dansk, historie og samfundsfag Filmfaglige vinkler - Filmsprog: Billedbeskæring, billedkomposition og lys - Symbolsprog - Spor: Set up og pay off - Fremdriftsmiddel: Konflikter Dette materiale er skrevet af Tone Mygind Rostbøll 1
Om filmen I midten af 1980 erne foregik en af verdens største humanitære kriser i Afrika. Mere end 100.000 børn blev forældreløse og tvunget pa flugt fra den brutale vold, der hærgede i Sydsudan. Samtidig var landet i færd med at blive forbundet til USA via et program, der skulle bringe tusinder af disse unge sudanesere der gik under navnet de fortabte drenge til amerikanske byer fra kyst til kyst, og dermed den største integrationsindsats i USA's historie. The Good Lie handler om tre sudanesiske drenge, der efter 13 a r i en flygtningelejr endelig fa r muligheden for en ny start pa den anden side af Atlanten. Her modtages de af den rapkæftede socialhjælper Carrie Davis (Reese Witherspoon), der hurtigt indser udfordringerne i at fa dem indsluset i det amerikanske samfund. Carrie er vant til at fa tingene gjort hurtigt og effektivt, og uden at det bliver alt for personligt. Men mødet med de unge afrikanske brødre kommer til at ændre hendes liv for altid. 'The Good Lie' er en gribende og varm fortælling om kulturforskelle, ha b og udfordringer ved livet i USA. Filmen er baseret pa en sand historie om 'The Lost Boys of Sudan' og bringes til live af den Oscar -nominerede instruktør Phillippe Falardeau ('Monsieur Lazar'). Udover Reese Witherspoon medvirker ogsa Corey Stoll ('House of Cards'). Filmens cast & crew Emmanuel Jal som Paul Ger Duany som Jeremiah Arnold Oceng som Mamere Reese Witherspoon som Carrie Davis Corey Stoll som Jack Kuoth Wiel som Abital Thad Luckinbill som Matt Mike Pniewski som Nick Costas Joshua Mikel som Dave Instruktør : Philippe Falardeau Manuskript : Margaret Nagle Producent : Ron Howard, Brian Grazer m.fl. Fotograf : Ronald Plante Klipper : Richard Comeau Musik : Martin Le on 2
Handlingsreferat Mamere og Theo er sønner af landsbyens høvding i Sydsudan. Da militser fra den nordlige del af landet ødelægger deres hjem og dræber deres forældre, bliver den ældste søn, Theo, tvunget til at pa tage sig rollen som høvding og lede en gruppe unge overlevende, inklusiv hans søster Abital, i sikkerhed. Men i det fjendtlige, forræderiske terræn lurer andre farer pa dem. Da den forsla ede gruppe endelig na r frem til flygtningelejren Kakuma i Kenya, møder de andre flygtningebørn og bliver venner med Jeremiah, der som 13-a rig allerede er troens mand, og Paul, hvis kundskaber viser sig at blive essentielle for deres overlevelse. 13 a r senere fa r de nu unge voksne chancen for at forlade flygtningelejren og bosætte sig i USA. Da de ankommer til Kansas, bliver de mødt af arbejdsløshedsra dgiveren Carrie Davis (Witherspoon), der har fa et til opgave at skaffe dem et job. Selvom Carrie succesfuldt har holdt sig langt væk fra følelsesmæssige forviklinger, har disse flygtninge desperat brug for hjælp til at genopbygge deres knuste liv og navigere i det 20. a rhundrede. Sa Carrie begiver sig ud pa ukendt territorium med hjælp fra sin chef Jack (Corey Stoll). Faglige mål Temaforslag og opgaver i dette undervisningsmateriale imødegår følgende punkter i Fælles Mål (slutmål for 9. klassetrin): Dansk - Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk - Forholde sig analytisk og reflekteret til filmmediet til manuskriptets dramaturgiske opbygning og de filmiske virkemidler - Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i en film Historie - Indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom - Vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, der gives af fortiden - Beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Samfundsfag - Reflektere over vores moderne samfunds opbygning og forskelle - Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser - Diskutere flygtninges forhold og status Fag og temaer Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges på 9.-10. klassetrin. Materialet kan bidrage til en forståelse af filmens centrale temaer og give inspiration til at arbejde med filmens indhold og filmiske virkemidler. Materialet er udformet, så det både kan bruges i en sammenhæng, hvor klassen ser filmen i biografen en enkelt gang, og hvis klassen ser filmen på dvd og kan gense klip. Elevarket indeholder en række spørgsmål og opgaver, der understøtter de faglige mål. Elevarket afsluttes med en mindre skriftlig opgave, der forudsætter, at eleven har forstået og taget stilling til 3
filmens temaer. Denne opgave kan samtidig danne grundlag for en kvalitetsdiskussion om filmen i klassen. Det helt centrale tema i The Good Lie er borgerkrigen i Sydsudan og de mange børn, der blev drevet på flugt, efter de havde mistet alt deres landsby, deres hjem og deres forældre. Men filmen kredser også om emner som venskab, loyalitet og medmenneskelighed, da filmens hovedkarakterer ankommer til USA som flygtninge og bliver mødt af en fremmed verden i form af den hvide kvinde på arbejdsformidlingen, Carrie (Reese Witherspoon). Materialet retter sig primært mod fagene dansk, historie og samfundsfag og kan indgå i en både faglig og tværfaglig sammenhæng med følgende fokus: 1. Analyse af filmens fortællestruktur og visuelle stil (filmiske virkemidler). 2. Kildekritisk analyse af genren historisk drama. Filmen er en fortolkning af historiske begivenheder, men fremstår som virkelighedsskildring. Hvordan påvirker det vores syn på historiske fakta? 3. Historisk indblik i borgerkrigen i Sydsudan og den store flygtningestrøm af hovedsageligt børn med perspektivering til andre lande i samme tidsperiode. 4. Et bredere kig på børns liv i dag i flygtningelejre rundt om i verden. En parallel film, som kunne vises og tales ud fra, er dokumentarfilmen A World Not Ours af Mahdi Fleifel fra 2012, der foregår i en palæstinensisk flygtningelejer. 5. Diskussion af kulturmødet og flygtninges status. Børnene siger i filmen om de hvide, at de ingen hud har, den er blevet brændt af solen det er derfor, de ser ud, som de gør. Og de bliver undervist i, hvad sne er, inden rejsen til USA, så de er bedre klædt på i forhold til deres nye hjem. Diskuter hvordan det er at komme til et nyt land, hvor man er fremmed i forhold til alt skikke og traditioner, sprog og udseende. Hvor man ingen familie og venner har, ingen relationer og ingen fortid og måske heller ikke nogen fremtid, hvis man bliver sendt hjem igen. 4
Filmfaglige vinkler Historisk drama The Good Lie er en spillefilm (fiktion) baseret på virkelige hændelser (fakta), dvs. historisk drama og faktuel fiktion. Andre film i samme genre er fx Mandela vejen til frihed (2013), Der Untergang (2004), De Andres Liv (2006), En Kongelig Affære (2012) og Hvidsten-gruppen (2012). Disse film er kendetegnet ved, at de umiddelbart fremstår som historisk korrekte og autentiske, selv om de er fiktion. The Good Lie er en fiktionsfilm, men afspejler det, som mange børn fra Sydsudan oplevede i forlængelse af borgerkrigen. Instruktøren Philippe Falardeau forklarer: Filmen er inspireret af kollektive erfaringer fra de fortabte drenge, der var i stand til at flygte fra ødelæggelsen af deres landsbyer, da militæret nordfra begyndte at dundre mod syden og udslette alt og alle pa deres vej. Det lykkedes for mange drenge at flygte, da de befandt sig i markerne, hvor de tog sig af kvæget. De ældre havde fortalt dem, at de ville være i sikkerhed i Etiopien eller Kenya, hvis noget skulle ske, sa disse børn flest drenge, men ogsa nogen piger vandrede næsten tusind kilometer og mange i op til fire a r. Mange af børnene omkom undervejs; de bukkede under for sult og tørst, eller blev dræbt af krydsende patruljer fra den nordiske milits. Men de børn, der overlevede, fandt ly i flygtningelejren Kakuma i Kenya. I 2000, da lejren var vokset til bristepunktet, begyndte USA endelig pa opfordring af FN - at tage imod grupper af fortabte drenge, der fik muligheden for at starte et nyt liv pa den anden side af Atlanten. Da filmens manuskriptforfatter, Margaret Nagle, hørte om de fortabte drenge vidste hun, at hun ville fortælle deres historie: Pa daværende tidspunkt var der tale om en humanitær katastrofe af uhørte proportioner, som var ukendt for mange. Jeg researchede meget, og rejste rundt i USA og mødtes med næsten tusind af disse fortabte drenge, og de gav mig deres førsteha ndsfortællinger. Jeg talte ogsa med frivillige, præster og alle andre, der havde været involveret i sagen, og jeg kunne se, hvor dybt et indtryk det havde gjort pa dem. Dette ledte efterha nden til Reese Witherspoons karakter Carrie. Jeg sammensatte en historie baseret pa, hvad i hvert fald nogle af de fortabte drenge havde oplevet. The Good Lie fokuserer primært pa de tre fortabte drenge Mamere, Paul og Jeremiah. Vi møder dem som børn, hvor de sammen med Mameres ældste bror, Theo, og yngre søster, Abital, modigt begiver sig ud pa den opslidende vandring fra det sydlige Sudan til flygtningelejren i Kenya. 13 a r senere møder vi dem igen, nu som unge voksne, der fa r muligheden for at tage til USA. Her møder de en kultur, der er sa anderledes, at man knap kan begribe det. Instruktøren Philippe Falardeau uddyber: De kommer fra et sted uden elektricitet, rindende vand eller moderne teknologi, sa de er tvunget til hurtigt at tilegne sig basale færdigheder, før de kan forsta, hvordan dette samfund hænger sammen, og tage del i det. De fa r hjælp, fra Carrie Davis, der har til opgave at hjælpe dem med at finde et arbejde, og et ekstraordinært venskab opsta r. Hun bliver ligesa pa virket af dem, som de bliver af hende. Reese Witherspoon tilføjer: Jeg blev med det samme grebet af historien om de fortabte drenge. At forestille sig deres anstrengelser og kamp for overlevelse...og sa at fa muligheden for at starte igen i USA, og de nye udfordringer, de mødes af... Manuskriptet satte virkelig perspektiv pa disse to verdener, der mødes. Arnold Oceng, der spiller Mamere, supplerer: Prøv bare at forestille dig, at du pludselig fa r disse tre flygtninge at tage dig af. Det passer sikkert ikke ind i dine planer for livet. Men man ma tage hatten af for Carrie hun tager dem til sig, og pa en eller anden ma de forma r de at røre hende dybt. 5
Producerne pa The Good Lie havde ingen anelse om det indga ende kendskab instruktøren Falardeau havde til konflikten i Sydsudan, inden de mødtes med ham. Falardeau uddyber: I 1994 bad en af mine venner mig om at komme til Sydsudan under krigen og være kameramand pa hendes dokumentarfilm. Vi blev fanget i krydsilden to gange og ma tte evakueres af FN. Jeg havde rigtig da rlig samvittighed over at tage af sted, velvidende at vi efterlod mange, der sandsynligvis ville dø. Da Falardeau læste manuskriptet til The Good Lie, vidste han med det samme, at han var nød til at lave filmen. Under produktionen af The Good Lie er der foretaget en grundig historisk research, og filminstruktøren og filmholdet gør meget for at genskabe et tidsbillede i starten af filmen, mens vi er i Sydsudan, der er så korrekt som muligt. Men manuskriptforfatteren er nødt til at bearbejde historien på en måde, så den fungerer som film. Derfor omhandler A-plottet den personlige rejse, mens B-plottet omhandler de historiske begivenheder, der kombinerer historiske fakta med fiktion. Et historisk drama er således et kunstnerisk produkt, og filmskaberne har kunstnerisk frihed til at foretage ændringer, så filmen fungerer som dramatisk fortælling. Derfor er det relevant at overveje, hvad der er vigtigst: At filmen er tro mod historiske fakta - eller at den er underholdende og spændende og fungerer på det dramaturgiske plan? The Good Lie er derfor oplagt at bruge som udgangspunkt for en diskussion omkring kunstneriske fortolkninger af historiske begivenheder. Under alle omstændigheder er de historiske dramaer en god indgangsvinkel til at beskæftige sig med en historisk epoke eller begivenhed. Filmen levendegør historiebogens faktaoplysninger; Vi får billeder og lyd på, og vi bliver følelsesmæssigt involverede og engagerede til trods for, at det er en fiktiv version af virkeligheden, vi oplever. Kultursammenstød Samtidig giver lige netop denne film et rigtig godt billede ind i vores verden i dag, hvor flygtningestrømmen er stor, flygtningelejrene overfyldte og kultursammenstødet mellem flygtninge og lokale gabende stort. Socialhjælperen Carris Davies, der fa r til opgave at finde et arbejde til de tre sudanesiske drenge, aner intet om hverken konflikten i Sydsudan, eller om, hvor meget disse fortabte drenge kommer til at betyde for hendes liv, da hun første gang møder dem. Reese Witherspoon, som spiller rollen som Carrie, fortæller om filmen: Vi oplever drengenes ankomst til USA dels gennem Carries øjne. Det er en utrolig mulighed for disse sudanesere at starte et nyt liv op i USA, men det kræver samtidig ogsa en svær kulturel tilpasning for de mange af dem, der stadig kæmper med traumatiske hændelser fra deres tidlige liv. Det er sjældent, at en film krydser sa mange kulturforskelle. Denne historie bringer disse kulturelle forskelle sammen og finder det fælles menneskelige i dem, og undersøger ting som isolation, udholdenhed og vigtigheden af familie. Den stiller nogle gode spørgsma l, og jeg synes, Philippe (instruktøren) var i stand til at fa dem alle med pa filmen, hvilket gjorde det til en meget givende oplevelse for os alle. I starten er Witherspoons karakter Carrie Davis ikke særligt interesseret i de nyankomne klienters baggrund og vil egentlig helst have afsluttet sin opgave sa hurtigt som muligt. Men langsomt bløder hun op for de tre fortabte, men ha befulde unge mænd, der endnu ikke kan begribe, hvordan en telefon fungerer. Carrie bliver overrasket, og en smule underholdt af deres reaktioner pa nutidige hverdagsting i USA og den ma de, de tager alting bogstaveligt pa. Pa den anden side undrer Mamere, Jeremiah og Paul sig over hendes manerer, ma den hun taler pa, og ikke mindst hendes ligegyldighed over for det faktum, at hun hverken har mand eller børn dog imponeres de over hendes fortræffelige overlevelsesevner. Ifølge Witherspoon gennemga r Carrie en ligesa stor forandring, som drengene gør: Carrie er en enspænder. Hun bor alene, spiser alene - hun er en af de typer, der helst ikke vil involvere sig. Pludselig 6
bliver hun ansvarlig for disse menneskers velbefindende, og hun forsta r ikke deres følsomhed, eller ma de at gøre tingene pa. Det er ikke let. Men jo bedre hun lærer dem at kende, jo mere a bner hun sit hjerte, som hun aldrig har gjort det før. Livet som flygtning Filmskaberne bag The Good Lie var fast besluttet pa at fortælle historien sa autentisk som muligt og tog derfor kontakt til sudanesiske fællesskaber verden over for at caste til de sudanesiske roller ikke kun de unge voksne, der forlader flygtningelejren og rejser mod USA, men ogsa de børn, som vi møder 13 a r tidligere, da de flygter fra deres ødelagte landsbyer. Instruktøren Falardeau fortæller: Udfordringen bestod i at finde de bedste skuespillere, der samtidig havde en virkelig forbindelse til begivenhederne. Hans strategi gav et enormt udbytte. To af filmens centrale roller blev besat af de to skuespillere Ger Duany (Jeremiah) og Emmanuel Jal (Paul). De er begge to tidligere fortabte drenge, der blev tvunget til at blive børnesoldater og ma tte udsta en brutal behandling i en meget tidlig alder. Emmanuel Jal medvirker desuden på soundtracket til filmen, og han har tidligere spillet med i den anmelderroste dokumenter War Child fra 2010. En sammenligning af de to film, der henholdsvis er fiktion og dokumentar, samt en diskussion af, hvorfor Emmanuel Jal vælger at medvirke i denne type film, er interessant at tage med eleverne. Arnold Oceng (Mamere) blev født af en sudanesisk far og en ugandisk mor, som flygtede fra krigszonen efter faren døde, da Oceng var to a r gammel. Kuoth Wiel, der spiller Mameres søster Abital, mistede sin far i den sudanesiske borgerkrig, da hun var fem a r. Hun blev født i en Etiopisk flygtningelejr og hendes egen bror, en af de fortabte drenge, vandrede hele vejen fra Etiopien til Kenya, før han emigrerede til USA. Det er i denne sammenhæng spændende at diskutere skuespillerens rolle og hvad det gør ved filmen, at hovedkaraktererne har oplevet filmens omdrejningspunkt og historie på egen krop. Bliver vi mere berørte af historien? Det afsløres først til sidst i filmen, hvem hovedkaraktererne i virkeligheden er, hvis man ikke har gjort sin research inden filmen. Ændrer det oplevelsen af filmen, at få den information? Det var meget vigtigt for Falardeau (instruktøren), at de yngste skuespilleres præstationer skulle etablere historien og bringe publikum helt tæt pa begivenhederne. Sa snart rollerne med de yngste sudanesere var besat, begyndte instruktøren det, instruktøren kalder en boot camp, med børnene. Ingen af dem var professionelle skuespillere, og alle var født uden for Afrika. Pa boot camp en lærte de noget af det sprog, de skulle tale, fonetisk, og de lærte at svømme og tilegne sig andre fysiske færdigheder, som de tidlige scener i landsbyerne krævede. Philippe Falardeau observerede en gennemga ende transformation blandt de meget unge skuespillere, efterha nden som optagelserne skred frem: Jeg ha bede, at de ældste skuespillere kunne finde tilbage til deres egne livserfaringer og bruge dem i deres skuespil, men det forholdte sig anderledes med børnene. De havde ikke oplevet krigen. Men efter noget tid blev det tydeligt, at det gik op for dem, at de var i gang med at fortælle deres forældres historie. For første gang nogensinde, blev noget meget abstrakt gjort meget virkeligt for dem i det afrikanske landskab hvor de løb væk fra bevæbnede mænd og krydsede en flod, mens de blev skudt pa og jeg tror, at de forstod meningen af, hvad de gjorde. Flere af børnenes forældre var med pa settet i Afrika: Under optagelserne henvendte vi os ofte til dem for at spørge, hvordan de virkelige begivenheder fandt sted, fortsætter Falardeau. Dette bragte gamle minder til live: Den flod, som børnene krydser i filmen, havde flere af dem selv krydset som børn, imens de blev skudt pa af soldater. Nu havde deres egne børn lært at svømme i en pool i Atlanta, for at forberede sig pa at genoplive mareridtet. 7
The Good Lie blev optaget i to forskellige verdensdele, præcis som historien udspiller sig i to forskellige verdener. Dele af optagelserne fandt sted i Sydafrika og andre i Atlanta, Georgia. Filmskaberne ma tte samarbejde med FN for at fa adgang til flygtningelejren Kakuma i Kenya. En gruppe besta ende af blandt andre Philippe Falardeau og Reese Witherspoon besøgte Kakuma, der for tiden huser over 100.000 krigsflygtninge. Lejren blev etableret i 1992, som følge af de store flygtningestrømme fra Sydsudan og i dag bor der ogsa somaliere, etiopiere og andre etniske grupper fra Afrika. Det var en meget følelsesladet oplevelse for holdet at besøge Kakuma, der stadig huser adskillige fortabte drenge, der aldrig kom videre og har levet i flygtningelejren i over 20 a r. Det var vigtigt for Falardeau, at filmens cast bestod af folk, hvis liv var pa virket af disse virkelige begivenheder: Historien om de fortabte drenge er vigtig at fortælle, ikke blot fordi den er blevet en del af det amerikanske landskab, men ogsa for at vise, at disse ting har fundet sted og stadig finder sted i Afrika. Se bare pa Sudan i dag... siger Falardeau, og fortsætter: Jeg synes ogsa, det er vigtigt at vise, at det ikke kun handler om, hvad vi kan give dem, men hvad de kan give os ikke som immigranter, men som individer. Der er mange ma der at opfatte verden pa, og vores er ikke den eneste rigtige. The Good Lie handler ogsa meget om det. Et fælles tema for alle mine film er ideen om de andre. Vi ved, hvem vi er, eller tror at vi ved det, men kender vi dem, der omgiver os? At lukke folk ind i ens liv er en chance, der er værd at tage. Manuskriptforfatteren Margaret Nagle supplerer: Det handler om familie. Familiens kærlighed betyder alting og du kan finde familie, hvor du mindst venter det. Pa en ma de er vi alle sammen forbundet og jeg synes, at det er et af filmens universelle temaer. Derfor er det spændende at bruge The Good Lie som springbræt for en diskussion om kultursammenstød og flygtninges status. Diskuter hvordan det er at komme til et nyt land, hvor man er fremmed i forhold til alt og hvordan det er at møde de fremmede. Fokuser ikke kun på det negative men også på det positive kulturmøde. Billedbeskæring, billedkomposition og lys Der er både ydre drama og indre drama i The Good Lie. Billedbeskæringen understreger, om det ydre eller indre drama er i fokus. Filmens ydre drama er kampen for at overleve og komme til en bedre verden en kamp som hovedsageligt skildres i filmens første halvdel i Sydsudan, hvor der er smukke men skrækindjagende billeder af et Afrika, der er besat af soldater, og hvor der hersker død og ødelæggelse. Det er begivenheder, som bedst skildres i totalbilleder og halvtotaler, hvor der er plads til både omgivelserne og mange mennesker inden for billedrammen. Anden halvdel af filmen foregår mere i halvtotaler, halvnære og nærbilleder, og de brutale billeder afløses af billeder med stor humor og en stærk vægtning af karakterskildring. 8
(Fotos: Scanbox) Filmens indre drama ligger hos vores hovedkarakter, Mamere, og skildrer hans dilemma, da han lever på en stor skyldfølelse, fordi hans storebror, børnegruppens leder, Theo, ofrede sig for at rede ham. Denne skyldfølelse og dens konsekvenser for de tre venner fylder meget i anden halvdel af filmen og har givet idéen til titlen: The Good Lie. Fremstilling af hovedperson Når vi arbejder med filmens visuelle udtryk er det interessant at analysere, hvordan instruktøren fremstiller sin hovedperson. Mamere er ikke en stærk, alt-bærende hovedkarakter. I stedet følger vi de tre venner, som sammen kommer til USA, og hver deres historie og møde med den nye, fremmede kultur får sin egen lille, dramaturgiske bue. Kvinden fra jobcenteret, Carrie, er i virkeligheden den af karaktererne, der udvikler sig mest, da hendes menneskesyn ændrer sig i løbet af filmen. I anden halvdel får vi derfor en fornemmelse af, at hun bliver hovedkarakter. Symbolsprog Kontrasten mellem det jordfarvede, støvede, krigsramte Sydsudan og den overbefolkede, smalltalkende, MacDonalds-by Kansas City er slående. Billedsiden ændrer sig markant, hvilket forstørrer vores indlevelse i, hvor mærkeligt dette sted fremstår i de tre nyankomne sudaneseres øjne. Vi er derfor med dem, i deres POV, selvom vi kender Kansas bedre end Sydsudan, simpelthen fordi, det er her vi har opholdt os i filmens første halvdel og har stiftet bekendtskab og delt følelser med vores tre venner. Set up og pay off På film lægges der fortællemæssige spor ud (set up) for at foregribe hændelser senere i filmen (pay off). Et spor kan fungere som et varsel og skabe forventning og nysgerrighed. Et spor kan også forberede os på noget, der sker senere, så vi oplever en rød tråd i handlingsforløbet. I The Good Lie er der en række set up og pay off, der skaber fremdrift og sammenhæng i handlingen: - Allerede i første scene ser vi, hvordan de to brødre, Mamere og Theo, kæmper om, hvem der er bedst til at huske deres høvdingerække. Vi forstår, at høvdingen er en markant skikkelse, og at de to drenge kæmper om rollen. Da de flygter, er det naturligt, at Theo (den ældste), tager styringen; men da Theo ofrer sig for gruppens skyld, må vores hovedkarakter, Mamere, tage over (set up). Mamere kæmper med denne rolle gennem hele filmen. Først til sidst, da han reder Theo, træder han i kræft som en ægte høvding, der ofrer sig for sit folk (pay off). - Da Carrie fra arbejdsformidlingen i Kansas City skal hente de tre flygtninge, gør hun det mod sin vilje, og hun sværger i telefonen, at det er sidste og eneste gang, at hun gør noget, som falder 9
udenfor hendes arbejdsopgaver. Når en karakter siger sådan, er det et set up til, at hun selvfølgelig skal bryde det løfte til sig selv og i stedet gøre noget meget stort og selvopofrende, der falder udenfor hendes arbejdsopgaver. Det er den sti, der tegnes, for hendes udvikling som karakter. Pay off er således, da Carrie tilslut i filmen sætter alt ind på at hjælpe de tre venner med at få deres søster tilbage og rede deres høvding (Theo). Konflikter, vilje og modstand På film skaber konflikter, forhindringer og problemer grobund for spændende drama, hvorimod harmoni og idyl skaber stilstand og intet drama. I The Good Lie fører stor modstand til en lang rejse og til et dybt venskab. Modstand skaber spænding og bringer fortællingen videre, når hovedkarakteren/karaktererne har en stærk vilje, der trækker den modsatte vej. Udviklingen hos en karakter er således altid størst, når der til at starte med er en stor modstad mod lige netop det, som karakteren bliver udsat for og skal igennem. Her er en række eksempler på hændelser og modsætningsforhold, der er med til at skabe fremdrift i filmen: Mamere og Theo mister deres landsby, deres hus, deres forældre, hvilket igangsætter deres livs rejse. Theo ofrer sig på Mamere, hvilket sætter Mameres personlige rejse/udvikling i gang. Carrie får stillet opgaven om at hente de tre flygtninge i lufthavnen meget mod sin vilje, hvilket bliver begyndelsen på et smukt venskab. 10
Links og litteratur Om filmen http://www.thegoodliemovie.com http://www.imdb.com/title/tt2652092/ http://en.wikipedia.org/wiki/the_good_lie Om de fortabte drenge og borgerkrigen i Sydsudan http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/den-fortabte-dreng-fra-sudan http://www.information.dk/157597 https://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/hjem-til-sydsudan Andre film med lignende tema Hotel Rwanda (2006) War Child (2010) A Wold not ours (2012) Mandela vejen til frihed (2013) Om filmanalyse Læs om filmsprog og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på Danskfag https://sites.google.com/site/danskfag/medier/film I Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale Den gode historie på film kan man læse om filmiske virkemidler, dramaturgi m.m.: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film#.utuikhr7y70 11