P r o c e s a n a l y s e P1-projekt den 08-10-2001 / 18-12-2001 Storgruppenr. 0132 Gruppenr. D315 Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse
Indhold 1 Forventninger 3 2 Planlægning 4 2.1 Projektperiodens forløb........................... 5 3 Samarbejde 7 3.1 Samarbejdet i gruppen........................... 7 3.2 Forventninger til P2............................. 9 4 Eksperimenter 10 4.1 Post-it brainstorm.............................. 10 4.2 Projektor ved korrektur........................... 10 4.3 L A TEX.................................... 10 4.4 Sammenfatning............................... 10 5 Metoder 12 5.1 Post-it brainstorm.............................. 12 5.2 Projektplanlægning - Gannt kort...................... 12 5.3 Rige billeder / DataFlowDiagrammer.................... 13 5.4 Teknologimodellen & SWOT-analyse................... 13 6 Forbedring af skriveprocessen 14 6.1 Standarder.................................. 14 7 Delmålsbeskrivelser 17 8 Konklusion 18 9 Bilag 19 2
Kapitel 1 Forventninger Gruppen bestod af folk fra tre forskellige P0-grupper. En hel P0-gruppe, som bestod af fem personer, og to personer, fra hver deres gruppe. Derfor var der forskellige forventninger til P1-forløbet. Forventninger til P1-projekt var at: Blive bedre til at strukturere og udarbejde et projekt Lære og blive bedre til gruppearbejde Lære om de indledende faser til at programmere Lære at løse datatekniske problemstillinger Lære at lave en grundig problemanalyse Skrive projektet i Emacs og L A TEX Lære at give/modtage konstruktiv kritik Lære at lave en styring Få afprøvet de indlærte metoder Strukturere forløbet således at vi kunne undgå stress Kort opsummeret var der tre gennerelle forventninger til P1-forløbet. Den ene var at blive bedre til gruppearbejde, samt struktureringen deraf. Den anden var at lære datateknisk problemløsning. Den sidste var at lære, hvordan man udarbejder et stort projekt. 3
Kapitel 2 Planlægning Som en del af gruppedannelsen havde vi valgt det overordnede emne Det intelligente hus. Herefter havde vi en diskussion i gruppen om hvad vi hver især lagde i udtrykket intelligent, hvor vi både var inde på kunstig intelligens og automatisering. Vi bestemte os for, at det var uden for vores kunnen at gå ind og kigge på kunstig intelligens, og vi valgte derfor at tolke intelligens som automatisering, når der er tale om intelligente huse. Herefter valgte vi så se på, hvad vi så som interessante muligheder inden for styring af et hus. Ingen af gruppens medlemmer så det emne, der var lagt op til i projektkataloget, som særlig interessant. Vi lavede derfor en brainstorm over, hvad vi synes, der kunne have relevans. Der mange forskellige ideer, og det var ikke nemt at opnå enighed. For at løse dette problem bestemte vi os for, at folk skulle overveje de forskellige muligheder og derefter forberede en fremlæggelse for resten af gruppen, hvor man fremlagde, hvorfor netop dette emne kunne være interessant. Denne proces medførte, at vi kunne lægge os fast på et emne. Vi valgte, at se på styringen af indeklimaet i et rum, som samtidig skulle tage hensyn til belastningen af det ydre miljø. Vi afsatte en uge til informationsøgning. Her løb vi ind i nogle problemer, da vi på dette tidspunkt ikke havde overblik over, hvilken information vi havde brug for til udarbejdelsen af hele rapporten. For at løse dette problem, afgrænsede vi os til, at vi hovedsageligt skulle søge information, som havde relevans for vores problemanalyse. Den viden, vi havde tilegnet os, i problemanalysen gjorde det muligt for os at afgrænse resten af projektet. Denne afgrænsning medførte, at vi kunne opstille en tidsplan for den del af projektet, som bestod af vores egentlige problemløsning (bilag 9.2). I og med, at vi ventede med at udarbejde vores tidsplan, til efter vi havde lavet vores problemanlyse, havde vi først relativt sent en færdig tidsplan. Gruppen er dog nået frem til, at det ikke havde været muligt at lave en brugbar tidsplan tidligere og dette heller ikke har været en ulempe for planlægningen. Herefter brugte vi den opstillede plan til planlægning af vores arbejdedsopgaver, og når det var nødvendigt revurderede vi den og lavede de nødvendige rettelser. Som det ses på bilag 9.3 lykkedes det os ikke at overholde vores oprindelige tidsplan, hvilket medførte, at vi kun havde 8 dage til at lave korrektur på vores rapport. Dette medførte igen, at vi den sidste uge, op til aflevering, måtte yde en ekstra arbejdsindsats, som udmyndede sig i forlængede arbejdsdage. 4
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 2.1 Projektperiodens forløb Vi havde inden p1-gruppedannelsen fået udleveret projektforslag, der skulle være med til at give hver enkelt mulighed for at komme til skrive om noget de fandt interessant. 8/10-19/10 Det første vi gjorde i gruppen var lave en Post-it brainstorm omkring emnet Det intelligente hus. Da vi havde tilkendegjort vores forslag, delte vi sedlerne op efter teknisk og kontekstuel relevans og fandt ud af om vi kunne finde en indgangsvinkel at skrive ud fra. Efter en del overvejelser og indholdsrige diskussioner, valgte vi at gå ud fra emnet indeklima med et økonomisk og energimæssigt aspekt i mente. Grunden til, at vi valgte også at se på det energimæssige var, at gruppen var delt op i to, om det skulle være det ene eller det andet vi skulle ligge vægt på. Dette blev løst, efter nogen diskussion, ved at hver part lavede et lille foredrag, hvor de helt præcist ridsede fordelene op ved netop deres indgangsvinkel. Dette var både med til at løse problemet, men gav samtidig også stof til, hvad der evt. kunne indgå i en problemanalyse. Det var herefter vigtigt for os at få et overblik over, hvad man mere specifikt kunne skrive om dette emne. Derfor genbrugte vi post-it brainstormen. Det efterlod os med tre mulige indgangsvinkler til indeklimaet. Vi vidste, at projektet skulle være datateknisk, så der var enighed i gruppen om, at vi skulle ende op med en eller anden form for styring af et indeklima, men denne skulle enten styre lys, ventilation/varme, vand eller en kombination af disse. Derfor valgte vi at fremlægge de tre forslag for vores vejledere, på det første vejledermøde den 19/10. Dette møde havde den primære funktion, at give os nogle retningslinier for, hvordan vi skulle komme i gang med projektet, så vi ikke begyndte at skrive ud af en helt anden tangent, end den der var blevet udstukket for P1-perioden. Desuden kom vejlederne med kritik af vores projektforslag og pejlede os ind på, hvilken indgangsvinkel til indeklimaet, vi, på nuværende niveau var, i stand til at behandle. Ved dette møde blev vores samarbejdsaftale også gennemgået, og der var enighed om, at bruge den, som hovedparten af gruppen havde brugt under P0, med enkelte ændringer. (Se bilag 9.8) 20/10-26/10 Det var nu muligt for gruppen at formulere et initierende problem, om men det tog et stykke tid, da det skulle sige præcist, hvad vi ønskede at behandle. Vores indgangsvinkel var blevet snævret ind til at se på styring af varme/ventilation og påvirkningen af det ydre miljø. Med dette i baghovedet kunne der udformes en foreløbig indholdsfortegnelse og foreløbig indledning. Indtil videre havde vi ikke arbejdet ud fra nogen tidsplan, men mere på en dag til dag basis. Det havde dog ikke været noget problem, men vi manglede et overblik over, hvor lang tid vi havde til de enkelte områder. Derfor blev et aktivitetsdiagram udarbejdet, der var med til at ridse groft op, hvornår de enkelte emner skulle være færdige til. Næste vejledermøde blev holdt med vores bi-vejleder den 26/10, hvor vores arbejde indtil videre blev kommenteret. 27/10-7/11 Der var nu grundlag for at begynde at skrive vores problemanalyse, som vi havde delt op i fire hovedafsnit: Indeklima, Ventilation, Varme og Miljø. Vi delte os op i fire grupper, og deadline til færdiggørelse af problemanalysen blev sat til den 8/11. 5
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Onsdag den 7/11 havde vi vores andet vejledermøde med vores bivejleder. Grundet uheldige omstændigheder, kunne vi ikke holde vejledermøde med vores hovedvejleder før sidst i november måned. 8/11-16/11 Med problemanalysen færdig var det næste skridt at se på selve systemet til styringen af indeklimaet. Gruppen blev igen delt op i flere smågrupper. Vi valgte nu kun at fokusere på, at systemet skulle skabe et godt indeklima i et rum og at det var energibesparende. Grunden til at vi så bort fra økonomien var, at det ville være svært ikke at skulle ind og se på samfundsøkonomi, og det kunne komme til at fylde for meget i rapporten. Der blev udarbejdet en rimlig detaljeret tidsplan over resten af projektperioden, og den gav gruppen bedre mulighed for at forholde sig til, hvor lang tid, der var til de enkelte opgaver. Fredag den 16/11 var der blevet arrangeret et fordrag for tre grupper på Instituttet for Klimateknik, hvor professor Peter V. Nielsen fortalte om, hvad man foretog sig på instituttet. Der var ligeledes mulighed for at komme med spørgsmål, og man sluttede af med en rundvisning. Senere fredag blev der holdt vejledermøde med bivejleder. 17/11-30/11 Den 21/11 afholdt hovedvejlederen et PE-kursus omkring styring af dynamiske systemer og opbygning af netværk. Kurset foregik på Frederik Bajersvej ved, hvor der samme uge var information om overbygningen på ingeniør-uddannelsen. Udover projektet blev en del af denne periode også brugt til at forberede statusseminar, som var sat til fredag den 23/11. Vejledermøde den 30/11 med bi-vejleder. 1/12-10/12 Denne periode blev hovedsagligt brugt til at skrive rapporten færdig, samtidig med, at der blev holdt tre vejledermøder to med hovedvejlederen henholdsvis den 3/11 og 10/11 og et med bivejlederen den 6/11. 11/12-18/12 Da tidsplanen blev lavet, afsatte man to uger til korrektturlæsning, men det holdt ikke helt stik, så den blev kortet ned til en uge. Her blev rapporten ligeledes finpudset og de sidste småting blev lavet. Rapporten blev afleveret tirsdag den 18/12. I starten af p1-projektperioden fulgte vi en meget grov tidsplan, men efter vi havde skrevet afsnittet med baggrundsviden, var det nemmere at overskue, hvad der skulle skrives, og der blev udarbejdet en mere specifik tidsplan. Vi har ikke haft problemer med denne form for tidsplanlægning, da det altid er svært i starten af et projekt at sige helt præcist, hvor langt tid de enkelte emner tager at skrive. Vi oplevede under korrektur-retningen, at vi måtte arbejde over, men dette skyldes, at vores rettefase blev en uge istedet for de planlagte to. Det er vigtig, at bringe denne erfaring med til P2. 6
Kapitel 3 Samarbejde 3.1 Samarbejdet i gruppen Samarbejdet i gruppen har fungeret virkelig godt uden de store overraskelser og konflikter. Dette skyldes tildels, at gruppen er fortsat, hvor den slap i P0 uden udskiftning af medlemmer, hvorfor der allerede fra start var en velorganiseret struktur. Dog trådte to nye personer, fra hver deres gruppe, til ved gruppedannelsen, hvilket foregik ganske problemfrit, da de på forhånd var indforstået med gruppens regler og normer. Gruppen har en omfattende skriftlig samarbejdsaftale (bilag 9.8), som indeholder regler omkring arbejdsindsats, fremmøde, sanktioner, samarbejdet med vejleder, faste rutiner mm. Dette dokument, og ikke mindst processen at udforme det, har været af stor betydning for det gode samarbejde. Beskrivelse af samarbejdet Vi ser det som en vigtig forudsætning, for et godt samarbejde, at der er faste møder, og at der opretholdes en god mødedisciplin. Derfor har vi, ifølge samarbejdsaftalen, mødepligt til samtlige obligatoriske kurser, både projektorienterede og studieorienterede. Desuden er der fast mødetid hver dag kl 08.15, uanset om der er forelæsning eller ej. Mødediciplinen har, for alle medlemmer i gruppen, gennem hele projektet været god. Hvad angår arbejdsfordelingen, har vi valgt ikke at udpege nogen projektleder, da vores erfaringer fra P0 ikke har givet anledning til det. Desuden ønskede vi, ansvaret skulle ligge lige tungt på alle gruppens medlemmer. Fordelingen af de forskellige opgaver er foregået på den måde, at folk frit har valgt de emner, de fandt interesse for. Opdelingen er hovedsageligt blevet minigrupper på 2-3 mand til hver opgave, hvilket har givet gode resultater. Denne metode har fungeret godt, idet den ikke har skabt konflikter, og det har vist sig, at arbejdsbyrden er blevet fordelt jævnt blandt alle gruppens medlemmer. Deltagelsen ved gruppemøderne har været bred og god. Hermed menes ikke den fysiske tilstedeværelse, da den som nævnt er en selvfølge, men snarere de forskellige gruppemedlemmers bidrag til samtaler og diskussioner - ved møderne er der opmærksomhed og aktiv deltagelse fra alle parter. Et problem, der meldte sig i starten af projektet, var, at diskussioner i grupperummet til tider løb løbsk. Hermed menes, at gruppens medlemmer snakkede i munden på hinanden og ofte også helt forbi hinanden. Desuden brugte vi uhensigtsmæssig lang tid på ganske 7
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 overflødige diskussioner. Dette problem fik vi dog løst kort efter vi blev opmærksomme på det, ved simpelt hen at aftale, at man lader de andre tale ud, før man gør indvendinger. Dette virker umiddelbart som en selvfølge, men der skulle talrige frustrerende ineffektive diskussioner til, før vi blev bevidste om problemet og fik drøftet det. Vi begyndte desuden at udnævne ordstyrer, når dette syntes nødvendigt. For at disse erfaringer ikke skulle gå i glemmebogen, tilføjede vi stk. 5 og 6 til 1 i samarbejdsaftalen. Socialt har gruppen også fungeret godt. Vi kommer godt ud af det med hinanden både i grupperummet, og når vi mødes i fritiden. Gode erfaringer Her redegøres kort for vores gode erfaringer med samarbejdet i gruppen. Der har været en god arbejdsmoral. Fastlagte deadlines er i næsten alle tilfælde overholdt. Med næsten menes, at enkelte opgaver har været mere tidskrævende end vi havde forudset. Eksempelvis gav de matematiske udledninger af algoritmerne lidt problemer, hvilket skubbede netop den deadline en anelse. Da vi arbejdede i minigrupper havde dette imidlertid ikke indflydelse på de øvrige sideløbende opgavers løsning. Mødediciplinen har været god. Vi har haft gruppemøde hver eneste dag i projektforløbet. Kun ved sygdom er enkelte medlemmer ikke mødt op, og i så tilfælde har kommunikationen mellem gruppen og den/de fraværende været god. Vi har haft et godt socialt klima. Til tider har heftige diskussioner medført, at tonen er blevet ubehagelig, men dette problem har altid kunne løses med en kort pause. Der har ikke været personlige konflikter af betydning i gruppen. Generelt er tolerancen for andres holdninger og væremåde høj hos gruppens medlemmer, og det lader til, at ingen er bange for at sige, hvad de mener. Dette er efter vores mening af afgørende betydning for at kunne lave et godt projekt. For at vedligeholde det gode forhold er det nødvendigt at kende hinanden bedre end man kan opnå inden for grupperummets fire vægge. Vi har været gode til at mødes i fritiden og foretage os ting, som ikke har noget med projektet at gøre - eksempelvis fik vi en søndag eftermiddag til at gå med at skyde hinanden ned på en paintballbane uden for Aalborg. Arrangementet tiltrak også folk fra andre studiegrupper på basisuddannelsen. Der har været faste rammer i hele projektforløbet, der har gjort, at gruppen nærmest har fungeret som en arbejdsplads, hvor man møder til fast tid hver morgen, og man ved, hvilke krav, der stilles. Dette har vi kun positive erfaringer med, og vi vil beholde denne struktur fremover. Et godt redskab til at opnå dette har for os været en velformuleret samarbejdsaftale. Vi har, som nævnt, valgt at gøre samtlige projektorienterede og studieorienterede kurser obligatoriske for gruppens medlemmer. De åbenlyse fordele ved dette er, at vi alle er til stede ved opgaveløsning. Dermed kan vi i de studieorienterede fag, f.eks matematik og datalogi, hjælpe hinanden med opgaverne, og i de projektorienterede fag, f.eks SLP og TMS, er vi sikre på, at alle i gruppen lærer at anvende de værktøjer, som gives ved forelæsningerne. 8
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Dårlige erfaringer Vi har naturligvis også gjort visse dårlige erfaringer vedrørende samarbejdet i projektet: Som nævnt havde vi i begyndelsen af projektet en del uhensigtsmæssige diskussioner, og de foregik til tider på en måde, så vi spildte tiden, fordi folk ikke gav hinanden lov til at tale ud. Dette gav et ubehageligt klima i grupperummet, og det var svært at få virkelig tilfredsstillende resultater af gruppemøderne. Vi fik styr på dette på et tidligt tidspunkt i projektforløbet ved at snakke det igennem og aftale med hinanden, hvordan man forholder sig under en diskussion, så alle får mulighed for at give deres meninger til kende og argumentere for dem. Dette er et problem, vi altid skal have i baghovedet, når vi holder gruppemøder. Et tilbagevendende problem ved vores gruppemøder er, at visse personer er mere dominerende i diskussionen end andre. Navnlig to personer har haft tendens til at trække diskussioner i langdrag, indtil de øvrige gruppemedlemmer får diskussionen videre. Vi har været dårlige til at holde regelmæssige pauser under gruppemøder. Resultatet af dette er, at koncentrationen gradvist daler, og man bliver udmattet af at sidde for længe syv personer i et lille lukket lokale. Dette er der rettet op på de sidste uger i projektforløbet, hvor vi har efterstræbt at holde 5 10 minutters pause hver time. Vi havde sat god tid af til den endelige korrekturlæsning af vores rapport. Dette viste sig at være godt, da vi mildt formuleret brugte uhensigtsmæssig lang tid på at diskutere petitesser, herunder formuleringer, kommateringer, synonymer mm. Det tog os fire hele dage, fra morgen til aften, at gennemgå vores rapport for småfejl. Det vil sige, at vi i gennemsnit har bearbejdet mindre end 2 sider i timen, hvilket må siges at være for lidt, i betragtning af at alle fra gruppen havde gennemlæst rapporten hjemmefra og noteret deres rettelser. 3.2 Forventninger til P2 Vi bør i P2, for det første, satse på at opretholde den gode arbejdsmoral og mødediciplin, vi har haft i dette projekt. Vi har af de to foregående projekter erfaret, at en omfattende og velformuleret samarbejdsaftale skaber et godt grundlag for dette, så det vil være noget af det første, som bliver udformet ved starten af P2. Vi vil forsøge at beholde de faste rammer, vi har nydt i P1. Kurser, både projektorienterede og studieorienterede skal fortsat være obligatoriske for gruppens medlemmer. Vi skal desuden fortsat sørge for at vedligeholde det gode sociale sammenhold i gruppen. Blandt problemerne, vi skal være opmærksomme på og forsøge at løse, kan nævnes god ro og orden, når der diskuteres. Vi har dårlige erfaringer med diskussioner, som løber løbsk, hvilket vi kan undgå, hvis blot vi er opmærksomme på det. Et andet problem er manglen på regelmæssige pauser, hvilket muligvis løses med en tilføjelse i samarbejdsaftalens 1. Vi skal desuden blive bedre til at give kritik af hinandens arbejde, for at minske den tid, der går med korrekturlæsning. Desuden skal gruppemedlemmerne have et alternativ, hvis de vil have ændret noget. Vi skal forsøge at fastslå regler omkring kommatering, formuleringer mm, så vi ikke skal spilde tid på at diskutere sådanne formaliteter. 9
Kapitel 4 Eksperimenter Under projektforløbet har vi fået mange forslag til, hvordan vi kunne gøre det nemmere for os selv og evt. opnå et bedre resultat. Disse forslag er hovedsageligt kommet fra vores PE-kurser og ældre studerende. Under disse eksperimenter har vi diskuteret fordele og ulemper ved de nye metoder, og om det er noget vi vil bruge i P2. 4.1 Post-it brainstorm Til SLP blev det foreslået, at vi brugte gule sedler når der skulle laves en brainstorm. Dette blev prøvet under den første brainstorm, hvor projektet i hovedtræk blev udformet. Hver fik mellem 10 og 20 gule Post-it sedler, hvor ord til den følgende brainstorm blev skrevet. Disse blev sat op på tavlen, hvorefter man kunne strukturere indholdet. Metoden fungerede rigtig godt og gav et bredt overblik med mange aspekter. 4.2 Projektor ved korrektur Vores tutor foreslog i P0, at vi skulle bruge en projekter, når vi skulle rette opgaven igennem. Praktisk vil det sige, at projektoren blev tilsluttet grupperums-pc en, hvorefter pc ens skærm-billede blev projekteret op på væggen. Alle kunne så følge med i, hvad der stod i rapporten på det pågældende sted. Dette gjorde, at det var meget nemt og overskueligt, når der blev foretaget løbende ændringer i teksten. Vi havde projektoren i fire dage, hvilket lige var nok til at få rettet opgaven grammatisk igennem. 4.3 L A TEX Vi valgte, dog med lidt tøven og tvivl i starten, at skifte fra tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word til L A TEX. Dette skift viste sig at være rigtig positivt. Det krævede, at folk satte sig ind i dette nye sprog, hvilket tog lidt ekstra tid under hele forløbet, men denne tabte tid blev hurtigt vundet ind igen. Den største fordel var, at alle kunne sidde og skrive i rapporten på samme tid, uden at det skulle sættes sammen bagefter. 4.4 Sammenfatning Alle vores eksperimenter må siges at have forløbet vellykket. Grunden til dette, tror vi, ligger i, at vi selv ønskede at afprøve disse eksperimenter og at de blev gennemdiskuteret 10
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 først. Dette gjorde, at der ikke var tvivl om, hvordan de skulle gribes an og hvilke forventninger vi havde til dem. 11
Kapitel 5 Metoder I løbet af projektperioden har vi i PE-kurserne, SLP, TMS og ML, lært hvordan man benytter forskellige metoder. Vi har i vores projekt valgt at bruge følgende metoder: Post-it brainstorm Projektplanlægning - Gannt kort Rige billeder / DataFlowDiagrammer Teknologimodellen SWOT-analyse - SWOT-matrix 5.1 Post-it brainstorm Vi valgte at arbejde med projektoplægget Det intelligente hus og ud fra det emne lavede vi en brainstorm efter Post-it-metoden. Efter vi havde fået præsenteret Post-it metoden i SLP, blev gruppen enig om at denne form for brainstorm lød spændende. Det viste sig at være en effektiv måde at lave brainstorm på. Man hurtigt fik et overblik over gruppens ideer. Vi samlede ideerne i små emner, som kunne være interessante for projektet. Dette gjorde at det var enkelt at fordele emnerne i teknisk-naturvidenskabelig- og kontekstuel faglighed. Alt i alt, mener vi at Post-it metoden fungerer rigtig godt. Det er helt sikkert noget, som vil blive benyttet i senere projekter. (Se bilag?? og??) 5.2 Projektplanlægning - Gannt kort Til at planlægge projektforløbet lavede vi en tidsplan efter problemanalysen. Vi brugte Gannt kort-metoden. Måden, vi gjorde det på, var at skrive emnerne op på grønne strimler pap. Strimlernes længde indikerede det afsatte tidsrum, som det pågældende emne havde til rådighed. Det fungerede også som deadline for de enkelte emner. I tilfælde, hvor emnerne overskred de fastlagte deadlines, blev der påsat en rød strimmel. Denne strimmel viste så det nye tidsrum og deadline, bilag??. Gannt kortet har fungeret godt for os i dette projekt, og det er muligt, at vi vil bruge det igen. Når vi skal planlægge det næste projekt, vil vi undersøge, om andre metoder er mere brugbare til netop det projekt. 12
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 5.3 Rige billeder / DataFlowDiagrammer I ML lærte vi om metoden Rige billeder / DataFlowDiagrammer, som vi har benyttet til at illustrere forskellige emner i rapporten. Vi brugte metoden til at beskrive henholdsvis den fysiske opbygning og de forskellige tilstande. Se bilag 9.1 og 9.7. Disse metoder har vi været glade for, da de er gode til at illustrere forskellige processer. Begge metoder vil blive benyttet i efterfølgende projekter. 5.4 Teknologimodellen & SWOT-analyse I vores vurdering brugte vi to forskellige metoder, Teknologimodellen og SWOT-analysen. Vi har med Teknologimodellen anskueliggjort, hvordan vi kunne komme fra ide til produkt, og hvad det kræver. SWOT-analysen brugte vi til at vurdere vores styrker, muligheder, svagheder og trusler. Disse to metoder er særdeles anvendelige, da de giver et godt overblik over situationen, hvis man har en virksomhed og et færdigt produkt, hvilket vi ikke havde. Derfor var det svært at bruge det på vores projekt, men til trods for det gav det os indsigt i hvad vi skulle bruge for at realisere projektet. Det er metoder, vi vil benytte, når vi har et produkt, hvis muligheder skal analyseres. Sammenfatning Alle de metoder, som er blevet brugt igennem projektforløbet, har hjulpet os til at få bedre overblik og forståelse. Der er ikke nogle af de anvendte motoder, som vi vil afskrive i fremtidige projekter. Vi vil nok være mere påpasselige med, hvor vi anvender dem, da ikke alle metoder kan bruges på alle projekter. F.eks. var det svært at bruge SWOT-analysen og Teknologimodellen, da vi ikke havde et færdigt produkt. I de efterfølgende projekter, som vi kommer til at skrive, vil der sikkert blive benyttet flere metoder, men dem, som vi har brugt har fungeret. 13
Kapitel 6 Forbedring af skriveprocessen 6.1 Standarder I løbet af projektforløbet, er vi i gruppen stødt ind i en del emner, der har været genstand får diskussion. Dette har specielt været i løbet af korrekturlæsningen, hvor det til tider har været skyld i frustration, da vi diskuterede det samme emne igen og igen. For at undgå det, kan man lave en samling af standarder, som gælder for gruppen. Et regelsæt, man kan rette sig efter under skriveprocessen, således at mængden af gentagne rettelser og/eller diskussioner minimeres. Bibliotek-struktur Før projektforløbet var vi forudseende og viste det sig senere naive så vi lavede med det samme en biblioteksstruktur, der hed projekt\arbejdsblade \skal_rettes \bg-stof. På daværende tidspunkt virkede det meget praktisk, men det viste sig hurtigt, at det var det ikke. For det første skal der mange tastaturanslag til for at bevæge sig rundt i vores struktur fra en UNIX-prompt. For det andet fik vi aldrig brugt folderen er_rettet, der ligger på niveau med skal_rettes. Vi havde, før forløbet, en idé om, at når vi havde læst korrektur på nogle afsnit, var de færdige og kunne lægges i er_rettet folderen, men erfarede at korrekturlæsningen, er en løbende proces. Figur 6.1 viser en opbygning af projektdrevet, vi mener vil være at foretrække til P2. Direkte under gruppebiblioteket skal der ligge fire biblioteker. OzKaA (navnet på vores portfolio) indeholder det skrevne i portfolio. Tools indeholder nyttige programmer, der skal bruges til projektperionden. Korrespondencebiblioteket skal indeholde kopier af al gruppens korrespondence internt (referater og mails) og eksternt (information til vejledere, eksterne ressourcer o.lign.). Projekt-biblioteket skal, på første niveau indeholde alle tex-filer. Derunder skal der ligge en række underbiblioteker. Billed-biblioteket indeholder alle billeder, der skal indsættes i rapporten. Backup-biblioteket indeholder vores backups. Biblioteket Skabeloner indeholder skabelonfiler, der skal bruges til at standardisere vores rapport (se næste afsnit), og biblioteket Kompilerede indeholder rækken af kompilerede udgaver af rapporten. 14
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Hjemmedir Projektfiler Tools OzKaA Korrespondence Billeder Skabeloner Kompilerede Backup Eksternt Internt Figur 6.1: Figuren viser den biblioteksstruktur, der ønskes benyttet i senere projektforløb. Skabeloner Ideen med at benytte skabeloner er, at brugeren indsætter indholdet af en præfabrikeret fil i rapporten. På den måde bliver alle figurer, tables og osv. lavet på samme måde. Billeder Alle billeder skal konverteres til.eps format. Dette gøres ved at skalere dem op til at fylde en hel side og derefter printe det til en generic postscript printer. Dokumentet kan evt. drejes så det fylder bredden ud, hvis det ikke kan skaleres til at fylde hele siden. Billedet drejes tilbage igen i L A TEX. (ideen er at få så lidt tom plads ovenfor og nedenfor figuren som muligt. Eventuel tom plads på siderne, rækker ud over siden af papiret, og har ingen indflydelse). Skriveprocessen Efter P0 projektet aftalte vi at indføre en del standarder for strukturelle ting som filnavne, biblioteker mm. Det betød, i første omgang, at vi gik over til at skrive i emacs og L A TEX. Det, der specielt havde været vores problem i P0, var versionsnummerering, efter filer var blevet rettet, eller der var blevet tilføjet ekstra tekst. (Det skete vha. copy-n-paste ). I dette projektforløb har vi i stedet benyttet os af at indsætte et link (\input{filnavn}) til den anden fil. Dette betyder, at der kun er én version af hver enkelt fil. Det hele bliver samlet i en central fil (skelet.tex) hvorfra rapporten kompileres. Det betyder, at vi hele tiden har et overblik over, hvordan det skrevne hænger sammen, og hvor meget det fylder, uden at vi har ét stort dokument, men i stedet en lang række delfiler, der tilsammen danner rapporten. Filnavne Da rapporten, som beskrevet, er delt i en mængde filer, kan det være svært at danne sig et overblik over hvilke filer, der indeholder hvad. For at undgå det er det nødvendigt at bruge 15
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 beskrivende filnavne. Kommentarer Der er igennem projektforløbet indsat en del kommentarer til senere brug. Der er fare for at de ikke bliver fjernet, og derfor stadig findes i rapporten efter aflevering. For at undgå dette har vi aftalt, at skrive 3 * før og efter kommentaren. Senere kan dokumentet, søges igennem, hvorved kommentarerne findes og fjernes. Brug af vi og vores Der er blevet brugt alt for meget vi og vores i rapporten. Det skal forbedres i fremtidige projekter, hvilket gøres ved at skrive i passiv. Referencer For at gøre rapporten så sammenhængende som muligt har vi brugt en del referencer til andre afsnit og kapitler. Det har ofte betydet, at vi har set andre dokumenter igennem for at finde ud af, om der allerede var lavet en \label til afsnittet/kapitlet, og hvad den evt. hed. For at undgå dette, og gøre det mere gennemskueligt, har vi aftalt, at vi fremover vil lave en \label med det samme når der laves et afsnit eller kapitel. Dette kan gøres på følgende måde: Ved kapitel - \chapter{kapitelnavn}\label{kap_kapitelnavn} Ved afsnit - \section{afsnitnavn} \label{afs_afsnitnavn} Læg mærke til at al tekst i labels er med små typer. Kommatering Det emne, som oftest var genstand for diskussion under korrekturlæsningen, var kommatering. Dette betød gang på gang, at vi i unødvendig lang tid diskuterede, hvordan kommateringen skulle være. Resultatet af vores diskussioner er, at den benyttede kommatering er den gammeldags, grammatiske kommatering, hvor det er tilladt med komma foran både at og og. Desuden har vi benyttet kommaer om indskud. Da dette er et kompromis, hele gruppen står bag, er det praktisk at fortsætte med denne kommatering. Forkortelser Vi aftalte at bruge forkortelser i skrivningen, dog ikke i begyndelsen af sætninger. Opsamling De ovenstående punkter er gruppen kommet frem til efter gentagne diskussioner. Dette betyder at erfaringerne fra skriveprocessen kan bruges som rettesnor til fremtidige projekter i gruppen. Dette kan, i praksis, gøres ved at medlemmerne af gruppen hverisær retter sig efter det vedtagne under skrivningen derhjemme. 16
Kapitel 7 Delmålsbeskrivelser For at anskueliggøre i hvilket omfang vi har opnået de færdigheder, som vi skal have i følge delmålsbeskrivelserne, har vi brugt Blooms taksonomi. Teknisk/naturvidenskablig Forståelse Anvendelse Analyse Styringsprincipper af dynamiske systemer Ventilation, varme Kommunikation og databehandling mellem sensorer og aktuatorer Vi har analyseret indeklima Vi har brugt OSI modellen til at analysere vores netværk Vi har lavet et design til et system, til styring af varme / ventilation Kontekstuel Anvendelse Rige billeder og dataflow-diagrammer over systemets opbygning Vi har brugt SWOT-analyse og Teknologimodellen til at belyse vores produkt / problem 17
Kapitel 8 Konklusion Kort kan analysen af vores projektforløb opsummeres med i flg. tabel: Ting der skal forbedres Korrekturlæsning Filstrukturering Skriveprocessen Afvikling af pauser Tage højde for uforudsete forsinkelse Ting der skal bibeholdes Mødediciplin PE / SE kurser er obligatoriske Rapportskrivning i L A TEX Socialt sammenhold Konstruktive diskussioner Brug af projektor Post-it brainstorm Brug af modeller Samarbejdsaftale Tidlig fastlæggelse af vigtige deadlines Tabel 8.1: Skematisk oversigt over ting der skal forbedres eller bibeholde. Alt i alt anser vi P1-projektforløb som værende forløbet tilfredsstillende, da vi opnåede de på forhånd stillede forventninger, samt opfyldte studieordningens delmål. I P2 vil vi foresætte med det gode samarbejde vi har haft i P1 og løse de problemer vi har stødt ind i. 18
Kapitel 9 Bilag Figur 9.1: Rigt billede 19
Figur 9.2: Tidsplan Styrings.. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Varmeteori og kravspec. Videnssøgning om styringsprincipper Retning af BG-stof Foreløbig DFD og Rigt billede Miljøinsti. 26 27 28 29 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Teknologimodellen SWOT-analyse Produktmatrix Videre udvikling 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Korrektur Tekstrelevans Bilag Appendiks/Litteraturliste Forord Indholdsfo. Synopsis Omslag Layout kontrol Indledning Perspektivering Konklusion Kursus Forberedelse til statusseminar Seminar Krav til systemet Styringsmetoder og Tekniker Kommunikation mellem enheder Brugerinterface Korrektur Tekstrelevans/ Kontekst Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 20
Figur 9.3: Tidsplan Styrings.. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Varmeteori og kravspec. Videnssøgning om styringsprincipper Retning af BG-stof Foreløbig DFD og Rigt billede Miljøinsti. 26 27 28 29 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Fysiskopbygning af system Teknologimodellen SWOT-analyse Produktmatrix Videre udvikling 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Konklusion Korrektur Tekstrelevans Bilag Appendiks/Litteraturliste Synopsis Omslag Indholdsfo. Indledning Layout kontrol Perspektivering Kursus Forberedelse til statusseminar Seminar Krav til systemet Styringsmetoder og Tekniker Kommunikation mellem enheder Fysisk opbygnin af Brugerinterface Forord Konklusion Korrektur Tekstrelevans/ Kontekst Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 21
Figur 9.4: Post-it Teknisk Midler Sensorer Styring Lys Varme Processer Sikkerhed Kunstig intelli- Aktivatorer Alarmsystemer Automatisk lys Intelligens? Brandsikkerhed Stabilitet Fejl TEKNISK INDHOLD - EFTER POST-IT BRAINSTORM Komb. Af systemer Erfaring udveksles BUS Trådløs Bluetooth IHC EIB P-NET Netværk Protokol OS Internet vs. lokal Tyverisikring Standarder Kompabiltet Kabelføring Interaktion ml. de- Centralisering Portabilitet / gen- Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 22
Figur 9.5: Post-it Kontekstuel Økonomi Intelligens? Besparelse Dyrt Miljø (global / lokalt) Økologisk hus Sikkerhed Relevans Produkter Tek. for tek. Skyld Fejl KONTEKSTUEL INDHOLD - EFTER POST-IT BRAINSTORM Brugervenlighed Brugervenligt Brugerfalde Automatisering? Systemer? Hvad skal opf.? Beboerty./ målgrup. Familien Kedeligt Internet Fordele / ulemper SWOT analyse Dyr teknologi Brugerinterface Handicappede Vedligeholdelse Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 23
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 16.10 26.10 12.11 16.11 29.11 05.12 10.12 Prob. Analyse Indeklima Initierende Problem Problemafgrænsning Prob. Analyse Ventilation Prob. Analyse Miljø Redigering Udforme Problemformulering Opstille krav til system Beskrive vores system Forord Prob. Analyse Varme Konklusion Figur 9.6: Aktivitetsdiagram 24
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Beregn tid Måling Inde Temp. Måling Ude Temp. Hent tid til hjemkomst ( T ) Beregn Opvarmningstid ( t ) Returner = Nej Ja T > t? Nej Returner = Ja Figur 9.7: DataFlowDiagram 25
Storgruppe 0132 Procesanalyse Gruppe d315 Samarbejdsaftale for gruppe d315 1 Arbejdsindsats stk. 1 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen har lavet det aftalte arbejde til det aftalte tidspunkt. stk. 2 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen leverer det bedst mulige materiale, når personen har fået en opgave. Herunder forventes det, at personen selv har læst korrektur på sit materiale. stk. 3 Det forventes, at alle de, ifølge logbogen, aftalte deadlines overholdes. Er dette ikke muligt, skal det angives i logbogen hvorfor tidsgrænsen ikke er overholdt. stk. 4 Ved arbejde i gruppen forventes det, at der leveres en seriøs arbejdsindsats, når et flertal i gruppen ønsker det. Et møde kan på baggrund af et flertal i gruppen hæves, hvis det ikke fører til noget dvs. hvis arbejdsmoralen er uhensigtsmæssig lav. stk. 5 Det bestræbes at alle diskussioner foregår uden ordstyrer, men i tilfælde af voldsom diskussion bliver der påsat ordstyrer. stk. 6 Det bestræbes at minimere overflødige diskussioner. 2 Fremmøde stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 Med mindre der aftales andet, er der mødepligt til alle forelæsninger for alle gruppens medlemmer. Med mindre der aftales andet, er der mødetid hver morgen kl. 8:15. Dette gælder uanset om der er forelæsning eller ej. Individuelt fravær aftales i så god tid som muligt og bør minimeres. Ved sygdom og hindringer som ikke kan forudses gives der besked ved e-mail til hele gruppen samt SMS til min. 1 person fra gruppen. 3 Sanktioner stk. 1 For små overtrædelser, hvortil der gives en tilpas god (kreativitet belønnes :-) forklaring, accepteres en undskyldning, samt en mindre bøde i form af en gruppebajer. stk. 2 Ved gentagne, alvorlige overtrædelser, kan det komme dertil, at det er nødvendigt at smide et medlem af gruppen ud. Her tænkes specielt på manglende aflevering af projekt arbejde op til deadline, der vil påføre resten af gruppen unødvendigt stress. 4 Vejleder stk. 1 Gruppen har pligt til at aflevere materiale via e-mail til vejlederen senest kl. 12 dagen før materialet skal behandles. stk. 2 Gruppen forventer samtidig, at vejlederen har læst materialet, og kommer med konstruktiv kritik. stk. 3 Gruppen efterstræber at planlægge vejledermøder en måned frem ad gangen. stk.4 Der skal laves dagsorden til alle vejledermøder. 5 Faste rutiner stk. 1 Tidsplan skal opdateres, revurderes og evalueres mandag eftermiddag, hvorefter den mailes rundt til alle medlemmer af gruppen. stk. 2 Der skal være sekretær til vejledermøderne. Denne arbejdsopgave skiftes gruppemedlemmerne til (alfabetisk). stk. 3 Opgaven med postafhentning går også på skift mellem gruppens medlemmer (igen alfabetisk). 6 Eventuelt stk. 1 stk. 2 stk. 3 Der skal opstilles faste standarter. Nøgler til grupperummet: Ved tab dækker taberen 500 kr, og resten af gruppen deles om det resterende beløb. Eventuelle problemer løses ad hoc. Enten på to-mandshånd eller på et gruppemøde. Figur 9.8: Samarbejdsaftale 26