Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse



Relaterede dokumenter
Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Projektbeskrivelse light

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rehabilitering dansk definition:

Projekt Kronikerkoordinator.

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Godkendt: August 2016

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Inspirationsmateriale til undervisning

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Inspirationsmateriale til undervisning

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Præsentation af Træning & Aktivitet. Mette Noble Udvalget for Sundhed og Forebyggelse Mandag den 14. januar 2019

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Sundhedsaftale

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Fælles puljepenge Hjerneskadesamrådet november 2012

Politikken om Det Gode Samarbejde

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Reumatologisk rehabilitering

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar Århus Kommune

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Udkast til kommissorium for Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Personkreds. Forløbsprogrammerne for rehabilitering. af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

Strategi og handlingsplan for forebyggelse

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj Velkommen..

Det sammenhængende borgerforløb i praksis

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Inspirationsmateriale til undervisning

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

I N D S T I L L I N G S S K E M A

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

Inspirationsmateriale til undervisning

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Transkript:

Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen fra hospital til kommune.

Præstentation Social- og sundhedsassistent Helle Ranch Fysioterapeut Tina Kaas Jensen Ergoterapeut Ester Thomassen

Projektets opståen Projektet tog sin form ud fra oplevelsen af, at kommunerne havde vanskeligt ved at løfte den rehabiliterende indsats i forhold til apopleksi patienter efter udskrivelsen fra afdeling M3 i Terndrup. Projektet var finansieret af puljemidler Den ældre medicinske patient fra indenrigs- og sundhedsministeriet. Projektperioden har været fra 1. januar 2005 til 31. december 2006. Projektet blev lavet af Sygehus Himmerland i Terndrup i samarbejde med SOSU Nord og 7 nordjyske kommuner.

Baggrund for projektet Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsforum Danmark, Marselisborg Centret, Socialministeriet m.fl., 2004. Genoptræning fra problem til princip Mandag Morgen Nyhedernes Tænketank, 2004. Rehabilitering i hjemmet gør en forskel (Lemvig projektet) Mikkel Hvid og Projektgruppe, 2001. Uddannelse af personale Vibeke Lund, Videnscenter for Hjerneskade, 2004.

Definition af rehabilitering Rehabilitering er en helhedsorienteret, koordineret, målrettet, tidsbestemt, videns- og evidensbaseret samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagpersoner. Med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer er formålet at skabe størst mulig uafhængighed, selvværd og udfoldelsesrum.

Mål Opgradering /udvikling af kommunens sundhedspersonales rehabiliteringskompetencer gennem kursusvirksomhed og hjemmerehabilitering.

Kursus 5 dages kursus med teoretisk og praktisk undervisning i rehabilitering og apopleksi Undervisere: - rehabiliteringsteamet. - ekstern underviser Peter Thybo, led.fys.,pd.alm.pæd., sundhedsinnovator. - ekstern underviser fra SOSU Nord. AMU lovgivningen.

Praksis for hjemmerehabilitering Borgeren udvælges i tværfaglig dialog, under indlæggelsen på Sygehus Himmerland. Borgeren/pårørende giver tilsagn til at ville medvirke. Vidensdeling med tværfagligt stampersonale. Kontakt til mulige samarbejdspartnere i kommunerne. Rehabiliteringsteamet fungerer som bindeled mellem region og kommune. Rehabiliteringsteamet vejleder og vidensdeler med kommunens sundhedspersonale. Hjemmerehabilitering tager udgangspunkt i en dagligdags aktivitet.

Hjemmerehabilitering Der fokuseres på: Borgerens hele livssituation. Borgerens ønsker, behov og ressourcer. Borgerens aktuelle situation. Hvordan primærsektors sundhedspersonale støtter borgeren i den videre rehabiliteringsproces.

Udvikling af rehabiliteringskompetence Sundhedspersonalet støttes til: At tilrettelægge et læringsmiljø for den enkelte borger. En helhedsorienteret tilgang til borgeren. At afdække borgerens mål, ønsker, behov og ressourcer. At arbejde efter nedskrevne mål. Løbende at justere og evaluere målene. At indgå i et ligeværdigt samarbejde. At arbejde tværfagligt og tværsektorielt.

Fordele for borgere Får større ansvar for egen situation/ sygdom. Indflydelse på eget liv. Større grad af selvstændighed/ uafhængighed. Øget livskvalitet. Øget kontinuitet og sammenhæng i rehabiliteringen. Bibeholdelse af erhvervede funktioner og evt. forbedring. Undgår genindlæggelse.

Fordele for kommunen Kompetenceudvikling. Motiverede og fagligt kompetente medarbejdere. Mulighed for rekruttering og fastholdelse af personale. Bedre kvalitet i den kommunale genoptræning og rehabilitering. Selvstændige borgere er ressourcebesparende. Mindsket antal af genindlæggelser. Oplevelse af at kunne se en udvikling for borgerne giver arbejdsglæde.

Erfaringer Kommunalt personale med de korteste uddannelser. Kort uddannelse bevirker : Manglende teoretisk fundament. At personalet ikke altid ved hvad de ikke ved. BUM modellen konflikter med rehabilitering.

Erfaringer Det er svært at skabe kontinuitet i udviklingen, når vi ikke altid møder den samme person på hjemmerehabilitering. Kendskab til hinanden på tværs af region og kommune. Man kan ikke lære nogen noget, hvis der ikke er villighed hertil.

Konflikter Arbejdsmiljøregler i kommunerne. Rehabiliteringsteamet har ikke beslutningskompetence i kommunen. Rehabiliteringsteamet/regionen definerer kommunens behov for udvikling af rehabiliteringskompetencer. Specialisten kontra generalisten. Fejlfinder kontra talentspejder.

Fremtidsønsker Kurser. Uddannelse/opgradering af kommunalt personale til at være ressourcepersoner. Udvikling af rehabiliteringsteamets pædagogiske kompetencer. Udbygning af rehabiliteringsteamet.

Sundhedslovens 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. stk.2. Kommunalbestyrelse etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. stk.3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk.1 og 2.

Sundhedslovens 203 og 205 203 Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. 205 Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.