FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1
PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Det er kommunerne, der har ansvaret for at gennemføre grundvandsbeskyttelsen. Det gør vi ud fra sårbarhedskortlægningen, som vi får af staten. Specielt får vi tre korttemaer: OSD, FI og IO 11/01 2015 SIDE 2
Kommunerne skal udarbejde planen efter bestemmelserne i loven. 13-13 d i Vandforsyningsloven Bekendtgørelse om indsatsplaner Kommunerne skal sikre, at de direkte berørte parter bliver inddraget undervejs i forløbet. Der er flere måder at gøre det på. 11/01 2015 SIDE 3
Inddragelse af direkte berørte parter Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse inddrages undervejs i forløbet Her inddrages vandværker, landbrug, industri, grønne organisationer Region, Nabokommuner mm. Direkte høring af de personer, der har jord inden for IO. Sker i den offentlige høringsperiode. 11/01 2015 SIDE 4
PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Der skal i planerne være: Retningslinjer for de tilladelser og godkendelser, kommunerne giver En række foranstaltninger som vi kalder handlinger der skal sikre, at grundvandet forbliver godt. Der skal ske en konkret indsats inden for Indsatsområderne Kan spænde fra overvågning til opkøb af jord De Følsomme Indvindingsområder bruges også af staten ved byudvikling over for alle mulige stoffer. 11/01 2015 SIDE 5
DEN PRIORITEREDE BESKYTTELSE 11/01 2015 SIDE 6
Retningslinjer 1. Odense Kommune vil anvende de skærpede krav om nitratudvaskning i husdyrloven, hvis den gennemsnitlige udvaskning af nitrat inden for et indvindingsopland er over 50 mg/l 2. Odense Kommune formaliserer, at vi udlægger 300 m beskyttelseszone omkring almene vandværksboringer ifm. nye tilladelser 3. Råstofgrave skal efterbehandles til naturformål inden for 25 års oplande. 4. Inden for BNBO vil Odense Kommune vurdere truslen fra LAR-anlæg Spildevandsslam 11/01 2015 Vaske/fyldepladser SIDE 7
Eksempler på handlinger Udvidet overvågning af grundvandet Sløjfning af private brønde og boringer inden for BNBO eller 25 års oplande Reduktion af nitratudvaskning Mulighed for at indgå dyrkningsaftaler. Mulighed for at ekspropriere, hvis det er nødvendigt Mulighed for at plante skov Skærpet tilsyn med landbrug og gartnerier m.v. med håndtering og opbevaring af pesticider, gødning, brændstof mm. Inden for 25 års oplandene Pesticidudvaskning fra rodzonen Specielt forsyningsselskabet vil arbejde for at få alle pesticider væk fra BNBO, og at anvendelsen af pesticider reduceres inden for 25 års oplandene. Haveejere skal også bruge pesticider med omtanke Forsyningsselskabet har fokus på, at kloaknettet ikke må udgøre en grundvandstrussel. 11/01 2015 SIDE 8
Som i alle kommunale forhold skal vi afveje interesser. Landbruget og industrien har økonomiske interesser De grønne organisationer har interesser omkring biodiversitet og friluftsliv Borgerne har rigtig mange forskellige præferencer. Men sundhed står højt på de flestes liste. Politikerne er naturligvis delt efter deres overbevisninger. Jeg skal som embedsmand sørge for, at 1: overholde loven, 2: foreslå løsninger, som politikerne kan blive enige om. I denne sammenhæng er landbruget ikke dén vigtigste part i verden, men naturligvis en vigtig spiller. 11/01 2015 SIDE 9
Problemer Vi finder: Nitrat i mindre mængder på Fyn, men stoffet findes i nogle af de dybere magasiner og i mange af de terrænnære Pesticider - BAM er udbredt, og er ikke et nutidigt landbrugsproblem. Få og spredte fund af andre landbrugsrelaterede pesticider (i Odense Kommune) Der er dog en række pesticider, der bliver brugt, men som ikke bliver undersøgt i den normale vandværkskontrol. Hvad med dem? 11/01 2015 SIDE 10
FRA PESTICIDVARSLING 1999-2012 (VAP) RØD PRIK = STOFFET ANVENDES P.T. GRØN PIL = STOFFET INDGÅR I BORINGSKONTROLLEN GUL STREG = STOFFETS ANVENDELSE ER BLEVET REGULERET SORT STREG = STOFFET ER TAGET AF MARKEDET 11/01 2015 SIDE 11
Problemer Olie/benzin. Er en meget lille udfordring Klorerede opløsningsmidler er en større udfordring Andre stoffer plastblødgørere, medicinrester, hormonforstyrrende tilsætningsstoffer mm. Vi finder dem ikke, måske fordi vi ikke leder efter dem 11/01 2015 SIDE 12
Resultatet En plan, der angiver hvilken grundvandsbeskyttelse, der skal ske, og hvordan den skal ske. Gælder som udgangspunkt altid. Der er ingen regler for, hvornår den skal revideres. Vi forventer at revidere hvert 6. år 11/01 2015 SIDE 13
EKSEMPEL PÅ UDVASKNINGSBEREGNING CTZOOM UDVASKNING FRA RODZONEN 2010 2012 2010 2012
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN