PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer



Relaterede dokumenter
PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici

TEST - VAK læringsstil

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Hjælp dit barn med at lære

Bliv afhængig af kritik

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

2. Kommunikation og information

Eksempler på alternative leveregler

Thomas Ernst - Skuespiller

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

introduktion tips og tricks

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Social færdigheds test.

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

HVORDAN DU BLIVER BEDRE TIL AT SMALLTALKE

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Tre måder at lyve på

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

GODE TANKER GODE FØLELSER TANKER OG FØLELSER. Tanker, som får mig til at føle mig GODT TILPAS: Tanker, som får mig til at føle mig DÅRLIGT TILPAS:

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

Konflikthåndtering mødepakke

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Den vanskelige samtale

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Den kollegiale omsorgssamtale

BLIV VEN MED DIG SELV

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

N9DZk&feature=related

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Information om dysartri

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Det lille barns sprog 0 3 år

Fokus på det der virker

Bilag 3 til spritstrategien

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

Skal bleen af så lad den blive på

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Nr. 3 September årgang

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Information om dysartri

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Peter og den lamme mand

Transkript:

Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer

Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn: Fornavn(e): Relation til klient: Adresse: Tlf: Interviewer: Sted: Dato:

Klientens navn: Hvem blev interviewet? Resumé ark dato for interview: A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: symboler, fagter, brug af stemmen, ord, tegn, sætninger, skrift Funktioner, der har tendens til at skabe vanskeligheder f.eks.: at give oplysninger, anmode om bistand, fortælling B. REAKTION / SVAR PÅ KOMMUNIKATION Kommunikationsmåder, som en person reagerer på f.eks. fagter, tegn, ord i sammenhæng, talesprog, skrevne ord Aspekter af det at reagere på/svare andre, der har tendens til at give problemer f.eks. hints, ikke bogstaveligt sprog, modstridende synspunkter

C. INTERAKTION OG SAMTALE Måder der benyttes til igangsættelse, vedligeholdelse og reparation af samtaler Forstyrrelser i samtalens flow Klientens / hjælperens syn på hvad der kan gøre samtalen lettere D. SITUATIONSBESTEMT VARIATION Hvordan kommunikation kan variere afhængig af person og sted Emner af interesse Særlige tilfælde, der giver anledning til vanskeligheder

Interview-skema Hjælper-rapport Version Voksne

Oversigt over opbygningen A. Kommunikative funktioner 1 Tiltrække opmærksomhed 2 At bede om 3 At afvise 4 Vise følelser 5 selvhævdelse 6 Give information 7 fortælle B. Respons/svar på kommunikation 8 Få opmærksomhed 9 Forståelse af det talte sprog 10 Reaktion på ikke bogstaveligt sprog 11 Forståelse af skrevne ord 12 Respons med fornøjelse 13 Reaktion på modsatte synspunkter 14 Reaktion på hints C. Samspil og samtale 15 indledning 16 Opretholdelse af samspil eller samtale 17 Forudsætninger og delt viden 18 Reparation af samtale 19 Overhøre samtale 20 At slutte sig til en samtale 21 Afslutning af samtale 22 Overholdelse af sociale konventioner 23 Samtalepartners reaktioner D. Situationsbestemt variation 24 Person 25 Sted 26 Emner 27 Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder 28 Sociolingvistisk opmærksomhed

Navn: Hjælper-rapporterings version Note til intervieweren: Brug klientens navn, hver gang man i interviewet ser (navn) i teksten. A. Kommunikative funktioner 1. Tiltrække opmærksomhed a. til sig selv Hvordan får (navn) sædvanligvis din opmærksomhed, hvis du har travlt? Begynder at tale med dig. Kalder. Rører ved dig. Flytter tættere på. Viser dig noget. Laver en bankelyd b. til begivenheder, ting, andre personer Hvis du og (navn) er ude et sted, og han / hun ser noget interessant, hvordan vil han / hun pege det ud for dig? Peger Peger og sige lyde Siger 'se det der "og begynder at tale om det. 2. At bede om a. bede om hjælp Hvis (navn) har brug for hjælp til at gøre noget, hvordan lader han / hun som regel dig det vide? Anmoder om hjælp, og forklarer, hvad der er behov for. Giver vink (siger noget i retning af "det er tungt '). Kommer hen til dig og viser, hvad der er behov for. Kalder, men uden at forklare problemet. Bliver vred og bedrøvet uden at spørge om hjælp. Venter bare.

b. bede om information Hvis (navn) har brug for at finde ud a,f hvad der er planlagt, for eksempel til i dag eller i weekenden, hvordan griber han / hun det så an?? Spørger dig direkte Peger på kalender/dagsplan Venter på at få det at vide 3. Afvisning Hvis du tilbyder (navn) noget at spise eller drikke, som han / hun ikke ønsker, hvad gør han / hun så normalt? Siger / viser 'Nej Tak'. Beder om noget andet. Ryster på hovedet / gestikulerer med hånden. Skubber det væk / drejer hovedet væk. 4 Vise følelser a. glæde Hvis (navn) er virkelig glad for noget, hvordan fortæller han / hun det? Forklarer, hvordan han / hun føler det og hvorfor. Smiler eller ler. Giver et knus eller klapper i hænderne. Holder det for sig selv b ked af det, nedtrykt Hvis (navn) er såret eller ked af noget, hvordan kan han / hun normalt vise det? Forklarer, hvordan han / hun føler og hvorfor. Råber for at lade andre vide, at han / hun er ked af. Bliver indelukket. Bliver lunefuld og irritabel.

5. Selvhævdelse Hvis du tilbyder at hjælpe (navn) med at gøre noget, men han / hun ønsker at gøre det uden hjælp, hvordan viser han / hun dig det? Siger, at han / hun kan klare det selv. Vifter dig væk. Bliver vred på dig. Finder sig i at få hjælp 6. Give information a. Hvis der sker noget som du ikke er opmærksom på og (navn) ønsker at lade dig det vide, hvordan griber han / hun det så an? (for eksempel, hvis nogen har været på besøg eller noget er gået i stykker) Fortæller dig alt om det. Forsøger, men budskabet bliver forplumret. Indikerer det med fagter. Glemmer ofte at fortælle det. Forsøger ikke at fortælle det. b Hvis (navn) føler sig utilpas eller føler ubehag, hvordan lader han / hun dig det vide? Fortæller dig, hvad der er galt. Responderer, når han / hun bliver spurgt. Indikerer det med kropsbevægelser eller ansigtsudtryk. Bliver stille og indadvendt.

7. Fortællende: fortælle historier og vittigheder Hvis (navn) ønsker at fortælle dig en historie eller en vittighed, hvordan gør han / hun normalt det? Fortæller det på så interessant en måde som muligt. Giver for mange detaljer. Giver for lidt information, så det er svært at følge med. Glemmer pointen eller de afgørende ord. Bliver ved at fortælle den samme historie. Forsøger ikke at fortælle vittigheder eller historier

B. Reaktion/svar på kommunikation 8. Få opmærksomhed Hvis du ønsker at få (navn)s opmærksomhed, hvordan gør du? Siger hans / hendes navn. Taler højt. Flytter dig så han / hun kan se dig. Rører ved ham / hende. 9. Forståelse af det talte sprog a. Hvornår har (navn) svært ved at forstå, hvad der bliver sagt? Når han/ hun er træt. Hvis der er baggrundsstøj. Når der er mere end en samtale, der foregår på samme tid. Hvis der tales hurtigt / kompliceret / teknisk. Når en ukendt person taler. b. Hvordan ved du, hvis (navn) ikke har forstået noget, der bliver sagt? Beder dig om at gentage. Beder dig om at forklare. Siger eller gør noget, der viser han / hun har misforstået. Ændrer emne. Ser forvirret ud. Foregiver at forstå.

10. Reaktion på ikke bogstaveligt sprog. Hvis nogen siger noget med en omskrivning, f.eks. som ved hjælp af et udtryk som 'Det er noget hø', har (navn) problemer med at forstå, hvad der menes? Hvordan svarer han / hun? Ber om afklaring. Forsøger at følge den bogstavelige betydning af ordene. Bliver forvirret / misforstår. Bliver irriteret. 11. Forståelsen af skrevne ord Har (navn) vanskeligt ved at læse? Hvilken slags problemer har du bemærket? Læser det samme igen og igen. Svært ved at huske, hvad der blev læst. Svært ved at forstå det, der bliver læst. Er afhængig af andre til at læse for sig 12. Respons med fornøjelse Hvilke ting får (navn) til at le? En eller anden fortæller vittigheder. Sjove ting, der skete for ham / hende i fortiden. Lavkomiske og visuelle vittigheder. Griner fordi andre griner eller af ingen åbenbar grund

13. Respons på modstridende synspunkter Hvis noget, der skal ske optager (navn) meget, og andre har en anden synsvinkel, hvordan reagerer han / hun sædvanligvis? Er tilbøjelig til at være enig i, hvad andre ønsker. Begynder en argumentation. Vil nå et kompromis. Bliver mut og indelukket. Går med til det, men gør det klart, at han / hun ikke er enig. 14. Reaktion på hints Hvis du antyder noget, i stedet for at sige det direkte, hvordan reagerer (navn) normalt? Reagerer på, hvad der er antydet. Forstår det oftest ikke. Finder det irriterende

C Interaktion og samtale PRAGMATISK PROFIL 15. Indledning Når (navn) ønsker at starte en samtale med nogen, hvad gør han / hun så normalt? Søger øjenkontakt. Spørger, hvordan de har det. Kommenterer noget, så som vejret. Spørger efter deres mening om noget. Stiller et personligt spørgsmål. Kaster sig ud i et emne. Starter ikke en samtale. 16. Opretholdelse af samspil eller samtale a. Når du sludrer/snakker med (navn), hvordan flyder samtalen så? Han / hun spiller en begrænset rolle. I deltager lige meget. Han / hun lader ikke den anden komme til. Samtalen springer fra emne til emne. Samtaler er kortvarige. I har svært ved at forstå hinanden b. Når du sludrer/snakker med (navn), er der ting, han / hun gør som påvirker flowet i samtalen? Tager lang tid om at sige, hvad han / hun ønsker at sige. Tager lang tid at komme i gang med et svar. Giver meget korte svar. Afbryder, når andre mennesker taler. Snakker uden at give den anden person en chance. Skifter fra emne til emne. Bliver ved med at tale om et bestemt emne

17. Forudsætninger og delt viden Når (navn) taler om noget du ikke kender til, hvordan sætter han / hun dig på sporet? Forklarer alt fuldt ud. Giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at hjælpe dig med at forstå. Har for store forventninger til, hvad du ved, eller hvem du kender. Giver alt for mange detaljer 18. Reparation af samtale Hvis du spørger (navn) for at præcisere noget, han / hun har sagt, som du ikke har forstået, hvad gør han / hun så normalt? Giver oplysninger, der hjælper dig med at forstå. Finder det vanskeligt at sige mere for at gøre det klart. Svarer når han/hun bliver spurgt. Gentager det han/hun har sagt. Lukker af. Bliver sur. 19. Overhører samtale Hvis du har en samtale med en anden person og (navn) er i lokalet, men ikke deltager, hvordan reagerer han / hun normalt? Spørger, hvad I snakker om. Forsøger at få dig til at lægge mærke til og inddrage ham / hende i samtalen. Bliver vred eller urolig. Ser ud til at være ligeglad Synes at mene, at du taler om ham / hende. Lægger ikke mærke til det

20. At slutte sig til en samtale PRAGMATISK PROFIL Hvis (navn) ønsker at deltage i en samtale som andre har, hvordan griber han / hun det an? Venter på en pause og giver en relevant kommentar. Signalerer at han / hun har noget at sige. Er tilbøjelig til at bryde ind. Forsøger ikke at slutte sig til samtalen 21. Afslutning af samtale Hvordan afslutter (navn) normalt en samtale? Bringer den til en gensidig afslutning. Fortsætter, til en anden person afslutter den. Bliver distraheret. Stopper den brat, for eksempel ved at gå væk. 22 Overholdelse af sociale konventioner Er der ting (navn) nogle gange gør, der er forskellig fra, hvad folk normalt gør, når de taler med andre mennesker? Taler med sig selv. Taler for meget. Afbryder andre. Stiller det samme spørgsmål flere gange. Har tendens til at stå for tæt på. Taler for højt. Giver personlige bemærkninger. Bander uhensigtsmæssigt. Stiller for nærgående personlige spørgsmål. Har tendens til ikke at se på den anden

23. Samtalepartners reaktioner a. Når (navn) har en samtale, er der særlige ting, den anden person kan gøre, som gør det lettere for ham / hende at holde samtalen i gang? Tale højere / langsommere. Bruge enklere sprog. Prompte. Sørg for, at han / hun kan se den der taler b. Hvordan synes du at føle dig, når du taler med (navn)? Godt tilpas og fortrolig. Utilpas. Usikker på, hvordan du skal reagere. Irriteret. Urolig eller truet

D Variation ud fra sammenhæng 24. Person Er der folk, som (navn) foretrækker at være mere sammen med eller tale med end andre? Mand, hustru eller partner. Andre medlemmer af familien. Venner. kontaktperson/ hjælper / andre professionelle. Arbejdskolleger. Folk, der har tilsvarende vanskeligheder 25. Sted Hvor har (navn) mest tendens til at være afslappet og kommunikativ? I hjemmet. På arbejdet. Ved en social sammenkomst. I en terapi gruppe 26. Emner Hvad vil (navn) helst tale om? Familien. Arbejde. Sport. Venskaber TV. Ferier Aktuelt. Andre interesser. Ting, der tidligere er sket for ham / hende.

27. Situationer, der giver særlige vanskeligheder Er der situationer, der involverer tale eller kommunikation, som giver (navn) særlige vanskeligheder eller angst? Hvad er disse? At tale med en person hos offentlige myndigheder. At tale med mennesker, han / hun ikke kender. At foretage telefonopkald. At bede om noget i en café eller butik. At købe en billet. 28. Sociolingvistisk opmærksomhed Har du lægt mærke til, om (navn) ændrer hans/hendes måde at tale på overfor bestemte mennesker eller i bestemte situationer?? Lader være med at bande. Taler mere formelt. Er mere høflig. Tilpasser til børns niveau. Undgår alt for personlige bemærkninger. Bliver meget stille i et bestemt selskab

Interview-skema Selvrapporterings Version Voksne

Oversigt over opbygningen A. Kommunikative funktioner 1 Tiltrække opmærksomhed 2 At bede om 3 At afvise 4 Vise følelser 5 Selvhævdelse 6 Give information 7 Fortælle B. Respons/svar på kommunikation 8 Få opmærksomhed 9 Forståelse af det talte sprog 10 Reaktion på ikke bogstaveligt sprog 11 Forståelse af skrevne ord 12 Respons med fornøjelse 13 Reaktion på modsatte synspunkter 14 Reaktion på hints C. Samspil og samtale 15 Indledning 16 Opretholdelse af samspil eller samtale 17 Forudsætninger og delt viden 18 Reparation af samtale 19 Overhøre samtale 20 At slutte sig til en samtale 21 Afslutning af samtale 22 Overholdelse af sociale konventioner 23 Samtalepartners reaktioner D. Variation ud fra sammenhængen 24 Person 25 Sted 26 Emner 27 Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder 28 Sociolingvistisk opmærksomhed

Navn: Selvrapporterings version Nogle af spørgsmålene beder dig om at tænke på en bestemt person, en person, du tilbringer tid sammen med, en ven eller et medlem af din familie. Fornavn på denne person: Note til intervieweren: Gennem interviewet skal du bruge fornavnet på personen, nævnt af den interviewede, hver gang du ser (navn) i teksten. A. COMMUNICATIVE FU A. Kommunikative funktioner 1. Tiltrække opmærksomhed c. Til sig selv Hvis (navn) er optaget med noget, og du ønsker at få hans / hendes opmærksomhed, hvordan plejer du at gøre det? Begynder at tale med ham / hende. Kalder. Rører ved ham / hende. Flytter tættere på. Viser ham / hende noget. Laver en bankelyd d. Til begivenheder, ting, andre personer Hvis du og (navn) er ude et sted, og du ser noget interessant, hvordan vil du pege det ud for ham / hende? Pege Pege og sige lyde Siger 'se det der "og begynder at tale om det.

2. At bede om c. Bede om hjælp Hvis du har brug for hjælp til noget, hvordan fortæller du normalt (navn) det? Anmoder om hjælp, og forklarer, hvad der er behov for. Giver et vink (siger noget i retning af "det er tungt '). Kommer hen til (navn) og viser, hvad der er behov for. Kalder, men uden at forklare problemet. Bliver vred og bedrøvet uden at spørge om hjælp. Venter bare. d. Bede om information Hvis du har brug for at finde ud af hvad der er planlagt, for eksempel til i dag eller i weekenden, hvordan gør du de?? Spørger direkte Peger på kalender/dagsplan Venter på at få det at vide 3. Afvisning Hvis du bliver tilbudt noget at spise eller drikke, du ikke ønsker, hvad gør du så normalt? Siger / viser 'Nej Tak'. Beder om noget andet. Ryster på hovedet / gestikulerer med hånden. Skubber det væk / drejer hovedet væk. 4 Vise følelser b. Glæde Hvis du er virkelig glad for noget, hvordan fortæller du det? Fortæller, hvordan du føler. Smiler eller ler. Giver et knus eller klapper i hænderne. Holder det for dig selv

c. Ked af det, nedtrykt Hvis du er såret eller ked af noget, hvordan viser du normalt det? Forklarer, hvordan du føler og hvorfor. Råber for at lade andre vide, at du er ked af. Bliver indelukket. Bliver lunefuld og irritabel. 5. Selvhævdelse Hvis du bliver tilbudt hjælp med noget, men ønsker at gøre det selv, hvordan fortæller du det? Siger, at du kan klare det selv. Vifter dem væk. Bliver vred på dem. Finder dig i at blive hjulpet 6. Give information a. Hvis der sker noget (navn) ikke er klar over, og du ønsker at fortælle det, hvordan griber du det så an? (for eksempel, hvis nogen har været på besøg eller noget er gået i stykker). Fortæller ham/hende om det. Forsøger, men budskabet bliver forplumret. Viser det med fagter Glemmer ofte at fortælle det. Forsøger ikke at fortælle det. b Hvis du føler dig utilpas eller føler ubehag, hvordan fortæller du det så til andre? Fortæller dem, hvad der er galt. Svarer, når du bliver spurgt. Indikerer det med kropsbevægelser eller ansigtsudtryk. Bliver stille og indadvendt.

7. Fortællende: fortælle historier og vittigheder Hvis du vil fortælle nogen en historie eller en vittighed, hvad sker der så normalt? Fortæller det på så interessant en måde som muligt. Giver for mange detaljer. Giver for lidt information, så det er svært at følge. Glemmer pointen eller det afgørende ord. Bliver ved med at fortælle den samme historie. Forsøger ikke at fortælle vittigheder eller historier

B. Reaktion/svar på kommunikation 8. Få opmærksomhed Hvis (navn) ønsker at få din opmærksomhed, hvordan gør han/hun det så? Siger dit navn. Taler højt. Flytter sig så du kan se ham / hende. Rører ved dig 9. Forståelse af det talte sprog c. Hvornår har du svært ved at forstå, hvad der bliver sagt? Når du er træt. Hvis der er baggrundsstøj. Når der er mere end en samtale, der foregår på samme tid. Hvis der tales hurtigt / kompliceret / teknisk. Når en ukendt person taler. d. Når du ikke har forstået noget, som nogen har sagt til dig, hvordan fortæller du dem det så? Beder dem om at gentage. Beder dem om at forklare. Skifter emne. Ser forvirret ud. Foregiver at forstå.

10. Reaktion på ikke bogstaveligt sprog. Hvis nogen siger noget med en omskrivning, f.eks. som ved hjælp af et udtryk som 'Det er noget hø', har du så nogen sinde svært ved at forstå, hvad der menes? Hvordan svarer du? Beder om afklaring. Forsøger at følge den bogstavelige betydning af ordene. Bliver forvirret / misforstår. Bliver irriteret. 11. Forståelsen af skrevne ord Har du nogen sinde vanskeligt ved at læse? Hvilken slags problemer har du bemærket? Læser det samme igen og igen. Svært ved at huske, hvad der blev læst. Svært ved at forstå det, der bliver læst. Er afhængig af andre til at læse for sig 12. Respons/svar med fornøjelse. Hvad får dig til at le? En eller anden fortæller vittigheder. Sjove ting, der skete for dig i fortiden. Lavkomiske og visuelle vittigheder. Griner fordi andre griner eller af ingen åbenbar grund 13. Reaktion på modstridende synspunkter Hvis du føler stærkt for noget der skal ske, og andre har en anden synsvinkel, hvordan reagerer du så normalt? Er tilbøjelig til at gå med til det andre ønsker. Begynder en argumentation. Vil nå et kompromis. Bliver mut og indelukket. Går med, men gør det klart, at du ikke er enig.

14. Reaktion på hints Hvis (navn) antyder noget, i stedet for at sige det direkte, hvordan reagerer/svare du normalt? Reagerer på, hvad der er antydet. Forstår det oftest ikke. Finder det irriterende

C Interaktion og samtale PRAGMATISK PROFIL 15. Indledning Når du ønsker at starte en samtale med nogen, hvad gør du så normalt? Søger øjenkontakt. Spørger, hvordan de har det. Kommenterer noget, så som vejret. Spørger efter deres mening om noget. Stiller et personligt spørgsmål. Indleder et emne. Starter ikke en samtale. 16. Opretholdelse af samspil eller samtale c. Når (navn) sludrer/snakker med dig, hvordan flyder samtalen så? Du spiller en begrænset rolle. I deltager ligeligt. Du tager føringen. Samtalen springer fra emne til emne. Samtaler er kortvarige. I finder det svært at forstå hinanden d. Når du sludrer/snakker med nogen, er der ting, du bemærker at du gør, som påvirker flowet i samtalen? Tager lang tid om at sige, hvad du ønsker at sige. Tager lang tid at komme i gang med et svar. Giver meget korte svar. Afbryder, når andre mennesker taler. Snakker uden at give den anden person en chance. Skifter fra emne til emne. Bliver ved med at tale om et bestemt emne

17. Forudsætninger og delt viden Når du fortæller (navn) noget han/hun ikke kender til, hvor let kan du sætte ham/hende på sporet? Forklarer alt fuldt ud. Giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at hjælpe ham/hende med at forstå. Forventer dig for meget om, hvad de kender, eller hvem de kender. Giver alt for mange detaljer 18. Reparation af samtale Når nogen beder dig om at præcisere noget, du har sagt, men som de ikke har forestået, hvordan gør du det så normalt? Giver oplysninger, der hjælper dem med at forstå. Finder det vanskeligt at sige mere for at gøre det klart. Svarer når du bliver spurgt. Gentager det. Lukker af. Bliver sur. 19. Overhører samtale Når andre folk i rummet snakker sammen og du ikke er med, hvordan reagerer du så normalt? Spørger, hvad de snakker om. Forsøger at få dem til at lægge mærke til dig og trække dig med i samtalen. Bliver vred eller urolig. Synes ikke at tænke på det. Tager ingen notits. Tror de taler om dig

20. At slutte sig til en samtale PRAGMATISK PROFIL Hvis du vil deltage i en samtale andre har i gang, hvad gør du så ved det? Venter på en pause og giver en relevant kommentar. Signalerer, at du har noget at sige. Har tendens til at bryde ind. Forsøger ikke at slutte dig til samtalen 21. Afslutning af samtale Hvordan afslutter du normalt en samtale? Bringer den til en gensidig afslutning Fortsætter, til en anden person afslutter den. Bliver distraheret. Stopper den brat, for eksempel ved at gå væk. 22 Overholdelse af sociale konventioner Gør du nogen gange ting, som er anderledes end hvad folk normalt gør, når de snakker til andre mennesker? Hvad er det for ting? Taler med mig selv. Taler for meget. Afbryder andre. Stiller det samme spørgsmål flere gange. Har tendens til at stå for tæt på. Taler for højt. Giver personlige bemærkninger. Bander uhensigtsmæssigt. Stiller for nærgående personlige spørgsmål. Har tendens til ikke at se på den anden

23. Samtalepartners reaktioner c. Når du snakker med en anden, er der så særlige ting, den anden person kan gøre, som gør det lettere for dig at holde samtalen i gang? Tale højere / langsommere. Anvende enklere sprog. Prompte. Sørge for, at du kan se ham/hende. d. Hvordan tror du (navn) føler det, når han/hun snakker med dig? Godt tilpas og fortrolig. Utilpas. Usikker på, hvordan han/hun skal reagere. Irriteret. Urolig eller truet

D Variation ud fra sammenhængen 24. Person Er der folk, du ynder at være mere sammen med eller tale med end andre? Mand, hustru eller partner. Andre medlemmer af familien. Venner. Kontaktperson/ Hjælper / andre professionelle. Arbejdskolleger. Folk, der deler tilsvarende vanskeligheder 25. Sted Hvor er du mest afslappet og parat til at kommunikere? Hjemme. På arbejdet. Ved en social sammenkomst. I en terapi gruppe 26. Emner Hvad vil du helst tale om? Familien. Arbejde. Sport. Venskaber TV. Ferier Aktuelt. Andre interesser. Ting, der tidligere er sket for ham / hende.

27. Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder Er der situationer, der involverer tale eller kommunikation, som giver dig særlige vanskeligheder eller angst? Hvad er disse? At tale med en person hos offentlige myndigheder. At tale med mennesker, han / hun ikke kender. At foretage telefonopkald. At bede om noget i en café eller butik. At købe en billet. 28. Sociolingvistisk opmærksomhed Ændrer du nogle gange den måde du taler på til bestemte personer eller i bestemte situationer? Hvad er det du ændrer? Lader være med at bande. Taler mere formelt. Er mere høflig. Tilpasser til børns niveau. Undgår alt for personlige bemærkninger. Bliver meget stille i et bestemt selskab