Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen Velkommen Præsentation af underviser, navnerunde, funktion og hvilken arbejdsplads I kommer fra. Vi skal have jeres egne erfaringer i spil Bliv stærk i forflytning 1
Hvad indgår i forflytningstanken? Fagligt perspektiv: den faglige viden, der skal til for at kunne tage særlige hensyn til borgerens /beboerens sygdoms-tilstand Etisk perspektiv: Menneskesyn er borgerne /beboeren en genstand, eller et tænkende og følende menneske? Arbejdsmiljømæssigt perspektiv: Teknik, hjælpemidler og de fysiske rammer Per Halvor Lunde s principper Per Halvor Lundes principper bygger på menneskets naturlige bevægemønstre, de fysiske love og en inddragelse af borgerens egne fysiske og psykiske ressourcer. Personalet skal med andre ord lave så lidt som muligt og lade borgeren arbejde mest muligt selv. Den sunde dovenskab Kilde: Per Halvor Lunde. Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. Gads Forlag, 2010. Gode argumenter for forflytning Aktivering gør de daglige forflytningssituationer, til en del af den daglige vedligeholdelsestræning Aktivering giver borgeren mest mulig egen indflydelse og egen kontrol over de situationer borgeren er i Plejepersonalet skåner bevægeapparatet 2
Forflytningskundskab Hvad er forflytningskundskab? 1. Vurdering af borgerens ressourcer 2. Kendskab til det naturlige bevægemønster 3. Brug af de fysiske love 4. Fokus på egen arbejdsteknik Forflytningsteknik Løfteteknik 11 Løft = Lift Et løft er en lodret bevægelse mod tyngdekraften Brug altid personløfter ved de tungeste opgaver og hvis du er i tvivl, det kan også være det tryggeste for borgeren.. 12 3
Hvad er en god forflytning? Forflytningsteknik -Bruger det naturlige bevægemønster -Aktiverer borgeren, Borgeren starter bevægelsen - det er et samarbejde mellem dig/jer og borgeren. -Nem og sikker løsning for hjælperen og behagelig for borgeren -Hjælperen tænker forebyggende og sætter grænser for sig selv og borgeren Løfteteknik - Udnytter ikke det naturlig bevægemønster - Passiverer borgeren, dårlig kommunikation. - Tunge løsninger - Anvendes ofte pga. dårlig tid - Sætter ikke grænser for egen arbejdsteknik og tænker ikke på borgerens ressourcer 13 Giver trykhed ved brug af velkendte bevægelser, for at kunne give simple of forståelige beskeder skal man vide hvad man ville have gjort i samme situation og i hvilken rækkefølge. Er at pt føler at de er i balance og dermed en følelse af trykhed underhele forløbet. Samt giver hjælperen en sikker forflytning. Gode holdninger synliggøres, når man viser aktiv omsorg for de personer, man skal hjælpe og støtte. Herunder at gøre pt mentalt klar til at de skal forflyttes. Fysisk og psykisk aktivering hænger nøje sammen. 14 Hvis forflytningen foregår for hurtigt kan dette blive ødelagt eller at man rykker kropsdelen for langt pr. nyk Samt nedsætter gnidningsmodstanden mellem patient og underlag. Her skal også tages hensyn til f.eks brud (frakturer) og tryksår. Tager udgangspunkt i variation i det fysiske funktionsniveau indenfor samme døgn. Vær sikker på at borgeren, ved hvad der skal foregå. 15 4
Arbejdstilsynets retningslinjer for løft 50 kg Tæt ved krop Underarmsafstan d ¾-armafstand Ca. 45 cm Ca. 30 cm 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg 16 Du skal arbejde med ryggen i neutral stilling, Stå i let bredstående og/eller let gang stående Brug vægt overføringer Ryggens opbygning 5
Tænk på din arbejdsstilling + arbejdstøj og sko + pladsforhold Undgå vrid i kroppen: De 3 næser skal have samme retning, også ved løft. (næse + skonæser) Stå skridt stående Hent kræfterne nedefra (lår - og ballemuskulatur) Arbejd med vægtoverføring Træk og skub ikke løft Arbejd så tæt på kroppen som muligt Spænd ganske lidt mellem skulderbladene under forflytningen. 19 Kroppen Vigtigheden af, at I holder jer I form. Forflytningsteknikkens grundprincipper Anvend det naturlige bevægemønstre Arbejd med tyngden Nedsæt gnidningsmodstanden * Brug skråprincippet og vægtstangsprincippet, hvor det er muligt. * Brug borgerens ressourcer, men brug også hjælpemidler hvis det er nødvendigt af hensyn hvad der er ergonomisk hensigtmæssigt for dig. Fx: sengen, spilerdug/glidestykke og/eller antiskrid. 21 6
2: Det naturlige bevægemønster Det naturlige bevægemønster er den måde vi bruger kroppen på uden at tænke over det. Først: Menneskets naturlige bevægemønstre En kropsdel flyttes ad gangen Kropsdelene flyttes i små nyk Tyngden overføres fra en kropsdel til en anden kropsdel. Prøv at rejse jer fra en stol, hvordan er det naturlige bevægemønster? naturlige Hvordan kan I brug den viden ifht borgeren? Snak i gruppen et par min. 23 Analyse af det naturlige bevægemønster fra siddende til stående. 20 min. Udfyld trin 1 i udleverede skemaer. Fælles opsamling Snak om de restende trin i analysen., med udgangspunkt i at hjælpe en borger med halvsidig lammelse fra siddende til stående. 7
Praktisk øvelse, det naturlige bevægemønster analyse andre bevægelser. 20 min. Fordel jer i grupper ved sengene, tre og tre så vidt muligt. Afprøv alle tre og læg mærke til hvor I: Kommer højre op i sengen, hvis I ligge langt nede. (gr. 1 og 2 i plenum) Bevæger jer sidelæns i sengen, hvis I lægger I den ene side. (gr. 3 og 4 i plenum) Kommer fra liggende til siddende og omvendt.( gr. 5 og 6 i plenum) Praktisk afprøvning af vægtstangsprincippet. Snak om ligheder og forskelle i den måde I har gjort det på. Forbered hvad I vil sige til resten af holdet om en af forflytningerne. Se på parenteserne ovenfor hvilken bevægelse i fortæller om. Per Halvor Lunde s principper Per Halvor Lundes principper bygger på menneskets naturlige bevægemønstre, de fysiske love og en inddragelse af borgerens egne fysiske og psykiske ressourcer. Personalet skal med andre ord lave så lidt som muligt og lade borgeren arbejde mest muligt selv. Den sunde dovenskab Kilde: Per Halvor Lunde. Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. Gads Forlag, 2010. 1: Vurdering af borgerens ressourcer Afdæk borgerens ressourcer dag, aften og nat. Vurder alligevel ressourcerne umiddelbart før forflytningen skal gennemføres 8
Viden om borgerens ressourcer Hvad kan borgeren? (Dataindsamling i journal, kollegaer. Plus snak med borger, observer, afprøv med støtte - minifunktionsundersøgelse) Dvs. Hvad fejler ham/hun? Hvad kan borgeren fysisk, psykisk og socialt? Kan borgeren fx: selv dreje hovedet? Samarbejde/forstå instruktioner? Selv betjene fjernbetjening til sengen? Bevæge arme, ben, krop? Løfte bækkenet? Minifunktionsøvelse fortsat Har borgeren siddende selvstændig balance på sengekanten? Kan borgeren selv løfte bagdelen herfra, og komme helt eller delvist op og stå? Når borgeren sidder på sengekanten. Så stem imod når borgeren bøjer og strækker knæet for at se hvor mange kræfter de har i benene( vises i praksis). Stil velovervejede størst mulige krav Men Skal der spares på borgerens ressourcer fordi de skal noget senere på dagen, der dækker et vigtigere behov hos dem? Pas på! - borgerens skulder; hos ældre kan skulderen være sårbar, da muskelog ledstruktur kan miste styrke og elasticitet. Et træk i armen er forbundet med stor risiko for at gøre skade på skulderen og skal derfor undgås. - huden hos ældre er huden ofte skrøbelig, og der kan skabes hudafskrabninger og sår, hvis hjælperen ikke er opmærksom på at nedsætte friktionen ved f.eks. træk og skub på et glat underlag. - Er der andet man skal passe på? 9
Øvelse trin 2 og 3 Analyser jer frem til, hvad en borger med en højresidig spastisk lammelse skal have hjælp til i forflytningen: Længere op imod hovedgærdet i sengen. Fælles opsamling. Nedsæt gnidningsmodstanden under Kroppens trykpunkter Rygliggende hæle baller skulderblade baghoved Siddende siddeknuderne 35 7 gyldne regler om forflytning 1. Udnyt borgerens ressourcer 2. Brug hjælpemidler 3. Rul, træk og skub undgå løft 4. Bliv enige om, hvad der skal gøres 5. Pas på de pludselige hændelser 6. Bed om hjælp 7. Tænk kreativt Kilde: Forflyt.dk 10
Forflytningsskemaer Kender I dette redskab? Hvordan er praksis hos jer. Har I ideer til at forbedre praksis hos jer? Hvordan passer jeg bedst på kroppen, som har sine egne leveregler Hvordan passer I på jeres krop, når den bliver presset på arbejdet? F.eks hvis en borger er ved at falde, er det vigtigt ikke at gribe ud efter dem ( som vores refleks ellers er), men bruge sin egen krop og lade dem glide ned af den. 40 Hvis I er to om forflytningen Betyder jeres relation meget for hvordan forflytningen bliver. Aftal hvad I vil gøre, juster evt. undervejs. Inddrag borgeren. 41 11
Under forflytning Forflytningen skal tage udgangspunkt i hvad borgeren kan, eller skal lære, og være så aktiverende som muligt Tilpas hjælpen og tempoet efter borgerens ressourcer og behov Selv den mindste ting som borgeren selv kan gøre, kan betyde en stor forskel for både borgeren og dig Vær opmærksom på din verbale (7%) og paraverbale (38%) kommunikation Vær opmærksom på din nonverbale (55%) kommunikation Efter forflytning Vær sikker på at borgeren sidder / ligger så behageligt som muligt. Evaluer om forflytningen gik, som den skulle Husk stress nedsætter chancen for gode forflytninger. Vær opmærksom på funktionsnedsættelser hos borgeren. Relationen til borgeren er vigtig Snak med din eventuelle makker om hvordan I vil udføre forflytningen, før I udfører den i praksis.. 12
Brug sengen som hjælpemiddel Ex. Hovedgærde helt op når en borger skal fra liggende til siddende. Hvis du skal hjælpe til eleveres sengen op i passende arbejde højde. Hæv benenden når borgeren skal højere op i sengen. Brug ben knækket hvis borgeren ligger i sengen, med hævet hovedgærde så vedkommende ikke glider ned. En god seng, bør have centrallås på hjulene, mulighed for at montere galge midt for hovedgærdet og til begge sider. 48 Undgå tryk og træk (shear) Ved kun at elevere hovedgærdet, så skrider borgeren ned mod fodenden og huden på korsbenet og sædeknuderne bliver udsat for tryk og træk. Mindske eller undgå tryk og træk - Start altid med at indstille benknækket på sengen, herefter hovedgærdet. 49 Hvis I er to om forflytningen Betyder jeres relation meget for hvordan forflytningen bliver. Aftal hvad I vil gøre, juster evt. undervejs. Inddrag borgeren. 51 13
Under forflytning Forflytningen skal tage udgangspunkt i hvad borgeren kan, eller skal lære, og være så aktiverende som muligt Tilpas hjælpen og tempoet efter borgerens ressourcer og behov Selv den mindste ting som borgeren selv kan gøre, kan betyde en stor forskel for både borgeren og dig Vær opmærksom på din verbale (7%) og paraverbale (38%) kommunikation Vær opmærksom på din nonverbale (55%) kommunikation Efter forflytning Vær sikker på at borgeren sidder / ligger så behageligt som muligt. Evaluer om forflytningen gik, som den skulle Husk stress nedsætter chancen for gode forflytninger. Vær opmærksom på funktionsnedsættelser hos borgeren. Relationen til borgeren er vigtig Snak med din eventuelle makker om hvordan I vil udføre forflytningen, før I udfører den i praksis.. 14