Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro



Relaterede dokumenter
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber. Friluftsrådet, Projekt sund i naturen

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

Bydele i social balance

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Professionel faglighed

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Program for de næste 45 minutter

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt:

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Projekt Sund i Naturen lige nu

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje

Boligsocial profil for AKB, København

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Målrettet og integreret sundhed på tværs

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Skriftlig orientering til idrætsrådet. DIF Get2Sport Get2Sport i Albertslund kommune Status og fokusområder

Transkript:

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015

Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering af samarbejde med boligområderne tilgang og erfaringer og hvad fremtiden bringer 3. Beboerinddragelse 4. Gode bud på at udbygge samarbejdet

1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? x x x x x x Fakta Areal: 91,3 km² Indbyggertal 2011: 541.989 10 bydele Forebyggelsescentre Østerbro: 2005 Nørrebro: 2007 Vesterbro: 2009 Amager: 2010 Vanløse: 2011 Center for Kræft og Sundhed: 2007

Forebyggelsescenter Nørrebro

Sundhedsudfordringen på BiN I de udsatte byområder er der: Flere med kort eller ingen uddannelse Flere uden for arbejdsmarkedet Flere med lav indkomst Flere med ikke vestlig herkomst Flere boliger med lav standard end i det øvrige København

Samarbejde med boligorganisationer på Bispebjerg og Nørrebro

04-06-2015 Nørrebro og Bispebjerg 130.000 indbyggere Ca. 24.000 bor i almennyttige boliger omfattet af en helhedsplan

2. Etablering af samarbejde med boligområderne erfaring og tilgang Sundhedsnetværk med boligsociale medarbejdere og forebyggelsescentret Forskellige aktiviteter i boligområder: Koble sig på arrangementer i boligområdet Rykke tilbud ud Brug af sundhedsformidlere Fælles aktiviteter Uddannelse af frivillige Samarbejde om rygestopkampagne Lån af faciliteter Udflugter til forebyggelsescentret Afprøve borgerinddragende procesforløb i Mjølnerparken

Tilgang Bred og positiv sundhedsforståelse Samme måde at møde beboerne på anerkendende og dialogorienteret Sundhed kan være en løftestang til andre områder, fx bryde isolation, netværk, mental sundhed, beskæftigelse Frivillige tilbud respekt for at vi er på besøg i boligområdet KRAM er ikke enten/eller, men både/og: kan være en indgang til at arbejde med andre områder Fælles fokus på mental sundhed, trivsel og værdien i netværksskabelse

Gevinster ved samarbejdet Samarbejde omkring beboernes sundhed lokalt: Forebyggelsescentrene får kontakt til borgere, der ellers kan være svære at nå Rekruttering og brobygning til forebyggelsescentrets tilbud Helhedsplanen kan tilbyde kontakt til og netværk blandt beboere, aktiviteter, fysiske rammer og personaleressourcer Forebyggelsescentret kan tilbyde sundhedsfaglige kompetencer og ressourcer Tillid lokalt gennem boligsociale medarbejdere Sammen skaber vi mere helhedsorienterede tilbud for beboerne

Perspektiver og udfordringer Udgangspunkt i KRAM vs. Bredt sundhedsbegreb Kendskab til hinandens praksis opdrag og målsætninger Forestillinger og fordomme om hinanden Samarbejde eller konkurrence? Succeskriterier hvad bliver vi målt på? Ny måde at agere kommune på positivt at frivillighed er indgangsvinklen

Next step Partnerskabet Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder Fokusområder: Trivsel Bevægelse Beboerinddragelse Relationsdannelse

Partnerskabet i en nøddeskal Bygger på best practice fra borgerrettet sundhedsfremme og områdebaserede indsatser Borgerinddragelse er i centrum Et bredt og positivt sundhedsbegreb der bygger på en ressourcetilgang Fokusere på trivsel og bevægelse Målrette indsatsen udsatte boligområder i tre kommuner Bygger videre på eksisterende samarbejder Udnytter potentialer i og samarbejder med lokale kreative kræfter og initiativer Inspiration på tværs af kommuner og almene boligselskaber/helhedsplaner/boligsocialt arbejde Foretage systematisk, forskningsbaseret evaluering af både processer og effekter Sikre spredning af indhøstede erfaringer til kommuner, boligorganisationer og forskningsverdenen

04-06-2015

3. Beboerinddragelse Beboeren i centrum ikke i førersædet Samarbejde med dem der kender beboerne: Relationsdannelse Vision/ide/drøm/udfordring Proces Implementering Forankring Fokus på deltagelseskvalitet Den sundhedsprofessionelles rolle bliver bredere: Fra fagspecialist og rådgiver facilitator og iscenesætter Fra specialistkompetencer proceskompetencer

4. Gode bud på at udbygge samarbejdet 1. Forventningsafstemning Hvad kan vi samarbejde om? Hvad vil vi samarbejde om? Forstår vi det samme ved udfordringen? 2. Brug tid på at opbygge tillid Organisatorisk, professionelt og personligt Interesser jer for hinandens virkeligheder vær nysgerrig 3. Få fælles erfaringer

Tak for opmærksomheden Kontakt: Henrik Mønsted Larsen:BW19@suf.kk.dk Kira Baun: wn33@suf.kk.dk