HÅNDBOG FOR HANDICAPPEDE STUDERENDE OG KANDIDATER

HÅNDBOG FOR HANDICAPPEDE STUDERENDE OG KANDIDATER HANDICAPPEDE STUDERENDE & KANDIDATER - HSK

Nedenstående personer har bidraget med indlæg til håndbogen: Studiekoordinator Willy Aastrup, Aarhus Universitet / Cand.jur. Anders J. Andersen / Socialrådgiver Karen Antonius / Handicapvejleder Jette Avlund, ivu*c / Stud.psyk. Vinnie Carass, Københavns Universitet / Arkitekt, m.a.a. Claus Bjarne Christensen, Handiplan Plus / Cand.merc.jur. Jan Fristrup, tidligere projektleder, Dansk Blindesamfund / Forhenværende undervisningsinspektør Jørgen Hansen / Studievejleder Palle Steen Hansen, Aalborg Universitet / Centermedarbejder Dorthe Haven, Dansk Videnscenter for Ordblindhed / Områdeleder Ole Krarup Jensen, Københavns Universitet, Amager / Specialkonsulent Ingrid Skovsmose Jensen, Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, Københavns Universitet / Direktør Jan Johansen, Mercuri Urval / Cand.psyk. Christina Jørck / Landsdommer Holger Kallehauge, formand for PTU / Anita Kruse, praktiserende aut. klinisk psykolog, specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi / Socialrådgiver Lise Kristensen, Studenterrådgivningen, Københavns Universitet, Amager / Kontorchef Jakob Lange, Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, Københavns Universitet / Cand.psyk. Gitte Lindeløv / Håndarbejdslærer Anne Thede Lorenzen, formand for Hørehæmmet Ungdom / Konsulent Kai Lundsteen, AF-Storkøbenhavn / Socialrådgiver Gitte Madsen, Spastiker-foreningen / Ergoterapeut Dorthe Mathiassen / Studievejleder Lene Mortensen, Syddansk Universitet / Fuldmægtig Karin Klitgaard Møller, Det internationale Kontor, Københavns Universitet / Stud.mag. Thorkild Olesen, Aarhus Universitet / Cand.jur. René Olsen, Rødovre Ret / Cand.jur. Lene Maj Pedersen, Center for Ligebehandling af Handicappede / Konsulent Torben Pehrsson, Handicapidrættens Videnscenter / Fuldmægtig Mads Løkke Rasmussen, Roskilde Universitetscenter / Pædagogstuderende Joan Seneka, Hørehæmmet Ungdom / BA Nina Salmi Sommer, Udenrigsministeriet / Afdelingschef Neel Sylvest, Akademikernes Arbejdsløshedskasse / Cand.jur. Janus Tarp / Cand.jur. Anne Vikkelsø, Center for Ligebehandling af Handicappede Udgivet af: Handicappede Studerende & Kandidater Redaktion: Cand.psyk. Gitte Lindeløv og BA Nina Salmi Sommer Produktion: Handicappede Studerende & Kandidater Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Håndbog for Handicappede Studerende og Kandidater 1. udgave, udgivet af Handicappede Studerende & Kandidater - HSK, marts 1999. 2. udgave, udgivet af Handicappede Studerende & Kandidater - HSK, oktober 2002. Redaktion: Gitte Lindeløv og Nina Salmi Sommer Produktion: Handicappede Studerende & Kandidater Tryk: Stougaard Jensen / Scantryk A/S Håndbogen kan rekvireres mod betaling af forsendelsesudgifterne hos: Handicappede Studerende & Kandidater Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale 24.0.50 (pr. 15.11.2005) 2300 København S Tlf.: 3532 9101. E-mail: HSK@hum.ku.dk Hjemmeside: ww w.hsknet.dk

INDHOLD REDAKTIONELT FORORD HANDICAPPEDE STUDERENDE & KANDIDATER FORORD Ved forhenværende undervisningsinspektør, Jørgen Hansen, Undervisningsministeriet vii ix xi 1. DEL STUDERENDE 1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 1 Ved specialkonsulent Ingrid Skovsmose Jensen, Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, Københavns Universitet 2. HANDICAPVEJLEDER VED CENTER FOR INFORMATION OM VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (Ivu*C) 12 Ved handicapvejleder Jette Avlund, Center for Information om Videregående Uddannelser, København 3. SÆRLIGT OM UNIVERSITETERNE 16 4. STUDENTERRÅDGIVNINGEN 23 Ved socialrådgiver Lise Kristensen, Studenterrådgivningen, Københavns Universitet, Amager 5. HANDICAPKOMPENSERENDE DISPENSATIONER VED EKSAMEN 26 Ved BA Nina Salmi Sommer og i

cand.psyk. Gitte Lindeløv, Handicappede Studerende & Kandidater 6. STATENS UDDANNELSESSTØTTE 33 Ved kontorchef Jakob Lange, Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, Københavns Universitet 7. STUDIER OG ERHVERVSARBEJDE 37 Ved stud.psyk. Vinnie Carass, Københavns Universitet 8. FORSØRGELSESGRUNDLAG SOM STUDERENDE 40 Ved socialrådgiver Lise Kristensen, Studenterrådgivningen, Københavns Universitet, Amager 9. AT STUDERE MED REVALIDERINGSYDELSE 59 Ved BA Nina Salmi Sommer, Udenrigsministeriet 10. STUDIEVILKÅR FOR STUDERENDE MED SYNSHANDICAP 62 Ved stud.mag. Thorkild Olesen, Aarhus Universitet 11. AT STUDERE MED ET SYNSHANDICAP 69 Ved cand.merc.jur. Jan Fristrup, tidligere projektleder, Dansk Blindesamfund 12. HVAD ER ET HØREHANDICAP? 73 Ved håndarbejdslærer Anne Thede Lorenzen, formand for Hørehæmmet Ungdom 13. STUDIEVILKÅR FOR STUDERENDE MED ET HØREHANDICAP 75 Ved håndarbejdslærer Anne Thede Lorenzen, formand for Hørehæmmet Ungdom 14. AT STUDERE MED ET HØREHANDICAP 79 Ved pædagogstuderende Joan Seneka, ii

Hørehæmmet Ungdom. 15. KØBENHAVNS TOLKECENTER 82 Ved cand.psyk. Gitte Lindeløv, Handicappede Studerende & Kandidater 16. AT STUDERE MED ET BEVÆGEHANDICAP 85 Ved stud.psyk. Vinnie Carass, Københavns Universitet 17. AT STUDERE MED ET SKJULT FYSISK HANDICAP 91 Ved BA Nina Salmi Sommer, Udenrigsministeriet 18. AT STUDERE MED DYSLEKSI 95 Ved centermedarbejder Dorthe Haven, Dansk Videnscenter for Ordblindhed 19. STUDIEOPHOLD I UDLANDET - DET INTERNATIONALE KONTOR 99 Ved fuldmægtig KarIn Klitgaard Møller, Det internationale Kontor, Københavns Universitet 20. HANDICAPPEDES MULIGHEDER FOR AT FÅ STØTTE UNDER STUDIEOPHOLD I UDLANDET 103 Ved cand.jur. Anne Vikkelsø, Center for Ligebehandling af Handicappede 21. STUDIEOPHOLD I DUBLIN 107 Ved cand.psyk. Christina Jørck 22. STUDIER I IND- OG UDLAND SOM REVALIDERING 114 Ved landsdommer Holger Kallehauge, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede 2. DEL KANDIDATER iii

1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE 124 Ved afdelingschef Neel Sylvest, Akademikernes Arbejdsløshedskasse 2. PENSIONSKASSE 128 Ved cand.jur. Anders J. Andersen 3. JOBSØGNING 131 Ved direktør Jan Johansen, Mercuri Urval 4. JOBVALG: ORDINÆRE ELLER SÆRLIGE VILKÅR? 135 Ved cand.jur. Lene Maj Pedersen, Center for Ligebehandling af Handicappede 5. JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR 146 Ved konsulent Torben Pehrsson, Handicapidrættens Videnscenter 6. HANDICAPKONSULENT I ARBEJDSFORMIDLINGEN (AF) 148 Ved konsulent Kai Lundsteen, AF-Storkøbenhavn 7. SYNSHANDICAPPEDE PÅ ARBEJDSMARKEDET 152 Ved cand.merc.jur. Jan Fristrup, tidligere projektleder, Dansk Blindesamfund 8. AT ARBEJDE MED ET SYNSHANDICAP 156 Ved cand.merc.jur. Jan Fristrup, tidligere projektleder, Dansk Blindesamfund 9. AT ARBEJDE MED ET HØREHANDICAP 160 Ved håndarbejdslærer Anne Thede Lorenzen, Formand for Hørehæmmet Ungdom 10. JOB PÅ ORDINÆRE VILKÅR 163 Ved cand.jur. René Olsen, Rødovre Ret 11. SKÅNEJOB 166 iv

Ved cand.jur. Janus Tarp 12. FLEKSJOB - FORDELE OG ULEMPER 171 Ved ergoterapeut Dorthe Mathiassen 13. START AF EGEN VIRKSOMHED 175 (Omarbejdet telefoninterview) Ved arkitekt, m.a.a. Claus Bjarne Christensen, Handiplan Plus 14. FRAVALG AF ARBEJDE 180 (Omarbejdet telefoninterview) Ved cand.jur. Anders J. Andersen 3. DEL STUDERENDE OG KANDIDATER 1. HJÆLPEORDNINGER 187 Ved socialrådgiver Gitte Madsen, Spastikerforeningen 2. TRANSPORT 190 Ved socialrådgiver Karen Antonius 3. HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER 196 Ved socialrådgiver Gitte Madsen, Spastikerforeningen 4. PSYKOLOGISKE OG SOCIALE FORHOLD VED STUDIER OG ERHVERVSARBEJDE 202 Ved Anita Kruse, praktiserende aut. klinisk psykolog, specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi 4. DEL NYTTIGE ADRESSER 211 5. DEL REGISTER 224 v

vi

REDAKTIONELT FORORD "Håndbog for Handicappede Studerende og Kandidater" henvender sig til handicappede, der ønsker at påbegynde, er i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse, samt til andre personer, der måtte have interesse i at kende til de uddannelses- og arbejdsmæssige vilkår inden for handicapområdet. Da vi af egen erfaring ved, hvor umådeligt vanskeligt det som handicappet kan være at indhente oplysninger om et givent område, har vi i håndbogen forsøgt at samle relevant information om diverse emner inden for uddannelse og erhverv i en kort og overskuelig form. Der er således tale om et nyttigt opslagsværk, hvis formål ud over at formidle viden er at hjælpe folk videre i deres søgen. Håndbogen falder i fire dele: Første del omhandler studiemæssige forhold, anden del arbejdsmæssige, mens tredje del indeholder emner af interesse for såvel studerende som kandidater. Fjerde del er en liste over nyttige adresser. De enkelte emner er dels beskrevet af fagfolk med stor ekspertise på deres respektive områder, dels af handicappede studerende og kandidater, der videregiver deres personlige erfaringer. De enkelte indlæg udgør selvstændige enheder, der kan læses uafhængigt af rækkefølge og sammenhæng, og er karakteriseret ved forfatterens individuelle udtryksform i den emnemæssige behandling. Som følge heraf har overlapninger og gentagelser ikke fuldstændigt kunnet undgås, men disse er bibeholdt af forståelsesmæssige hensyn. Desuden sker der i disse år omfattende ændringer på blandt andet det sociale område, hvorfor det ikke kan udelukkes, at visse af håndbogens oplysninger muligvis allerede er forældede. I denne anden udgave har vi udvidet emneområdet. Det har været svært at vægte alle emner ens; ej heller har vi kunnet foretage en udtømmende geografisk dækning af disse. Hovedvægten er fortsat lagt på handicappedes studie- og arbejdsmæssige forhold i Københavnsområdet. Til trods herfor håber vi, at mange vil finde håndbo- vii

gen nyttig, og at den må gøre sin gavn landet over. Ydermere er håndbogen nu tilgængelig på HSK s Hjemmeside ww w.hsknet.dk Oprindelig var det vores hensigt at foretage en løbende ajourføring og revidering af indholdet, hvilket desværre har vist sig ikke at være muligt grundet manglende personlige ressourcer. Vi kan derfor ikke længere påtage os at videreføre og udvikle arbejdet med håndbogen, men vil gerne her opfordre andre til at fortsætte hermed, idet første udgave var en stor succes. Vi håber, at dette også vil være tilfældet med denne udgave. Sidst men ikke mindst skal vi her benytte lejligheden til at takke alle de uden hvis velvilje, anden udgave af håndbogen aldrig var blevet en realitet: Hermed en stor tak til Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der har ydet os den fornødne økonomiske støtte; ligeledes en stor tak til forfatterne, som har anvendt megen tid på at udfærdige kompetente og informative indlæg; endelig en stor tak til alle de øvrige personer, der på den ene eller anden vis har hjulpet os i vort arbejde med håndbogen. København, oktober 2002 Cand.psyk. Gitte Lindeløv og BA Nina Salmi Sommer Handicappede Studerende & Kandidater viii

HANDICAPPEDE STUDERENDE & KANDIDATER En gruppe bevægelseshandicappede studerende ved Københavns Universitet, Indre By, startede i 1985 foreningen med det formål at forbedre lokale- og adgangsforhold på universitetet. I februar 1992 blev foreningen landsdækkende og udvidet til også at omfatte kandidater fra andre videregående uddannelser, heraf navnet Handicappede Studerende & Kandidater (HSK). Medlemstallet i januar 2002 er ca. 90 fordelt ligeligt mellem studerende og kandidater. HSK repræsenterer såvel forskellige handicapgrupper som uddannelsesretninger og har i kraft heraf stor viden inden for mange områder. Foreningens mål Det er HSK s overordnede formål at arbejde for en ligestilling af personer med handicap med ikke-handicappede i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft og har åbent for råd og vejledning mandag, onsdag og fredag kl. 10.00-12.00, Tlf. 3532 9101. Arbejdsopgaverne for studerende og kandidater er forskellige, derfor arbejdes der i HSK med følgende: Studerende At rådgive og vejlede uddannelsessøgende med hensyn til valg af studium. At anskueliggøre økonomien (Statens Uddannelsesstøtte, revalideringsydelse kontra førtidspension) i forbindelse med studiet. At gøre adgangsforholdene på de videregående uddannelser og de dertil knyttede institutioner (f.eks. biblioteker) fuldt tilgængelige for personer med handicap. ix

At forbedre studieforholdene således at handicappede får mulighed for at studere på lige vilkår med ikke-handicappede og hvor der ydes en reel kompensation for handicappet. At påvirke udarbejdelsen af love og bekendtgørelser, sådan at studerende med handicap bliver tilgodeset. At få fleksible hjælpeordninger i forbindelse med studiet. Kandidater At handicappede med en videregående uddannelse kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked. At ligestille arbejdsløse handicappede i forbindelse med optagelse i såvel A-kasse som pensionskasse. At gøre opmærksom på særordningerne for handicappede i erhverv og gøre dem mere anvendelige. At nedbryde de normer, der findes på arbejdsmarkedet for handicappede arbejdstagere. At medvirke til en forbedring af handicappedes muligheder for efteruddannelse. HSK er aktiv og udadvendt. Der afholdes jævnligt kurser og temadage med relevante emner, som f.eks. jobsøgning, handicap og uddannelse, handicap og arbejde. Arrangementerne finansieres primært ved fondsmidler. x

FORORD Ved forhenværende specialpædagogisk konsulent Jørgen Hansen, Undervisningsministeriet I Danmark er der bred politisk enighed om, at alle skal have mulighed for at få en uddannelse, og at for eksempel en funktionsnedsættelse ikke i sig selv må stille sig hindrende i vejen. Det indebærer selvsagt, at der på en række områder er behov for en særlig støtte med henblik på at kompensere for de studiemæssige vanskeligheder, som funktionsnedsættelsen medfører. Dette gælder alle uddannelser og altså også på de videregående. Endvidere kan der i nogle tilfælde, afhængig af handicappets art og omfang, være behov for en forsørgelsesydelse, som overstiger, hvad Statens Uddannelsesstøtte (SU) i almindelighed giver mulighed for. I en lang årrække har disse kompensationsydelser været administreret af de sociale myndigheder og under den sociale lovgivning, idet en uddannelse helt eller delvist blev betragtet som en revalidering. Denne ordning har der i stigende omfang været fremsat kritik af fra de studerendes side, en kritik, som bakkes op af de handicappedes organisationer og måske ikke mindst af Det Centrale Handicapråd, herunder Center for Ligebehandling af Handicappede. Kritikken har især samlet sig om to forhold: Det opleves diskriminerende, at en videregående uddannelse for en lille gruppe studerende forudsætter en status som social klient, og at retten til en revalideringsydelse endvidere forudsætter, at den ønskede uddannelse med en høj grad af sandsynlighed kan føre til beskæftigelse. Undervisningsministeriet har i samråd med Socialministeriet taget denne utilfredshed til efterretning, og pr. 1. januar 2001 gælder nu en ny ordning for så vidt angår tildeling af specialpædagogisk støtte til studerende med særligt behov herfor ved de videregående uddannelser. Denne nye ordning er stadfæstet og beskrevet i en særlig lov, som omfatter alle videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, hvilke i øvrigt er et meget bredt og varieret aktivitetsområde, som egentlig kun har overskriften til fælles. I ministeriet vare- xi

tager SU-styrelsen administrationen af ordningen, men det sker i tæt samarbejde med de fire regionale ivu*c (centre for information om videregående uddannelser), hvor rådgivningsvirksomheden primært er placeret. For de studerende, som ikke ser sig i stand til at klare sig med Statens Uddannelsesstøtte, vil det fortsat være nødvendigt at ansøge om revalideringsstøtte i den kommunale socialforvaltning. Dette forhold er næppe tilfredsstillende i forhold til den kritik, der har været fremsat, men SU-systemet er et kompliceret og sårbart system, hvor undtagelser fra de grundlæggende regler kan være særdeles uoverskuelige i deres konsekvenser. Der skal derfor være et optimalt beslutningsgrundlag for at gennemføre f.eks. en særlig forhøjet SUydelse til handicappede studerende. Men som undervisningsministeren ved flere lejligheder har tilkendegivet, så vil problemet blive løst, og der foregår grundige sonderinger og overvejelser om en fremtidig ordning, hvor videregående uddannelse alene er en sag for uddannelsessystemet også for studerende med særlige behov. Allerede nu er der tale om et stort fremskridt, og om få år vil Danmark på dette område have en ordning, der er second to none, også på det internationale plan. Presset fra de unge handicappede og fra deres baggrundsorganisationer har været en meget væsentlig faktor i processen. Jeg ønsker af mit ganske hjerte alle sagens ildsjæle tillykke med resultatet. xii

1. DEL STUDERENDE 1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING Ved specialkonsulent Ingrid Skovsmose Jensen, Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning, Københavns Universitet

Valg af uddannelse Når man står overfor at skulle vælge uddannelse, er det vigtigt, at man først og fremmest vælger det, man for alvor har lyst til at beskæftige sig med. Mangler lysten, kan det være nærmest umuligt at gennemføre en lang videregående uddannelse på mellem 3 og 6 år. Det er lysten, der driver værket! Men lysten alene kan naturligvis ikke bringe én hverken ind på drømmestudiet eller gennem det. Man skal have den faglige ballast i orden. Hvordan bærer man sig ad med at træffe et kvalificeret valg på et så vigtigt område som valg af uddannelse? Det spørgsmål er der sandsynligvis næsten lige så mange svar på, som der er mennesker, der drømmer om at søge ind på en videregående uddannelse. Men vi råder til, at man sørger for at få omfattende information og viden om studierne, inden man søger ind, f.eks. ved at læse informationsmateriale, se hvordan de præsenterer sig på hjemmesiden, deltage i Åben Hus Arrangementer og besøge uddannelsesinstitutionernes studievejledninger. Selv om adgangsbegrænsningen ikke er så omfattende, som den var for nogle år siden, gælder det stadig, at man ikke kan være helt sikker på at blive optaget på ønskestudiet. Nogle handicappede studerende skal ydermere gennem et slags dobbeltoptagelsessystem, hvor de dels skal passere den almindelige adgangsbegrænsning og dels skal overbevise socialforvaltningen i deres kommune om, at de bør modtage revaliderings- ydelse som studerende. I den forbindelse skal der udarbejdes en 2

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING forud fastlagt realistisk erhvervsplan, hvor målet er, at den studerende på kortest mulig tid, normalt allerhøjest 5 år, kan færdiggøre sine studier og blive i stand til at klare sig selv økonomisk. Man skal ikke forvente, at kommunens sagsbehandler nødvendigvis har viden om det studium, man ønsker at søge ind på, og det er heller ikke sikkert, at de vil acceptere, at det er en uddannelse, der realistisk set vil føre frem til, at man kan forsørge sig selv. Man skal regne med at skulle tale godt for sin sag. Før man henvender sig til kommunen for at undersøge mulighederne for at få revalideringsydelse, vil det derfor være en rigtig god idé at gøre det nødvendige forarbejde selv ved at skaffe sig så mange og så fyldestgørende oplysninger om det pågældende studium og ikke mindst dets erhvervsmuligheder som overhovedet muligt. Specialpædagogisk støtte hvad og hvordan? Når man er blevet optaget, kan man søge om kompenserende studiestøtte (specialpædagogisk støtte, også kaldet SPS). Administrationen heraf er reguleret af Lov om Specialpædagogisk Støtte til Handicappede på Videregående uddannelser (Lov nr. 484 af 31.maj 2000). Pr. 1. januar 2001 blev administrationen således lagt i hænderne på SU-styrelsen, og de enkelte uddannelsesinstitutioner medvirker ved indstillinger, anskaffelse af hjælpemidler etc. Det gælder, uanset om man studerer på SU eller på revalideringsydelse. Loven omhandler udelukkende tildeling af nødvendige specialpædagogiske hjælpemidler, som forudsættes for at kunne følge undervisningen og gå til eksamen, og ikke spørgsmål om leveomkostninger, tilgængelighed, transport m.v. Målgruppen er i loven defineret bredt og inkluderer bl.a. bevægelseshandicap, blinde, døve, psykisk syge, dysleksi m.v. Ansøgere med funktionsnedsættelse søger i første omgang optagelse på lige fod med andre ansøgere. Det anbefales dog allerede før ansøgningen at tage kontakt til en studievejleder på uddannelsesstedet for at afklare valg af uddannelse og muligheder for at kompensere for den givne funktionsnedsættelse. Samtidig kan det her undersøges, om der måske er mulighed for dispensation i forbindelse med optagelse, såfremt funktionsnedsættelsen har haft indflydelse på karaktergennemsnittet i gymnasiet / HF eller på muligheden for at kvalificere sig via kvote 2. Jeg vil opfordre 3

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING til, at man benytter sig af denne mulighed, hvis man mener, at man har været dårligere stillet end andre ansøgere. Samtidig er det en god idé allerede at søge den 15. marts, selv om man har et højt gennemsnit, da det vil give uddannelsesstedet bedre mulighed for at forberede eventuel specialpædagogisk støtte. Uddannelsesinstitutionerne har følgende opgaver i forbindelse med SPS: Før optagelse Orientering om den nye lov og dens implikationer Vejledning m.h.t. realistiske studievalg for den individuelle ansøger Information om muligheder for at kompensere for funktionsnedsættelse v.h.a. specialpædagogisk støtte generelt Universitetets eksisterende forhold, f.eks. adgangsforhold, teleslyngeanlæg m.v. (se i øvrigt: http://w w w.tgu.dk/ ) Efter optagelse Kontakt til relevante vidensinstanser m.h.t. specialpædagogisk støtte Kontakt til relevante institutter / fag vedrørende nuværende forhold og forberedelse af nye tiltag Udformning af indstilling til SU-styrelsen Kontaktperson til den studerende gennem studieforløbet p.g.a. indsigt i særlige forhold for denne gruppe studerende som helhed samt specifik viden om den aktuelle studerendes særlige forhold Vil man vide mere om specialpædagogisk støtte, kan man gå ind på SU-styrelsens Hjemmeside: http://w w w.su.dk/sps/. Her kan man downloade ansøgningsskemaet og se eksempler på, hvad man kan få som støtte. Man skal bare huske, at der ikke er tale om en udtømmende liste, så man skal aldrig opgive, før man har talt med uddannelsesinstitutionens specialpædagogiske medarbejder eller med en af ivu*c s handicapvejledere. SÅDAN FOREGÅR DET I PRAKSIS 4

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING Trin 1: Informationssøgning Hvis du føler, at du har behov for støtte i forbindelse med dit studium, kan du henvende dig til flere instanser: Handicapvejlederne på ivu*c, studievejleder eller studieleder på det fag, du enten allerede går på, eller som du forventer at skulle starte på, eller uddannelsesinstitutionernes SPS-ansvarlige. De kan hver især give dig et indblik i, hvad du kan forvente dig af studiet og hvilken form for hjælp, du kan søge om. Trin 2: Ansøgning din del Du rekvirerer et ansøgningsskema på uddannelsesinstitutionen eller via SU-styrelsens hjemmeside, se ovenfor. Du udfylder skemaet og sender det til den SPS-ansvarlige på din uddannelsesinstitution. Du skal desuden huske at sende dokumentation for din funktionsnedsættelse samt gerne et brev, hvori du forklarer, hvilke problemer du oplever og gerne et forslag til, hvordan du mener, de kan løses. Trin 3: Ansøgning uddannelsesinstitutionens del Uddannelsesinstitutionen udfylder resten af skemaet og sender dette med bilag til SU-styrelsen. SU-styrelsen behandler ansøgningen og skriver efter endt sagsbehandling direkte til dig. 5

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING Trin 4A: Bevillingen foreligger hvad så? Får du bevillingen, skal du kontakte uddannelsesinstitutionens SPSansvarlige, som du sikkert på nuværende tidspunkt har talt med en del gange. Du skal fortælle, om du stadig ønsker den SPS, du har fået bevilget. Hvis du ikke henvender dig, får du ikke støtten. Derefter kan uddannelsesinstitutionen sørge for at rekvirere støtten til dig, og du kan blot vente på, at den ankommer, f.eks. i form af studiestøttetimer, tolkebistand, pc eller hvad det nu måtte være, du har søgt om. Trin 4B: Støtten bliver ikke bevilget Hvis SU-styrelsen ikke bevilger dig støtten, eller kun delvist bevilger støtten, kan du enten acceptere dette og lære at leve med det eller klage over afgørelsen. Beslutningen og initiativpligten er din. Trin 5: Derfra fortsætter studielivet Bemærk at det kan være nødvendigt at søge flere gange i løbet af et studieår. Udgangspunktet er, at der ikke kan søges om noget som helst, uden at man afleverer et SPS-ansøgningsskema. Husk at holde den SPS-ansvarlige underrettet om større ændringer i dine studieplaner, så der kan søges om mere støtte eller på anden måde ændres i støtten løbende. Vær aktiv og opsøgende og helst forud for din tid! Opsøg vejledere, og ikke mindst undervisere, så du får pensumlister m.v. i rigtig god tid! Du skal desuden huske at holde øje med, hvornår din støtte udløber. Det vil være temmelig surt, hvis støtten udløber midt i en eksamensperiode, eller lige før du afleverer dit speciale. Der er en del papirarbejde og andet praktisk forbundet med at søge om specialpædagogisk støtte, men forhåbentlig medfører det, at du får en fagligt udbytterig studietid. I Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning findes en kontaktperson for handicappede studerende og ansøgere, som kan hjælpe med såvel generelle som mere specifikke spørgsmål / problemer vedrørende SPS-loven m.v.: 6

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING Per Krabbe Mølgaard Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning Fiolstræde 22, 3. etage 1171 København K Tlf. 3532 2884 E-mail: pekm@adm.ku.dk Optagelsessystemet Uddannelsesinstitutioner, der hører under Den Koordinerede Tilmelding, optager generelt ansøgere gennem to kvoter, nemlig kvote 1 og kvote 2. Kvote 1 Studiepladserne i kvote 1 tildeles ansøgere med en dansk gymnasial eksamen eller en studentereksamen fra andre EU-lande samt fra Norge, Schweiz og Island. For alle ansøgere gælder, at man skal opfylde de evt. specifikke adgangskrav på den pågældende uddannelse, og for ansøgere fra ikke-nordiske lande gælder desuden, at de skal have bestået en danskprøve. Uddannelsesinstitutionerne godkender den statskontrollerede studieforberedende Danskprøve 2. Til visse studier kræves dog Danskprøve 3. Ansøgningsfristen i kvote 1 er den 1. juli. Kvote 2 Studiepladserne i kvote 2 tildeles ansøgere, som har ovennævnte eksaminer, men som ikke har et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at blive optaget i kvote 1. Ansøgerne optages ud fra en helhedsvurdering af deres kvalifikationer. Denne vurdering er baseret på særlige kriterier, som de enkelte uddannelser har fastlagt. Der er tale om forskellige aktiviteter, som hver især omregnes til et antal point, afhængig af aktivitetens art og varighed. Hvilke aktiviteter, der kan regnes for kvalificerende, varierer fra uddannelse til uddannelse. Det er derfor særdeles vigtigt, at man un- 7

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING dersøger præcist hvad, der bliver lagt vægt på ved den eller de uddannelser, man vil søge ind på. En del uddannelser ønsker endvidere, at man afleverer en motiveret ansøgning, når man søger om optagelse gennem kvote 2. I den motiverede ansøgning skal man gøre rede for, hvorfor man søger ind på netop dette studium og for de af ens aktiviteter, man mener, er relevante for netop dette studium. Det kan sammenlignes lidt med en ansøgning om drømmejobbet; også her skal man forsøge at bevise, at man er en af de bedst egnede og demonstrere, at man har gjort sig tanker omkring valg af studium og har forsøgt at kvalificere sig hertil. Den motiverede ansøgning indgår i helhedsvurderingen af ansøgningen. Derudover tildeles kvote 2-pladserne til ansøgere som: Har en udenlandsk adgangsgivende eksamen fra andre lande end de ovennævnte Har afsluttet en videregående uddannelse af 3 års varighed eller mere uden at have en dansk adgangsgivende eksamen Hverken har en dansk adgangsgivende eksamen eller en af de uddannelser, der er nævnt ovenfor. Disse ansøgere kan søge om at få universitetets særlige tilladelse (dispensation) For alle ansøgere gælder, at man skal opfylde de evt. specifikke adgangskrav på den pågældende uddannelse, og for alle udenlandske, ikke-nordiske ansøgere kræves desuden en bestået danskprøve. Ansøgningsfristen i kvote 2 er den 15. marts. De enkelte uddannelsesinstitutioner udgiver hvert år informationsmateriale, der beskriver optagelsessystemet nærmere. De kan fås ved henvendelse i studievejledningerne på uddannelsesinstitutionerne eller på det nærmeste ivu*c. Det er meget vigtigt at få fat på den pjece, der handler om optagelsen på præcis det studium / uddannelsessted og det år, man rent faktisk søger om optagelse. Der er nemlig forskel på, hvad man lægger vægt på på den enkelte uddannelse, og så sker der hvert år ændringer i optagelsessystem og kriterier. 8

1. DEN CENTRALE STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING Dispensation i forbindelse med ansøgning Ansøgere med en adgangsgivende eksamen har mulighed for at søge om dispensation, hvis de mener, at særlige forhold har haft negativ indvirkning på deres muligheder for at blive optaget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man p.g.a. et handicap ikke har haft mulighed for at kvalificere sig ved erhvervsarbejde eller andre aktiviteter, eller hvis særlige forhold f.eks. ordblindhed har haft indflydelse på eksamensgennemsnittet. Dispensationsansøgningen skal vedlægges den almindelige ansøgning og skal indeholde dokumentation for de forhold, man vil søge om dispensation for. Det kan f.eks. ske i form af lægeerklæring eller skoleudtalelse. Det anbefales, at man søger i kvote 2, hvis man søger om dispensation i forbindelse med optagelse. Vejledning Forudsætningen for at foretage et kvalificeret studievalg er, at man har den nødvendige information om det studium, som har ens interesse. Hvor man skal henvende sig, afhænger af, hvilken type information man ønsker. Universitetet har dels en central vejledning på Fiolstræde 22, 3. etage (elevator i gården) og dels de decentrale faglige vejledere, som geografisk er placeret ved de enkelte fag / institutter. I Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning på Københavns Universitet kan man få: Generelle informationer om alle universitetets fag Information om optagelse på universitetet Information om den fysiske tilgængelighed for handicappede på de enkelte fag Oplysninger om mulighed for dispensation ved eksamen for handicappede studerende Oplysning om hvor man kan få mere uddybende information, hvis man ønsker at få særlige forhold undersøgt før studiestart 9