HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. november 2014



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Lovtidende A Udgivet den 18. september Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond. 3. september Nr

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

rejseudbyderens konkurs m.v.) Til 1

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 1. juli 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

Lovtidende A Udgivet den 10. juli Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond 1) 3. juli Nr

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

Forslag. Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond 1)

Indledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond 1)

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 3. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 30. april 2019

HØJESTERETS DOM. afsagt onsdag den 19. september 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond 1)

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017

Forslag. til. Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Dækning af tab ved køb af visse transportydelser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs)

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

Sammensatte rejsearrangementer hvornår er betingelserne opfyldt?

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til. (Udvidelse af dækningen efter rejsegarantiordningen m.v.)

Frederiksberg, den 18. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. januar 2011

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 37/2013 (2. afdeling) A (advokat Kurt Lunde) mod Rejsegarantifonden (advokat Carsten Pedersen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. februar 2013. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender. I syv tilfælde har Rejsegarantifonden udbetalt beløb til kunder, der allerede havde gennemført bestilte rejser, men hvor kunden ikke havde fået leveret et jagttrofæ, eller hvor kunden ikke havde skudt nogen dyr og derfor havde rejst krav på at få depositum tilbagebetalt, i alt 64.956 kr. A har herom anført, at Rejsegarantifonden under alle omstændigheder ikke havde hjemmel til at foretage denne udbetaling. Rejsegarantifondslovens 5, stk. 4, tager sigte på, at der kan

- 2 - udbetales en skønsmæssig godtgørelse, f.eks. hvis en rejse afkortes. Kravet fra de syv kunder angår ikke en sådan situation. Rejsegarantifonden har heroverfor anført, at deposita for trofæer er at anse for en anden turistmæssig ydelse, jf. lovens 2, stk. 1, nr. 3. Det er uden betydning, at de pågældende rejser er gennemført. Såfremt kunderne lider tab ved, at trofæet som følge af rejseudbyderens økonomiske forhold ikke leveres eller depositum ikke afregnes efter rejsens afslutning, er der hjemmel for Rejsegarantifonden til at dække de pågældende beløb og gøre kravet gældende under den af rejseudbyderen stillede garanti. Supplerende sagsfremstilling Efter Y A/S konkurs afviste Rejsegarantifonden i marts 2009 at dække krav på tilbagebetaling fra kunder, som havde bestilt deres rejse før virksomhedsoverdragelsen, ved træk på den af selskabet stillede garanti. Fonden henviste til, at kunderne ikke havde accepteret selskabet som aftalepartner i stedet for A. Ved brev af 4. juni 2009 til Rejsegarantifonden oplyste advokat Kim Mouritsen, der repræsenterede en række af kunderne, at hans klienter havde krav mod Y, idet de havde accepteret, at selskabet havde overtaget jagtrejserne og stod for at afvikle disse. Retsgrundlaget I lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009, rejsegarantifondsloven, hedder det bl.a.: Rejseydelse og flycharterrejse 2. Ved en rejseydelse forstås: 1) En pakkerejse, som består af en kombination af mindst to af følgende elementer, såfremt de af rejseudbyderen udbydes samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet, og såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning: a) Transport. b) Indkvartering. c) Anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen. 3) Transport og anden turistmæssig ydelse, som ikke har en varighed over 24 timer, men har en samlet pris på over 1.000 kr.

- 3 - Rejseudbyder og formidler 3. Som rejseudbyder anses enhver, der i eget navn til kunder udbyder eller sælger rejseydelser direkte eller gennem en formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis. Stk. 2. Som formidler anses enhver, der udbyder eller sælger en rejseydelse i en indenlandsk rejseudbyders navn. Dækningsområde 5. Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse kan kunden få beløb, der er erlagt som betaling for et arrangement, godtgjort af fonden, hvis rejseudbyderens økonomiske forhold har medført, at en rejseydelse ikke kan påbegyndes. Hvis rejseydelsen af samme grund afbrydes, kan kunden kræve godtgørelse fra fonden for den del af vederlaget, som svarer til de ydelser, der ikke er opfyldt over for kunden. Stk. 4. Fonden kan endvidere yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyldes en rejseudbyders økonomiske forhold. Regreskrav mv. 7. Fonden indtræder i kundens krav, i det omfang den har fyldestgjort disse. Anmeldelse, registrering og garantistillelse 8. Stk. 3. Det er en betingelse for registrering, at rejseudbyderen eller formidleren for den udenlandske rejseudbyder over for fonden stiller en garanti, der er afhængig af dennes omsætning, i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 4-7. Garantien skal stilles i et pengeinstitut, i et forsikringsselskab, ved kontant deponering eller ved deponering af andre tilsvarende aktiver Garantibeløbet skal af fonden kunne kræves indbetalt til dækning af krav, som fonden får mod rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejseudbyder. Stk. 5. En rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejseudbyder skal stille en garanti Garantiens størrelse fastsættes således: 1) Der stilles ikke garanti for en omsætning under 250.000 kr. Ved en omsætning på mere end 250.000 kr., men ikke over 5 mio. kr., er garantien 300.000 kr. 2) Ved en omsætning på mere end 5 mio. kr., men ikke over 10 mio. kr., er garantien 500.000 kr. 3) Ved en omsætning på mere end 10 mio. kr., men ikke over 15 mio. kr., er garantien 750.000 kr. 4) Ved en omsætning på mere end 15 mio. kr., men ikke over 50 mio. kr., er garantien 1 mio. kr. 5) Ved en omsætning på mere end 50 mio. kr., men ikke over 100 mio. kr., er garantien 1,5 mio. kr.

- 4-6) Ved en omsætning på mere end 100 mio. kr., men ikke over 250 mio. kr., er garantien 2 mio. kr. 7) Ved en omsætning på mere end 250 mio. kr. er garantien på 2,5 mio. kr. og en yderligere garanti på 1 mio. kr. for hver 100 mio. kr., omsætningen overstiger 250 mio. kr. Opsigelse og ophør 16. Opsiges en stillet garanti, eller ophører en registreret rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder med at drive virksomhed, slettes registreringen, og den stillede garanti frigives, når det må anses for udelukket, at krav fra kunder vil fremkomme. Manglende garantistillelse eller betaling af bidrag mv. 17. Undlader en registreret rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder at betale bidrag til fonden eller at bringe garantistillelse i overensstemmelse med 8, stk. 5-7, eller 19 kan fondens bestyrelse beslutte, at registreringen i fonden slettes, hvis forpligtelserne ikke er opfyldt inden en fastsat frist. Forhøjet garantistillelse 19. Fonden kan kræve forhøjet garantistillelse af en rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejseudbyder, når det efter en konkret analyse af dennes økonomiske forhold må antages, at der er særlig risiko for, at fonden vil lide tab. Rejsegarantifonden blev etableret ved lov nr. 150 af 10. april 1979. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår om ordningens baggrund og formål bl.a., jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, sp. 2824-2826: En dansk rejsearrangørs økonomiske sammenbrud i sommeren 1978 fik alvorlige følger for hundreder af kunder, der havde købt selskabsrejser hos den pågældende. Når spørgsmålet om etablering af en garantiordning særligt rejses med hensyn til de forbrugere, der indgår aftale om køb af selskabsrejser, er det fordi rejsebureauvirksomhed adskiller sig fra de fleste andre former for forretningsvirksomhed derved, at kunden betaler for ydelsen, det vil sige transport, ophold m.v., nogen tid før rejsebureauet skal præstere sin ydelse, uden at kunden har sikkerhed for, at bureauet gennemfører sin del af aftalen. Den normale beskyttelse, som en forbruger har i købelovgivningen ved, at købers og sælgers ydelser i gensidigt bebyrdende aftaler som hovedregel skal udveksles samtidigt, foreligger således ikke ved køb af rejser. Rejsekunder savner derfor den styrke, der ved kontant- eller kreditkøb ligger i, at forbrugeren kan holde købesummen tilbage eller standse indbetalingerne i tilfælde af misligholdelse fra sælgerens side. Ved det foreliggende forslag til en dansk lov om en rejsegarantifond er der lagt vægt på, at ordningen effektivt sikrer rejsekunder mod de økonomiske følger af et rejsebureaus

- 5 - finansielle sammenbrud, at ordningen mindst muligt griber ind i rejsebranchens struktur, samt at ordningens administration bliver så enkel så mulig Efter lovforslaget oprettes en privat, selvejende institution, hvis formål er at sikre rejsekunder, der her i landet har købt en selskabsrejse, som ikke påbegyndes som følge af et rejsebureaus økonomiske forhold f.eks. betalingsstandsning eller konkurs eller hvor sådanne økonomiske forhold hos rejsearrangøren medfører en væsentlig misligholdelse under rejsens forløb. I sådanne tilfælde kan rejsekunden af fonden kræve forudbetalte beløb for den ikke påbegyndte rejse godtgjort, og fonden kan yde en rimelig godtgørelse for den i væsentlig grad misligholdte rejse. Fonden kan også yde strandede rejsekunder bistand under opholdet og skal om fornødent sørge for disses hjemtransport. Lovforslagets 3 og 5, stk. 1, svarer i det væsentlige til 5, stk. 1, og 7, stk. 1, i den gældende rejsegarantifondslov. I de specielle bemærkninger til lovforslagets 3 og 5 er anført bl.a., jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, sp. 2828-2830: Til 3 I forslagets 3 angives, i hvilke situationer fonden skal eller kan yde bistand til rejsekunder. Afgørelsen heraf beror på, at den opståede situation er affødt af et rejsebureaus økonomiske forhold. Herved skal forstås, at rejsebureauet har anmeldt betalingsstandsning, er taget under konkursbehandling, eller at omstændighederne i øvrigt omkring rejsebureauet sandsynliggør, at bureauet ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Hvis en rejseagent ikke afregner med rejsearrangøren, eller en rejsearrangør ikke afholder de udgifter, der er nødvendige til rejsens gennemførelse, men i stedet ophører med at drive virksomhed og anvender det modtagne beløb til uvedkommende formål, vil det, at rejsen ikke gennemføres, efter omstændighederne kunne betragtes som forårsaget af agentens eller arrangørens økonomiske forhold. Påbegyndes rejsen ikke, har rejsekunden ifølge stk. 1 krav på godtgørelse af forudbetalte beløb, herunder også beløb, der er forudbetalt for accessoriske ydelser som f.eks. busture og bil- og bådleje. Som nævnt er det en forudsætning for fondens bistand, at de forskellige situationer, der omhandles i 3 skyldes rejsebureauets økonomiske forhold af den ovenfor beskrevne karakter. At en selskabsrejse i øvrigt ikke kvalitetsmæssigt svarer til det ved købet af rejsen lovede, kan ikke begrunde en godtgørelse fra fonden, og rejsekunden må være henvist til at indbringe sin sag for det private, godkendte Rejsebureau-Ankenævn. Til 5 Har rejsebureauet stillet garanti skal fonden i første række søge sine krav dækket heri. Er der uenighed om, hvilket af to rejsebureauer rejsearrangøren eller rejseagenten der er ansvarlig over for kunden, må fonden, hvis den finder, at ansvarsspørgsmålet er tvivlsomt, afvente at gøre regres gældende til spørgsmålet er blevet løst ved domstolene under en af fonden anlagt sag.

- 6 - Rejsegarantifondsloven blev ændret i forbindelse med implementeringen af artikel 7 i direktiv 90/314EØF (pakkerejsedirektivet), jf. lov nr. 315 af 14. maj 1997. Af bemærkningerne til lovforslagets 5, stk. 1, som i det væsentlige svarer til samme bestemmelse i den gældende rejsegarantifondslov, fremgår bl.a., jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 2729 f: Til 5 Bestemmelsen i stk. 1 omhandler fondens pligt til at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb. Den gældende lov indeholder kun en forpligtelse for fonden til at godtgøre forudbetalte beløb, såfremt et rejsearrangement ikke kan påbegyndes. Bestemmelsen i stk.1, 2. pkt. præciserer, at der også er pligt for fonden til at yde godtgørelse, såfremt et rejsearrangement afbrydes på grund af arrangørens økonomiske forhold. Fondens bistand forudsætter ligesom efter den gældende lov, at arrangørens misligholdelse skyldes arrangørens økonomiske forhold«. Herved skal forstås, at arrangøren har anmeldt betalingsstandsning, er taget under konkursbehandling, har afgivet insolvenserklæring i fogedretten eller at omstændighederne i øvrigt sandsynliggør, at vedkommende ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Der er efter den gældende lov alene ydet godtgørelse for mangler ved rejsearrangementer, når disse må antages at være begrundet i arrangørens aktuelle eller forestående økonomiske sammenbrud. Fonden har således ikke ydet godtgørelse i forbindelse med mangelskrav, der ikke har direkte sammenhæng med arrangørens økonomiske sammenbrud, men som fx. er begrundet i, at arrangøren i sine brochurer har givet vildledende oplysninger eller overdrevne anprisninger. Sådanne krav vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen i stk. 1. Bestemmelsen i stk. 3 og 4 viderefører denne praksis. Højesterets begrundelse og resultat A havde i personligt regi drevet jagtrejsevirksomheden X, som han ved aftale af 7. maj 2008 solgte til Y A/S. Overdragelsen omfattede bl.a. solgte rejser samt deposita og forudbetalinger, som A havde modtaget fra kunderne. Ifølge aftalen skulle Y selv tage kontakt til kunderne med henblik på information om virksomhedsoverdragelsen. Selskabet skulle tillige sørge for senest den 1. juli 2008 at få frigivet den bankgaranti, som A havde stillet over for Rejsegarantifonden. Garantien blev ikke frigivet. Den 30. oktober 2008 blev Y erklæret konkurs, og den 16. marts 2010 trak Rejsegarantifonden på As bankgaranti med henblik på at dække krav, som var anmeldt af kunder, der før overdragelsen havde købt rejser af A. Sagen angår i første række, om Rejsegarantifonden havde hjemmel hertil. Det er ubestridt, at alle de rejseaftaler, som dannede grundlag for Rejsegarantifondens udbetalinger, var indgået af A som rejseudbyder. Højesteret finder det ikke godtgjort, at kunderne havde meddelt samtykke til, at A blev frigjort over for dem. Det er endvidere ikke godtgjort,

- 7 - at de blev underrettet om, at Y skulle frigøre A for hans forpligtelser over for dem, og de har ikke ved deres adfærd accepteret et sådant debitorskifte. Det forhold, at nogle af kunderne efter Ys konkurs meddelte Rejsegarantifonden, at de havde accepteret, at selskabet havde overtaget jagtrejserne og stod for at afvikle disse, indebærer ikke et samtykke til, at A blev frigjort. Højesteret finder herefter, at Rejsegarantifonden den 16. marts 2010 var berettiget til at lægge til grund, at A ikke var frigjort for sine forpligtelser over for kunderne som rejseudbyder. Det var endvidere berettiget, at Rejsegarantifonden ikke havde frigivet As bankgaranti, da betingelserne herfor ikke var opfyldt efter rejsegarantifondslovens 16 og de krav, som fonden havde stillet. Efter rejsegarantifondslovens 5 kan en kunde, der har indgået aftale om en rejseydelse, få beløb, der er erlagt som betaling for et arrangement, godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis rejseudbyderens økonomiske forhold har medført, at en rejseydelse ikke gennemføres. A overlod det til Y, som efterfølgende blev erklæret konkurs, at udføre kundernes rejser. Som anført blev A ikke i fortsættelse af aftalen med Y frigjort for sine forpligtelser over for kunderne. A havde indstillet sin egen rejsebureauvirksomhed og nægtede efter selskabets konkurs at opfylde kundernes krav om tilbagebetaling. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at forholdet må sidestilles med den situation, at en rejseydelse ikke gennemføres på grund af rejseudbyderens økonomiske forhold, og således må anses for omfattet af rejsegarantifondslovens 5. Højesteret finder herefter, at Rejsegarantifonden havde hjemmel til at trække på As bankgaranti. Hovedparten af de kunder, der fik deres betalinger godtgjort af Rejsegarantifonden, havde ikke påbegyndt deres rejse. Syv kunder havde gennemført selve rejsen, men ikke modtaget de trofæer, som de havde betalt for som en del af rejseydelsen. Højesteret finder, at også godtgørelsen af denne del af betalingerne var hjemlet ved rejsegarantifondslovens 5. Herefter, og da det, som A i øvrigt har anført, herunder om Rejsegarantifondens tilsynspligt, ikke kan føre til andet resultat, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret:

- 8 - Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 50.000 kr. til Rejsegarantifonden. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.