Studiespørgsmål til blod og lymfe



Relaterede dokumenter
Studiespørgsmål til blod og lymfe

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Thomas Feld Biologi

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Skriftlig reeksamen august 2017

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Immunologi. AMU kursus

Leucocyt-forstyrrelser

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Biologien bag epidemien

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

Skriftlig reeksamen august 2017

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen april 2017

ved inflammatorisk tarmsygdom

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

STØTTEVÆV - almen histologi

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Mikrobiologi Hånden på hjertet

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Studiespørgsmål til respirationen

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE

Immunologi- det store overblik

mig og mit immunsystem

ZCD Anatomi og Fysiologi

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Skriftlig eksamen juni 2018

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Somatisk sygdomslære og farmakologi

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

Immunisering i svangerskabet

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Cellers grundstruktur

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Hæmofili A. Blodets celler og proteiner

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Svær reumatoid artritis (en sygdom, der fremkalder inflammation (betændelse) i leddene, hvor MabThera gives intravenøst sammen med methotrexat.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI

Transkript:

Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner 4. I hvilket organ dannes de fleste plasmaproteiner? Hvor dannes immunglobulinerne? 5. Hvilke nærings- og affaldsstoffer finder man i blodet? 6. Hvilken positivt ladet ion er kvantitativt den mest betydende i plasma? 7. Redegør for, hvad der forstås ved det parakapillære kredsløb, herunder hvad det er for kræfter, der driver det parakapillære kredsløb 8. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 9. Hvad forstås ved ødem? 10. Hvad er årsagen til at nedsat koncentration af plasmaproteiner (eks. sult, leversygdom, tarmsygdom) kan give anledning til ødemdannelse? 11. Der kan også være andre årsager til ødemdannelse. Redegør for disse 12. Hvad forstås ved hæmatokritværdien og hvad er dens normalværdi (ca.)? 13. Om de røde blodlegemer (erytrocytter) bedes følgende besvaret: Redegør for erytrocytternes funktion Redegør for erytrocyttens udseende - hvordan adskiller erytrocytten sig fra gennemsnitscellen? Hvor i kroppen dannes erytrocytter? Hvordan er erytrocytdannelsen (erytropoiesen) reguleret? Side 1 af 6

Hvilke stoffer er nødvendige for dannelse af hæmoglobin og hvilken konsekvens vil manglen på disse stoffer få? Hvor lang er erytrocytternes levetid, og hvor og hvordan destrueres gamle udslidte erytrocytter? 14. Hvad er billirubin og hvad er dets skæbne i kroppen? 15. Hvad vil der ske hvis kroppens evne til at udskille billirubin er nedsat? 16. Hvad er anæmi defineret som? 17. Hvordan vil kroppen forsøge at kompensere for den nedsatte ilttransportkapacitet ved anæmi og hvilke symptomer giver det? 18. Nævn eksempler på tilstande, der kan føre til anæmi 19. Nævn de 3 leukocythovedyper og deres undertyper 20. Hvilken funktion har de neutrofile granulocytter? 21. Hvilken funktion har de eosinofile granulocytter? 22. Hvad er indholdet i de basofile granulocytters granula? 23. Hvordan påvirkes karrene af histamin? 24. Hvorfra dannes makrofager og hvad er makrofagens funktioner? 25. Hvad er årsagen til at antallet af makrofager og neutrofile granulocytter stiger lokalt i et væv ved betændelsesreaktioner? 26. Redegør for hvor og hvordan blodplader (trombocytter) dannes? 27. Redegør for faserne i blodets koagulation (hæmostasen) 28. Hvad er årsagen til at leversygdom og vitamin K mangel kan give blødningsforstyrrelser? Side 2 af 6

29. Hvilken funktion har plasmin? 30. Redegør for hvor en embolus fra en vene i underekstremiteten vil havne 31. Redegør for lymfesystemets funktioner 32. Beskriv hvad det er for kræfter, der driver lymfen rundt i lymfekredsløbet 33. Hvad er navnet på de to store hovedlymfekar, der udmunder på h.h.v. højre og venstre v. subclavia? 34. Beskriv den histologiske opbygning af en lymfeknude. Hvilke af immunforsvarets celler er at finde i en lymfeknude? 35. Hvilken funktion har lymfeknuderne? 36. Hvilken funktion har thymus? 37. Beskriv miltens placering, opbygning og funktion 38. Hvor i kroppen findes tonsillae palatinae og tonsilla pharyngea og hvad er deres funktion? 39. Hvad er adenoide vegetationer? 40. Hvad forstås der ved et antigen? 41. Redegør for de af kroppens forsvarsmekanismer, der fungerer som et ydre forsvar mod fremmedpartikler 42. Redegør for forskellene mellem det specifikke og det uspecifikke immunforsvar 43. Redegør for de celler/faktorer, der deltager i det uspecifikke immunforsvar 44. Hvilke celler deltager i det specifikke immunforsvar? Side 3 af 6

45. Beskriv hvor og hvordan udvikling af T- og B-lymfocytter finder sted 46. Nævn to af de vigtigste T- lymfocyt typer og beskriv deres funktioner 47. Beskriv hvad sker der når en B-lymfocyt bliver aktiveret af et antigen? 48. Hvad er en plasmacelle? 49. Hvad er en hukommelsescelle og hvilken betydning har disse celler for det specifikke immunforsvar? 50. Beskriv hvorledes makrofager og lymfocytter samarbejder med hinanden 51. T-hjælper celler har i deres cellemembran et membranprotein (CD4+), hvortil HIV-virus kan binde og hermed inficere cellerne. Dette fører til en langsom destruktion af kroppens T-hjælper celle population. Hvilke konsekvenser får dette for det specifikke og det uspecifikke immunforsvar? 52. Beskriv opbygning og funktion af antistoffer 53. Beskriv de 5 immunglobulin klasser 54. Beskriv komplementsystemets hovedvirkninger 55. Hvad forstås ved henholdsvis aktiv og passiv immunisering? 56. Hvad er det for en antistoftype, der produceres i særligt store mængder hos visse allergikere, og hvilken rolle spiller denne antistoftype for den allergiske reaktion 57. Hvordan forklarer du den hævelse, rødme og varme, der ses i slimhinden hos en person med høfeber? 58. Den hyppigste årsag til en ganske almindelig forkølelse er infektion med en virus kaldet rhinovirus. Den inficerer slimhinden i de øvre luftveje og sygdommen er ofte overstået i løbet af en uge. Redegør for de forsvarsmekanismer (ydre forsvar, uspecifikke og specifikke immunforsvar), der deltager i bekæmpelse af en sådan virusinfektion. Side 4 af 6

59. Lymfeknude Skriv navnene på de markerede strukturer 1-5 Side 5 af 6

Koagulationen Beskriv hvad der sker på tegningerne 1-3 Side 6 af 6