Bestyrelser i dagtilbud og skoler Rådgivningsteam MED organisationen Haderslev Kommune Børne- og Familieservice, Dagtilbud til børn www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 10 43 bigr@haderslev.dk 09-10-2015 Sagsident: 15/6229 Sagsbehandler: Birthe Solveig Gripping Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud I marts 2015 blev arbejdet med udvikling af kvalitet og læring i universer, med fokus på dagtilbud, igangsat. Den 10. juni besluttede Udvalget for Børn og Familier nedenstående tre pejlemærker for læring i universer: 1. Fælles kompetenceudvikling for personalet i børneuniverserne 2. Målfastsættelse på dagtilbudsområdet, der kobler sig på et fælles læringssyn 3. Formidling af viden til forældre, om metoder til understøttelse af børns læring Den 28. maj 2015 blev der afholdt fyraftensmøde med bestyrelsesformænd og dagtilbudsledere. Den nedsatte projektgruppe, bestående af ledere og medarbejdere indenfor dagtilbuds-og skoleområdet samt serviceområdet, har nu arbejdet videre med pejlemærkerne på baggrund af Udvalgets beslutning og drøftelserne med bestyrelserne. Resultatet af projektgruppens arbejde sendes nu til høring blandt forældrebestyrelser i dagtilbud og skoler. Høringsmaterialet er behandlet i Udvalget for Børn og Familier den 7. oktober 2015. Høringssvar bedes sendt til bfhoering@haderslev.dk senest den 20. november 2015 Resultatet af høringen fremlægges på møde i Udvalget for Børn og Familier den 16. 12 2015. Venlig hilsen Signe Knappe Formand for Udvalget for Børn og Familier
Høringsmateriale: Et sammenhængende læringssyn for hele børneuniverset På baggrund af fyraftensmødets drøftelser samt drøftelser i projektgruppen, har der vist sig et behov for at etablere et sammenhængende/fælles læringssyn, gældende for hele børneuniverset. Gennem et fælles læringssyn sker der en tydeliggørelse af, hvad læring er for såvel faggrupperne i børneuniverset som forældrene. Et fælles læringssyn vil sikre, at personalet i børneuniverserne har det samme afsæt for arbejdet med børnenes læring, udvikling, trivsel og uddannelse, samt får et fælles sprog omkring læring. Ligeledes vil forældrene møde den samme forståelse af læring i hele børneuniverset. Udgangspunktet for det fælles læringssyn er en ressourceorienteret, inkluderende og anerkendende tilgang, der udfoldes i praksis ved, at de professionelle anvender deres professionsfaglige kompetence og viden, så det understøtter læringssynet. Forslag til sammenhængende læringssyn i børneuniverserne Børns læring foregår i mange forskellige sammenhænge. De lærer i alle livets forhold og i alle de arenaer, hvor de færdes. Børn lærer både i egne lege og i legefællesskaber med andre børn i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og fag, samt i hverdagens situationer og interaktioner. Børn lærer ikke altid det, der er planlagt eller målsat, men ofte igennem det, som er meningsfyldt for dem. En læreproces indeholder altid to dimensioner, den ene er rettet mod indholdet: Hvad skal jeg lære? Den anden er rettet mod følelsen af at være lærende: Hvordan er det at være mig, mens jeg lærer. Disse indre processer sker i et konstant samspil med omgivelserne, hvor barnet ikke blot skal lære noget, de lærer også at være nogen. Dannelse af barnets selv, udvikling af dets identitet er afgørende for dets senere udvikling og uddannelse. I børneuniverset ser vi det enkelte barn som meningsskabende, en aktiv medskaber af den viden, der produceres. Læringsmiljøet er udgangspunktet for børns muligheder for udvikling og læring. Derfor skal det rumme de kvaliteter, som giver børn muligheder for at udvikle sig. At føle sig som et betydningsfuldt medlem af børnegruppen sker ved at få mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Den professionelle skal derfor understøtte hver enkelt barns deltagelse ved at følge dets initiativ til, og ønske om at forstå verden og bidrage til den. Kvaliteten i relationerne mellem de professionelle og det enkelte barn er afgørende for at skabe de rette betingelser, for barnets mulighed for aktiv deltagelse i læreprocesser. Det betyder, at de professionelle skal skabe et læringsmiljø, der giver barnet lyst til at deltage og som understøtter, at barnets perspektiv og rettethed bliver inddraget på en positiv måde. Dette fordrer, at de professionelle viser sensitivitet og evne til at justere efter det, barnet er 2
optaget af, at de professionelle vækker barnets appetit, deler erfaringer med det og derved udvider dets oplevelse, ligesom den formidlede gensidighed er bærer af mening, læringserfaring, selvkontrol og regulering. De fysiske rammer, for eksempel normering, struktur og organisering er også betydningsfulde for, at barnet og personalet sammen kan fordybe sig og skabe læring. Læringsaktiviteterne tilrettelægges i en harmonisk balance mellem planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter, hele tiden tilpasset børnenes signaler og initiativer. Læringen sker gennem leg, og tager udgangspunkt i børns måde at opleve på og lære på. Læring sker både kognitiv og kropslig gennem alle former for kommunikation, handlinger og bevægelser. Det enkelte barns læring skal ses som en stadig udviklingsproces, hvor læring både foregår gennem en strategisk planlagt proces, men samtidig gennem en omsorgsrettet og legende proces, hvor de professionelle følger barnet på sin "opdagelsesrejse". Udover arbejdet med at udarbejde et sammenhængende læringssyn, har projektgruppen arbejdet med forskellige forslag til udvikling af praksis i børneuniverserne, med afsæt i de besluttede pejlemærker. De nedenstående beskrivelser til udmøntning af pejlemærkerne, er et udtryk for en prioritering. Pejlemærke 1: ICDP til alle medarbejdere i børneuniverserne Der er stor interesse for at deltage i fælles kompetenceudvikling blandt personalet i børneuniverserne. Især fælles uddannelse i ICDP (International Child Development Program) er efterspurgt hos mange faggrupper i Haderslev kommune. Årsagen er blandt andet, at ICDP uddannelsen opleves at have stor effekt på børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde. ICDP er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udformet af de to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet anvendes over hele Skandinavien i forhold til professionelle, med henblik på at optimere børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. Programmet bygger på antagelser om, at der er en nær sammenhæng mellem menneskers indre tilstand og den måde, mennesket bliver mødt på i samspillet. Samspillet er afgørende for om barnet får lyst til at lære og deltage i institutionens eller skolens aktiviteter. Gennem uddannelsen i ICDP lærer medarbejderen at blive bevidst om sin egen relationskompetence og at styrke kvaliteten i den. Når medarbejderens samspilskompetencer sensitiveres, fremmes også medarbejderens kommunikationskompetence, og evnen til at møde og se det enkelte barn på den bedste måde. I børneuniverserne bidrager uddannelsesforløbet tillige til at skabe en fælles forståelsesramme i det professionelle arbejde, og til at skabe et fælles sprog i hele børneuniverset. 3
Der er flere niveauer i ICDP uddannelserne, eksempelvis niveau 1,2 og 3: Niveau 1 fokuserer på at fremme den enkeltes egen samspilskompetence i forhold til børnene Niveau 2 fokuserer på at fremme den enkeltes samspilskompetence i forhold til vejledning af forældre Niveau 3 fokuserer på undervisning Ved at uddanne alle faggrupper indenfor børneuniverset, vil vi opnå et unikt sammenhængende pædagogisk grundlag for arbejdet med børnene og for dialogen med forældrene. Vi vil samtidigt opnå et fælles børnesyn og et fælles sprog indenfor børneuniverserne. Målet er, at flere børn vil komme i trivsel og det vil blive nemmere at samarbejde om børn, der har udfordringer i livet. Vi ønsker derfor at sikre et fælles fagligt løft, og en fælles faglig og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børnene og dialogen med forældrene i børneuniverserne. Det gør vi ved at etablere fælles kompetenceudvikling i form af uddannelse i ICDP (International Child Development Program) for alle pædagogiske professionelle medarbejdere i børneuniverset samt relevante samarbejdspartnere, der deltager i omsorg og indsatser for børnene (rådgivningsteam, talepædagoger m.fl.). Vores konkrete forslag er Alle pædagoger, lærere, medhjælpere, ledere, sundhedsplejersker i børneuniverset, samt andre relevante samarbejdspartnere i rådgivningsteam m.v. der endnu ikke har uddannelse i ICDP, uddannes på et relevant niveau. Eksempelvis uddannes alle pædagoger og lærere i børneuniverset på ICDP niveau 1, mens der i alle enheder uddannes minimum 2 ansatte på niveau 2. Niveau 1 øger den enkelte ansattes relationskompetence i forhold til børnene, mens niveau 2 er målrettet vejledning af forældre. For dagplejere og medhjælpere udarbejdes særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der er målrettet deres arbejdsfunktion. Eksempelvis 4 dage til dagplejere og medhjælpere. For at sikre en ledelsesmæssig understøttelse af arbejdet med ICDP i praksis, afholdes tre undervisningsdage med det fokus, til ledere. For at fastholde og vedligeholde det faglige niveau, foreslås at uddanne seks ansatte på ICDP 3, som er et modul, der giver adgang til at undervise andre. Dette trin iværksættes på samme tid som de øvrige tiltag. Der iværksættes uddannelse kontinuerligt, indtil alle fagprofessionelle er uddannet i hele børneuniverset. De professionelle der er tættest på børnene i dagligdagen, samt lederne og de kommende undervisere, uddannes først. 4
Pædagoger, uuddannede medhjælpere eller pædagogiske assistenter. Med henblik på at give børnene en så kvalificeret pædagogisk og læringsfokuseret indsats som muligt, har projektgruppen drøftet muligheden for et generelt fælles fagligt kompetenceløft, i form af at ansætte en større andel af pædagoger og/eller at uddanne alle uuddannede pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, således at der udelukkende er uddannet personale i børneuniverserne. Det er imidlertid forslaget om uddannelse i ICDP, der er prioriteret, da det forventes at kunne give den største effekt med de tilgængelige ressourcer. Pejlemærke 2: Reflekteret pædagogisk praksis og understøttelse af det enkelte barns udvikling. Den af Ministeriet nedsatte Task Force gruppe, opstillede i 2012, fire centrale pejlemærker for hvad der skal til, for at man kan arbejde kvalificeret med, at børn i dagtilbud lærer, - og ikke udelukkes fra fællesskaberne. To af disse pejlemærker er: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Det er vigtigt at udvikle en evalueringskultur, hvor systematisk refleksion og feedback indgår som et naturligt og vigtigt led i det daglige arbejde. En systematisk refleksion giver grundlag for at overveje, justere og udvikle praksis. Ved at indsamle viden systematisk, får man tilmed viden om, hvad der er best practice, og denne viden kan dermed anvendes som inspiration og læring andre steder. Dokumentation indgår som en del af evalueringskulturen, og skal kunne bruges på det kommunale niveau som beslutningsgrundlag for eventuelle justeringer eller kommende indsatser. Samtidig skal det være meningsfuldt for det pædagogiske personale at producere dokumentationen og indsamle viden, og endelig, - men ikke mindst, skal det gavne børnene i form af højere kvalitet. Derfor er det vigtigt, nøje at udvælge, hvordan denne evaluering skal foregå, og hvilke redskaber der kan sikre at alle parter får den nødvendige viden. I Haderslev kommune ønsker Udvalget for Børn og Familier, at der etableres en tættere sammenhæng mellem indsatser i dagtilbud og skoler omkring barnets læring. Herunder systematiske evalueringer af de pædagogiske læreplaner og Fælles Mål med henblik på at sikre, at de understøtter det fælles læringsbegreb, de fælles indsatser og den røde tråd i hele børneuniverset. Ligeså vigtigt som det er at evaluere på den pædagogiske praksis, er det at kunne følge det enkelte barns udvikling. Udvalget for Børn og Familier har med den tidligere beslutning om 5
hyppig opfølgning, besluttet, at der skal ske en systematisk vurdering af det enkelte barn, flere gange årligt. Via en systematisk vurdering af det enkelte barns trivsel, talent og udviklingsmuligheder, bliver det muligt at se barnets udvikling over en periode, og på den måde få et kvalificeret grundlag for en justering af indsatsen overfor det enkelte barn. Vi ønsker derfor at Anvende evalueringsredskaber, således at det pædagogiske personale kan gennemføre systematiske vurderinger af den pædagogiske praksis, samt foretage systematiske vurderinger af det enkelte barns udviklingstrin, talent og muligheder. Vores konkrete forslag er Haderslev kommune afsøger markedet for relevante og evidensinformerede evalueringsredskaber, der bidrager til opfyldelse af ovennævnte. Redskaberne skal kunne bidrage til: det enkelte barns udvikling, talent, muligheder og trivsel, (jævnfør tidligere beslutning om hyppig opfølgning fra 4 10 år) børns udvikling og trivsel på institutionsniveau og kommuneniveau (sikre synlighed og gennemsigtighed, mulighed for at iagttage best practice ) barnets sprog (krav i dagtilbudsloven, for børn med behov) de pædagogiske læreplaner (krav i dagtilbudsloven, om evaluering hvert 2.år) den pædagogiske praksis, i form af institutionens læringsmiljø Der satses på ét, og højst to redskaber. Redskabet skal have sammenhæng til det fælles læringssyn og styrke den refleksive kultur i institutionerne. Redskabet skal først anvendes i 0 6 års området, og eventuelt senere for 6 10 år. Redskabet skal kunne samle og erstatte eksisterende evalueringsformer i videst muligt omfang, således at der ikke bruges unødvendige ressourcer på evalueringsopgaven. Ved at anvende få, effektive og samlende redskaber, vil evalueringsopgaven blive overskuelig og udbytterig. 6
Pejlemærke 3: Formidling af professionel viden til forældre om understøttelse af børns læring Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet publikationen Det gode børneliv, hvor de blandt andet sætter fokus på, at forældrene skal tage mere aktiv del i børnenes udvikling og læring. Forældrene er de vigtigste for børnenes trivsel, udvikling og læring, og må ikke bare overlade opdragelse og udvikling af børnene til det offentlige. Fra forældrenes side mener man blandt andet, at medarbejderne kan blive bedre til at synliggøre deres viden overfor forældrene. KL s nyhedsbrev Momentum har skrevet en artikel om kommunikationen mellem forældrene og pædagogerne i danske daginstitutioner. Momentum skriver, at 70 procent af pædagogerne mener, at de hver uge oplyser forældrene om, hvordan de kan støtte deres børns trivsel, udvikling og læring. Kun 14 procent af forældrene oplever, at det sker så tit, mens 14 procent af forældrene oplever, at det aldrig sker. Pædagogernes budskaber trænger tilsyneladende ikke rigtig igennem til forældrene. Det er utrolig vigtigt, at forældre og medarbejdere spiller godt sammen om at støtte børnenes udvikling, trivsel og læring, og at begge parter er deres ansvar bevidst. Forældrene kan med fordel bidrage til at understøtte deres barns læring, og medarbejderne har et professionelt ansvar for at tale med forældrene om, hvordan de eksempelvis kan gribe det an. KL anbefaler, at kommunerne prioriterer at forny forældresamarbejdet, så medarbejderne både i dagligdagen eller på møder, bliver bedre til at fortælle forældrene, hvordan de kan understøtte deres børns læring. Denne anbefaling ligger fint i tråd med Haderslev kommunes Læring i universer, hvori der også lægges vægt på en øget forældreinvolvering. Vi ønsker derfor at Etablere en pædagogisk intropakke til hvert forældrepar. Intropakken tilbydes alle forældre i forbindelse med forældresamtaler ved opstart i dagpleje, daginstitution og SFO/skole. Intropakken betyder, at personalet i børneuniverserne har et fælles afsæt, og sikrer at forældrene modtager viden om, hvordan de kan understøtte deres barns læring. Intropakken skal dels fungere som en systematisk tilgang til at øge forældrenes viden om børns udvikling og læring, dels til at øge forældreinvolveringen og samarbejdet mellem forældre og dagtilbud. Vores konkrete forslag er Der udvikles fælles systematik og materiale i form af en pædagogisk intropakke. Pakken skal blandt andet handle om hvilket læringssyn, der anvendes i børneuniverset, og hvordan medarbejderne arbejder med børnene, udfra dette. Derudover skal pakken give viden om konkrete relevante emner for forældrene, med konkrete 7
eksempler på hvilke handlinger, der kan understøtte barnets læring. Pakken anvendes i hele børneuniverset og udarbejdes af de fagprofessionelle Ved at indføre en sådan intropakke sikrer vi, at medarbejderne får synliggjort deres viden overfor forældrene, og at forældrene oplyses om hvordan de kan støtte deres børs trivsel, udvikling og læring bedst muligt. Forældre til forældre Projektgruppen har udover ovennævnte, drøftet muligheden for at involvere forældrebestyrelserne mere aktivt i velkomst og kommunikation med nye forældre (forældre til forældre-perspektivet). Det er imidlertid intro-pakken, der er prioriteret, ud fra en tro på, at det er her indsatsen vil få størst betydning for inddragelsen af forældrene i børnenes læring. xxxxxxxxxxxxx 8