Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als



Relaterede dokumenter
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Virupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)

På tur til Odense Zoo

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Dorte Kamstrup, Beskrivende tekst

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Avnø udeskole og science

Læsning og skrivning i alle fag

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Læsevejlederkonference 2014

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Klassetrinmål: 1. klasse:

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Årsplan for 1.a Tingagerskolen

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Læse- & skrivehandleplan

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Hvad er academic literacy?

I samfundsfag læser eleverne for livet

Hvis din hest er død - så stå af

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Et indblik i lærerens maskinerum. Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

Læsning en del af faget hjemkundskab

Læsning med flere sprog

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Opdatering i itslearning Maj Anita Monty Læringskonsulent

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

Aktuelle materialer til læsevejlederen

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Hvorfor gør man det man gør?

Læsning en del af faget hjemkundskab

Læsevejlederens rolle på skolen

LærerTRÆF. Program. Lærertræf i Odense den 10. april Læsning og skrivning i alle fag

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Sprogligt repertoire

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Kompetencelogbog trin for trin

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

Indhold. Historieundervisning på mellemtrinnet og sprogbaseret evaluering Annette Eriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Literacy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

Pædagogisk diplomuddannelse

Dorte Kamstrup Instruerende tekster

Transkript:

Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker om en oplevelse du har hah med et insekt

fase 2: fasthold oplevelsen [videoklip af de to drenge]

fra nyt læremiddel fase 2: fasthold oplevelsen [uddrag fra materiale]

fase 3: undersøg insekter fra nyt læremiddel Udseende Udbredelse Føde Levevis Formering 3 & 3: hentediktat 5 minu@er

program for workshop Insekter afprøvning af ak6viteter Sneglen præsenta6on Sproglige mål - eksempler Et større skoleprojekt hvad skal 6l

Sneglen

Fase 1: Fase 5: Formidle fagligt Opleve Fase 2: Fastholde oplevelsen Fase 4: Læse fagligt (Beverly Derewianka 1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology ) Fase 3: Undersøge

sproglige mål og begrundelser for sprogbaseret læring

sproglige mål? natur/teknik 4. klasse 3&3: hvad kunne relevante sproglige mål være?

fælles mål»trinmål ejer 4. klasse«gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs og anvende faglig læsning formidle mundtligt og skrihligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier

fælles mål»trinmål ejer 4. klasse«gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs og anvende faglig læsning formidle mundtligt og skrihligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier hvordan specificere de@e?

sproglige mål Ol eleverne fra nyt læremiddel [uddrag fra materiale]

sproglige mål Ol læreren fra nyt læremiddel [uddrag fra materiale]

hvorfor er det sproglige så vigogt? Vi har ikke forstået, før vi kan forklare noget mundtligt eller skrihligt for os selv eller over for andre. (Fredheim 2006, s. 9)

hvorfor er det sproglige så vigogt? Faget er sproget og sproget er en del af læsningen. (Anefe Vestergaard, lærer Uferslev skole)

hvorfor er det sproglige så vigogt? Faget er sproget og sproget er en del af læsningen. (Anefe Vestergaard, lærer Uferslev skole) At udvikle talt og skreven literacy inden for et bestemt fag er ikke kun en nøgle 6l at klare sig godt i test inden for bestemte emner, men det er også [ ] nøglen 6l effek6vt at kunne 6legne sig viden (Gibbons 2009, s. 7, egen oversæfelse)

hvorfor er det sproglige så vigogt? Literacy involverer en integra6on af det at lyfe, tale, læse, skrive og at tænke kri6sk, og det inkluderer den kulturelle viden der gør det muligt for en taler, skriver eller læser at genkende og bruge sprog i forskellige sociale situa6oner (Gibbons 2009, s. 7, egen oversæfelse)

tre vigoge spørgsmål Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves i undervisningen? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? (Gibbons 2006, s. 164)

et større skoleprojekt

facts - Omerne 10 konsulenjmer foredrag / alle lærere 9 6mers undervisning / alle mellemtrinslærere 6 6mers undervisning / matema6klærere i udskolingen historie og matema6k i 4. klasse særligt fokus alle mellemtrinslærere: 6 ekstra at (3 lærere: 9 at) matema6klærere i udskolingen: 4 ekstra at

facts mål fra skolens side at lærerne selv kan se, at det er en god idé, at de skal arbejde med læsning at eleverne oplever, at det ikke kun hører 6l i dansk læsning har ikke været så meget i fokus, der er meget, der skal brydes, nye vaner kan forhåbentlig blive hjulpet på vej at få fx mapper med eksemplariske forløb

intern evaluering lærerne»jeg har især brugt sneglen. Det har været så fedt med konkrete redskaber 6l at organisere forløb eher start, mellem, slut. Fx er det nyt for mig at tænke en appe6tvækker ind fra starten, fx besøg på Heerupmuseet. En sanselig oplevelse. Jeg har fokuseret meget på opstarten i mine forløb, den ser jeg nu som helt afgørende. I eventyrforløbet startede vi med at se Shrek som appe6tvækker 6l eventyr, og det betyder, at eleverne nu kan henvise 6lbage og fx sige: er hjemme- ude- hjem ligesom der?«

intern evaluering lærerne»det har også være nyt for mig at arbejde med sprog. Vi har arbejdet meget med fokusord, og at det ikke kun er faglige begreber som fx solvognen, men også kan være udsagnsord i nu6d. De slufede af med at skulle skrive 6l billeder, og der havde de brug for det, ord som dyrke, plove. Men også forskellige 6llægsord og udtryk som en art eller et sejl. Det har også været vig6gt for os undervejs at sæfe dem i roller, så de kunne fortælle.«

Skoleprojekt hvad skal Ol? Fælles sprog Tid Tovholdere Opbakning fra ledelse Fælles planlægning, undervisning og evaluering Løbende inspira6on/opfølgning

Generelle erfaringer - EVA Lærerne gør sig erfaringer i projektet, og der samles systema6sk op Klare forventninger og krav fra ledelsens side Det skal ikke virke uoverskueligt at omsæfe teori 6l praksis Omvendt er det at være med 6l at omsæfe teori vig6gt Lærerne skal allerede opleve faglig læsning og skrivning som deres ansvar

tak for i dag! Derewianka, Bewerly 1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology EVA 2012: Vi læser for livet en virkningsevaluering af en læseindsats. Kan hentes her: hfp://www.dlf.org/undervisning/vi+l%c3%a6ser+for+livet/evalueringsrapport+fra+eva Fredheim, Gerd 2006: At læse for at lære. Gyldendal Gibbons, Pauline (2006): Stärk spräket, stärk lärandet. Uppsala: Hallgren & Fallgren. Gibbons, Pauline 2009: English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Heinemann Johansson, Brif& Ring, Anniqa Sandell (2012): Lad sproget bære. Akademisk Forlag Kabel, Kris6ne (2012):» Et sprog 6l at tale om liferatur- fra love <3 6l fagligt værdsafe diskurser«in: Liferaturlyst og læring. Akademisk Forlag Larsen, Bolefe m.fl (red.)(2012): Læsning og skrivning i alle fag. Dafolo Mulvad, Ruth 2009: Sprog i skole. Læseudviklende undervisning. Alinea Partsch, Anja & Als, Malene (2012):»Læseforståelse, fagsprog og talerum for alle«in. Læsepædagogen nr. 1 Særnummeret af Folkeskolen om faglig læsning Vi læser for livet. Kan hentes her: hfp://www.folkeskolen.dk/objectothershowextra.aspx?objectid=67777