Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i det moderne menneske, voksen såvel som barn. Vi er på vej væk fra rutineprægede opgaver og det moderne menneske bliver til dagligt stillet over for mange valg, hvorfor behovet for refleksion og refleksive kompetencer opstår, såsom omstillingsparathed og fleksibilitet. Det moderne samfund kræver selvstændige, kreative og innovative medarbejdere. En logisk konsekvens heraf er, at eleverne i skolen stilles over for opgaver, som kræver en tilsvarende høj grad af refleksion. I den moderne dannelses- og læringsforståelse er begrebet refleksion en nødvendighed. 1 1 Noter fra teamkoordinatorkursus i Gentofte kommune Refleksion definerer jeg som: En måde, hvorpå en person kan forholde sig aktivt formende overfor en given situation og overfor sin egen tilgang til situationen. Vigtigst af alt er, at det skal give mening at arbejde med refleksion i børnehøjde. Alt man arbejder med, der ikke giver mening, vil lide en uskøn død. 2 Præmissen for at det giver mening kræver, at læreren påtager sig en rolle og et ansvar. Meningen skal knyttes til kerneydelsen: At undervise og at samarbejde om undervisningsopgaven. Spørgsmålene, som man som lærer ikke kan afvise at besvare, og som jeg som praktiker vil prøve at besvare er: Hvordan arbejder man som lærer med refleksion i praksis dvs. i børnehøjde og hvordan 2 Noter fra teamkoordinatorkursus i Gentofte kommune
Opgaven består i at skabe de skæve spejlbilleder ved at bidrage med passende forstyrrelser. Maria Løvgreen er klasselærer og dansklærer for 8.c på Skovgårdsskolen i Charlottenlund. Hun er teamkoordinator for 8. årgang og læser Master i læreprocesser på 1. år. iscenesætter man undervisning og læreprocesser med mulighed for refleksion for eleverne? Niveau af 1. og 2. orden Jeg vil nu forklare, hvorfor det for mig som klasselærer og dansklærer i en 8. klasse har givet mening at arbejde med refleksioner i børnehøjde. Baggrunden er, at jeg deltog i Gentofte kommunes kursus for teamkoordinatorer, hvor vi som koordinatorer blev trænet i at lede refleksive læreprocesser i vores selvstyrende team på skolen. Vi lærte bl.a., at det der foregik på 1. ordensniveau, dvs. drifts- og planlægningsniveau, for eksempel kunne være: Vores lejrskole skal gå til Bornholm, hvordan får vi planlagt den? Hvem gør hvad? Niveauet af 2. orden er der, hvor man gør sig forestillinger om selve det at tage på lejrskole og hvor forestillinger om lejrskolens natur reflekteres. Et eksempel kunne være refleksionen over: Hvad gør en lejrskole til en lejrskole? Min opgave som teamkoordinator bestod i at skabe de skæve spejlbilleder ved at bidrage med passende forstyrrelser i teammøderne. Mit team synes, at den nye metode med at diskutere aftaler, begreber m.m. på 2. ordensniveau var interessant, og jeg blev meget grebet af alt det nye, jeg havde lært. Jeg tilmeldte mig derfor hurtigt kommunens kursus: Refleksion i børnehøjde 3, som netop på et konkret metodeplan drejede sig om at få refleksion flyttet fra lærernes samarbejde i teamet til elevernes læring i klassen. Lærerens kompetencer I dette afsnit vil jeg redegøre for lærerens kompetencer som leder i refleksive læreprocesser. Som jeg ser det i den kontekst, er det lærerens opgave at tilbyde eller måske snarere at konfrontere eleverne med optikker, som eleven kan se sig selv igennem. Læreren er elevens levende spejlbillede. Det er dog vigtigt at spejlbilledet ikke er imitationer, det skal være et skævt spejlbillede eleven får tilbage noget uventet, noget forstyrrende, noget provokerende, uærbødigt, med den gode anderledeshed, for ikke at reproducere. Refleksionerne indebærer en midlertidig jeg-udslettelse, hvor ét bærende tilværelsessyn skiftes ud med et andet. 4 Læreren skal tilføje noget, der gør processen undersøgende, dvs. selviagttagende, ved at tilbyde alternative muligheder for forståelse og iagttagelse. På den måde omdanner eleverne deres eksisterende forståelsesstrukturer, og der åbnes for nye muligheder og ny viden. Iagttagelse kontra refleksion I afsnittet som følger vil jeg eksemplificere forskellen på en iagttagelse og en refleksion i kort form: Ved en iagttagelse ser eleven et skib, men kan ikke definere størrelsen. Ved refleksionen iagttager eleven sin egen iagttagelse, da læreren er kommet med den passende forstyrrelse: At se på antal og størrelse af master og kahytter. Barnet ser nu på skibet med et fremmed referencepunkt og opnår ny viden om skibets størrelse. 3 Se hjemmesiden for Gentofte kommune www.gentofte.dk 4 Noter fra teamkoordinatorkursus i Gentofte kommune 7
Læreren skal gøre processen undersøgende, dvs. selviagttagende, ved at tilbyde alternative muligheder for forståelse og iagttagelse. Når læreren arbejder med refleksioner og børn, kan læringsniveauet af 1. orden formuleres således: Hvad tænker jeg/ hvad ser jeg? Læringsniveau af 2. orden skabes, når to fortællinger mødes elevens og lærerens. I lærerens fortælling ligger overraskelsesmomentet/forstyrrelsen, så eleven kan se sig selv på en ny måde. 8 Konkret praksis I følgende afsnit vil jeg inddrage den konkrete praksis, hvor jeg som lærer prøvede at iscenesætte elevernes refleksive læreprocesser. Hovedopgaven på kurset Refleksion i børnehøjde bestod i, at vi afprøvede det, vi lærte i en undervisningssituation på egen skole. Min 8. klasse skulle på lejrskole til Bornholm og vi havde på et nærliggende teammøde diskuteret regler på lejrskolen. I stedet for at stikke eleverne et regelsæt for sengetid, mødetidspunkter, sanktioner ved badning uden voksne etc., besluttede jeg mig for at diskutere regler med min 8. klasse på 2. ordensniveau. En spændende udfordring, der krævede en del forberedelse. Regelprojektet skulle være mit forvægtsarbejde inden lejrskolen. Jeg fortalte mine elever, at vi skulle til at arbejde på en ny og anderledes måde. Derfor blev hver enkelt elev udstyret med et hæfte, Refleksionshæftet 5. Inden jeg begyndte at tale om regler på 2. ordensniveau, måtte jeg først skabe en forforståelse for refleksion. Jeg opfandt en absurd regel på lejrskolen for at provokere og for at indføre en fremmedhed. Jeg sagde: 1. aften på lejrskolen skal I selv fange jeres aftensmad. Det skal være fisk, men I har ingen fiskestænger. Jeg bad dem om at skrive ned i deres hæfte, hvad de tænkte. Derefter bad jeg dem om at lege (svært i en 8. klasse, men med lidt ironi i stemmen var de med på idéen), 5 Et almindeligt kladdehæfte, vi i klassen kalder Refleksionshæftet at de sad i en helikopter og så ned på sig selv. Hvorfor reagerede jeg, som jeg gjorde? Følelser, tanker, andet? Bagefter bad jeg dem om at læse hinandens reaktioner op i makkerpar. Er der forskel på sidemandens og din reaktion? Hvis ja, hvorfor kunne det så være, at der var denne forskel? Jeg valgte to eksempler ud, som blev læst højt for resten af klassen. En gruppe syntes, det var meget unfair, da de mente, de ville gå sultne i seng. Den ene pige havde haft en lignende oplevelse, hvor hun ikke havde fanget nogen fisk, hendes helikopter viste altså en parallelhistorie. En af drengene i den anden gruppe så det som en udfordring og havde allerede udtænkt en plan for udarbejdelse af spyd til fangst af fiskene. Helikopteren henviste til ren overlevelsestur, som blev forbundet med glæde. Vi indledte samtalen om regler, da en af drengene syntes, det var så unfair, at han ikke ville med, hvis det var en regel for turen. Jeg spurgte: Hvad gør en regel fair? Vi nåede i fællesskab frem til, at graden af accept for regler hænger sammen med muligheden for at overholde reglen. Næste spørgsmål var: Hvad gør en regel
Første ordens niveauet handler f.eks. om planlægning af en lejrskole. til en regel? Reglen er præmis for handlingen og dermed et styringsværktøj. Derfor spurgte jeg også: Hvad gør styring til styring? Alle skrev deres bud ned i hæfterne. Efter fem minutters skrivning spurgte jeg, om man kan gruppere regler? På den måde kom vi i en fælles gennemgang ind på, at forskellige typer af regler defineres ved, hvad udfaldet af bruddet på reglen medfører. I den fælles gennemgang bad jeg eleverne om at skrive regel i midten af papiret, så de strukturerede papiret som en brainstorm. I samtalen i klassen talte vi om, hvordan egne handlinger kan være med til at forme regler (Ud fra en fælles oplevelse på en skiferie, hvor en af elevernes I-pod blev ødelagt, opstod behovet for en regel: Er det eget ansvar eller den, der låners ansvar?). Eleverne så derfor regler som selvreferentielle. Det var en fordel at have nogle fælles erfaringer at trække på. Episoden med I-poden ledte os videre i samtalen. Jeg spurgte: Er det rimeligt, at der er regler for ting, vi ikke har erfaret/været med i? og videre Kunne vi leve i en verden uden regler? og Ville vi overholde regler uden sanktioner? og Hvornår mister man respekt for en regel? 9
Anden ordens niveauet handler f.eks. om, hvad en lejrskole er og hvorfor man tager på en lejrskole. For at eleverne bedre kunne forstå, hvad det vil sige at reflektere, brugte jeg en masse forskellige tegninger, hvoraf en forestillede en krokodille på en bred og en haj i vand. Jeg bad dem om at skrive i deres refleksionshæfter, hvad de så på billedet. Jeg forstyrrede 6 dem bagefter løbende hvert femte minut med følgende tre øvelser: Forestil jer at krokodillen og hajen er symboler på: Samtlige elever var på banen i samtalen ingen var enige, hvilket skabte den største debat og diskussion, vi længe har haft. En forstyrrende, refleksiv og lærerig dag. På Bornholm havde eleverne refleksionshæfterne med. Vi reflekterede over en ting, en seværdighed eller et begreb hver dag. Jeg læste refleksionerne igennem og hjalp med forstyrrelser, såfremt det fælles oplæg ikke var nok. 10 1. Regel og elev: Er det eleverne der styrer reglerne hvilke? Er det reglerne, der styrer eleverne hvilke? 2. Samfund og regel: Er det samfundet, der er bygget op omkring regler? Eller er reglerne dem, der styrer samfundet? 3. Lærer og elev: Er læreren nødt til at opstille regler for at beskytte sig selv? Eller er reglerne skabt for at beskytte eleven? Hvem spiser hvem????? 6 Noter fra teamkoordinatorkursus i Gentofte kommune Hjemme på skolen efter lejrskolen til Bornholm evaluerede vi på selve processen. Min vision med processen var, at eleverne lærte at reflektere over, hvorfor der opstilles regler, at det at kunne forestille sig et liv uden regler og forstå at egne handlinger kan medføre et regelsæt. Selve evalueringen foregik mundtlig. Størstedelen af klassen mente, at de havde fået meget ud af det i forhold til at sætte sig ud over sig selv og betragte sig selv i en given situation. En af pigerne spurgte mig: Maria hvis du reflekterer ofte, så forstår jeg ikke, hvorfor du ikke er blevet skør. Jeg synes i hvert fald, det er meget hårdt arbejde. Men læring er hård og tak for det et tegn på, at min vision var fuldendt.
Ved refleksionen iagttager eleven sin egen iagttagelse, hvis læreren kommer med en passende forstyrrelse. Eva (i midten): Refleksion har gjort at jeg har udvidet min forståelse og opfattelse af mange ting og begreber, hvilket kan hjælpe mig i situationer, hvor jeg før kun så det fra én side. Nu ser jeg situationer og begreber på mange måder. Nikolaj (til højre): Jeg bruger det faktisk mest i min fritid. Når man bliver uvenner, er det en god måde at bruge helikopteren. Så ser man på sig selv og har på den måde nemmere ved at forstå situationen ud fra den andens synsvinkel. Jeg bruger det også, hvis jeg keder mig med mine venner. Så ser jeg på muligheder og hvorfor man afskærer lige netop den ene mulighed frem for den anden.. Vi har i klassens time indført, at en elev hver uge står for en ting, et begreb, en størrelse eller andet, vi reflekterer over. Den efterfølgende uge skriver jeg begrebet på tavlen, og alle får mulighed for at komme med eget bud på refleksionen. Afslutningsvis vil jeg understrege, at refleksive læreprocesser i skolen for mig at se er nyttige. Eleverne skal lære at refleksion er en del af det at lære i dag. Eleverne skal lære at være villige til at løbe en risiko risikoen for at blive klogere. Jeg fungerer som det skæve spejl, når eleven kommer med sit bud på refleksionen. Det svære i øvelsen er, at forskellen på at tænke og at reflektere er stor. Læreren er derfor en nødvendig leder i den refleksive læreproces. Læreren må kunne noget som eleven ikke ved egen hjælp ville kunne. Jeg spurgte tre tilfældige elever i klassen om de ville komme med kommentarer til vores snart årlige forløb med refleksioner. Anders (længst mod venstre): Jeg reflekterer, når jeg læser en bog. Hvorfor har forfatteren skrevet som hun/han har skrevet, og hvorfor er bogen god? Hvad gør en bog til en god bog? 11