Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv



Relaterede dokumenter
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Den Ældre Medicinske Patient

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Projekt Kronikerkoordinator.

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune

Den Ældre Medicinske Patient

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Øges pabentsikkerheden med en fast BlknyFet praksislæge på et plejehjem?

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Strategi for Hjemmesygeplejen

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Referat Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Sundhedsaftale

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

OPSTART AF PLEJEHJEMSLÆGEORDNINGEN

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Det udgående laboratorium

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Fasttilknyttede læger til plejehjem huslægeordning den bæredygtige løsning

Transkript:

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk

Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet > hvad har plejehjemmene brug for? > og hvor kan plejehjemmene gøre noget? > Hvor kan samarbejdet udvikles?

Side 3 / Det sammenhængende sundhedsvæsen Hospital Almen praksis Kommune

Side 4 / Udfordringer tilgængelighed og mange samarbejdspartnere Hvad siger og oplever plejehjemmene > Svært at få fat i lægerne på telefon korrespondancemeddelelse har hjulpet. > Det er svært at få lægerne til at komme på sygebesøg. > Mange forskellige læger, der skal håndteres kontakt til. > Mange samarbejdspartnere og mange forskellige ønsker og krav til samarbejdet. > Mange samarbejdspartnere mange forskellige religioner.

Side 5 / Udfordringer hvor kan plejehjemmet gøre noget? > Tydelighed omkring hvad personalet ønsker af lægerne klar bestilling. > Systematik ift. kommunikation.

KL har igangsat en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunernes potentiale på at vise kommunernes potentiale på sundhedsområdet. Side 6 / Antal læger pr. plejehjem > Virkeligheden på plejehjem antal samarbejdspartnere > Et plejehjem med 64 beboere har kontakt til 25 læger.

Side 7 / Kommunens ønsker > Ønsker om generelle retningslinjer for samarbejdet mellem plejehjem og læge ( f.eks. adgang til direkte telefonnr., faste vikarer ved fravær) > Øget brug af overenskomstens ydelse opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre normalt 75 år) > Kan med fordel bruges ved indflytning af ny beboer på plejehjem (DSAM klinisk vejledning ældre patient ) > Borgere der bliver ustabile. > Konkrete samarbejdsaftaler mellem læge og plejehjem om opfølgning på behandling (besked om observationer justeringer af behandling) > Borgerens læge koordinerer i samarbejde med plejehjem forløb for borgere med multisygdom.

Side 8 / Kommunens ønsker - fast tilknyttet Fast tilknyttede læger på plejehjem > Projekt i regi af Servicestyrelsen om faste læger på plejehjem > Ideen med ordningen er: > Kontakt til færre læger gør det nemmere at koordinere samarbejdet til gavn for borgerne. > Et ugentligt møde mellem plejepersonalet og den fast tilknyttede læge giver mulighed for en tættere dialog og udveksling af viden. > Mere viden på området kan være med til at styrke personalets opmærksomhed på beboernes helbred og trivsel, så man kan reagere på ændret helbredstilstand tidligere i et sygdomsforløb.

Side 9 / Kommunens ønsker - fast tilknyttet læge > Når projektet er gennemført, vurderes det ud fra følgende: > Reduktion i antallet af forebyggelige (uhensigtsmæssige) indlæggelser og genindlæggelser > Reduktion i kontakten til lægevagten > Forbedret samarbejde mellem læge og plejepersonale > Forbedret medicinhåndtering > Forbedret tilfredshed med pleje- og behandlingsforløb (set fra både medarbejder-, læge-, borger- og pårørendeperspektiv

Side 10 / Kommunale indsatser forebyggelse af (gen)indlæggelser Palliation Borgerrettet forebyggelse Rehabilitering Kronisk sygdom Tidlig indsats I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Rehabilitering Kronisk sygdom

Side 11 / Antal indlæggelser fra plejehjem i KK på udvalgte diagnoser i 4. kvartal 2011

Side 12 / Kommunens initiativ tidlig opsporing/indsats > Pilotprojekt på 5 plejehjem i 2012 > Fokus på tidlig forebyggende indsats mhp. at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser fra plejehjem > Udrulning til hele byen i 2013 > Lægens rolle - fra individperspektiv til også at have et populationsperspektiv?

Side 13 / Kommunens ønsker medicin på plejehjem > Plejehjemmene ønsker, at lægerne har meget mere fokus på beboernes medicin- et samlet overblik over borgernes medicin > Klinisk vejledning for almen praksis den ældre patient DSAM 2012 > Patienter med fast medicinering bør min. 1gang årligt tilbydes en medicingennemgang af deres praktiserende læge > Det kan ske ved opsøgende hjemmebesøg, årskontrol eller ved almindelig konsultation > Medicingennemgang omfatter også den medicin, der er ordineret af andre læger.

Side 14 / Kommunens initiativ - medicingennemgang på plejehjem > Københavns Kommune har startet projekt om medicingennemgang v. klinisk farmaceut: > Formål > Støtter og hjælper personalet i dialog med borgernes læge > Øger personalets viden om farmakologi kompetenceudvikling > Understøtter at borgerne får den rigtige medicin > Forslag til ændringer i medicin sendes til læge- hjælper lægen til at få overblik

Side 15 / Hvor kan samarbejdet udvikles organisatorisk? > Kommunalt lægeligt udvalg mellem kommune og almen praksis - fx lokale samarbejdsaftaler om det daglige samarbejde, konkrete samarbejdsaftaler om modeller for behandling, fast tilknyttet læge. > Sundhedsaftalerne mellem region og kommune (og almen praksis som forpligtet part) fx den gode udskrivning, det sammenhængende forløb, forebyggelse af indlæggelser. > Samordningsudvalgene omkring de enkelte hospitaler fx implementering af sundhedsaftalerne.