ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat betaler til den gamle arbejdsgiverforenings forskellige fonde. Dette skyldes, at din tidligere arbejdsgiverforening ikke har sørget for at afmelde virksomheden hos fondene. Som medlem af ABAF skal der ud over pensionen betales følgende 3 bidrag: -Bidrag til DA-/Lofonden (FIUfonden) -Bidrag til DA-Barsel -Bidrag til ABAFs fonde opkræves sammen med kontingentet til ABAF. Alle yderligere opkrævninger er virksomheden uvedkommende. Pas derfor på hvis virksomheden modtager opkrævning til Barsel.dk, Industriens Barselsfond, Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond eller Industrien Kompetenceudviklingsfond. Disse fonde skal virksomheden ikke betale til, da virksomheden allerede opkræves bidrag hertil sammen med opkrævningen af kontingent til ABAF. ABAF hører meget gerne, hvis virksomheden støder på opkrævninger fra eller indberetning af lønsummer til de øvrige fonde som nævnt eller andre fonde. Lønstatistik 3. kvartal 2009 Stadig aftagende lønudvikling - fra 2,8 til 2,4 pct. årligt Særlig markant fald for bygge- og anlægsvirksomhed Lønomkostningerne inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v. steg 2,4 pct. fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 inden for DA-området. Heraf udgjorde stigningen i betalinger til fritvalgsordninger m.v. 0,2 pct.point, mens stigningen i pensionsbetalinger udgjorde 0,9 pct.point. Genebetalinger faldt med 0,2 pct.point. Lønudviklingen i 3. kvartal 2009 er dermed faldet yderligere i forhold til 2. kvartal 2009, hvor årsstigningen var 2,8 pct. Årsstigningstakten for arbejdere var uændret på 2,2 pct. i 3. kvartal 2009. For funktionærer var årsstigningstakten på 2,6 pct. i 3. kvartal 2009, hvor den i 2. kvartal 2009 var 3,4 pct. Inden for fremstillingsvirksomhed var årsstigningstakten på 2,3 pct, inden for bygge- og anlægsvirksomhed var årsstigningstakten 0,9 pct. og inden for serviceprægede erhverv 2,9 pct. Øvrige arbejdsomkostninger Virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger steg med 0,2 pct. af de samlede arbejdsomkostninger fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal

2009. De samlede arbejdsomkostninger steg hermed med 2,6 pct. De øvrige arbejdsomkostninger steg pga. et højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring (AES). Derudover var der bidrag fra indførelsen af kompetenceudviklingsfonde fra overenskomstaftalerne i foråret 2007. Endelig blev suspensionen af bidraget til DA-barsel ophævet fra og med 3. kvartal 2009, så virksomheder igen skal indbetale bidrag til barselsordningen. I modsat retning trak en nedsættelse af finansieringsbidraget. Fritvalgsordninger Effekten af fritvalgsordninger for lønomkostningerne på DA-området på årsbasis var 0,2 pct.point i 3. kvartal 2009. Effekten er størst for arbejdere (0,2 pct.point) og mindst for funktionærer (0,1 pct.point), jf. tabellen i læs mere boksen. Dansk Branchekode 2007 DA s KonjunkturStatistik er fra og med 1. kvartal 2009 opgjort efter den ny branche-nomenklatur, Dansk Branchekode 2007. Introduktionen af DB07 har givet anledning til at revidere DA Statistiks gruppering af brancher. Der er derfor indført nye delbrancher i KonjunkturStatistikken og i DA's øvrige statistikker. Yderligere oplysninger Den elektroniske publikation KonjunkturStatistik 3. kvartal 2009 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af lønomkostningerne og udkommer den 23. november 2009. Henvendelse herom kan ske til DA Forlag, e-mail daforlag@da.dk eller telefon 33 38 92 24. Præmie og bonus for etablering af uddannelsesaftale En kontant bonus på op til 50.000 kroner for hver ny praktikplads skal være med til at skaffe 5.000 nye praktikpladser i 2010. Præmien udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder svarende til 67 procent af elevens løn i prøvetiden. Derefter får virksomheden en bonus på 16.000 kroner efter 4 måneder og igen efter 7 måneder. Den nye bonus træder i kraft med det samme. Det er aftalt, at den skal gælde for alle uddannelsesaftaler, der indgås efter den 5. november 2009, og frem til udgangen af 2010. Der åbnes også ekstraordinært for 1.500 yderligere skolepraktikpladser i 2010 fordelt på uddannelserne til blandt andet elektriker, data og kommunikation, mekaniker, snedker, teknisk designer og træfagenes byggeuddannelse. Endelig skal der skaffes flere praktikpladser i staten, kommunerne og regionerne. I alt afsættes 1,35 milliard kroner til pakken. Ny mulighedserklæring D. 5. oktober indføres en ny lægeerklæring; mulighedserklæringen Det er frivilligt for arbejdsgiver at bruge mulighedserklæringen, lønmodtager har pligt til at deltage i udfyldelsen. Erklæringen udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i

fællesskab, hvorefter lægen udfylder anden del på baggrund heraf. Arbejdsgiver kan stadig forlange en almindelig lægeerklæring, blanketten er dog afskaffet og erklæringen skrives derfor i fritekst af lægen. Et eksempel på en sådan blanket til lægens brug er vedlagt dette nyhedsbrev. Mulighedserklæring; ret, pligt og frist: Arbejdsgiver kan kræve mulighedserklæringen på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsfravær. Arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen om mulighedserklæringen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op pga. sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. I loven gives arbejdsgiveren det pressionsmiddel, at hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen uden rimelig grund, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder i de første 21 dage af sygefraværsforløbet i arbejdsgiverperioden. Hvis lønmodtager ikke deltager i samtalen om mulighedserklæringen uden for arbejdsgiverperioden, afhænger det af almindelig ansættelsesretslig konsekvens. Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder. Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen med rimeligt varsel og kan desuden fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Hvis arbejdsgiveren ikke modtager erklæringen inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra fristens udløb, til arbejdsgiver har modtaget lægeerklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til den manglende returnering af mulighedserklæringen. I bemærkningerne til lovforslaget angives rimeligt varsel for samtalen om mulighedserklæringen til f.eks. 1 uge. Medarbejderen skal derudover have rimelig frist til at returnere mulighedserklæringen til arbejdsgiver, efter lægen har udfyldt den. Rimelig frist er i bemærkningerne til loven beskrevet som f.eks. 14 dage. DA mener, at arbejdsgiver godt som udgangspunkt kan give kortere frist. Hvis medarbejderen ikke kan opfylde denne, kan arbejdsgiver henholde sig til lovens bemærkninger som maksimumfrist. Pris og betaling: Prisen for mulighedserklæringen fastsættes af den enkelte læge. Dette sker således på det frie marked. Det forventes, at lægerne vil kræve mere end for de hidtidige lægeerklæringer. Lægeerklæring i øvrigt: Arbejdsgiver kan stadig forlange en lægeerklæring, der ikke er en

mulighedserklæring, men den nuværende blanket hertil er afskaffet. Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for lægeerklæringen. Det er derfor i Brugerudvalget for Ansættelsesret besluttet, at bede Beskæftigelsesministeriet om en udtalelse om, at arbejdsgiver fortsat betaler for lægeerklæringer. Reglerne om den nuværende lægeerklæring fremgår ikke længere af sygedagpengelovens tekst, men kan stadig kræves af arbejdsgiveren. Dog afskaffes formularen, og lægeerklæringen skal fremover skrives af lægen i fritekst. Dette må forudses at kunne give problemer i forhold til læger, der dermed tror, at arbejdsgiver ikke længere har ret til en lægeerklæring. Af de særlige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a.: Arbejdsgiverens ret til efter den gældende 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens 5, stk. 4, berøres heller ikke af forslaget. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. På den baggrund har en arbejdsgiver derfor fortsat mulighed for at kræve en anden lægeerklæring end mulighedserklæringen. Denne erklæring kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen. Da lovforslaget udtrykkeligt ophæver fristerne, kan lægeerklæringen kræves fra første sygedag. DA har tillige modtaget et brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor styrelsen garanterer for, at arbejdsgiver stadig har ret til at bede om en lægeerklæring fra lønmodtager. Nye personalerutiner Det må anbefales at indføre regler om evt. lægeerklæringer, der ikke er mulighedserklæringer, i ansættelsen efter dennes rammer for at undgå enhver tvivl om, at en sådan lægeerklæring fortsat ønskes bevaret. Lovændringen kan som nævnt medføre, at arbejdsgivere via kollektiv overenskomst og/eller virksomhedsregler får fastlagt sygemeldingsrammerne og herunder også anvendelse af tro- og loveerklæringer og mulighedserklæringerne. Man skal derfor være opmærksom på, at de tidligere sygedagpengeregler kan være kopierede ind i overenskomster, personalecirkulærer og individuelle kontrakter m.v. f.eks. kravet om, at en lægeerklæring kan kræves fra 4. sygedag. Skriftlig sygemelding og varighedsattest: Arbejdsgivers ret til at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtager efter den gældende 36 berøres ikke. Arbejdsgivers ret til at kræve nærmere oplysning om funktionærens sygdom efter funktionærlovens 5 stk. 4, berøres heller ikke.

Førstedageserklæring: Begrænsningen er væk, da 4- dages reglen for lægeerklæringen fjernes. Arbejdsgiver kan derfor kræve en lægeerklæring fra første dag. Ikrafttrædelsesbestemmelser: Ændringer i sygedagpengeloven vedrørende mulighedserklæring og lægeerklæring træder i kraft den 5. oktober 2009. Mulighedserklærings-blanket samt vejledning er vedlagt nyhedsbrevet. Blanketten angiver de temaer, som er relevante for arbejdsgiveren, at lægen attesterer, når en arbejdsgiver i et ansættelsesforhold i forbindelse med en sygemelding stiller krav til lønmodtageren om en lægeerklæring, der ikke er en mulighedserklæring. Kravet om lægelig dokumentation tilvejebragt af lønmodtageren kan fremgå af de relevante kollektive overenskomster, ansættelseskontrakten eller ansættelsesbeviset eller personalecirkulærer m.v. Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for denne lægeerklæring, men efter DA s vurdering skal arbejdsgiver betaler fortsat betaler for denne lægeerklæring, der indhentes i medfør af sygedagpengeloven. Denne erklæring kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen. DA anbefaler, at arbejdsgiveren stadig først forlanger at lønmodtageren skaffer en lægeerklæring udstedt tidligst på 4. sygedag og ikke på lørdage, søn - og helligdage. Hvis arbejdsgiveren benytter muligheden for efter særlige omstændigheder at forlange af lønmodtageren, at lægeerklæringen udstedes tidligere end 4. sygedag, herunder fra 1. fraværsdag dog ikke på lørdage, søn - og helligdage, bør arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig redegørelse, som lønmodtageren medbringer til lægen om hvilke konkrete sygefraværsperioder inden for en bestemt periode, der begrunder ønsket om en tidligere erklæring. Opsigelse af sikkerheds- eller tillidsrepræsentant Hvis din virksomhed skal opsige en sikkerheds- eller tillidsrepræsentant skal virksomheden altid kontakte ABAF for en drøftelse af reglerne og mulighederne herfor. Efter ABAFs overenskomst med Dansk Metal og efter Industriens Overenskomst i øvrigt kan en sikkerheds- eller tillidsrepræsentant nemlig aldrig opsiges, før der har været afholdt et mæglingsmøde herom. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler ved opsigelse af en sikkerheds- eller tillidsrepræsentant både om opsigelsesvarsel og om begrundelse. Det er vigtigt at inddrage ABAF i forløbet allerede i forindelse med virksomhedens overvejelser om at opsige en beskyttet medarbejder. F.eks. kan opsigelsesvarslet ikke starte med at løbe, før der har været afholdt et mæglingsmøde. Videre er det vigtigt at ABAF deltager

på virksomhedens vegne i mæglingsmødet, så virksomheden undgår at "blive kørt om hjørner med", fordi virksomheden ikke kender regler og praksis på området. ABAF ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig Jul & et godt nytår hvor nye overenskomstforhandlinger venter!