Bilag 1. Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 1

Bilag 1 Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 1

Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus delebilklub, Århus, den 5. Marts 2010 del 1. Hanne Andersen Morten Franch Mette-Kim Saaby Nielsen Alle: Som sagt er vi ved at skrive bachelor om delebilisme i Århus. Og vi er rigtig glade for, at vi må have lov at stille dig nogle spørgsmål. Det vil være til stor nytte for vores opgave. Og så skal vi lige starte med at høre, om du vil være anonym i opgaven eller om det er okay Nej, det betyder ikke noget. Okay. Vi var heller ikke lige klar over, hvad det indebar haha Nej Og det er mig, der stiller spørgsmålene, og hvis Mette hun har nogle spørgsmål eller vil have uddybet noget, så skal du ikke blive bange, hvis hun pludselig griber ind. Griner. De spørgsmål vi har er sådan af forskellig karakter, men de er også sådan baggrundsdannende for vores bachelor, så det er mest for at få lidt baggrundsinformationer, så vi kan komme videre derfra. Jeg vil lige fortælle Ved I godt, at der er lavet en phd om delebilisme i sin tid? Nej Nej, det vidste vi ikke Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor den ligger henne nu, men Er det mange år siden eller? Ja, det er en del år siden Nå okay Okay Men det var bare lige for at orientere jer Det må vi da lige kigge på... Jeg kan Men det var en phd i økonomi tror jeg det var. Nu ved jeg ikke hvad det er I læser? Engelsk og Kommunikation

Alle: Okay. Så det meste af den der phd var ret langhåret. Okay Jeg fattede ikke det hele Nej Griner. Men der blev selvfølgelig lavet nogle undersøgelser i forbindelse med den phd. Og det kan jo godt være, at tiderne har ændret sig siden da, men der kan også være mange ting, der stadigvæk.. er gældende helt klart. Hun hed Lise Nora, hende der lavede den. Lise Jeg tror Nora? N-O-R-A eller N-O-A. N-O-R-A tror jeg nok. I kan finde hende på nettet. Okay. Jeg mener, hun bor i Ålborg. Okay. Vores det er nok sådan mere markedsføringspræget. Jo, men der kunne jo godt være nogle ting Ja ja Helt sikkert. I snakkede om sådan omkring, hvad det er for en type medlemmer Ja, lige præcis. og så videre. Der er det nok det samme Sådan nogle undersøgelser lavede hun også. Alt sådan nogen Men der er vi jo også blevet meget klogere siden da Ja Griner. Ja

Jeg tror, det var tilbage i 99 eller sådan noget. Ja, så er det alligevel ti år siden. Det var lige da I var startet så Ja, vi var ikke ret gamle på det tidspunkt. Nej, okay. Vi har jo kunne læse os til, at I startede i oktober i 1998. Men hvordan startede klubben? Det startede med, at den daværende grønne guide i Århus, Lea Grubbe hedder hun. Hun er vist stadigvæk grøn, ej det ved jeg ikke, hun var det kan godt være hun efterhånden er ved at gå på efterløn, det ved jeg ikke. Men hun har i hvert fald virket som grøn guide, men i en eller anden ydre i en helt anden omegnsby de sidste år her. Men hun satte det i værk for at undersøge om der var muligheder for allerede i begyndelsen af 1998 tror jeg. Der indkaldte hun til informationsmøder omkring delebilisme i Århus. Og der var jeg ikke med, jeg var først med til det andet informationsmøde, som var en gang i marts og der var der allerede en lille arbejdsgruppe, som var gået i gang og den blev så lidt større. Jeg tror de var to eller tre på daværende tidspunkt og vi endte med at blive en arbejdsgruppe på fem syv stykker, men der var reelt set kun fire af os, som lavede et stort arbejde. Og så brugte vi et halvt år på at undersøge mulighederne og sådan noget og brugte blandt andet i hvert fald den gang, der kunne man søge bistand gratis bistand en gang om ugen. Det var noget kommunen lavede, hvor man havde en jurist og en bankmand og en revisor, som man kunne få foretræde ved og så stille dem spørgsmål og sådan noget og det gjorde vi og de hjalp os enormt meget med at komme i gang og også få skabt de kontakter, der var behov for for at starte det op. Og så havde vi stiftet en generalforsamling den sjette oktober 1998 og satte de første biler på gaden i starten af december, tror jeg det var, den femte december. Der startede vi med fem biler og var 35 medlemmer. Okay. Og så voksede det. I løbet af de første to til tre år, der voksede det sådan cirka med 100 procent om året. Og så for en fem år siden eller sådan noget så nåede det eller fem til syv år siden, der nåede det et niveau på omkring de 150 medlemmer

plus minus og har ligget der ret konstant siden da. For halvandet år siden var vi lige oppe og snuse til de 180 medlemmer, men ellers så har vi ligget omkring de 150 medlemmer. Okay. Havde I nogen sådan idéer fra starten om eller nogen sådan kortsigtede mål om hvor mange I gerne ville blive eller vokse til? Altså, vi havde bare et mål om at vi gerne ville blive så store som muligt. Og derfor så startede vi også atypisk i forhold til andre delebilistforeninger med at have lønnet ansatte helt fra starten af. Alt var lønnet. Hvilket også har gjort at vi er en af de dyreste foreninger, men samtidig har det været et forsøg på at undgå at det var personafhængigt af nogle bestemte personer. Der har været masser af små klubber, som har startet op og så den der ligesom har været drivkræften i den har enten flyttet eller er brændt ud og så har de lukket igen. Okay. Det kan man finde adskillige eksempler på rundt omkring i landet. Selve idéen med klubben var mere eller mindre tog udgangspunkt i landets første delebilklub som var Odense delebilklub, som I sikkert har støt på i jeres research. Den eksisterede så bare ikke i ret lang tid før den lukkede. Samtidig med os startede, der startede Hertz Delebilen og Silkeborg Delebilklub. De startede op lige omkring den tid og Farum Delebilklub også. Vi var fire, der startede op og som alle fire eksisterer den dag i dag. I har sikkert det er nok ikke nødvendigt at jeg kommer ind på selve idéen med delebilisme Jamen For det har I sikkert også Du sagde, at det var en grøn guide, som ligesom startede det hele. Ja, men selve idéen er jo gammel. Den stammer jo den er jo 40 50 år gammel altså. Man har haft delebilisme i Schweiz siden lige efter første verdenskrig nej anden verdenskrig. Men det har I sikkert Det har vi også læst

Ja, selve konceptet, det har vi sådan nogen lunde styr på. Ja godt Så det vil jeg ikke gå ind Det er mere sådan Århus Delebilklub. Men sådan det primære mål bag jeres klub, var det sådan det miljø Der er ingen tvivl om mæssige? Altså for mit vedkommende, så er det udelukkende miljø. Der har det ikke noget med økonomi at gøre. Nej. Men jeg vil og det har det nok for dem, der er engageret i det. Den håndfuld mennesker, som er engageret i det sidder i bestyrelsen og sådan noget. Men jeg ville snyde mig selv, hvis jeg ikke ville erkende, at måske to tredjedele til tre fjerdedele af dem af vores medlemmer er det af økonomiske årsager. Okay. Det kan godt være de siger, de også er det af miljøårsager, men det anser jeg eller det ved jeg ikke om jeg kan sige det er en sidegevinst, men vi kan bare se, at hvis vi ændrer på priserne, som vi faktisk gør nu her, så er der altid ballade, og der er folk, der melder sig ud, hvis de ikke har en bil, der står lige ved siden af dem, eller hvis det bliver dyrere, hvis de kan se, der er en billigere løsning. Altså lige nu er vi, rent aktuelt, er vi meget oppe imod det med privat leasing Mmm som vi får mange henvendelser, ikke, men når de så hører priserne så siger de, jamen, så privatleaser jeg i stedet for, ikke. Og hvor du binder dig til at køre måske 15.000 km. om året ikke. Og når det mere eller mindre er gratis bortset fra benzin, jamen, så gør vi det også.

Og det som jeg har hyldet meget, det er at delebilisme, det går ud på at bruge bil med omtanke. Og så jeg havde en ting det kan jeg ikke lige huske. Men i hvert fald det der med, at man aktivt tager stilling til hver gang man skal bruge sin bil at den ikke lige holder parkeret ude foran gadedøren. Og at man tager den som den letteste og smarteste og varmeste løsning i mange tilfælde, ikke. Mmm okay. Hvor at hvis man skal ind og booke en bil først og bagefter hente den. Den holder måske en op til en kilometer væk. For nogen her holder den længere væk. Ja Så jamen så skal man tage aktiv stilling til altså så er det ikke bare for lige at køre over til købmanden. Nej. Og man gør jo også det, at man samler sine ting, ikke. Når man nu har bilen alligevel og er ud at køre, så kan jeg ligeså godt købe alt det havregryn og cornflakes og så videre, som ellers er svært at slæbe hjem på cyklen, ikke. Så på den måde så samler man sine kørsler. Hvad er det for nogle medlemmer I har? Kan man sådan inddele er det sådan småbørnsfamilier eller er det Er der nogle karakteristiske træk for, hvad det er for nogen mennesker, der melder sig ind i jeres klub? Ja, altså vi har ikke ret mange ufaglærte og ikke-uddannede. Det er meget, meget, meget få. Alle Jamen altså, vi er måske oppe på langt oppe i 90 procent, der er har enten en mellemlang eller en længere varig længere gående eller hvad hedder det længere. Videregående. Videregående uddannelse. Okay. Så det er det er folk, der har en uddannelse. Langt, langt, langt størsteparten.

Derudover så er det meget oplever vi at det er meget børnefamilier, men ofte der lever børnefamilierne egentlig fint nok. Dem der ikke decideret har behov for en bil, de lever måske fint nok med at have det første barn. Mmm. Så begynder det at knibe, når man så skal have sit andet barn. Altså jeg oplevede selv, jeg har to børn, jeg oplevede selv et meget større behov for at kunne køre mig rundt, da jeg fik barn nummer to. Ikke dermed sagt at der også er mange, der kan leve med at have barn nummer to, men men da for at få tingene til at hænge sammen, så er det nogen gange en god ting at have en bil. Så derfor er det børnefamilier. Det er også mange gange er det folk fraskilte, altså folk, der har levet i parforhold, som har været vant til at have en bil. Og så bliver man skilt og så har man ikke lige råd til bilen, men man er vant til at have den der mulighed. Og så fordi man ikke har råd, så vælger man delebilsløsningen. Og så har vi et stadig stigende antal virksomheder. Mest enkeltmandsvirksomheder. Men vi har et projekt kørende med en bil, der holder lige her inde i midtbyen, hvor det er et konsulentfirma, hvor de er 10 ansatte, som har bilen om dagen og så når de de har den fra jeg kan ikke huske om det er 7 eller 8 og så til kl. 16 og så lidt tidligere om fredagen, der tror jeg kun det er til kl. 2. Og i den tid har de fuld råderet over bilen og så i alle andre tidsrum og i ferier, der er det så delebilklubben, der råder over den. Okay. Og så betaler de en fast pris for det. Men derudover så har vi mange enkeltfirmaer, som hvor man bare melder sig ind som privatperson. Og det nyeste på stammen er, at vi har stadig stigende antal som benytter delebilen som bil nummer to, altså som en reserve-bil. Okay. Så hvor stor en procentdel cirka er virksomheder af medlemmerne, hvis man kan sige det? Arh det er ikke ret mange. Det er ikke ret mange. Så det er primært private? Ja Okay.

Det er max 5 procent. Okay. Så det er ikke men de fylder meget Det er ret vigtigt for os at have dem, fordi de benytter bilerne på et andet tidspunkt end andre benytter bilerne. Mmm. Og det er et andet kørselsmønster de har. Men sådan jeres største segment altså er det sådan Jamen, det er kernefamilier med og uden børn altså Det er det. Ja, kernefamilier, men ikke fraskilte? Ja Jeg troede tidligere at vi havde rigtig mange enlige kvinder og det har vi også, men vi har ikke flere kvinder end vi har mænd. Så vi har altså også mange enlige mænd. Okay. Vi har stadig flere mænd end kvinder Men det er klart, det tiltaler den del af befolkningen, som ikke synes at bilen nødvendigvis er et statussymbol og Mmm. Det er vigtigt at man kan flashe det at have en bil og og så er det også vigtigt at pointere, at selvfølgelig er det ikke så frit at være med i en delebilklub, men folk de kommer ud og køre, når de ønsker at komme ud og køre. Hvis vi ikke har biler nok, så bliver der bestilt ekstra biler Okay. til hver en tid. Så så derfor er der mig bekendt stort set ikke nogen, der ikke er kommet ud at køre, når de havde ønsket det. Der kan være en enkelt time hist og pist, fordi at man kommer ud der kan ske det, at folk de tager en forkert bil. Altså, det vil sige det så risikerer man at komme ud som medlem og skal have en bil, og hvis bilen ikke er der, så de kontakter de min vagttelefon, og så fikser jeg det med det samme. Men det sker så nogen gange, at der måske er en, der bare lige skal ud og handle et par småting eller et eller andet, og så bare vælger at sige nå okay, den

Alle: var der ikke så og så går hjem og skriver en mail om, at de ikke vil betale for den time. Men altså, det hører til sjældenheder. Hvis man virkelig ønsker at komme ud og køre bil uanset om der er en bil eller ej, så kommer man altid ud at køre. Okay. Og hvor bor medlemmerne henne? Er det primært i midtbyen eller er det spredt ud over det hele? Vi havde vi havde til at starte med havde vi tre koncentrationer, hvor stort set alle medlemmer boede. Og det var på Frederiksbjerg, og det var i Ø-gaderne og det var ude i Skejby, ikke. Præcist på Skelagervej. Griner. Jeg ved ikke hvorfor. Men der var rigtig mange småbørnsfamilier, der flyttede derud og som ikke havde råd til at have egen bil. Så derfor havde vi nogle meget kraftige koncentrationer. Efterhånden som vi har fået et større netværk af biler, så er det blevet spredt lidt mere ud. Og og den største koncentration er stadigvæk specielt i Ø-gaderne og på Frederiksbjerg, men efterhånden er Trøjborg også kommet med og midtbyen også generelt simpelthen. Altså folk der bor inde herinde. Det med Trøjborg tror jeg simpelthen er fordi der har været et generationsskifte eller er ved at være et generationsskifte på Trøjborg. Tidligere var det pensionister. Nu er det studerende, der flytter ind, som bliver færdige med deres studier og derfor bliver attraktive brugere som delebilister. Men vi har ja vi har så vi har altså også nogen, der bor langt ude altså i Trige og Egå og Tilst Brabrand. Selvom vi ikke har nogen biler der, så har vi med jævne mellemrum haft nogle medlemmer derude i de områder, som. Som vi har lidt svært ved at holde fast på, fordi fordi vi skal være meget meget forsigtige med at flytte biler ud til områder, hvor der ikke bor ret mange mennesker. Mmm. Lige nu har vi et forsøg kørende i Beder/Malling-området, men det er jo også nogle større byer, kan man sige

hvor vi har en bil stående i Malling og i håb om at lave et segment af medlemmer dernede og måske få en bil mere derned. En bil, det er som regel for lidt. Men det er også meget, hvad er det, det hedder, folk, der benytter den som bil nummer to i det område. Okay. Er der stor udskiftning af medlemmer? Ja jeg nu skal jeg se, om jeg kan huske det, men jeg vil skyde på, at det gennemsnitlige medlem er medlem i halvandet til to år. Okay. Der er nogen der vi har stadigvæk altså jeg har medlemsnummer 5, så jeg har jo været med lige fra starten af og der er vi måske en lille håndfuld eller en stor håndfuld, der har været medlem fra starten. Mmm. Men der er nogen i vores medlemskartotek er der nogle meget store lange sorte huller, hvor der hvor folk, de har meldt sig ud igen. Okay. Og det, det Jeg tror, det det drejer sig om, det er, at når man melder sig ind, så går der måske et halvt år, og så er der rigtig mange, der melder sig ud igen, fordi de finder ud af af den ene eller den anden årsag. Og så er der og så er der og så er der nogle få dem, der så hænger fast i en tre til fire år, de bliver som regel også hængende. Altså der skal meget til, før de melder sig ud. Okay. Du snakkede om, at der var nogle miljømæssige fordele og nogle økonomiske fordele ved at melde sig ind i en delebilistklub, men er der andre fordele? Der er der er den åbenlyse fordel er at vi har vi har lige for tiden har vi ja, nu har vi lige sat nogle biler ud vi har 14 biler, som er af forskellig type. Mmm. Vi har for eksempel en kassevogn, hvis man har behov for at skal flytte. så vi har. vi har. hvad er det det hedder. stationcars og vi har små biler. Så vi har vi har de biler, der lige passer til det behov, som du nu engang har Så den mulighed har du selvfølgelig også. Mmm.

Så er der den men det er jo også miljø, kan man sige, ikke den samarbejdet med andre klubber. Så det vil sige, du kan tage toget til København og så tage en delebil i København. Mmm. Hvis det er det du vil. Men udover det miljømæssigt rigtige i det, så er der selvfølgelig også en bekvemmelighed i det, hvis man ikke gider at ligge og køre så langt. Okay. Er der nogen ulemper? Ja, ulemper er der i hvert fald. Netop det kommer an på, hvad du står for. Mmm. Ikke Altså, hvis man vil opføre sig miljømæssigt korrekt, jamen så er der så så det er jo det det er jo det vadested vi står ved i dag hvis du spørger de ledende politikere, så vil de sige jamen jamen, vi skal have det fuldstændig lige så godt, som vi havde det tidligere, men vi skal bare bruge mindre energi. Men vi skal ikke gå på kompromis mere, vi skal vi skal have det præcist lige så godt. Og det kan også godt være, man kan det i det perfekte samfund men. Som tingene ser ud i dag, hvis man vil opføre sig ordentligt i forhold til specielt nærmiljøet i byerne, så så er der nogle ulemper. Og det er blandt andet at hvis man ikke bryder sig om at cykle, så kommer man til at cykle lidt mere og tage bussen, tage den kollektive transport lidt mere. Og det er der jo nogen folk, der synes, der er en klar ulempe og det er en hæmsko, for deres deres personlige udfoldelse, ikke Jeg synes ikke, det er noget problem, altså det tager det tager et minut at gå ind og booke en bil og og så mange er så heldige, de ikke har så langt til en bil, så men det er da klart, at det hvad er det det hedder er en ulempe. Jeg glemte lige omkring fordele der er lige en en anden meget væsentlig fordel. Det er, at du altid kender dine udgifter til din transport. Hvis du kender ved hvilke hvor mange kilometer, du skal køre, så så kender du dine udgifter. Medmindre du laver åh ja, der var lige en ting til Medmindre du får en parkeringsbøde eller en fartbøde. Det det betaler vi ikke for. Nej.

Men men Men rent faktisk, hvis du laver skade på bilen, så har vi går alle vores medlemmer skadesfri... Okay. Foreningen har godt nok en en selvrisiko på bilerne, men men den og det er ikke frivilligt, den betaler man for at blive fritaget for, fordi vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvem der laver skaderne på bilerne. Nej. Så er der kommet en bule der og en bule der og så det vil sige, at alle medlemmerne betaler 30 kroner per måned. Og så til gengæld, så så slipper du for selvrisikoen. Det er endnu en fordel, det mig bekendt er der ikke noget forsikringsselskab, der tilbyder det Nej. Over for en privatbilist. Og det er jo det at at at på den måde, så hvis du ellers overholder færdselsloven, så så og opfører dig ordentligt i forhold til bilen, ikke, sviner ikke i den og sådan noget, så er der ikke så kan du altid så kender du altid dine dine omkostninger. Du kommer også til at betale med en måneds forsinkelse, men det kan man jo sige, det gør man måske også i egen bil. En anden ting, som jeg nyder meget ved at være delebilist, det er at vi stiller jo da der hele tiden er nye mennesker, der skal ind i bilen, så skal man sørge for at holde kabinen ordentlig ren. Og jeg kan jeg har så meget selverkendelse, at jeg ville vide, at min bil, den ville ikke være så ren som haha de biler, jeg kører rundt i, hvis det kun var mig selv og min familie, der skulle være i den. Så det der med altid at sætte sig ind i en ren bil eller forholdsvis ren bil Mmm. Det er jo dejligt. Nu var det jo ulemperne, vi snakkede om Hvis man hvis man har hang til at at gerne vil have et personligt forhold til sin bil og og og sådan noget så er der jo du får ikke det samme personlige forhold til til biler i en delebilklub, men alligevel et eller andet sted den Som regel så er det den samme en eller to biler du benytter og så ved du præcis, hvordan de fungerer, men du kan jo komme ud for, at der er andre, der ikke rydder op efter sig. Eller at der er en, der har taget den forkerte bil og så bliver du forsinket. Mmm.

Der kan være der kan være sådan nogle småting, som som kan være en ulempe. Okay. Den eneste konkurrent vi sådan direkte konkurrent, vi har kunne finde, det er jo Hertz, som du også nævnte. Og hvordan Prøv lige og Jeg vil lige hente kaffe. Ha ha.. Kan du ikke sætte den på pause? Jo.

Bilag 2 Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 2

Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus delebilklub, Århus, den 5. Marts 2010 del 2. Hanne Andersen Morten Franch Mette-Kim Saaby Nielsen Nå, hvor kom vi fra? Det var det med Hertz. Den eneste direkte konkurrent, som vi lige kunne finde frem til i Århus Ja Er der andre? Altså, nej Grunden til jeg trækker lidt på det Rent faktisk så var der en privat fyr, der startede op samtidig med os. Han var mekaniker og satte tre biler på gaden, men gik nedenom og hjem i løbet af tre måneder. Men grunden til jeg trækker på det med Hertz, det er fordi, vi jo har et samarbejde med Hertz i princippet i Danske Delebiler, og det har faktisk vist sig, hvor man egentlig skulle tro, det var konkurrence, så henvender hertz sig til et andet segment, end vi gør. I hvert fald så har det vist sig i København, at hvis Hertz havde fremgang, så havde Københavns Delebiler det også og omvendt, hvis Københavns Delebiler havde fremgang, så havde Hertz det også. Jeg ved ikke hvordan det ser ud med Hertz lige p.t. de er jo ret nye i Århus, de har ikke engang været her et år, og de har taget meget tilløb til at komme ind på markedet i Århus, men på nuværende tidspunkt, der ved jeg ikke rigtig, om man skal betragte dem som konkurrenter. Men hvad er det for et segment du tror, de henvender sig til så? Altså, vi har nogle forholdsvist høje faste udgifter, det koster 2000 kroner at melde sig ind det tager jeg med til de faste udgifter, på en eller anden måde skal de jo også forrentes. Så har vi depositum på 2000 kroner og så koster det 210 kroner det stiger nu her, 210 kroner om måneden uden du kan begynde at køre, plus de 30 kroner imod selvrisiko, så det vil sige minimum 240 kroner om måneden inden du overhovedet har været ude at køre, plus du har lagt 2000 kroner i starten. Og det er sådan set pænt høje udgifter uden du har været ude at køre, det er bare for at have muligheden for at booke en bil. Hvorimod Hertz har noget der minder lidt om den, men derudover har de et gratis medlemskab, hvor du bare kan gå ned og trække dit

kort i en automat, havde jeg nær sagt. Jeg ved ikke engang om de tjekker. De deler dem nærmest ud som visitkort. Men så koster det også fem eller syv kroner pr. kilometer du kører i bilen, altså, så koster det helt vildt meget. Men det tiltaler måske nogen, ikke? For du har ingen faste udgifter ved det. Det er kun hvis du benytter ordningen, jamen så boner det. Jeg ved ikke rigtig om det svarer til at tage en taxi, men jeg tror det er næsten lige så dyrt at tage en taxi. Men jeg ved de har mange virksomheder Vil du mene, at I har nogen konkurrenter? Nej. Kun privatbilisme. Det er vores værste konkurrent. Du nævnte at privatleasing godt kunne gå hen og blive en trussel for jer, er der andre ting der kunne blive et problem for jer? Altså, jeg mener privatleasing er en trussel for os lige nu. Det presser os, men på sigt, vi har lige snakket om det meget i går på bestyrelsesmødet, og har meget stor fokus på det, for der er flere og flere der stiller spørgsmålstegn ved, om det kunne være smartere at privatlease, men man får ikke noget forærende i dag. Jeg er af bedste overbevisning om, at de der leasingselskaber er smarte sælgere, de dumper prisen så meget, så det næsten ser ud som om det er gratis at have bil. Der hvor problemet så er, er den dag hvor du så skal aflevere bilen, så koster det lige pludselig dyrt, tror jeg. Så dvs. at det er et spørgsmål om få år, så finder folk ud af, at det måske slet ikke var så billigt, eller man skal i hvert fald kende sit kørselsbehov meget meget præcist, for at det er en fordel. Men jeg vil da også sige, hvis jeg fik behov for en bil, nu går jeg arbejdsløs lige nu, men skulle jeg få arbejde og have behov for en bil, så ville privatleasing da være en god mulighed. Det jeg tror der sker på et tidspunkt, det er at der kommer et stort selskab og invaderer markedet på en eller anden måde og køber os alle sammen. Et eller andet sted ville jeg måske have det fint nok med det. Altså så længe princippet er, at man bruger bil med omtanke, at det er essensen i det. Truslen er også, at vi har så stram en økonomi, vi ligger sådan og balancerer på et knivsæg hele tiden, for om vi kan få det til at løbe rundt eller ej, og det er selvfølgelig fordi vi ikke kan tillade os at sætte priserne ret højt op. Hvis vores medlemmer var ene folk der gjorde det af miljømæssige hensyn, så ville prisen ikke spille så meget ind. Og der er vi inde i en fase, hvor det kan være, at vi simpelthen bare må sige, at det kan godt være det bliver så dyrt at være medlem af Århus Delebilklub, at dem som er det af økonomiske årsager springer fra. Det ved

jeg ikke. Det er ikke utænkeligt at det vil ske. Og så bliver det så en elitær klub, ikke, med sådan nogle miljøfreaks, havde jeg nær sagt, så det er ikke noget jeg nødvendigvis ønsker, men det kan godt blive en konsekvens i hvert fald. Har I oplevet nogen tendenser i samfundet i forhold til delebilisme? Er det noget som interesserer folk meget, eller er der faldende interesse? Altså, man kan sige, vi bruger ikke nogen penge på reklame. Vi er sådan nogle mediedarlings, vi tiltaler automatisk medierne med jævne mellemrum, og jeg vil sige, et par gange om året kommer der et eller andet. Nogle gange er det os selv, der har sendt en pressemeddelelse ud, andre gange kan det bare være tilfældigheder, der gør, at der bliver fokus på delebilisme. Og så kan der være nogle dage, hvor der er få store artikler om delebilisme, og det også er i fjernsynet, og så er der en masse bevågenhed omkring det, og så ebber det ud, og så går der måske et halvt år, og så blusser det op igen. Men vi har erfaring for, at når vi sender en pressemeddelelse ud, så bringer aviserne den meget gerne. Det er så ikke altid Nogen gange så bringer de bare den pressemeddelelse, vi sender ud, men andre gange, så kommer der lidt større fokus på det. Der har også været en del fokus på delebilisme i forhold til elbiler. Vi kunne godt tænke os at have elbiler, vi synes det ville passe godt til delebilismen, men vi har ikke rigtig kunne finde nogen form. Der er faktisk startet en el-delebilklub op i København Den der move Ja, Move About, som også lige er blevet optaget af Danske Delebiler, men jeg kender ikke til deres baggrund sådan helt præcist, men jeg tror det er norsk. Hvad med finanskrisen? Har den spillet ind på jeres forening? Jeg mener det var lige i starten af finanskrisen, hvor vi havde en opblusning, der var rigtig mange medlemmer, der meldte sig ind. Jeg vil så sige, at det er faldet tilbage på det vanlige niveau omkring de der 150 medlemmer. Men det var lige omkring, dengang det blussede op, der havde vi omkring 180 medlemmer. Nogen har snakket om, at vi er i konkurrence med DSB og det offentlige, men igen ser jeg delebiler som en Delebiler kan ikke undvære offentlig transport, og der var også meget fokus på det der med, at DSB havde vækst og netop det der med, at folk de skal tabe deres bil, men det tror jeg i virkeligheden slet ikke de har gjort. Folk de har bare beholdt deres bil lidt længere, og jeg ved ikke om det er

det, der har presset leasingselskaberne til at være meget aggressive i deres markedsføring. Okay. Hvad gør I for at få nye medlemmer? Ikke ret meget. Tidligere har vi gjort noget, men vi har ikke nogen penge til at lave reklame for. Vi har tidligere lavet kampagner, hvor vi har været ude i forstæderne til Århus og lavet kampagner og sådan noget, men efterhånden er det stort set kun blevet til, at vi engang imellem stiller os op hernede på Lille Torv med en bil og deler nogle pjecer ud og sådan noget ud. Men ikke engang dét bliver til så meget for tiden. Og for mit eget vedkommende Nu har jeg brugt 11 år på delebilisme, hvis det ikke er 12, det er faktisk 12 år, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg er ved at brænde lidt ud, og så kræver det jo også, at der nogen andre, og det er ikke lige det, der er overskud til. Folk, de har deres arbejde, og vi har lidt svært ved at finde nogle frivillige til at stå og lave sådan nogle kampagner. Ja, ok. Hvad med mund-til-mund metoden, er det noget I opfordrer jeres medlemmer til? Jamen det er klart. Det håber vi har en effekt i sig selv. Du sagde I mest bruger det med at sende pressemeddelelser ud, hvor tit gør I det? Jamen det er vi opmærksomme på, at vi ikke gør tiere, end at vi ikke overbelaster medierne med alle mulige ligegyldige pressemeddelelser fra os. Så det er selvfølgelig kun når der bliver taget nogle tiltag. Og jeg vil lige sige omkring det der med markedsføring, vi vil meget meget gerne markedsføre os over for virksomheder. Vi er meget interesserede i at få flere virksomheder med, end dem vi har i dag. Der var et firma, der hed Råstof, der her for et års tid siden brugte os som case, og de prøvede at lave et koncept, altså strikke vores prisstruktur og sådan noget, sammen til at henvende sig mere til virksomheder og lave et mere moderne design. Vi har gået og ventet på, at vi skal have et nyt bookingsystem, fordi det bookingsystem vi har nu, det er ikke rigtig gearet til at kan ændre ret meget på prisstrukturen, men det bookingsystem er foreløbig kun til test i København, så det har vi aldrig rigtig fået endnu, men når det kommer op at køre, er det i hvert fald tanken, at vi vil ændre vores design noget, og bruge noget af det, Råstof anbefalede os. Og det kunne måske være en ide for jer, hvordan vi får det kommunikeret ud til virksomheder, det synes vi kunne være interessant.

For at vende tilbage til de pressemeddelelser Hvad er det så for nogle medier I sender dem ud til? Er det primært Århus JP og sådan nogle? Ja, og gratisaviser og TV. Okay. Hvis det nu var, at I havde et større budget, eller et budget i det hele taget til markedsføring, har I så gjort jer nogle overvejelser om, hvor det skulle være henne? Og hvordan? Hvis man nu også tænker at det ikke kun er virksomheder, men også mere medlemmerne generelt? Hvor ville det så give den største effekt at markedsføre sig? Altså, vi har tidligere talt om bannere på diverse hjemmesider, og har også forsøgt os med at have en banner på aarhus.dk, tror jeg, men har ikke kunnet måle nogen effekt af det. Lige nu har vi Altså jeg ved ikke, om I ved det, men vi har et meget tæt samarbejde med Københavns Delebiler, og har en paraplyorganisation, der hedder Delebilfonden, som faktisk styrer vores administration, og det er meningen, at de skal levere et nyt bookingsystem til os, det er bare ikke lige helt kommet. Delebilfonden foreslog os, her for ikke ret lang tid siden, at vi kunne komme med i Hvad er det, det hedder? Coop har lavet sådan en Der findes sådan en medlemsforening, der hedder Coop Plus. Det at være medlem af Coop efterhånden, det er ingenting værd! Jeg har et medlemskort, og jeg overvejer at klippe det i stykker. Jeg kan ikke engang huske hvordan det er det er noget med man deltager i en lodtrækning engang om året eller et eller andet Der er ikke nogen dividende og rabatter og sådan noget i det længere. Så skal man være medlem af Coop Plus, hvor man får sådan et kreditkort, sådan et Mastercard. Og så får man en masse fordele. Blandt andet, så spurgte Delebilfonden, om vi ville være med til at blive medlem af deres indkøbsforening, sådan at det gav visse rabatter for Coop Plus medlemmer at melde sig ind i Delebilforeningen. Og der ville være nogle startudgifter, og vi skulle sænke priserne, og samtidig med at vi skulle sænke priserne for, at de kunne komme med derind, så skulle vi også betale Coop Plus et administrationsgebyr hver gang der var et medlem der blev meldt ind, så det betød reelt set, at hvor vi får 2000 kroner i indmeldelsesgebyr, som det jo er i dag, hvilket jo lyder af ret meget, men vi har faktisk ret meget administrativt bøvl med nye medlemmer, lige indtil de finder ud af hvordan det virker, og de er også til 1½ times samtale, så vi har faktisk mange udgifter ved nye medlemmer. Og for ligesom at fjerne det helhedsgebyr, for at kunne få nogle

Coop-medlemmer, det takkede vi nej til. Tilbuddet ville blive sendt på mail ud til deres medlemmer, og det ville potentielt være tusind medlemmer i Århus, samtidig med at vi skulle betale et par tusinde kroner for overhovedet at kunne være med, så havde vi meget svært ved at se, at det kunne være attraktivt for os. Men det kan godt være, at vi er nogle pivskider, men for mig at se, så var det optrækkeri. Det var jo Coop Plus, der ville tjene penge på det, og vi ville i bedste fald få et eller to medlemmer, som ville koste os en bondegård, og som ikke engang var sikkert ville være medlemmer mere end et par få måneder, for så at melde sig ud igen. Så sådan noget har vi også været inde i overvejelserne om, men vi er ikke rigtig hoppet med på det. Der var også uenighed om det i bestyrelsen, der var nogen der syntes det var en god ide, så Men det er ikke noget, som vi bruger ret meget tid på. Men altså, vi håber på, at vi kan yde en god service til vores medlemmer, og derigennem blive anbefalet via mund-til-mund, fordi det andet, det magter vi simpelthen ikke. Vi har svært nok ved at få det til at løbe rundt i forvejen, så derfor er der bare ikke nogen penge til det. Så hvis I kan finde på den dybe tallerken, hvor det ikke koster en pind, så ville det være fantastisk! Vi kan se inde på hjemmesiden, at I har et logo, hvad er tankerne bag det? Rent faktisk, så havde hende pigen, som fremlagde den nye hjemmeside, de havde et nyt logo, og tankerne var lidt det samme som det gamle logo, at der er et å og et d, der er flettet sammen som sådan et fællesskab, at der så er nogen, der også mener, at det ligner en chauffør, der sidder bag et rat, det er så hvad det er. Tanken er at det er et å og et d, der er flettet sammen som en enhed, at man deles, og den tanke har de ligesom arbejdet videre med, i den der nye hjemmeside de har lavet. Råstof havde også forslag til Ikke så meget logo, de lavede et nyt design, et større design. Okay, ja. Jamen jeg tror ikke vi har flere spørgsmål. Du skal have tusind tak for din deltagelse. Jamen det var så lidt, og I er velkomne til, hvis der er noget I mangler, så skal I jo bare henvende jer. I har jo mit telefonnummer, så kan vi jo bare lave en aftale. Ja, jo. Mange tak.

Bilag 3 Enkeltmandsinterview med Linda Bjerre, ikke-medlem

Enkeltmandsinterview med Linda Bjerre, ikke-medlem, Århus, den 22. Marts 2010. Linda: Hanne Andersen Linda Bjerre Mette-Kim Saaby Nielsen Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Som sagt er vi ved at skrive bacheloropgave, som handler om delebilisme i Århus, og vi er rigtig glade for, at vi må have lov til at stille dig nogle spørgsmål, det kommer til at være til stor gavn for vores opgave. Og jeg skal lige starte med at høre, om du vil være anonym i vores opgave, eller om det er okay, at vi omtaler dig som Linda Bjerre? Det må I gerne. Okay. Det er mig, der stiller spørgsmålene, og hvis Mette har nogle spørgsmål, eller noget hun gerne vil have svar på, en uddybning af noget, så siger hun også noget, måske. Men først så vil vi gerne høre, hvor du har hørt om delebilisme henne? Jamen egentlig flere forskellige steder. Både har jeg set de der streamers i bagruderne i de forskellige delebiler, der holder rundt omkring, og så var der også et, øh, en eller anden udsendelse om det i Rabatten eller Kontant eller en af de der jeg tror faktisk det var Kontant på DR, der lavede noget om det, og det er egentlig ret lang tid siden jeg har set det. Så det er egentlig bare sådan.. altså både i bybilledet, og så også fra tv. Okay. Og så vidt vi har forstået, så er det noget med, at du har udfyldt en formular til at blive medlem, og så ikke? Njahr Ja, og så ikke har fulgt op på det, nej. Ja, eller i hvert fald bare udvist interesse for Århus Delebilklub? lige præcis, ja. Så vi vil høre, hvad var det der gjorde, at du ikke blev helt medlem, hvis man kan sige det sådan? Jamen det var egentlig de omkostninger, der var ved det. Så meget som min kæreste og jeg havde brug for en bil, der var det simpelthen for dyrt i gennem delebilklubben, og det var det jeg lige talte med ham om i går, da jeg fortalte, at jeg

Linda: Linda: Linda: skulle herned, altså at, hvis vi skulle bruge en bil tre gange i måneden, så er det rigtig fint, men når vi skal bruge en bil tre gange i ugen, så er det simpelthen for dyrt Okay. med det engangsbeløb, der er for hver gang man får nøglen til en bil, og så inklusiv kilometre og det opstartsgebyr, der også er når man tilmelder sig så det var simpelthen, så kunne vi lige så godt selv købe en bil altså Så det var, ja, udgifterne der egentlig gjorde, at så meget som vi skulle bruge en bil, der var det for dyrt i længden. Har I fundet en anden løsning så? Det har vi heldigvis. Kort tid efter, der ringede en kammerat og fortalte, at han havde fået sine forældres gamle bil, altså, han måtte få den, hvis han ville have den, og hvis ikke han ville have den, så ville de prøve at sælge den. Men i og med, at det ikke ligefrem er sælgers marked lige for tiden, ville de egentlig bare prøve på at vente lidt med at sælge den, hvis det blev aktuelt. Så ringede han til os, og spurgte om vi ville være fælles, så nu har vi egentlig delebil, bare sådan, privat delebil, hvis man kan sige det sådan? Så vi har den skiftevis hver anden uge, eller som det lige passer. Så har vi også oprettet sådan en Google kalender, lidt ligesom den I har lavet, og så kan man så skrive sig på der. Smart. Så hvad skulle der til, før du blev medlem? Jamen, ja At vi ikke skulle bruge bilen så meget. Nu arbejder min kæreste ude i Søften hver dag og kører frem og tilbage, og tager selvfølgelig også bussen engang imellem. Og så skulle der nok også det til, at jeg flyttede tættere på hele min familie, for mine forældre, de bor lidt syd for Herning, og mine to søstre bor også i Vestjylland, og det gør min svigerfamilie også, så vi har altså nogle rimeligt lange ture. Så de skulle enten flytte tættere på os, eller også så skulle vi flytte hjem igen. Så det er nok det der gør forskellen, at vi har så stort et behov for at have en bil rimelig ofte, at vi har brug for noget der er billigere end delebilklubben kan klare. Selvom det er en fantastisk ide. For det er jo derfor jeg synes det var så spændende i starten, og derfor vi så også har gjort det på denne her måde, at dele med en kammerat om en bil. Det betyder jo, at vi er to partnere om alle de store udgifter, og vi bruger den ikke så ofte, for vi ved, at han har den også engang imellem, så tager vi offentlig transport eller cykler i stedet for. Så det er mest det økonomiske aspekt af det?

Linda: Linda: Linda: Det er det for os lige nu i hvert fald, sådan som vores økonomiske situation ser ud. Ja så handler det desværre gerne i sidste ende om kroner og ører, altså, selv om jeg hader det. Jeg synes det er rigtig ubehageligt, men det gør det. Nu ved jeg ikke lige, hvor lang tid der gik før I før jeres kammerat ligesom kom og sagde, at han havde en plan, men overvejede I andre alternativer før I besluttede jer for at dele privat? Altså overvejede I at købe en ny eller en brugt bil, eller noget andet privatleasing, eller Altså, det kom sig egentlig af, at min kæreste blev sagt op fra det job han havde i Aalborg. Da han blev færdiguddannet som arkitekt, der fik han egentlig job rimelig hurtigt i Aalborg, så der købte han en bil, næsten ny, fordi han skulle køre frem og tilbage hver dag, og det sparede ham noget tid at køre i stedet for at tage toget, så derfor købte han en bil. Da han så blev sagt op fra jobbet ligesom alle andre unge arkitekter gør lige for tiden, så solgte han bilen, og så opstod der selvfølgelig et behov for en bil indimellem, specielt til familiebesøg og sådan noget. Og så begyndte jeg egentlig at undersøge det med delebilen, og så synes jeg egentlig, da jeg fik Jeg fik sådan en opdateret prisliste fra, jeg tror hun hedder Jeanette, hende der er kontaktperson inde på deres e-mail, og så lavede vi så nogle priseksempler på hvis vi skulle køre så og så meget, en tur frem og tilbage, hvad det egentlig ville koste, og det var simpelthen for dyrt i længden, så det var egentlig og så ringede min kammerat lige pludselig og tilbød, at vi kunne deles om den her, så det var det bedste alternativ. Men det var egentlig fordi vi blev nødt til at sælge den bil, vi havde i forvejen. Okay Undersøgte du andre muligheder end lige delebil? Vi har lejet bil en enkelt gang hos Europcar, tror jeg det hedder, før vi fik bil, før vi fik delebil. Og det har egentlig også fungeret rigtig fint, men det er også rigtig dyrt. Og også som I siger, privatleasing, det har jeg også hørt er ret dyrt i længden, når vi nu ikke skal bruge det til firmabil, for eksempel. Eller har et job, hvor vi skal køre fra Århus til Grenå eller Aalborg hver dag, så har man jo en masse gode kroner man kan trække fra i kørselsfradrag, men det har vi bare ikke på samme måde. Så sådan en halvgammel rimelig økonomisk bil, den fungerer altså lige pludselig. Så hvis det nu var, a jeres kammerat ikke havde ringet jer op med det her tilbud, hvilket alternativ ville I så have gået med, tror du?

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Jamen det står vi faktisk sådan lidt i nu, for han har fortalt, at han At i og med, at han ikke bruger den særlig meget, han bruger den kun til sjov og ballade, så vil han gerne sælge den, for det er stor en udgift for ham, bare at have den til sjov og ballade. Så nu står vi lidt og skal finde på noget andet. Og lige nu, er vi lidt ude i en Chevrolet, de der super, super billige små biler til under 100.000, som har det rigtig fint, og som er en lille bybil, som er det vi skal bruge den til. Vi skal jo ikke ud at køre ræs eller et eller andet. Så altså køb? Ja, det er det vi kigger på lige nu. Enten en ny af de der små bybiler eller en brugt lille bil også. Så Okay, hvad med, sådan noget med hvor tæt, nu ved jeg ikke om du var inde og se på hvor tæt på dig, at sådan en delebil holder? Jo. Var det okay i forhold til hvor I boede? Ja, det synes jeg Okay. I og med, altså, jeg bor på Trøjborg, og der var biler lige i nærheden, det ville tage max. Fem minutter at gå hen til to af dem, tror jeg, så det Okay Men hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du ligesom var en del af, hvordan ville man så nå dig bedst, tror du? Altså, både det, at det skal være ekstremt miljøvenlige biler, fordi det er mindst lige så vigtigt for mig som prisen, fordi der er jo ingen ide i at køre i en billig bil, hvis man sviner for de næste 20 år, altså og skal udbedre skaderne på langt sigt, sådan, så globalt i hvert fald. Miljøvenligt, og så skal det være billigere. Så i og med, at de der opstartsbetalinger der er, de er ret store i forhold til at man er studerende eller kun har deltidsarbejde eller Jeg er vikar i en børnehave og en vuggestue, så jeg har ikke fast arbejde. Jeg ved ikke der går 15.000 ind hver måned, det er noget jeg håber på, men det er sjældent det sker, haha, så derfor er det nogle ret store beløb at skulle lægge i. jeg ved godt at noget af det får man tilbage, og noget af det giver pote i det lange løb, men jeg ved heller ikke hvor lang tid jeg bor i Århus, så på den måde er det mange penge på kort sigt, for mig i hvert fald. Ja, okay. Og hvis man nu skulle nå dig, hvilke kanaler eller medier skulle man da gå igennem, tror du?

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Jamen det er nettet for eksempel. Facebook det er jo en dejlig ting, haha. Men det ved jeg ikke. Der er jo mange typer mennesker på Facebook. Så jeg tror, man vil både nå mig og alle mulige andre, der har interesse i sådan noget, så nettet, ja. En brochure eller mund-til-mund er jo altid det bedste, for hvis jeg nu havde en ven eller en veninde, som har brugt det Det har jeg desværre ikke Men hvis jeg kendte nogen, der havde brugt det, og som virkelig synes det var en fantastisk løsning, så ville jeg jo være meget mere interesseret i at prøve det. Det ville ikke tiltale dig hvis du så en annonce i en avis eller en plakat udenfor? Jo, der er det sådan Jo, det er jeg egentlig også meget opmærksom på eller, ja er nem ved at få min opmærksomhed styret hen imod det. Så det betyder ikke så meget. Det er ikke sådan at jeg kun ser fjernsyn eller kun er på nettet eller sådan noget. Altså, jeg opholder mig mange steder i byen. Altså, det ville også være de der plakater rundt ved busskurene, de ville også være en måde at skabe opmærksomhed på. Ja Specielt måske, os der tager bussen meget, så ville man ligesom få opmærksomhed der Ja, hvis nu konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være? Altså, for eksempel sådan en Mac computer, den opfattes af mange som værende en god ven, som er kreativ Mmm, ja Og ung og sådan noget, ja, så hvad for en personlighed ville du? Jeg tror den ville være lidt hippie, jeg tror den ville være lidt langhåret [griner] med en god ulden sweater, uden at sætte det i sådan en grim bås, overhovedet ikke. Men Jo det tror jeg. Meget mærkeligt spørgsmål i øvrigt [griner]. Ej, jeg forstår godt hvad du mener. Men jo, jeg er jo også ræverød indtil det inderste af mit hjerte simpelthen, og derfor synes jeg jo det er sådan en fantastisk ide. Så det ville måske være sådan en Villy Søvndal med en pibe og en god ulden sweater, fra Forbrydelsen eller et eller andet. Fordi det er jo en Altså tanken bag Det tiltaler mig jo utroligt meget, fordi det jo er sådan noget med at man kan være fælles om nogle ting, og man kan dele nogle ting uden at man skal belaste miljøet og uden at man skal belaste sin økonomi alt for meget. Og der var en eller anden Hvad hedder han nu? Klüver, ham

Linda: Linda: Linda: dirigenten fra Klüvers Big Band, han blev interviewet til en eller anden tv-ting, og der fortalte han, at han brugte Århus Delebilklub, og det lagde jeg jo selvfølgelig mærke til, fordi det jo er noget jeg har undersøgt, og så siger han så: ja til de der fire-fem ture de skal måske hvert halve år, eller et eller andet, ham og hans kone, til sommerhuset, eller sådan et eller andet, der passede det bare så fint til dem. Ellers så cyklede han meget, og det er rigtig godt for ham, men nu skal jeg bruge en bil rigtig tit, og han er sådan lidt en hyggefætter og sådan Ja Altså det er sådan en lidt rar gammel mand med Ej, gammel mand, det er han jo ikke Rar fyr med cykel og sådan gode sundhedssandaler og sådan noget. Det er lidt den der person man sådan tænker. Det er det der tiltaler ham, og han skal ikke noget, og han har sit centrum i byen, hvor jeg I og med at jeg er så ung som jeg er så er jeg lidt mere spredt ud over et større landareal, hvis man kan sige det sådan Men ja, lidt Villy Søvndal [griner]. Og hvilke personlige træk forbinder du med delebilisme, hvis det ikke er en person, men mere sådan nogle tillægsord? Ja Jamen, det er jo Det er jo bare godt. Haha Og det ja, godt og dyrt. Nej, jamen det er jo nok det at det jo egentlig er en god tanke, og en gennemtænkt tanke også at man ligesom prøver at skabe noget fællesskab i byen, og med alle de her materielle goder, som vi har, så det er Jamen, ja fællesskabsskabende, og det synes jeg egentlig er det er også det der tiltaler mig. Der er rigtig mange andre hvor man jeg har da en rigtig god bekendt, som ikke gider køre med bus, fordi han synes det er åndssvagt. Han synes busser, det er noget åndssvagt noget. Hvis han skal noget, hvor han ikke selv kan køre hvis han skal til en fest eller noget, jamen så tager han en taxa, han gider ikke tage bussen, selvom den måske holder lige uden for hans dør og festens dør også, det gider han ikke, for busser det er bare ikke lige ham. Og det er sådan lidt snobbet, det synes jeg i hvert fald. Det er antisnobbet det her, og det er sådan lidt socialistisk, kommunistisk at alle skal være fælles om alting, og jeg ville da ønske, at man kun havde delebiler rundt omkring, det ville da være en god tanke Mmm, ja. i stedet for, at alle har en bil, der forurener, og jamen mange de køber jo bare en en billig bil, en gammel, gammel brugt spand, som forurener sindssygt meget,

fordi.. jamen den koster 30.000 og det har man måske råd til, men så tænker man jo ikke i det lange løb, og det er jo lidt ærgerligt. Ja Linda: Men nej, en god tanke Og det er også på en eller anden måde tillidsvækkende det der med at have delebilisme, for det foregår jo ligesom, det der med at være medlem af en delebilklub, det fordrer jo ligesom, at man tager ansvar og afleverer bilen i ordentlig tilstand og det kommer så også til udtryk ved, at man får en bøde eller man bliver trukket nogle penge, hvis man ikke gør. Der ligesom nogle Selvfølgelig er det en konsekvens, men det er ligesom lidt mere Altså et godt bofællesskab man passer på tingene, for man ønsker også selv, at det kommer tilbage i ordentlig tilstand, og man ønsker selvfølgelig ikke, at det bliver dyrere at bruge bilen, eller at bo i lejligheden, fordi der er nogen, der ødelægger ting, så man tager ansvar og gør en fælles indsats. Det er det jeg synes, der er så godt. Ja, ja. Så har du næsten også svaret på det næste spørgsmål, der er hvilke værdier du forbinder med det? Linda:. [griner] Ja det har jeg vel så. Men hvilke værdier forbinder du med delebilister? Dem der bruger det. Altså hvad er det for nogen typer, tror du - hvis man kan tale om typer? Linda: Jamen altså selvom jeg ikke er en delebilist på papiret, i hvert fald ikke i medlemsstatistikkerne, så Det er jeg vel på et eller andet plan alligevel. Altså for eksempel ham her Klüver, som jeg fortalte om. Der er da nogle fællestræk mellem ham og mig, altså på sådan et overordnet plan i hvert fald; at vi begge to tænker miljørigtigt, eller i hvert fald gerne vil, og gør så meget som muligt, uden at det betyder, at man skal gå rundt på mos, eller spise græs eller et eller andet [griner]. Men ja, at man sådan ligesom er ansvarsbevidst, og at der kommer altså også nogen efter os. Og jeg har ikke brug for alt. Jeg kan godt nøjes med et eller andet, og der går ikke noget af mit liv, eller værdifølelse af at, jeg måske ikke lige kan tage i IKEA i dag. Måske bliver jeg nødt til at vente en uge. Altså Eller måske skal jeg bare tage bussen måske går det også. Det betyder ikke så meget, det kan man godt overleve. Og det er selvfølgelig nogle værdier, som jeg tror man enten så er det noget man har hjemmefra, eller også er det noget man skal lære på den hårde måde, altså fordi man måske ikke har de økonomiske ressourcer til at købe en bil eller gøre som man vil, eller et eller andet. Så det tænker jeg er sådan en fornuftig