Bilag 1. Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 1



Relaterede dokumenter
Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Transskription af interview Jette

Interview med drengene

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Bilag 4: Elevinterview 3

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Denne dagbog tilhører Max

Jeg var mor for min egen mor

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Bilag 2: Interviewguide

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Livet er for kort til at kede sig

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Sebastian og Skytsånden

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

En rigtig røver. Simone. Hej.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Kapitel 5. Noget om arbejde

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Gør jeg det godt nok?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview med Nanna

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Communication BA-project Interview, focus group 1

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Studie. Den nye jord

Thomas Ernst - Skuespiller

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Om eleverne på Læringslokomotivet

Selvevaluering

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Dukketeater til juleprogram.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

Bilag 10. Side 1 af 8

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Nyhedsbrev, november 2003

Transkript:

Bilag 1 Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 1

Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus delebilklub, Århus, den 5. Marts 2010 del 1. Hanne Andersen Morten Franch Mette-Kim Saaby Nielsen Alle: Som sagt er vi ved at skrive bachelor om delebilisme i Århus. Og vi er rigtig glade for, at vi må have lov at stille dig nogle spørgsmål. Det vil være til stor nytte for vores opgave. Og så skal vi lige starte med at høre, om du vil være anonym i opgaven eller om det er okay Nej, det betyder ikke noget. Okay. Vi var heller ikke lige klar over, hvad det indebar haha Nej Og det er mig, der stiller spørgsmålene, og hvis Mette hun har nogle spørgsmål eller vil have uddybet noget, så skal du ikke blive bange, hvis hun pludselig griber ind. Griner. De spørgsmål vi har er sådan af forskellig karakter, men de er også sådan baggrundsdannende for vores bachelor, så det er mest for at få lidt baggrundsinformationer, så vi kan komme videre derfra. Jeg vil lige fortælle Ved I godt, at der er lavet en phd om delebilisme i sin tid? Nej Nej, det vidste vi ikke Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor den ligger henne nu, men Er det mange år siden eller? Ja, det er en del år siden Nå okay Okay Men det var bare lige for at orientere jer Det må vi da lige kigge på... Jeg kan Men det var en phd i økonomi tror jeg det var. Nu ved jeg ikke hvad det er I læser? Engelsk og Kommunikation

Alle: Okay. Så det meste af den der phd var ret langhåret. Okay Jeg fattede ikke det hele Nej Griner. Men der blev selvfølgelig lavet nogle undersøgelser i forbindelse med den phd. Og det kan jo godt være, at tiderne har ændret sig siden da, men der kan også være mange ting, der stadigvæk.. er gældende helt klart. Hun hed Lise Nora, hende der lavede den. Lise Jeg tror Nora? N-O-R-A eller N-O-A. N-O-R-A tror jeg nok. I kan finde hende på nettet. Okay. Jeg mener, hun bor i Ålborg. Okay. Vores det er nok sådan mere markedsføringspræget. Jo, men der kunne jo godt være nogle ting Ja ja Helt sikkert. I snakkede om sådan omkring, hvad det er for en type medlemmer Ja, lige præcis. og så videre. Der er det nok det samme Sådan nogle undersøgelser lavede hun også. Alt sådan nogen Men der er vi jo også blevet meget klogere siden da Ja Griner. Ja

Jeg tror, det var tilbage i 99 eller sådan noget. Ja, så er det alligevel ti år siden. Det var lige da I var startet så Ja, vi var ikke ret gamle på det tidspunkt. Nej, okay. Vi har jo kunne læse os til, at I startede i oktober i 1998. Men hvordan startede klubben? Det startede med, at den daværende grønne guide i Århus, Lea Grubbe hedder hun. Hun er vist stadigvæk grøn, ej det ved jeg ikke, hun var det kan godt være hun efterhånden er ved at gå på efterløn, det ved jeg ikke. Men hun har i hvert fald virket som grøn guide, men i en eller anden ydre i en helt anden omegnsby de sidste år her. Men hun satte det i værk for at undersøge om der var muligheder for allerede i begyndelsen af 1998 tror jeg. Der indkaldte hun til informationsmøder omkring delebilisme i Århus. Og der var jeg ikke med, jeg var først med til det andet informationsmøde, som var en gang i marts og der var der allerede en lille arbejdsgruppe, som var gået i gang og den blev så lidt større. Jeg tror de var to eller tre på daværende tidspunkt og vi endte med at blive en arbejdsgruppe på fem syv stykker, men der var reelt set kun fire af os, som lavede et stort arbejde. Og så brugte vi et halvt år på at undersøge mulighederne og sådan noget og brugte blandt andet i hvert fald den gang, der kunne man søge bistand gratis bistand en gang om ugen. Det var noget kommunen lavede, hvor man havde en jurist og en bankmand og en revisor, som man kunne få foretræde ved og så stille dem spørgsmål og sådan noget og det gjorde vi og de hjalp os enormt meget med at komme i gang og også få skabt de kontakter, der var behov for for at starte det op. Og så havde vi stiftet en generalforsamling den sjette oktober 1998 og satte de første biler på gaden i starten af december, tror jeg det var, den femte december. Der startede vi med fem biler og var 35 medlemmer. Okay. Og så voksede det. I løbet af de første to til tre år, der voksede det sådan cirka med 100 procent om året. Og så for en fem år siden eller sådan noget så nåede det eller fem til syv år siden, der nåede det et niveau på omkring de 150 medlemmer

plus minus og har ligget der ret konstant siden da. For halvandet år siden var vi lige oppe og snuse til de 180 medlemmer, men ellers så har vi ligget omkring de 150 medlemmer. Okay. Havde I nogen sådan idéer fra starten om eller nogen sådan kortsigtede mål om hvor mange I gerne ville blive eller vokse til? Altså, vi havde bare et mål om at vi gerne ville blive så store som muligt. Og derfor så startede vi også atypisk i forhold til andre delebilistforeninger med at have lønnet ansatte helt fra starten af. Alt var lønnet. Hvilket også har gjort at vi er en af de dyreste foreninger, men samtidig har det været et forsøg på at undgå at det var personafhængigt af nogle bestemte personer. Der har været masser af små klubber, som har startet op og så den der ligesom har været drivkræften i den har enten flyttet eller er brændt ud og så har de lukket igen. Okay. Det kan man finde adskillige eksempler på rundt omkring i landet. Selve idéen med klubben var mere eller mindre tog udgangspunkt i landets første delebilklub som var Odense delebilklub, som I sikkert har støt på i jeres research. Den eksisterede så bare ikke i ret lang tid før den lukkede. Samtidig med os startede, der startede Hertz Delebilen og Silkeborg Delebilklub. De startede op lige omkring den tid og Farum Delebilklub også. Vi var fire, der startede op og som alle fire eksisterer den dag i dag. I har sikkert det er nok ikke nødvendigt at jeg kommer ind på selve idéen med delebilisme Jamen For det har I sikkert også Du sagde, at det var en grøn guide, som ligesom startede det hele. Ja, men selve idéen er jo gammel. Den stammer jo den er jo 40 50 år gammel altså. Man har haft delebilisme i Schweiz siden lige efter første verdenskrig nej anden verdenskrig. Men det har I sikkert Det har vi også læst

Ja, selve konceptet, det har vi sådan nogen lunde styr på. Ja godt Så det vil jeg ikke gå ind Det er mere sådan Århus Delebilklub. Men sådan det primære mål bag jeres klub, var det sådan det miljø Der er ingen tvivl om mæssige? Altså for mit vedkommende, så er det udelukkende miljø. Der har det ikke noget med økonomi at gøre. Nej. Men jeg vil og det har det nok for dem, der er engageret i det. Den håndfuld mennesker, som er engageret i det sidder i bestyrelsen og sådan noget. Men jeg ville snyde mig selv, hvis jeg ikke ville erkende, at måske to tredjedele til tre fjerdedele af dem af vores medlemmer er det af økonomiske årsager. Okay. Det kan godt være de siger, de også er det af miljøårsager, men det anser jeg eller det ved jeg ikke om jeg kan sige det er en sidegevinst, men vi kan bare se, at hvis vi ændrer på priserne, som vi faktisk gør nu her, så er der altid ballade, og der er folk, der melder sig ud, hvis de ikke har en bil, der står lige ved siden af dem, eller hvis det bliver dyrere, hvis de kan se, der er en billigere løsning. Altså lige nu er vi, rent aktuelt, er vi meget oppe imod det med privat leasing Mmm som vi får mange henvendelser, ikke, men når de så hører priserne så siger de, jamen, så privatleaser jeg i stedet for, ikke. Og hvor du binder dig til at køre måske 15.000 km. om året ikke. Og når det mere eller mindre er gratis bortset fra benzin, jamen, så gør vi det også.

Og det som jeg har hyldet meget, det er at delebilisme, det går ud på at bruge bil med omtanke. Og så jeg havde en ting det kan jeg ikke lige huske. Men i hvert fald det der med, at man aktivt tager stilling til hver gang man skal bruge sin bil at den ikke lige holder parkeret ude foran gadedøren. Og at man tager den som den letteste og smarteste og varmeste løsning i mange tilfælde, ikke. Mmm okay. Hvor at hvis man skal ind og booke en bil først og bagefter hente den. Den holder måske en op til en kilometer væk. For nogen her holder den længere væk. Ja Så jamen så skal man tage aktiv stilling til altså så er det ikke bare for lige at køre over til købmanden. Nej. Og man gør jo også det, at man samler sine ting, ikke. Når man nu har bilen alligevel og er ud at køre, så kan jeg ligeså godt købe alt det havregryn og cornflakes og så videre, som ellers er svært at slæbe hjem på cyklen, ikke. Så på den måde så samler man sine kørsler. Hvad er det for nogle medlemmer I har? Kan man sådan inddele er det sådan småbørnsfamilier eller er det Er der nogle karakteristiske træk for, hvad det er for nogen mennesker, der melder sig ind i jeres klub? Ja, altså vi har ikke ret mange ufaglærte og ikke-uddannede. Det er meget, meget, meget få. Alle Jamen altså, vi er måske oppe på langt oppe i 90 procent, der er har enten en mellemlang eller en længere varig længere gående eller hvad hedder det længere. Videregående. Videregående uddannelse. Okay. Så det er det er folk, der har en uddannelse. Langt, langt, langt størsteparten.

Derudover så er det meget oplever vi at det er meget børnefamilier, men ofte der lever børnefamilierne egentlig fint nok. Dem der ikke decideret har behov for en bil, de lever måske fint nok med at have det første barn. Mmm. Så begynder det at knibe, når man så skal have sit andet barn. Altså jeg oplevede selv, jeg har to børn, jeg oplevede selv et meget større behov for at kunne køre mig rundt, da jeg fik barn nummer to. Ikke dermed sagt at der også er mange, der kan leve med at have barn nummer to, men men da for at få tingene til at hænge sammen, så er det nogen gange en god ting at have en bil. Så derfor er det børnefamilier. Det er også mange gange er det folk fraskilte, altså folk, der har levet i parforhold, som har været vant til at have en bil. Og så bliver man skilt og så har man ikke lige råd til bilen, men man er vant til at have den der mulighed. Og så fordi man ikke har råd, så vælger man delebilsløsningen. Og så har vi et stadig stigende antal virksomheder. Mest enkeltmandsvirksomheder. Men vi har et projekt kørende med en bil, der holder lige her inde i midtbyen, hvor det er et konsulentfirma, hvor de er 10 ansatte, som har bilen om dagen og så når de de har den fra jeg kan ikke huske om det er 7 eller 8 og så til kl. 16 og så lidt tidligere om fredagen, der tror jeg kun det er til kl. 2. Og i den tid har de fuld råderet over bilen og så i alle andre tidsrum og i ferier, der er det så delebilklubben, der råder over den. Okay. Og så betaler de en fast pris for det. Men derudover så har vi mange enkeltfirmaer, som hvor man bare melder sig ind som privatperson. Og det nyeste på stammen er, at vi har stadig stigende antal som benytter delebilen som bil nummer to, altså som en reserve-bil. Okay. Så hvor stor en procentdel cirka er virksomheder af medlemmerne, hvis man kan sige det? Arh det er ikke ret mange. Det er ikke ret mange. Så det er primært private? Ja Okay.

Det er max 5 procent. Okay. Så det er ikke men de fylder meget Det er ret vigtigt for os at have dem, fordi de benytter bilerne på et andet tidspunkt end andre benytter bilerne. Mmm. Og det er et andet kørselsmønster de har. Men sådan jeres største segment altså er det sådan Jamen, det er kernefamilier med og uden børn altså Det er det. Ja, kernefamilier, men ikke fraskilte? Ja Jeg troede tidligere at vi havde rigtig mange enlige kvinder og det har vi også, men vi har ikke flere kvinder end vi har mænd. Så vi har altså også mange enlige mænd. Okay. Vi har stadig flere mænd end kvinder Men det er klart, det tiltaler den del af befolkningen, som ikke synes at bilen nødvendigvis er et statussymbol og Mmm. Det er vigtigt at man kan flashe det at have en bil og og så er det også vigtigt at pointere, at selvfølgelig er det ikke så frit at være med i en delebilklub, men folk de kommer ud og køre, når de ønsker at komme ud og køre. Hvis vi ikke har biler nok, så bliver der bestilt ekstra biler Okay. til hver en tid. Så så derfor er der mig bekendt stort set ikke nogen, der ikke er kommet ud at køre, når de havde ønsket det. Der kan være en enkelt time hist og pist, fordi at man kommer ud der kan ske det, at folk de tager en forkert bil. Altså, det vil sige det så risikerer man at komme ud som medlem og skal have en bil, og hvis bilen ikke er der, så de kontakter de min vagttelefon, og så fikser jeg det med det samme. Men det sker så nogen gange, at der måske er en, der bare lige skal ud og handle et par småting eller et eller andet, og så bare vælger at sige nå okay, den

Alle: var der ikke så og så går hjem og skriver en mail om, at de ikke vil betale for den time. Men altså, det hører til sjældenheder. Hvis man virkelig ønsker at komme ud og køre bil uanset om der er en bil eller ej, så kommer man altid ud at køre. Okay. Og hvor bor medlemmerne henne? Er det primært i midtbyen eller er det spredt ud over det hele? Vi havde vi havde til at starte med havde vi tre koncentrationer, hvor stort set alle medlemmer boede. Og det var på Frederiksbjerg, og det var i Ø-gaderne og det var ude i Skejby, ikke. Præcist på Skelagervej. Griner. Jeg ved ikke hvorfor. Men der var rigtig mange småbørnsfamilier, der flyttede derud og som ikke havde råd til at have egen bil. Så derfor havde vi nogle meget kraftige koncentrationer. Efterhånden som vi har fået et større netværk af biler, så er det blevet spredt lidt mere ud. Og og den største koncentration er stadigvæk specielt i Ø-gaderne og på Frederiksbjerg, men efterhånden er Trøjborg også kommet med og midtbyen også generelt simpelthen. Altså folk der bor inde herinde. Det med Trøjborg tror jeg simpelthen er fordi der har været et generationsskifte eller er ved at være et generationsskifte på Trøjborg. Tidligere var det pensionister. Nu er det studerende, der flytter ind, som bliver færdige med deres studier og derfor bliver attraktive brugere som delebilister. Men vi har ja vi har så vi har altså også nogen, der bor langt ude altså i Trige og Egå og Tilst Brabrand. Selvom vi ikke har nogen biler der, så har vi med jævne mellemrum haft nogle medlemmer derude i de områder, som. Som vi har lidt svært ved at holde fast på, fordi fordi vi skal være meget meget forsigtige med at flytte biler ud til områder, hvor der ikke bor ret mange mennesker. Mmm. Lige nu har vi et forsøg kørende i Beder/Malling-området, men det er jo også nogle større byer, kan man sige

hvor vi har en bil stående i Malling og i håb om at lave et segment af medlemmer dernede og måske få en bil mere derned. En bil, det er som regel for lidt. Men det er også meget, hvad er det, det hedder, folk, der benytter den som bil nummer to i det område. Okay. Er der stor udskiftning af medlemmer? Ja jeg nu skal jeg se, om jeg kan huske det, men jeg vil skyde på, at det gennemsnitlige medlem er medlem i halvandet til to år. Okay. Der er nogen der vi har stadigvæk altså jeg har medlemsnummer 5, så jeg har jo været med lige fra starten af og der er vi måske en lille håndfuld eller en stor håndfuld, der har været medlem fra starten. Mmm. Men der er nogen i vores medlemskartotek er der nogle meget store lange sorte huller, hvor der hvor folk, de har meldt sig ud igen. Okay. Og det, det Jeg tror, det det drejer sig om, det er, at når man melder sig ind, så går der måske et halvt år, og så er der rigtig mange, der melder sig ud igen, fordi de finder ud af af den ene eller den anden årsag. Og så er der og så er der og så er der nogle få dem, der så hænger fast i en tre til fire år, de bliver som regel også hængende. Altså der skal meget til, før de melder sig ud. Okay. Du snakkede om, at der var nogle miljømæssige fordele og nogle økonomiske fordele ved at melde sig ind i en delebilistklub, men er der andre fordele? Der er der er den åbenlyse fordel er at vi har vi har lige for tiden har vi ja, nu har vi lige sat nogle biler ud vi har 14 biler, som er af forskellig type. Mmm. Vi har for eksempel en kassevogn, hvis man har behov for at skal flytte. så vi har. vi har. hvad er det det hedder. stationcars og vi har små biler. Så vi har vi har de biler, der lige passer til det behov, som du nu engang har Så den mulighed har du selvfølgelig også. Mmm.

Så er der den men det er jo også miljø, kan man sige, ikke den samarbejdet med andre klubber. Så det vil sige, du kan tage toget til København og så tage en delebil i København. Mmm. Hvis det er det du vil. Men udover det miljømæssigt rigtige i det, så er der selvfølgelig også en bekvemmelighed i det, hvis man ikke gider at ligge og køre så langt. Okay. Er der nogen ulemper? Ja, ulemper er der i hvert fald. Netop det kommer an på, hvad du står for. Mmm. Ikke Altså, hvis man vil opføre sig miljømæssigt korrekt, jamen så er der så så det er jo det det er jo det vadested vi står ved i dag hvis du spørger de ledende politikere, så vil de sige jamen jamen, vi skal have det fuldstændig lige så godt, som vi havde det tidligere, men vi skal bare bruge mindre energi. Men vi skal ikke gå på kompromis mere, vi skal vi skal have det præcist lige så godt. Og det kan også godt være, man kan det i det perfekte samfund men. Som tingene ser ud i dag, hvis man vil opføre sig ordentligt i forhold til specielt nærmiljøet i byerne, så så er der nogle ulemper. Og det er blandt andet at hvis man ikke bryder sig om at cykle, så kommer man til at cykle lidt mere og tage bussen, tage den kollektive transport lidt mere. Og det er der jo nogen folk, der synes, der er en klar ulempe og det er en hæmsko, for deres deres personlige udfoldelse, ikke Jeg synes ikke, det er noget problem, altså det tager det tager et minut at gå ind og booke en bil og og så mange er så heldige, de ikke har så langt til en bil, så men det er da klart, at det hvad er det det hedder er en ulempe. Jeg glemte lige omkring fordele der er lige en en anden meget væsentlig fordel. Det er, at du altid kender dine udgifter til din transport. Hvis du kender ved hvilke hvor mange kilometer, du skal køre, så så kender du dine udgifter. Medmindre du laver åh ja, der var lige en ting til Medmindre du får en parkeringsbøde eller en fartbøde. Det det betaler vi ikke for. Nej.

Men men Men rent faktisk, hvis du laver skade på bilen, så har vi går alle vores medlemmer skadesfri... Okay. Foreningen har godt nok en en selvrisiko på bilerne, men men den og det er ikke frivilligt, den betaler man for at blive fritaget for, fordi vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvem der laver skaderne på bilerne. Nej. Så er der kommet en bule der og en bule der og så det vil sige, at alle medlemmerne betaler 30 kroner per måned. Og så til gengæld, så så slipper du for selvrisikoen. Det er endnu en fordel, det mig bekendt er der ikke noget forsikringsselskab, der tilbyder det Nej. Over for en privatbilist. Og det er jo det at at at på den måde, så hvis du ellers overholder færdselsloven, så så og opfører dig ordentligt i forhold til bilen, ikke, sviner ikke i den og sådan noget, så er der ikke så kan du altid så kender du altid dine dine omkostninger. Du kommer også til at betale med en måneds forsinkelse, men det kan man jo sige, det gør man måske også i egen bil. En anden ting, som jeg nyder meget ved at være delebilist, det er at vi stiller jo da der hele tiden er nye mennesker, der skal ind i bilen, så skal man sørge for at holde kabinen ordentlig ren. Og jeg kan jeg har så meget selverkendelse, at jeg ville vide, at min bil, den ville ikke være så ren som haha de biler, jeg kører rundt i, hvis det kun var mig selv og min familie, der skulle være i den. Så det der med altid at sætte sig ind i en ren bil eller forholdsvis ren bil Mmm. Det er jo dejligt. Nu var det jo ulemperne, vi snakkede om Hvis man hvis man har hang til at at gerne vil have et personligt forhold til sin bil og og og sådan noget så er der jo du får ikke det samme personlige forhold til til biler i en delebilklub, men alligevel et eller andet sted den Som regel så er det den samme en eller to biler du benytter og så ved du præcis, hvordan de fungerer, men du kan jo komme ud for, at der er andre, der ikke rydder op efter sig. Eller at der er en, der har taget den forkerte bil og så bliver du forsinket. Mmm.

Der kan være der kan være sådan nogle småting, som som kan være en ulempe. Okay. Den eneste konkurrent vi sådan direkte konkurrent, vi har kunne finde, det er jo Hertz, som du også nævnte. Og hvordan Prøv lige og Jeg vil lige hente kaffe. Ha ha.. Kan du ikke sætte den på pause? Jo.

Bilag 2 Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub, del 2

Enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus delebilklub, Århus, den 5. Marts 2010 del 2. Hanne Andersen Morten Franch Mette-Kim Saaby Nielsen Nå, hvor kom vi fra? Det var det med Hertz. Den eneste direkte konkurrent, som vi lige kunne finde frem til i Århus Ja Er der andre? Altså, nej Grunden til jeg trækker lidt på det Rent faktisk så var der en privat fyr, der startede op samtidig med os. Han var mekaniker og satte tre biler på gaden, men gik nedenom og hjem i løbet af tre måneder. Men grunden til jeg trækker på det med Hertz, det er fordi, vi jo har et samarbejde med Hertz i princippet i Danske Delebiler, og det har faktisk vist sig, hvor man egentlig skulle tro, det var konkurrence, så henvender hertz sig til et andet segment, end vi gør. I hvert fald så har det vist sig i København, at hvis Hertz havde fremgang, så havde Københavns Delebiler det også og omvendt, hvis Københavns Delebiler havde fremgang, så havde Hertz det også. Jeg ved ikke hvordan det ser ud med Hertz lige p.t. de er jo ret nye i Århus, de har ikke engang været her et år, og de har taget meget tilløb til at komme ind på markedet i Århus, men på nuværende tidspunkt, der ved jeg ikke rigtig, om man skal betragte dem som konkurrenter. Men hvad er det for et segment du tror, de henvender sig til så? Altså, vi har nogle forholdsvist høje faste udgifter, det koster 2000 kroner at melde sig ind det tager jeg med til de faste udgifter, på en eller anden måde skal de jo også forrentes. Så har vi depositum på 2000 kroner og så koster det 210 kroner det stiger nu her, 210 kroner om måneden uden du kan begynde at køre, plus de 30 kroner imod selvrisiko, så det vil sige minimum 240 kroner om måneden inden du overhovedet har været ude at køre, plus du har lagt 2000 kroner i starten. Og det er sådan set pænt høje udgifter uden du har været ude at køre, det er bare for at have muligheden for at booke en bil. Hvorimod Hertz har noget der minder lidt om den, men derudover har de et gratis medlemskab, hvor du bare kan gå ned og trække dit

kort i en automat, havde jeg nær sagt. Jeg ved ikke engang om de tjekker. De deler dem nærmest ud som visitkort. Men så koster det også fem eller syv kroner pr. kilometer du kører i bilen, altså, så koster det helt vildt meget. Men det tiltaler måske nogen, ikke? For du har ingen faste udgifter ved det. Det er kun hvis du benytter ordningen, jamen så boner det. Jeg ved ikke rigtig om det svarer til at tage en taxi, men jeg tror det er næsten lige så dyrt at tage en taxi. Men jeg ved de har mange virksomheder Vil du mene, at I har nogen konkurrenter? Nej. Kun privatbilisme. Det er vores værste konkurrent. Du nævnte at privatleasing godt kunne gå hen og blive en trussel for jer, er der andre ting der kunne blive et problem for jer? Altså, jeg mener privatleasing er en trussel for os lige nu. Det presser os, men på sigt, vi har lige snakket om det meget i går på bestyrelsesmødet, og har meget stor fokus på det, for der er flere og flere der stiller spørgsmålstegn ved, om det kunne være smartere at privatlease, men man får ikke noget forærende i dag. Jeg er af bedste overbevisning om, at de der leasingselskaber er smarte sælgere, de dumper prisen så meget, så det næsten ser ud som om det er gratis at have bil. Der hvor problemet så er, er den dag hvor du så skal aflevere bilen, så koster det lige pludselig dyrt, tror jeg. Så dvs. at det er et spørgsmål om få år, så finder folk ud af, at det måske slet ikke var så billigt, eller man skal i hvert fald kende sit kørselsbehov meget meget præcist, for at det er en fordel. Men jeg vil da også sige, hvis jeg fik behov for en bil, nu går jeg arbejdsløs lige nu, men skulle jeg få arbejde og have behov for en bil, så ville privatleasing da være en god mulighed. Det jeg tror der sker på et tidspunkt, det er at der kommer et stort selskab og invaderer markedet på en eller anden måde og køber os alle sammen. Et eller andet sted ville jeg måske have det fint nok med det. Altså så længe princippet er, at man bruger bil med omtanke, at det er essensen i det. Truslen er også, at vi har så stram en økonomi, vi ligger sådan og balancerer på et knivsæg hele tiden, for om vi kan få det til at løbe rundt eller ej, og det er selvfølgelig fordi vi ikke kan tillade os at sætte priserne ret højt op. Hvis vores medlemmer var ene folk der gjorde det af miljømæssige hensyn, så ville prisen ikke spille så meget ind. Og der er vi inde i en fase, hvor det kan være, at vi simpelthen bare må sige, at det kan godt være det bliver så dyrt at være medlem af Århus Delebilklub, at dem som er det af økonomiske årsager springer fra. Det ved

jeg ikke. Det er ikke utænkeligt at det vil ske. Og så bliver det så en elitær klub, ikke, med sådan nogle miljøfreaks, havde jeg nær sagt, så det er ikke noget jeg nødvendigvis ønsker, men det kan godt blive en konsekvens i hvert fald. Har I oplevet nogen tendenser i samfundet i forhold til delebilisme? Er det noget som interesserer folk meget, eller er der faldende interesse? Altså, man kan sige, vi bruger ikke nogen penge på reklame. Vi er sådan nogle mediedarlings, vi tiltaler automatisk medierne med jævne mellemrum, og jeg vil sige, et par gange om året kommer der et eller andet. Nogle gange er det os selv, der har sendt en pressemeddelelse ud, andre gange kan det bare være tilfældigheder, der gør, at der bliver fokus på delebilisme. Og så kan der være nogle dage, hvor der er få store artikler om delebilisme, og det også er i fjernsynet, og så er der en masse bevågenhed omkring det, og så ebber det ud, og så går der måske et halvt år, og så blusser det op igen. Men vi har erfaring for, at når vi sender en pressemeddelelse ud, så bringer aviserne den meget gerne. Det er så ikke altid Nogen gange så bringer de bare den pressemeddelelse, vi sender ud, men andre gange, så kommer der lidt større fokus på det. Der har også været en del fokus på delebilisme i forhold til elbiler. Vi kunne godt tænke os at have elbiler, vi synes det ville passe godt til delebilismen, men vi har ikke rigtig kunne finde nogen form. Der er faktisk startet en el-delebilklub op i København Den der move Ja, Move About, som også lige er blevet optaget af Danske Delebiler, men jeg kender ikke til deres baggrund sådan helt præcist, men jeg tror det er norsk. Hvad med finanskrisen? Har den spillet ind på jeres forening? Jeg mener det var lige i starten af finanskrisen, hvor vi havde en opblusning, der var rigtig mange medlemmer, der meldte sig ind. Jeg vil så sige, at det er faldet tilbage på det vanlige niveau omkring de der 150 medlemmer. Men det var lige omkring, dengang det blussede op, der havde vi omkring 180 medlemmer. Nogen har snakket om, at vi er i konkurrence med DSB og det offentlige, men igen ser jeg delebiler som en Delebiler kan ikke undvære offentlig transport, og der var også meget fokus på det der med, at DSB havde vækst og netop det der med, at folk de skal tabe deres bil, men det tror jeg i virkeligheden slet ikke de har gjort. Folk de har bare beholdt deres bil lidt længere, og jeg ved ikke om det er

det, der har presset leasingselskaberne til at være meget aggressive i deres markedsføring. Okay. Hvad gør I for at få nye medlemmer? Ikke ret meget. Tidligere har vi gjort noget, men vi har ikke nogen penge til at lave reklame for. Vi har tidligere lavet kampagner, hvor vi har været ude i forstæderne til Århus og lavet kampagner og sådan noget, men efterhånden er det stort set kun blevet til, at vi engang imellem stiller os op hernede på Lille Torv med en bil og deler nogle pjecer ud og sådan noget ud. Men ikke engang dét bliver til så meget for tiden. Og for mit eget vedkommende Nu har jeg brugt 11 år på delebilisme, hvis det ikke er 12, det er faktisk 12 år, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg er ved at brænde lidt ud, og så kræver det jo også, at der nogen andre, og det er ikke lige det, der er overskud til. Folk, de har deres arbejde, og vi har lidt svært ved at finde nogle frivillige til at stå og lave sådan nogle kampagner. Ja, ok. Hvad med mund-til-mund metoden, er det noget I opfordrer jeres medlemmer til? Jamen det er klart. Det håber vi har en effekt i sig selv. Du sagde I mest bruger det med at sende pressemeddelelser ud, hvor tit gør I det? Jamen det er vi opmærksomme på, at vi ikke gør tiere, end at vi ikke overbelaster medierne med alle mulige ligegyldige pressemeddelelser fra os. Så det er selvfølgelig kun når der bliver taget nogle tiltag. Og jeg vil lige sige omkring det der med markedsføring, vi vil meget meget gerne markedsføre os over for virksomheder. Vi er meget interesserede i at få flere virksomheder med, end dem vi har i dag. Der var et firma, der hed Råstof, der her for et års tid siden brugte os som case, og de prøvede at lave et koncept, altså strikke vores prisstruktur og sådan noget, sammen til at henvende sig mere til virksomheder og lave et mere moderne design. Vi har gået og ventet på, at vi skal have et nyt bookingsystem, fordi det bookingsystem vi har nu, det er ikke rigtig gearet til at kan ændre ret meget på prisstrukturen, men det bookingsystem er foreløbig kun til test i København, så det har vi aldrig rigtig fået endnu, men når det kommer op at køre, er det i hvert fald tanken, at vi vil ændre vores design noget, og bruge noget af det, Råstof anbefalede os. Og det kunne måske være en ide for jer, hvordan vi får det kommunikeret ud til virksomheder, det synes vi kunne være interessant.

For at vende tilbage til de pressemeddelelser Hvad er det så for nogle medier I sender dem ud til? Er det primært Århus JP og sådan nogle? Ja, og gratisaviser og TV. Okay. Hvis det nu var, at I havde et større budget, eller et budget i det hele taget til markedsføring, har I så gjort jer nogle overvejelser om, hvor det skulle være henne? Og hvordan? Hvis man nu også tænker at det ikke kun er virksomheder, men også mere medlemmerne generelt? Hvor ville det så give den største effekt at markedsføre sig? Altså, vi har tidligere talt om bannere på diverse hjemmesider, og har også forsøgt os med at have en banner på aarhus.dk, tror jeg, men har ikke kunnet måle nogen effekt af det. Lige nu har vi Altså jeg ved ikke, om I ved det, men vi har et meget tæt samarbejde med Københavns Delebiler, og har en paraplyorganisation, der hedder Delebilfonden, som faktisk styrer vores administration, og det er meningen, at de skal levere et nyt bookingsystem til os, det er bare ikke lige helt kommet. Delebilfonden foreslog os, her for ikke ret lang tid siden, at vi kunne komme med i Hvad er det, det hedder? Coop har lavet sådan en Der findes sådan en medlemsforening, der hedder Coop Plus. Det at være medlem af Coop efterhånden, det er ingenting værd! Jeg har et medlemskort, og jeg overvejer at klippe det i stykker. Jeg kan ikke engang huske hvordan det er det er noget med man deltager i en lodtrækning engang om året eller et eller andet Der er ikke nogen dividende og rabatter og sådan noget i det længere. Så skal man være medlem af Coop Plus, hvor man får sådan et kreditkort, sådan et Mastercard. Og så får man en masse fordele. Blandt andet, så spurgte Delebilfonden, om vi ville være med til at blive medlem af deres indkøbsforening, sådan at det gav visse rabatter for Coop Plus medlemmer at melde sig ind i Delebilforeningen. Og der ville være nogle startudgifter, og vi skulle sænke priserne, og samtidig med at vi skulle sænke priserne for, at de kunne komme med derind, så skulle vi også betale Coop Plus et administrationsgebyr hver gang der var et medlem der blev meldt ind, så det betød reelt set, at hvor vi får 2000 kroner i indmeldelsesgebyr, som det jo er i dag, hvilket jo lyder af ret meget, men vi har faktisk ret meget administrativt bøvl med nye medlemmer, lige indtil de finder ud af hvordan det virker, og de er også til 1½ times samtale, så vi har faktisk mange udgifter ved nye medlemmer. Og for ligesom at fjerne det helhedsgebyr, for at kunne få nogle

Coop-medlemmer, det takkede vi nej til. Tilbuddet ville blive sendt på mail ud til deres medlemmer, og det ville potentielt være tusind medlemmer i Århus, samtidig med at vi skulle betale et par tusinde kroner for overhovedet at kunne være med, så havde vi meget svært ved at se, at det kunne være attraktivt for os. Men det kan godt være, at vi er nogle pivskider, men for mig at se, så var det optrækkeri. Det var jo Coop Plus, der ville tjene penge på det, og vi ville i bedste fald få et eller to medlemmer, som ville koste os en bondegård, og som ikke engang var sikkert ville være medlemmer mere end et par få måneder, for så at melde sig ud igen. Så sådan noget har vi også været inde i overvejelserne om, men vi er ikke rigtig hoppet med på det. Der var også uenighed om det i bestyrelsen, der var nogen der syntes det var en god ide, så Men det er ikke noget, som vi bruger ret meget tid på. Men altså, vi håber på, at vi kan yde en god service til vores medlemmer, og derigennem blive anbefalet via mund-til-mund, fordi det andet, det magter vi simpelthen ikke. Vi har svært nok ved at få det til at løbe rundt i forvejen, så derfor er der bare ikke nogen penge til det. Så hvis I kan finde på den dybe tallerken, hvor det ikke koster en pind, så ville det være fantastisk! Vi kan se inde på hjemmesiden, at I har et logo, hvad er tankerne bag det? Rent faktisk, så havde hende pigen, som fremlagde den nye hjemmeside, de havde et nyt logo, og tankerne var lidt det samme som det gamle logo, at der er et å og et d, der er flettet sammen som sådan et fællesskab, at der så er nogen, der også mener, at det ligner en chauffør, der sidder bag et rat, det er så hvad det er. Tanken er at det er et å og et d, der er flettet sammen som en enhed, at man deles, og den tanke har de ligesom arbejdet videre med, i den der nye hjemmeside de har lavet. Råstof havde også forslag til Ikke så meget logo, de lavede et nyt design, et større design. Okay, ja. Jamen jeg tror ikke vi har flere spørgsmål. Du skal have tusind tak for din deltagelse. Jamen det var så lidt, og I er velkomne til, hvis der er noget I mangler, så skal I jo bare henvende jer. I har jo mit telefonnummer, så kan vi jo bare lave en aftale. Ja, jo. Mange tak.

Bilag 3 Enkeltmandsinterview med Linda Bjerre, ikke-medlem

Enkeltmandsinterview med Linda Bjerre, ikke-medlem, Århus, den 22. Marts 2010. Linda: Hanne Andersen Linda Bjerre Mette-Kim Saaby Nielsen Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Som sagt er vi ved at skrive bacheloropgave, som handler om delebilisme i Århus, og vi er rigtig glade for, at vi må have lov til at stille dig nogle spørgsmål, det kommer til at være til stor gavn for vores opgave. Og jeg skal lige starte med at høre, om du vil være anonym i vores opgave, eller om det er okay, at vi omtaler dig som Linda Bjerre? Det må I gerne. Okay. Det er mig, der stiller spørgsmålene, og hvis Mette har nogle spørgsmål, eller noget hun gerne vil have svar på, en uddybning af noget, så siger hun også noget, måske. Men først så vil vi gerne høre, hvor du har hørt om delebilisme henne? Jamen egentlig flere forskellige steder. Både har jeg set de der streamers i bagruderne i de forskellige delebiler, der holder rundt omkring, og så var der også et, øh, en eller anden udsendelse om det i Rabatten eller Kontant eller en af de der jeg tror faktisk det var Kontant på DR, der lavede noget om det, og det er egentlig ret lang tid siden jeg har set det. Så det er egentlig bare sådan.. altså både i bybilledet, og så også fra tv. Okay. Og så vidt vi har forstået, så er det noget med, at du har udfyldt en formular til at blive medlem, og så ikke? Njahr Ja, og så ikke har fulgt op på det, nej. Ja, eller i hvert fald bare udvist interesse for Århus Delebilklub? lige præcis, ja. Så vi vil høre, hvad var det der gjorde, at du ikke blev helt medlem, hvis man kan sige det sådan? Jamen det var egentlig de omkostninger, der var ved det. Så meget som min kæreste og jeg havde brug for en bil, der var det simpelthen for dyrt i gennem delebilklubben, og det var det jeg lige talte med ham om i går, da jeg fortalte, at jeg

Linda: Linda: Linda: skulle herned, altså at, hvis vi skulle bruge en bil tre gange i måneden, så er det rigtig fint, men når vi skal bruge en bil tre gange i ugen, så er det simpelthen for dyrt Okay. med det engangsbeløb, der er for hver gang man får nøglen til en bil, og så inklusiv kilometre og det opstartsgebyr, der også er når man tilmelder sig så det var simpelthen, så kunne vi lige så godt selv købe en bil altså Så det var, ja, udgifterne der egentlig gjorde, at så meget som vi skulle bruge en bil, der var det for dyrt i længden. Har I fundet en anden løsning så? Det har vi heldigvis. Kort tid efter, der ringede en kammerat og fortalte, at han havde fået sine forældres gamle bil, altså, han måtte få den, hvis han ville have den, og hvis ikke han ville have den, så ville de prøve at sælge den. Men i og med, at det ikke ligefrem er sælgers marked lige for tiden, ville de egentlig bare prøve på at vente lidt med at sælge den, hvis det blev aktuelt. Så ringede han til os, og spurgte om vi ville være fælles, så nu har vi egentlig delebil, bare sådan, privat delebil, hvis man kan sige det sådan? Så vi har den skiftevis hver anden uge, eller som det lige passer. Så har vi også oprettet sådan en Google kalender, lidt ligesom den I har lavet, og så kan man så skrive sig på der. Smart. Så hvad skulle der til, før du blev medlem? Jamen, ja At vi ikke skulle bruge bilen så meget. Nu arbejder min kæreste ude i Søften hver dag og kører frem og tilbage, og tager selvfølgelig også bussen engang imellem. Og så skulle der nok også det til, at jeg flyttede tættere på hele min familie, for mine forældre, de bor lidt syd for Herning, og mine to søstre bor også i Vestjylland, og det gør min svigerfamilie også, så vi har altså nogle rimeligt lange ture. Så de skulle enten flytte tættere på os, eller også så skulle vi flytte hjem igen. Så det er nok det der gør forskellen, at vi har så stort et behov for at have en bil rimelig ofte, at vi har brug for noget der er billigere end delebilklubben kan klare. Selvom det er en fantastisk ide. For det er jo derfor jeg synes det var så spændende i starten, og derfor vi så også har gjort det på denne her måde, at dele med en kammerat om en bil. Det betyder jo, at vi er to partnere om alle de store udgifter, og vi bruger den ikke så ofte, for vi ved, at han har den også engang imellem, så tager vi offentlig transport eller cykler i stedet for. Så det er mest det økonomiske aspekt af det?

Linda: Linda: Linda: Det er det for os lige nu i hvert fald, sådan som vores økonomiske situation ser ud. Ja så handler det desværre gerne i sidste ende om kroner og ører, altså, selv om jeg hader det. Jeg synes det er rigtig ubehageligt, men det gør det. Nu ved jeg ikke lige, hvor lang tid der gik før I før jeres kammerat ligesom kom og sagde, at han havde en plan, men overvejede I andre alternativer før I besluttede jer for at dele privat? Altså overvejede I at købe en ny eller en brugt bil, eller noget andet privatleasing, eller Altså, det kom sig egentlig af, at min kæreste blev sagt op fra det job han havde i Aalborg. Da han blev færdiguddannet som arkitekt, der fik han egentlig job rimelig hurtigt i Aalborg, så der købte han en bil, næsten ny, fordi han skulle køre frem og tilbage hver dag, og det sparede ham noget tid at køre i stedet for at tage toget, så derfor købte han en bil. Da han så blev sagt op fra jobbet ligesom alle andre unge arkitekter gør lige for tiden, så solgte han bilen, og så opstod der selvfølgelig et behov for en bil indimellem, specielt til familiebesøg og sådan noget. Og så begyndte jeg egentlig at undersøge det med delebilen, og så synes jeg egentlig, da jeg fik Jeg fik sådan en opdateret prisliste fra, jeg tror hun hedder Jeanette, hende der er kontaktperson inde på deres e-mail, og så lavede vi så nogle priseksempler på hvis vi skulle køre så og så meget, en tur frem og tilbage, hvad det egentlig ville koste, og det var simpelthen for dyrt i længden, så det var egentlig og så ringede min kammerat lige pludselig og tilbød, at vi kunne deles om den her, så det var det bedste alternativ. Men det var egentlig fordi vi blev nødt til at sælge den bil, vi havde i forvejen. Okay Undersøgte du andre muligheder end lige delebil? Vi har lejet bil en enkelt gang hos Europcar, tror jeg det hedder, før vi fik bil, før vi fik delebil. Og det har egentlig også fungeret rigtig fint, men det er også rigtig dyrt. Og også som I siger, privatleasing, det har jeg også hørt er ret dyrt i længden, når vi nu ikke skal bruge det til firmabil, for eksempel. Eller har et job, hvor vi skal køre fra Århus til Grenå eller Aalborg hver dag, så har man jo en masse gode kroner man kan trække fra i kørselsfradrag, men det har vi bare ikke på samme måde. Så sådan en halvgammel rimelig økonomisk bil, den fungerer altså lige pludselig. Så hvis det nu var, a jeres kammerat ikke havde ringet jer op med det her tilbud, hvilket alternativ ville I så have gået med, tror du?

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Jamen det står vi faktisk sådan lidt i nu, for han har fortalt, at han At i og med, at han ikke bruger den særlig meget, han bruger den kun til sjov og ballade, så vil han gerne sælge den, for det er stor en udgift for ham, bare at have den til sjov og ballade. Så nu står vi lidt og skal finde på noget andet. Og lige nu, er vi lidt ude i en Chevrolet, de der super, super billige små biler til under 100.000, som har det rigtig fint, og som er en lille bybil, som er det vi skal bruge den til. Vi skal jo ikke ud at køre ræs eller et eller andet. Så altså køb? Ja, det er det vi kigger på lige nu. Enten en ny af de der små bybiler eller en brugt lille bil også. Så Okay, hvad med, sådan noget med hvor tæt, nu ved jeg ikke om du var inde og se på hvor tæt på dig, at sådan en delebil holder? Jo. Var det okay i forhold til hvor I boede? Ja, det synes jeg Okay. I og med, altså, jeg bor på Trøjborg, og der var biler lige i nærheden, det ville tage max. Fem minutter at gå hen til to af dem, tror jeg, så det Okay Men hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du ligesom var en del af, hvordan ville man så nå dig bedst, tror du? Altså, både det, at det skal være ekstremt miljøvenlige biler, fordi det er mindst lige så vigtigt for mig som prisen, fordi der er jo ingen ide i at køre i en billig bil, hvis man sviner for de næste 20 år, altså og skal udbedre skaderne på langt sigt, sådan, så globalt i hvert fald. Miljøvenligt, og så skal det være billigere. Så i og med, at de der opstartsbetalinger der er, de er ret store i forhold til at man er studerende eller kun har deltidsarbejde eller Jeg er vikar i en børnehave og en vuggestue, så jeg har ikke fast arbejde. Jeg ved ikke der går 15.000 ind hver måned, det er noget jeg håber på, men det er sjældent det sker, haha, så derfor er det nogle ret store beløb at skulle lægge i. jeg ved godt at noget af det får man tilbage, og noget af det giver pote i det lange løb, men jeg ved heller ikke hvor lang tid jeg bor i Århus, så på den måde er det mange penge på kort sigt, for mig i hvert fald. Ja, okay. Og hvis man nu skulle nå dig, hvilke kanaler eller medier skulle man da gå igennem, tror du?

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Jamen det er nettet for eksempel. Facebook det er jo en dejlig ting, haha. Men det ved jeg ikke. Der er jo mange typer mennesker på Facebook. Så jeg tror, man vil både nå mig og alle mulige andre, der har interesse i sådan noget, så nettet, ja. En brochure eller mund-til-mund er jo altid det bedste, for hvis jeg nu havde en ven eller en veninde, som har brugt det Det har jeg desværre ikke Men hvis jeg kendte nogen, der havde brugt det, og som virkelig synes det var en fantastisk løsning, så ville jeg jo være meget mere interesseret i at prøve det. Det ville ikke tiltale dig hvis du så en annonce i en avis eller en plakat udenfor? Jo, der er det sådan Jo, det er jeg egentlig også meget opmærksom på eller, ja er nem ved at få min opmærksomhed styret hen imod det. Så det betyder ikke så meget. Det er ikke sådan at jeg kun ser fjernsyn eller kun er på nettet eller sådan noget. Altså, jeg opholder mig mange steder i byen. Altså, det ville også være de der plakater rundt ved busskurene, de ville også være en måde at skabe opmærksomhed på. Ja Specielt måske, os der tager bussen meget, så ville man ligesom få opmærksomhed der Ja, hvis nu konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være? Altså, for eksempel sådan en Mac computer, den opfattes af mange som værende en god ven, som er kreativ Mmm, ja Og ung og sådan noget, ja, så hvad for en personlighed ville du? Jeg tror den ville være lidt hippie, jeg tror den ville være lidt langhåret [griner] med en god ulden sweater, uden at sætte det i sådan en grim bås, overhovedet ikke. Men Jo det tror jeg. Meget mærkeligt spørgsmål i øvrigt [griner]. Ej, jeg forstår godt hvad du mener. Men jo, jeg er jo også ræverød indtil det inderste af mit hjerte simpelthen, og derfor synes jeg jo det er sådan en fantastisk ide. Så det ville måske være sådan en Villy Søvndal med en pibe og en god ulden sweater, fra Forbrydelsen eller et eller andet. Fordi det er jo en Altså tanken bag Det tiltaler mig jo utroligt meget, fordi det jo er sådan noget med at man kan være fælles om nogle ting, og man kan dele nogle ting uden at man skal belaste miljøet og uden at man skal belaste sin økonomi alt for meget. Og der var en eller anden Hvad hedder han nu? Klüver, ham

Linda: Linda: Linda: dirigenten fra Klüvers Big Band, han blev interviewet til en eller anden tv-ting, og der fortalte han, at han brugte Århus Delebilklub, og det lagde jeg jo selvfølgelig mærke til, fordi det jo er noget jeg har undersøgt, og så siger han så: ja til de der fire-fem ture de skal måske hvert halve år, eller et eller andet, ham og hans kone, til sommerhuset, eller sådan et eller andet, der passede det bare så fint til dem. Ellers så cyklede han meget, og det er rigtig godt for ham, men nu skal jeg bruge en bil rigtig tit, og han er sådan lidt en hyggefætter og sådan Ja Altså det er sådan en lidt rar gammel mand med Ej, gammel mand, det er han jo ikke Rar fyr med cykel og sådan gode sundhedssandaler og sådan noget. Det er lidt den der person man sådan tænker. Det er det der tiltaler ham, og han skal ikke noget, og han har sit centrum i byen, hvor jeg I og med at jeg er så ung som jeg er så er jeg lidt mere spredt ud over et større landareal, hvis man kan sige det sådan Men ja, lidt Villy Søvndal [griner]. Og hvilke personlige træk forbinder du med delebilisme, hvis det ikke er en person, men mere sådan nogle tillægsord? Ja Jamen, det er jo Det er jo bare godt. Haha Og det ja, godt og dyrt. Nej, jamen det er jo nok det at det jo egentlig er en god tanke, og en gennemtænkt tanke også at man ligesom prøver at skabe noget fællesskab i byen, og med alle de her materielle goder, som vi har, så det er Jamen, ja fællesskabsskabende, og det synes jeg egentlig er det er også det der tiltaler mig. Der er rigtig mange andre hvor man jeg har da en rigtig god bekendt, som ikke gider køre med bus, fordi han synes det er åndssvagt. Han synes busser, det er noget åndssvagt noget. Hvis han skal noget, hvor han ikke selv kan køre hvis han skal til en fest eller noget, jamen så tager han en taxa, han gider ikke tage bussen, selvom den måske holder lige uden for hans dør og festens dør også, det gider han ikke, for busser det er bare ikke lige ham. Og det er sådan lidt snobbet, det synes jeg i hvert fald. Det er antisnobbet det her, og det er sådan lidt socialistisk, kommunistisk at alle skal være fælles om alting, og jeg ville da ønske, at man kun havde delebiler rundt omkring, det ville da være en god tanke Mmm, ja. i stedet for, at alle har en bil, der forurener, og jamen mange de køber jo bare en en billig bil, en gammel, gammel brugt spand, som forurener sindssygt meget,

fordi.. jamen den koster 30.000 og det har man måske råd til, men så tænker man jo ikke i det lange løb, og det er jo lidt ærgerligt. Ja Linda: Men nej, en god tanke Og det er også på en eller anden måde tillidsvækkende det der med at have delebilisme, for det foregår jo ligesom, det der med at være medlem af en delebilklub, det fordrer jo ligesom, at man tager ansvar og afleverer bilen i ordentlig tilstand og det kommer så også til udtryk ved, at man får en bøde eller man bliver trukket nogle penge, hvis man ikke gør. Der ligesom nogle Selvfølgelig er det en konsekvens, men det er ligesom lidt mere Altså et godt bofællesskab man passer på tingene, for man ønsker også selv, at det kommer tilbage i ordentlig tilstand, og man ønsker selvfølgelig ikke, at det bliver dyrere at bruge bilen, eller at bo i lejligheden, fordi der er nogen, der ødelægger ting, så man tager ansvar og gør en fælles indsats. Det er det jeg synes, der er så godt. Ja, ja. Så har du næsten også svaret på det næste spørgsmål, der er hvilke værdier du forbinder med det? Linda:. [griner] Ja det har jeg vel så. Men hvilke værdier forbinder du med delebilister? Dem der bruger det. Altså hvad er det for nogen typer, tror du - hvis man kan tale om typer? Linda: Jamen altså selvom jeg ikke er en delebilist på papiret, i hvert fald ikke i medlemsstatistikkerne, så Det er jeg vel på et eller andet plan alligevel. Altså for eksempel ham her Klüver, som jeg fortalte om. Der er da nogle fællestræk mellem ham og mig, altså på sådan et overordnet plan i hvert fald; at vi begge to tænker miljørigtigt, eller i hvert fald gerne vil, og gør så meget som muligt, uden at det betyder, at man skal gå rundt på mos, eller spise græs eller et eller andet [griner]. Men ja, at man sådan ligesom er ansvarsbevidst, og at der kommer altså også nogen efter os. Og jeg har ikke brug for alt. Jeg kan godt nøjes med et eller andet, og der går ikke noget af mit liv, eller værdifølelse af at, jeg måske ikke lige kan tage i IKEA i dag. Måske bliver jeg nødt til at vente en uge. Altså Eller måske skal jeg bare tage bussen måske går det også. Det betyder ikke så meget, det kan man godt overleve. Og det er selvfølgelig nogle værdier, som jeg tror man enten så er det noget man har hjemmefra, eller også er det noget man skal lære på den hårde måde, altså fordi man måske ikke har de økonomiske ressourcer til at købe en bil eller gøre som man vil, eller et eller andet. Så det tænker jeg er sådan en fornuftig

Linda: Linda: Linda: person, der tænker sådan. At man vi kan godt undvære lidt altså så hygger vi os med det der er lige her i stedet for det er mindst ligeså fint. Mmm, ja Hvad mener du om Århus Delebilklub? Hvad forbinder du med den? Jamen noget godt, helt sikkert. Og et godt initiativ. Jeg ville ønske der var flere Altså jeg ville ønske det var billigere, så der var flere, der brugte det. For i og med at der bliver flere medlemmer, så ville det også blive billigere, og det ved jeg også godt er en lidt god, ond cirkel, fordi at, når det er for dyrt, så vælger jeg det fra. Men hvis jeg nu valgte det til, selvom det var lidt dyrt, og hvis ti af mine venner meldte sig til, selvom det var lidt dyrt, så ville det jo blive billigere selvfølgelig. Og det er også det de prøver at sige derinde, altså at jo flere der er med, jo billigere kan det gøres og jo bedre biler er der og sådan noget. Men jeg synes godt om det, jeg synes det er et fedt initiativ, og jeg synes det er dejligt, at der er nogen, der gider at sidde og varetage de her opgaver, der er omkring det. Ja jeg ville ønske, der var nogle flere af dem. Så det er mere det, at det er en forening, der ligesom styres af medlemmerne, det er noget der tiltaler dig, i forhold til hvis det var en virksomhed for eksempel, der skulle tjene på det? Det synes jeg da helt klart. Jeg har også altid været aktiv i alle mulige foreninger og selv været med i foreningsarbejdet og ved, at der er de der tolv soldater, der altid går forrest, altså foran, men at man kan godt deles om det på en ordentlig og en respektfuld måde. Så det skal ikke være men det er også det der igen med at tage ansvar for bilen. For eksempel det der med, at man skal aflevere den i ordentlig tilstand, og man skal aflevere den til det rigtige tidspunkt, fordi man ved hvor super irriterende det kan være, hvis andre ikke overholder reglerne, så man skal ligesom være igen, fælles om det. Det er en forening. At det er en klub, ja, hvor man har en fælles interesse. I stedet for, at det er noget hvor man, ja er kunde hos og der er ligesom en forskel. Så forventer man en anden slags service, hvis man er kunde, hvis man betaler for Jeg har betalt for det her, så skal jeg også have det hele, eller sådan Det tror jeg ikke man forventer, og det er jo også det der gør forskellen. Altså om man lejer en bil nede hos Europcar eller om man, ja bliver medlem af en delebilklub, der tror jeg der er en ret stor forskel alligevel. Ja Jeg er da pisse ligeglad, rent ud sagt, om jeg afleverer en beskidt bil nede hos Europcar, fordi der er service inkluderet i prisen, så der gør det måske ikke så meget

hvis jeg.. det ved jeg ikke har haft beskidte sko på inde i bilen eller et eller andet, altså Der er ikke den samme ansvarsfølelse, som der er for det andet. Også fordi, de der biler de står jo nogle steder rundt omkring, jeg tror ikke man kan undgå ikke at kende dem, som kører i den samme bil, eller rundt i området eller et eller andet. Det tror jeg, man sådan helt automatisk kommer til at gøre. Så stor er Århus jo heller ikke, altså Og bilerne står så mange forskellige steder, så at Selvfølgelig ville jeg vælge de to biler Der står en oppe på Risvangen, tror jeg, og så står der en et andet sted deroppe. Det er selvfølgelig de to biler, jeg ville vælge. Hvis de er ledige selvfølgelig. Mmm. Linda: Jeg ville da ikke gide at tage helt ud til Viby for at hente en, når jeg bor i den anden ende af byen. Og det tor jeg er ret godt, at fællesskabet forpligter på en eller anden måde, så man ligesom er nødt til at gøre en indsats. Det ville man forhåbentlig også gøre, selvom man ikke var i en forening, men det betyder lidt noget andet. Hvis dine forhold ændrede sig, kunne du så godt se dig selv blive medlem af en delebilklub på sigt? Linda: Ja, men så tror jeg der er mange forhold, der skal ændre sig. Linda: Men ja, det kunne jeg sagtens. Og kunne du også godt se dig selv som værende en af de engagerede? Linda: Ja, ja. Helt sikkert. Det har jeg aldrig haft noget problem med. Tværtimod. Det er sådan mig, der rækker hånden først op, hvis der er nogen, der skal til at sige noget om det. Så ja. Og det tænker jeg også Jamen det er bare, der hvor jeg kommer fra, der har jeg altid været med i alle mulige forskellige idrætsforeninger osv. Og det er naturligt Jamen, jeg kommer fra et lille landsbysamfund, så det er sådan helt naturligt, at man er aktiv i de forskellige foreninger, og gør en fælles indsats for samfundet, altså Hvad enten det er et lille bysamfund eller det er et større eller det er en delebilklub som det her, så tager man ligesom initiativ på et eller andet plan, eller i hvert fald støtter om dem, som tager initiativet. Så vil jeg høre om vi må have lov til at spørge om din alder? Linda: Uh, det må man ikke spørge en dame om! [griner]. Ej, det må I gerne. Jeg er 24. Okay. Linda: Og hvad er din sidst afsluttede uddannelse?

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Ja, jeg gik på en daghøjskole nede i byen. En filmskole. Ja Så det er vel Det var en fem-måneders filmskole jeg gik på. Ja Og så har jeg taget HF og handelsskole. Okay. ja, det ved jeg ikke om det betyder så meget..? Det er mange år siden efterhånden. Ja Det er bare sådan lidt baggrundsinfo Ja, det er rart nok lige at have lidt demografisk statistisk. Ja, lige præcis. Men nu er du lidt yngre, end deres normale målgruppe Der er jeg nemlig, og det var også derfor jeg tænkte sådan på, om jeg skulle sige hvor gammel jeg var, da I ringede for at spørge om jeg ville være med. For jeg tænkte sådan lidt Det må jeg helt sikkert være, altså Det regnede jeg også med. Ja, den har vi fået at vide ligger på 30-50 ca. Ej, det er nogle gamle folk, hva? [griner]. Ja Men tror du, at andre folk på din alder også kunne føle sig tiltrukket af det her? Helt sikkert. Det tror du også de har behov for? Ja, for jeg kan da mærke tydelig forskel på min generation.. Altså min kæreste, han er lige blevet 31 og jeg kan altså mærke tydelig forskel på, hvordan han tænker i hverdagen, og hvordan jeg tænker. Og jeg er ikke opdraget af nogle øko-forældre, som går og sorterer alt deres madaffald. Overhovedet ikke. Tværtimod. De putter alt ind i fyret derhjemme på gården. Det tror jeg ikke de tænker på på samme måde, men min bevidsthed, den ligger bare på et andet plan, på et andet sted, hvor min kæreste han kan godt være sådan lidt nå ja, skal vi sortere pap? Det kan vi da godt og sådan noget Så står jeg med en æggebakke, det her, det er altså også papir, det kan også komme i pap-containeren, hvor han slet ikke tænker på det, og jeg er sådan lidt hallo!... Ja Altså godmorgen! Men altså ikke fordi han er meget miljøbevidst og har gode værdier og sådan noget, men han er ikke bevidst om det på samme måde, han er det på en anden måde i hvert fald. Det er måske lidt mere med hans arbejde som

Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: Linda: arkitekt, hvor han står med bæredygtige huse og sådan noget, det er ikke så meget i dagligdagen. Og det var også mig der tog initiativ til at undersøge med delebilklubben, det tror jeg slet ikke han har tænkt på, hvordan det fungerede og hvad det var for noget. Så der er lidt forskel. Men jeg tror der er mange på min alder som ville være interesserede i det, for hvor tit er det man skal bruge en bil? Jamen det kan være i virkeligheden så er det måske kun fire gange om året fordi man skal til et bryllup i Nordjylland, og så skal man en uge til Bornholm, og så er det det egentligt måske. Altså, nogle småting, så er det det man har brug for. Ja For hvis det nu var Der ville man så nok også vælge at leje en bil, et eller andet sted i stedet for så. Men hvis man har et behov for det, så kunne det sagtens være noget som yngre mennesker var mere interesserede i, men det ved I også som studerende, det er bare De fleste på min alder er jo i gang med at læse et eller andet, og der er økonomien bare ikke til at lægge 2500 som startgebyr Nej Så det er sådan lidt Det er jo virkelig ærgerligt, for det afholder måske mange for at gøre det Så må man finde nogle andre alternativer. Ja Så det er sådan lidt både og Men jeg ville ønske det var billigere, fordi der var mange af mine venner og veninder, som ville gøre brug af det i stedet for at køre ned til Lej et Lig og køre i et eller andet farligt forurenende monster af en bil altså! Ja Så det kunne være spændende hvis de havde en lidt anden tilgang til yngre mennesker. Ja Mmm Men det er de måske Altså det tror jeg ikke som foreningsperson Så er man måske ikke så interesseret i yngre personer, for det er jo ikke der pengene ligger det er jo ikke der sådan den vedholdende forbruger er for det er jo om et halvt år er jeg måske i København og læser altså det ved man jo heller ikke Næh det er da rigtigt Så Vi er lidt mere ustabile selvfølgelig Mmm, ja, det er rigtigt [til Mette] Er der noget du vil have uddybet? Ikke Næh Nej. Jamen Jeg snakker meget, det ved jeg godt [griner] Nej, det er vi glade for! Nå, det var heldigt.

Linda: Linda: Men, det var faktisk det. Tusind tak skal du have, for din tid og din hjælp. Ja jeg håber at I kan bruge det til et eller andet Helt sikkert. Helt klart. Nå, men det var godt.

Bilag 4 Enkeltmandsinterview med Ahmet Günes, ikke-medlem

Enkeltmandsinterview med Ahmet Günes, ikke-medlem, Århus, den 24. Marts 2010. Hanne Andersen Ahmet Günes Mette Kim Saaby Nielsen Men som sagt, så er vi ved at skrive vores bachelor, som handler om delebilisme i Århus Ja og vi er rigtig glade for, at vi må have lov til at stille dig nogle spørgsmål, for det er virkelig til stor nytte for vores opgave Super. Men jeg skal lige starte med at høre, om du vil være anonym i vores opgave, eller om det er okay, at vi omtaler dig som Ahmet? Det er helt fint. Okay. Men det er mig der stiller spørgsmålene, og hvis Mette har nogle spørgsmål Ja eller noget hun gerne vil have uddybet, så skal du ikke blive bange, hvis hun lige pludselig siger noget også. Men først, så vil vi gerne høre, hvor du har hørt om delebilisme henne? Tja Hvor har jeg hørt om det henne? Første gang var vist til et projekt i Kolding, som Designskolen i Kolding lavede. Ja Det var der jeg hørte om det første gang. Ja Det var i hvert fald der jeg lagde mærke til det. Jeg har boet i USA, hvor der har været nogle koncepter, men primært i Kolding, hvor der jo var det projekt der Okay. Og, sådan som vi har forstået det, så er det noget med, at du har udfyldt sådan en formular til Århus delebilklub, for ligesom at blive medlem, og så ikke har taget det næste skridt og blevet egentlig medlem? Ja

Ja Hvad er årsagen til, at du ikke er blevet helt medlem? Har du fundet en anden løsning eller..? Det første Århus Delebilklub anbefalede mig, at jeg ikke skulle blive medlem, fordi jeg bor i Tilst noget af tiden og den nærmeste bil, den ligger i Hasle, så det ville tage mig en masse tid at komme til Hasle og betale for bussen for at nå ned til en delebil, og så kunne jeg heller ikke overskue økonomien. Jeg synes deres Jeg ved ikke om I har set deres prisstruktur, men den er helvedes uoverskuelig! Og så kan jeg ikke lige overskue om de 2000 kroner man skal betale i indmeldelsesgebyr, om de overhovedet Jamen, er det egentlig en god forretning, er det noget der giver mening? Så uoverskuelighed, tror jeg er grunden til det Ja, okay Har du fundet en anden løsning så? Altså grunden til, at jeg først og fremmest søgte, det var egentlig at jeg ville bare prøve derind, og så har vi Vi har to biler derhjemme, og så overvejede vi, om vi måske kunne undvære den ene, og så det her i stedet Ja Så jeg har ikke søgt noget alternativ endnu, jeg har stadig to biler. Okay. Hvad skulle der til, før du blev medlem? En markant mere overskuelig prisliste, og det der indmeldelsesgebyr de tager, de tror jeg ikke på hænger sammen, hvis man for alvor ønsker at sprede sådan et koncept ud. Det tror jeg ikke på. Nej og så at der var en bil tættere på? en bil der var tættere på, jamen helt sikkert. Ja Altså, det er Når jeg har brug for bilen, så skal jeg Ja, så skal den bare kunne køre, og det skal den kunne inden for få minutter. Mmm Så jeg vil helst ikke bruge en halv time på at tage bussen, så skal jeg planlægge en masse Det bliver sgu for svært tror jeg. Ja Hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, du selv var en del af, hvordan kunne man da nå dig bedst, tror du? Økonomi. Ja Altså eller bare overskuelighed. Jeg tror det er vigtigt at hvis det er studerende eller folk der læser nu er jeg 23 år og jeg tor de fleste på min alder altså når de

studerer osv., så tror jeg ikke de har økonomien til det, og så tror jeg også det er bekvemmeligheden i det, det er jeg ret sikker på det er jeg Ja Det er de to ting man skal slå på, ja. Og hvilke medier eller kanaler tror du, man skulle bruge? Facebook. Facebook? Ja Er det ikke det? [griner] Det tror jeg Det er der man Ja, okay Og hvis konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være, tror du? Altså, for eksempel, så opfattes MAC computeren som værende en god ven, sådan ung, kreativ og moderne. Så hvis du skulle give en personlighed til konceptet, hvad skulle det så være? Jo jeg ser det som direkte modsat af MAC, hvis man skal tage den Delebilisme, som det er i dag, det er Nu kan det godt være jeg har lidt insiderviden, men jeg synes det Det virker som en eller anden klub, man sidder i og hvor man hygger og så hat man nogle omkostninger, som man er sammen om fælles, og så mødes man engang imellem og snakker. Og den tror jeg også lidt på holder, så jeg tror det er sådan noget out-of-date, jeg ved ikke hvad man skal kalde det men hvem som person det er det ved jeg ikke helt Men jeg tror at den der fællesfølelse af af, at man deler noget, den skal ikke fylde så meget af det, tror jeg ikke. Altså, så mødes man omkring et bord og snakker om tingene Jeg tror det skal være uden den store kontakt med dem, som der styrer det, bare få lov til at løbe en ydelse og så smutte igen. Okay det er sådan jeg ser det, tror jeg Ja, og hvilke personlige træk forbinder du med delebilisme? Jamen sådan lidt nogle mennesker der søger noget fælles i hvert fald som det er i dag, delebilisme, sådan noget med, hvor man mødes omkring de udgifter der er, og sådan nogen Det er sådan lidt en kaffeklub, tror jeg. Sådan ser jeg det i hvert fald, det kan godt være, det er helt forkert Okay ja Og hvordan vil du gerne se det? Meget mere fancy! Sådan, moderne? Ja meget mere moderne, hvor vi ikke behøver at mødes omkring nogle småting, hvor det bare kører! Jeg behøver ikke vide hvad hvordan det ser ud med deres

økonomi i den klub der, det er jeg fuldstændig ligeglad med, jeg skal bare have min ydelse. Okay. Så det betyder ikke så meget for dig, at det er en forening, kan man sige? Overhovedet ikke Det kunne ligeså godt have været en virksomhed, der skulle tjene på det? Ja, helt sikkert, helt sikkert Okay Det ved jeg ikke om de gør i dag, men om de tjener i dag men det håber jeg da at det giver overskud med de priser [griner] Ja Er der så en grund til, at du valgte at ansøge ind til Århus Delebilklub og ikke for eksempel Hertz? Ja, Hertz Delebiler Ja, det er lige præcis to forskellige koncepter. Århus Delebilklub grunden til at jeg for det første har søgt i Århus, der er ikke rigtig Der er i Århus, Aalborg, Odense og København Der er sådan de fire forskellige steder Ja Og Hertz og den der delebilklub, den er alle steder, fordi den har sådan et netværk Men Hertz, den ligger helt nede i byen, og hvor delebilklubben trods alt ligger i Hasle, den ene af dem så der kan jeg komme ned. Men jeg har også jeg er også medlem af Hertz Delebil, men der har jeg sådan et kort, et medlemskab, hvor man ikke betaler noget om måneden, hvor man kun betaler den ydelse man skal bruge. Okay Jeg har så ikke brugt det endnu, fordi så skal jeg helt ned til byen osv. osv. Okay Så det er gratis at være medlem der, indtil du bruger det? Ja, det er det er det faktisk, du betaler bare nogle lidt dyrere kilometre. Og grunden til jeg tror Det synes jeg så ikke har udviklet sig godt nok var, jeg har snakket med dem ovre i København Det er 12 år gammelt det system de har. I kan godt høre, jeg har lidt insiderviden. Jeg har været til møde med dem derover, og har snakket lidt med dem. Mmm Ville du mene, det var en mulighed, hvis Århus Delebilklub gjorde det samme? Altså, havde to forskellige medlemskaber, ligesom Hertz? Hvor man havde det her gratis medlemskab, men skulle betale lidt mere?

ja, det tror jeg, men jeg tror også, at hvis de skal oppe sig, så skal de helt klart lave det om, altså deres bookingsystem fordi, jeg ved ikke det er bare sådan deres hjemmeside er også gammel jo. Den er fra 2008, tror jeg deres sidste prisliste og den er uoverskuelig så ved jeg ikke frem med lommeregneren og så finde ud af stille og roligt, hvis jeg nu kører 50 kilometre, hvad koster det så? Og hvor mange timer har jeg så brugt? Og frem og tilbage i stedet for, at der er systemer i dag, som bare regner det ud, og giver prislisten. Okay, ja hvilke værdier forbinder du med delebilisme, altså, hvilke ord ville du beskrive det med? Hvis du skulle komme nogle tillægsord på Lidt kedelig Mmm Kedelig kaffeklub tror jeg. Uinteressant, altså Det tror jeg er mine ord om det Okay Og hvilke værdier, hvilke ord, ville du mene passer til delebilister? Er det sådan en bestemt slags mennesker, en bestem type? Mmm Ja jamen i hvert fald nogen so gider bruge tid på at regne deres forskellige omkostninger ud Ja Sådan lidt en Hvad fanden kalder man sådan en type? Jamen sådan en type, der gerne vil have overskuelighed, og det får de sikkert også selv, det er jeg ikke i tvivl om, men de bruger også bare tiden på det, så det er nogen, der gerne vil bruge tiden på at have den her overskuelighed. Hvor vi andre bare vil have den, uden at bruge tiden på den. Okay Svarer jeg for kort eller? Nej, nej Hvad med det miljømæssige aspekt i delebilismekonceptet? Det er ikke noget der tiltaler dig eller noget? Nej. Nej, det gør det ikke. Det miljømæssige, det skulle være jamen, hvis jeg ikke køber nummer to bil, men i stedet for nummer to bil, så deler jeg en bil, altså jo det kan jeg også godt se men det er slet ikke årsagen til, at jeg nej Nej. Det er ikke en af triggerne overhovedet. Det er det økonomiske? Hvad for noget, siger du? Det er det økonomiske?

Ja det er det. Der er også flere ting i det, ved at hvis man ikke har nummer to bil, men i stedet har delebil. Ved nummer to bil, der er forsikringer og der er vægtafgift og der der er alle de her ting, som hænger sammen med som reparationer og alt det der, som man selvfølgelig gerne vil slippe for. Ja Så det skulle være det nemme og det billige, men det er bare ikke nemt, og jeg ved heller ikke om det er billigt, så det er de to argumenter de kunne slå på, for at få mig ind i delebilklubben. Okay Kunne du se dig selv på sigt, blive medlem af sådan en delbilklub? Eller starte op selv. Nå. Hvis vi nu går tilbage til det der med markedsføringen, så nævner du Facebook. Ville det være på Facebook? Altså, sådan et reklamebanner? Eller ville det være som sådan en gruppe, eller hvordan tænker du, man kunne markedsføre? Både med en fan side, og så med banner ude i siden, hvor man kigger på den. Ja fordi man kan man kan jo skræddersy det på Facebook. Og så kan man sige jeg vil gerne hvis det er den målgruppe, jeg mener det er fra 18-25, det er ret specielt, jeg kan ikke helt huske hvordan deres system er, men du kan godt gå ind og ramme en speciel målgruppe, et specielt postnummer, og så gå ind og skræddersy det fuldstændigt, hvis det er.. Men som det virker nu, er det de lidt ældre folk der er medlemmer i hvert fald delebilklubben. Så du vil ikke mene at sådan en stor plakat ved et busstoppested eller andre steder i byen ville have ligeså stor effekt som på Facebook for eksempel? Jamen det kommer an på hvordan nu tænker jeg bare på den målgruppe som du er en del af? Ja Men jo, det kunne sagtens også godt være, for der er mange der tager bussen og sådan noget så det ville være Ja, ja, okay. hvis det er den målgruppe. Der er selvfølgelig specielt hvem er det der skal bruge delebilen? Nu er jeg jo jeg har jo brug for nummer to bil, men der er måske mange der ikke har nogen bil, der skal bruge en delebil..

Ja og som så tager cyklen eller bussen, og så skal man begynde at overveje hvor man reklamerer Kunne du tænke på andre muligheder end lige Facebook og plakater rundt omkring? Som kunne ramme måske ikke kun dig, men delebilklubbens målgruppe generelt? Mmm Så tænker jeg jo pensionister haha, hvad fanden de laver af aktiviteter og sådan Man kunne gå ud og reklamere, eller være sponsor for nogen Jeg har som sagt, aldrig siddet sådan rundt om et bord og det er også derfor jeg meldte mig ind, for at finde ud af hvordan man snakker om sådan nogle ting Men jeg tror det er sådan nogle sådan nogle pensionister eller i hvert fald nogle lidt ældre folk, som sidder der Plus 40 vil jeg gætte på Okay, ja i hvert fald. Så dem skal man nok ramme på nogle aktiviteter i banko eller bingoklubben eller et eller andet [griner] Haha, okay Nu nævnte du selv, at du kunne være en mulig konkurrent på sigt, på denne her er det noget du, altså, overvejer kraftigt? Er det noget du? Det er det? Og er det noget du vil.. Skal det så være hele Århus eller er det så kun Tilst? Hehe Jeg arbejder i Kolding/Haderslev så det ville være noget dernede eller også måske udvikle sig Ja Okay Det tror jeg. Nu nævnte du sponsor Er det noget du mener, de kan gøre brug af, få nogle sponsorer eller noget? Ja, mmm Ja? Ja, det tror jeg. Altså nu kender jeg Kender I MoveAbout i København? Ja, vi har hørt om det ja fra Delebilklubben Nå, okay det kender I godt? De har IKEA som sponsor på siden og de har også Schneider Electrics, tror jeg de har, på siden så og de har også nogle andre ting, men nå Jo, det kan godt lade sig gøre. Deres system kan jeg godt se ideen i, fordi

det er elbiler jeg er ikke sikker på, at Århus Delebilklub kan sælge konceptet som sådan fordi der skal lidt mere miljø til, hvis det er, dom man prøver at sælge det på, i stedet for at sige, du køber ikke nummer to bil, så derfor du deler en... Okay Det er ikke et godt nok argument i sig selv, altså Nej. Medmindre de kun laver det om til elbiler, så Så kunne det godt virke? Ja, ja, men så er de bare ikke de eneste Nej, det er de ikke. Hvad ville det betyde for dig, hvis de havde nogle sponsorer? Er det noget? Altså, det kommer igen an på, hvis det er Århus Delebilklub, og hvis de er der for ikke at tjene noget men bare for at dele nogle omkostninger, jamen så ville det betyde, at det bliver billigere for mig, men det er ikke sikkert det bliver, hvis det er MoveAbout der gør det, fordi at det er en forretning. Så de ville brande Man ville sælge noget branding gennem dem, og så og det er fair nok, det koster nogle penge Men det er måske det er forbrugerne, der også får lidt godt af det, men ellers så Og hvad med de sponsorer Ja? ville du se dem som det ved jeg ikke var det nogen du ville lægge mærke til og så tænke, at det var måske der du skulle handle næste gang, fordi det støtter op om et godt koncept? Eller det er måske ikke noget du lægger så meget mærke til? Mmm Jeg lægger mærke til sponsorerne, men af den grund kører jeg ikke til IKEA alligevel, fordi nej Nej. Det står ret tydeligt for mig, hvem der er sponsor, det kan jeg huske, men igen, jeg tror måske det er fordi jeg er mere interesseret i det end lige så Okay Og du nævnte, at du er 23 år, kan det passe? Så ville vi egentlig høre, om vi må spørge dig om, hvilken uddannelse du har? Du sagde du var..? Jeg var uddannet biløkonom Ja, det var det, du var. Og markedsføringsøkonom, var det ikke?

Det er en bachelor fra Erhvervsakademiet Og så er jeg så i gang med en [UTYDELIGT] innovation og udviklingsmaster lige nu, på noget der hedder 180 o Academy. Okay. Så Jamen, det var det vi havde. Så tusind tak for hjælpen Jamen og tak for din tid. Selv tak. Godt.

Bilag 5 Enkeltmandsinterview med Charlotte Fogh Rasmussen, medlem af Århus Delebilklub

Enkeltmandsinterview med Charlotte Fogh Rasmussen, medlem af Århus Delebilklub, Århus, den 25. Marts 2010. Hanne Andersen Charlotte Fogh Rasmussen Mette-Kim Saaby Nielsen Men som sagt, så er vi i gang med at skrive vores bachelorprojekt om delebilisme i Århus. Og vi er rigtig glade for, at vi må have lov til at stille dig nogle spørgsmål. Det vil være til stor gavn for vores opgave Og jeg skal lige starte med at høre, om du gerne vil være anonym i opgaven, eller om det er okay, at vi omtaler dig som Charlotte? Ja, I må gerne omtale mig. Okay. Det er helt i orden. Tak. Det er mig, der stiller spørgsmålene, men hvis Mette, hun har nogle spørgsmål eller noget, hun gerne vil have uddybet, så kan hun også godt finde på at bryde ind Men først, så vil vi gerne høre, hvor længe du har været medlem af Århus Delebilklub? Det har jeg siden 2007, tror jeg. Eller ja, 2007, tror jeg det er. Og hvad var årsagen til, du meldte dig ind i foreningen den gang? Det var fordi at jeg manglede en bil. Ha ha. Jeg har jo virksomheden, som jeg åbnede i 2006. Mmm. Og havde i den forbindelse behov for en bil. Og jeg har ikke behov for en bil i det private, fordi jeg bor herinde midt i byen, tæt på min virksomhed.

Så der er simpelthen ingen transport i min dagligdag, men det er der i forbindelse med min virksomhed. Og der havde jeg lavet en undersøgelse af, hvad det koster at have en bil stående, som man ikke bruger, men måske kun bruger to tre gange om ugen. Og ud fra den undersøgelse, der kunne det umiddelbart bedst betale sig at blive medlem af delebilklubben rent økonomisk. Men der er jo selvfølgelig også en masse etiske ting og jeg synes, altså overordnet, at hele den miljørigtige del i at dele en bil, det synes jeg simpelthen er altså, det ideologiske grundlag, synes jeg passer mig godt. Så det var både det økonomiske og det etiske Ja kan man sige, der gjorde det. simpelthen en kombination. Og hvad er fordelene ved at være medlem for dig? Jamen, der er masser af fordele der er selvfølgelig også nogle ulemper, men fordelene er at. altså, for det første, så er det billigere for mig i min situation at være med i delebilklubben. Det er selvfølgelig en fordel. Og så er der den miljømæssige, altså nu er jeg en virksomhed, så jeg snakker altid økonomi først. Ha ha. Men rent altså, som privatperson, så er det den ideologiske, kan man sige som jeg synes er værd at have med. Altså man må gøre lidt, hvor man kan. Og det er et sted, hvor man kan gøre rigtig meget. Det er omkring bilisme. Så er der også den fordel, at delebilklubben jo leverer rimelig nye biler. Så igen er der både en økonomisk og praktisk ting ved, at man ikke skal til syn og man har ikke alle de her, hvad skal man sige vedligeholdelses ting, som man skal altså man slipper simpelthen for alle de der kedelige, praktiske ting, som, for mig, bare er tid, jeg skal bruge på det, som jeg ikke har.

Så det er en kæmpe fordel Ulemperne kan jo være, at man nogen gange står i en situation, hvor man ikke lige har den til rådighed, lige der, hvor man regnede med. Men som udgangspunkt vil jeg sige, at det er som regel noget man kan finde ud af med delebilklubben også Okay. De er gode til at finde en erstatning eller flytte lidt rundt på tingene, sådan at det kan gå op alligevel. Jeg synes faktisk, at det fungerer rigtig godt. Men det kan være den største og så kan det også være en ulempe at ikke alle medlemmer i delebilklubben har det samme forhold til det. At der kan selvfølgelig være sådan nogle ting med, at man ikke behandler tingene altid lige godt, eller hvad man skal sige, men men altså overordnet fungerer det godt, synes jeg. Så der er næsten overvejende altså, hvis jeg holder de ting op mod hinanden, så synes jeg fordelene overstiger. Hvad med sådan noget med tilgængeligheden af bilen er den okay tæt på i forhold til, hvad du Ja, jeg er jo i den privilegerede situation, at jeg har en bil, der holder herinde i baggården. Okay. Ha ha. Så for min virksomhed altså, der er det jo så man kan sige, den har så en ulempe, fordi det er faktisk en anden virksomhed, der har leaset den, så den er væk i dagtimerne. Okay. Har jeg brug for en bil der, der skal jeg lidt længere væk, men det er stadigvæk rimelig centralt Okay. fordi, at jeg er placeret her midt i byen. Så jeg har et par stationer rundt omkring, hvor den er egentlig tæt på.

Hanne. Men altså, så har jeg jo også den holdning at gør det lidt mere besværligt at køre bil, så synes jeg også det er okay, fordi at så sidder man ikke i den hele tiden. Nej. Jamen, det er selvfølgelig rigtig nok. Okay. Og det er jo en af kan man jo sige, fordelene, at man ikke kører så meget bil Mmm. og dermed skåner miljøet. Og hvor hørte du om konceptet første gang? Det gjorde jeg igennem nogle venner som var medlem af delebilklubben. Okay. Det var ikke noget, jeg havde set nogen steder eller hørt om ellers, hvis det ikke var fordi, at vores venner havde undersøgt det og de havde meldt sig ind. Så det var den måde. Og hvis nu du skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du selv var en del af Mmm. hvordan kunne man da ramme dig bedst? Ja, det er jo lige det, altså det fordi det er jo meget dyrt at annoncere Mmm. og noget af det som delebilklubben, altså, det er jo også en fordel, at den egentlig ikke er så kæmpe stor, fordi at det gør det jo mere tilgængeligt for vi, der er medlemmer at få fat i en bil. Mmm. Men samtidig så udvider den jo også i takt med at medlemsantallet, kan man sige jo flere medlemmer, jo flere biler er der jo også lige kommet, ikke også Så egentlig er det jo meget mund til mund, tror jeg, at det fungerer. Men altså en målgruppe som min, en lille virksomhed som er placeret i byen og hvor man ikke har behov for særlig meget kørsel

Mmm. men lejlighedsvis kørsel, altså, et par gange om ugen måske, da er det ideelt. Og det kunne være en klar målgruppe, synes jeg. Det synes jeg godt, der kunne være langt flere virksomheder, der kunne drage fordel af. Små virksomheder især. Og så er det jo også meget, jamen altså, særligt i forhold til folk, der bor i byen og som også arbejder i byen og som ikke har brug for en daglig transport, fordi har man det, så duer det ikke. Nej. Det er til lejlighedsvis kørsel er man en familie, så er det også en altså, som har brug for det lejlighedsvist i hverdagen og så måske i weekenderne i forhold til nogle private ting, så er det også perfekt. Så jeg ville sige at de oplagte målgrupper, det er folk, der har brug for lejlighedsvis kørsel og små virksomheder også ville med fordel kunne benytte sig af det også. Også fordi det er nemt i forhold til regnskaberne. Ha ha. Ha ha. Ja Nu nævnte du mund til mund metoden er det den eneste du? Det er den eneste, jeg kender, jeg har ikke set dem annoncere Nej. nogen steder. Jeg ved heller ikke hvor, fordi at jeg ville heller ikke typisk falde over det i en avis. Nej. Altså, det er simpelthen ved at jeg har igennem netværk. Så hvis de skulle ud og værge nogle flere medlemmer, jamen, jeg kunne foreslå at de måske annoncerede så på nogle af de der bil-internetportaler Mmm.

fordi at den gang jeg var ude og afsøge, om jeg nu skulle købe en bil her til virksomheden eller hvad, da synes jeg ikke det poppede op som et alternativ og det kunne jeg forestille mig, at der var mange som mig, der sad og overvejede, om de skulle købe en bil, eller hvad de skulle hvis de annoncerede derude på de der portaler for eksempel bil-portaler eller det er der folk naturligt kigger. Det er tit der det starter, vi har behov for en bil, hvad kan man få for pengene og så hvis de popper op, ikke, så tror jeg de vil kunne værge nogle medlemmer den vej. Men hvor ellers, altså, jo, så skulle man have annonce i avisen, men jeg ved ikke rigtig om hvad det giver Nej. virksomheden. Nej Og hvad skulle man sådan slå på for at fange din opmærksomhed, hvis det nu var, altså i din situation, er det Økonomi Økonomi kombineret med miljø. Okay. Det er de to ting, som de kan. Især i det her tider, hvor det er meget oppe, ikke Mmm. og hvor vi har haft alt det her omkring klimakonference og så videre Der er det jo meget oplagt. Der bliver også mere og mere fokus på sådan noget socialt iværksætteri. Mmm. Det vil sige, at virksomheder, som arbejder med socialt fokus og der kan den her jo klart gå ind under. Selvom det er en etableret virksomheder, der har fungeret i mange år, så kunne den godt være interessant for mange af sådan

nogle nye virksomheder, der starter op også og som har det her fokus i forvejen. Så jeg synes, der er mange steder, de godt kunne henvende sig Ja og som kunne drage fordel. Okay. Svarede jeg på dit spørgsmål? Ja, det gjorde du. Ha ha. Ha ha. Ha ha. Okay. Hvis nu konceptet delebilisme var en person hvilken person vil du så mene, det var? Altså for eksempel så computeren, sådan mac computeren opfattes som at være en god ven, moderne, ung og kreativ. Så hvilken personlighed ville delebilisme have? Jamen, lidt det samme. Mmm. Jeg ved godt, der er mange, der tænker det sådan lidt mere fodformet, grønt fordi der ligger den her sociale Mmm. dimension i det. Men det gør der også i moderne virksomheder i dag, hvis ikke de gør, så er de ikke med på bølgen. Mmm. Altså, der dukker mere og mere op af sådan nogen, der har et socialt fokus, ikke, hvor de inddrager miljømæssigheder eller sociale forhold som for eksempel at man har handikappede i sin virksomhed mere og mere eller, at man har et eller andet socialt formål med, overordnet socialt fokus med sin virksomhed. Det ser man mere og mere at folk, de at det er den basis også inden for it. Og vil man være moderne virksomheder i dag, så mener jeg helt klart man også skal have sådan et et eller andet etisk perspektiv i sin virksomhed, som rækker ud over den bare økonomisk indtjenende faktor. Det er ikke særlig sexet at starte en eller anden virksomhed i dag, som indebærer miljøsvineri. Mmm.

Mmm. Man har fokus på en eller anden langsigtet løsning, der også tilgodeser miljøet for eksempel eller noget socialt. Og der mener jeg at det er moderne. Og derfor burde delebilisten også være en moderne trendsætter. Vil du også mene, at sådan en ven, kunne altså, at det kunne være en god ven? Ja, bestemt. Altså jeg ser det som altså, nu kender jeg nogen af dem, der er medlem og det er generelt altså, det er jo meget familier som er medlem. Og det er meget socialt engagerede mennesker med også der har den etiske del ind over, som jeg synes, der er med. Det er alt lige fra veluddannelse til meget kreative mennesker, som måske ikke har den store uddannelse, men i hvert fald tænker inden for de kategorier, og det synes jeg også er det jeg forbinder med det. Det er en praktisk ting kombineret med et etisk formål. Og det hvis jeg sætter en ven på det, så er det en ja, det er da en jeg gerne vil holde i hånden i hvert fald. Ha ha. Ha ha. Ja Hvad giver det dig personligt at være delebilist? Jamen altså, det giver mig jo det er jo en hjælp i min virksomhed og i min hverdag, så Men hvis du tænker på det sådan rent imagemæssigt der synes jeg ikke, det sådan ha ha det ved jeg ikke om det, altså det har jeg ikke tænkt over, det ved jeg faktisk ikke. Nej. det på mig er det en praktisk ting. Mmm. Altså, et eller andet sted ville jeg jo helst bare helt undgå at have en bil, fordi at rent ideologisk, der er jeg ikke specielt interesseret hverken i biler eller

men transport er en praktisk ting, og jeg kan slet ikke undvære det i min virksomhed, så det er igennem jeg cykler i privatregi. Eller tager offentlig transport, hvor jeg kan komme til det. Og hvad mener du om Århus Delebilklub? Altså, nu er det jo en forening og ikke en virksomhed, der ligesom skal tjene på det. Betyder det noget for dig, at det er en forening? Ja, det gør det Det betyder, at man har et medansvar. Mmm. Og det synes jeg, man skal have, altså, at man tager hånd om det. At det ikke bare er sådan en udlejningsvirksomhed Mmm. men at man har et ansvar i det og altså, som man ikke at man tager del i det i stedet for at det bare er ligesom, når jeg jeg lejer jo også biler nogle gange så altså, jo, der er helt klart et andet aspekt i det. Har du noget, du vil? Næh Jeg tror det er Nej. Men så vil vi høre, om vi må have lov at spørge om din alder? Ja Her til sidst det må I gerne Ha ha jeg er 42. Og hvad er din sådan sidst afsluttede uddannelse? Jeg har en magistergrad i kunsthistorie. Okay. Jamen, det var de spørgsmål, vi havde. Du skal have 1000 tak for din hjælp og tak for din tid. Jamen, det var så lidt. Du stopper bare der oppe for oven.

Bilag 6 Enkeltmandsinterview med Nikolaj Bianco, medlem af Århus Delebilklub

Enkeltmandsinterview med Nikolai Bianco, medlem af Århus Delebilklub, Århus, den 24. Marts 2010. Hanne Andersen Nikolaj Bianco Mette-Kim Saaby Nielsen Jamen, som sagt så er vi i gang med at skrive vores bachelorprojekt om delebilisme i Århus. Okay. Og vi er utrolig glade for, at vi må have lov til at stille dig nogle spørgsmål. Det kommer til at være meget nyttigt for vores opgave. Muligvis. Ja ha ha. Vi skal lige starte med at høre, om du gerne vil være anonym i opgaven, eller om det er okay at vi omtaler dig som Nikolaj? Bare omtal mig. Okay ha ha. Det er fint med mig. Okay Og det er mig, der stiller spørgsmålene, men hvis Mette har Jeg har faktisk være på forsiden af en eller anden avis Det var Jyllandsposten en gang Så Ha ha Okay ha ha Om delebilisme også, så derfor så en opgave fra eller til. Okay, det lyder godt. Men det er mig, der kommer til at stille spørgsmålene Nå og hvis Mette har nogle spørgsmål eller noget, hun gerne vil have uddybet, så kan hun også godt finde på at bryde ind. Men først så vil vi gerne høre, hvor længe, du har været medlem af Århus Delebilklub. To år tror jeg nok ja to år. Kan det passe Ja, to år.

To år, ja. Godt og vel to år og en måned eller sådan noget. Okay. Og hvad var årsagen til, du meldte dig ind i foreningen? Jamen, jeg startede faktisk mit eget firma. Og så havde jeg jo sådan set en kunde. Så skulle jeg ud at køre og så skulle jeg enten købe en bil eller så skulle vi og så var det billigere lige at starte med at have en delebil, fordi som it-konsulent, så er det altså ikke, man er ikke ude ved, så er ja min virksomhed var ikke ude ved kunderne hver dag. Så det var kun lige til møder. Men altså programmering og opsætning af servere og sådan noget det gør man jo bare på internettet og sådan er det jo. Sådan styrer man det. Og programmering det var også noget jeg bare kunne sidde derhjemme og gøre. Der havde jeg så en en kontorplads nede i filmbyen. Men der kan jeg bare cykle ned. Okay. Det er trods alt mindre stressende at cykle der, end det er at tage en bil om morgenen. Det kan sådan set være ligegyldigt. Ha ha. Og jeg har haft bil før og har også kørt langt. Okay. Har haft arbejde i Silkeborg og sådan noget der. Eller næsten Ha ha. Så der var simpelthen ikke behov for Der var ikke behov for mere end at jeg skulle køre en gang om måneden eller to. Okay. Og så kunne det måske betale sig billigere, hvis jeg købte en gammel spand. Det kunne nok have været billigere i længden, hvis jeg købte en gammel spand og så kørte den til døde og så køber vi en til ikke, og Men så havde jeg kørt det mere i bil og så havde jeg ikke tabt mig og cyklet og Mmm

Altså, når man har bil, bruger man den. Det er egentligt så nemt som det. Okay. Eller jeg gør Ha ha Og hvad er fordelene ved at være medlem af foreningen for dig? Jamen, det er at hvis jeg skal have en bil og sommerferier og jul og sådan noget der, jamen så har jeg muligheden for at komme til at have en bil og køre en bil. Og så er der også det, at jeg ikke har bil til hverdag. Så cykler jeg. Mmm. Så Så det synes jeg da bare er den største fordel. Er der nogen ulemper? Ja, selvfølgelige er der den ulempe, at man ikke bare lige kan gå ned og tage bilen og køre. Mmm. Det er da en ulempe. Altså, der holder en bil hernede lige hernede i nærheden ikke lige her, men i nærheden af her, jeg kan ikke fortælle hvor det er. Ha ha Men i nærheden af her, hvor jeg bor, der holder der i hvert fald en bil inden for tre minutter på cykel og en på fem minutter på cykel og en på syv minutter på cykel. Så jeg har biler tæt nok på. Mmm. Så det er da kun, hvis det er regnvejr og det hele og jeg skal have en bil. Altså, så bliver det da lidt træls At jeg ikke bare kan gå ned og tage den. Mmm. Okay. Og jeg skal stille den tilbage igen og så skal cykle hjem. Hvis man har været ude og køre, og har været træt og det hele ikke også, det har været en lang dag. Så skulle køre bilen på plads og så cykle hjem igen. Det er da også træls. Mmm.

Det er ikke lige som den holder nede på ens parkeringsplads, den holder på sin egen parkeringsplads. Okay. Så Så.. sådan noget som miljømæssige fordele, det er ikke noget, du har sådan tænkt så meget over, da du meldte dig ind? Næh Det var nej. Det var økonomien i det og så også som sagt, jeg har haft bil før jamen jeg kørte jo rundt hvert andet øjeblik Okay. Det bliver man ikke slankere af. Nej ha ha. Hvor hørte du om konceptet delebilisme første gang? Det ved jeg faktisk ikke rigtig lige Altså det var noget vi snakkede om, og så var det dukket op og så har vi snakket om det vi skulle have en bil og jeg skulle have mit eget firma og så skulle vi måske have en bil og Så har vi også snakket om det der med delebilisme før ikke også, og det koster jo en månedsafgift ikke, man har et månedsabonnement ikke, og så har man en stor entre-afgift på 2.000 kr. som man ligger og så betaler man 200 kr. i måneden og så det man skal betale oven i for at køre og alt det der, så men jeg ved ikke, hvor jeg har hørt det Nej Der var bare nogen, der havde hørt om nogen, der havde det og så så snakkede jeg med min kone om det og så besluttede vi det. Okay. Bare sådan mund til mund metoden? Okay. Og hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du selv var en del af, hvordan kunne man da nå dig bedst? Det ved jeg jo ikke rigtig Meget af det er egentlig bare at gøre opmærksom på at de er der.

Altså, om der er noget specielt budskab, hvad enten jamen at det er der. Og hvordan ville man bedst gøre opmærksom på det? Gennem hvilke kanaler, ville du mest ligge mærke til? Hvor ville jeg lægge mest mærke til det?... Jamen, det er vel højest sandsynligt.. altså, hvis de ligesom skulle gøre noget ligesom for noget, så var det da at komme ind på lave nogle små komme i gang med altså hvis de skal lave noget, så skulle de gå ind og lave annoncer i sådan noget som på brugtbilmarkedet og Mmm. Bil punktum dba punktum dk, ikke altså Sådan noget der altså Og så komme ind der, hvis man lige laver små annoncer der, jamen så et alternativ eller som et ekstra fordi, der er også mange mennesker, mange i klubben, der har bil, de har én bil, men nogen gange kan de godt bruge to biler Mmm. fordi så skal den ene den ene vej, og den anden skal den anden vej. Så kan det godt være praktisk at have to biler. Men det er de færreste, der gider at købe to biler Hvis de bor i byen og det er kun byboere, der har sådan noget her. Landsbyboere har ikke noget Nej. som helst at gøre med delebiler. Det kan de ikke bruge til noget. Nej. De skal helst bruge en bil hver dag. Så det er mest internettet, du mener, man kunne ramme folk mest med? Hvis det var mig. Hvis det var dig, ja. Altså, måske også brugtbilblade, altså

Der er sådan nogle meget billige blade der, ikke. Altså, så kan man sige, så bare en gang imellem en lille smule annonce, en lille tekstannonce Mmm. ikke noget fancy. Bare for at gøre opmærksomme på at de eksisterer. Jeg tror ikke, de kan gøre meget mere end at gøre opmærksomme på eksistensen af sig selv. Okay. Der er ikke rigtig noget salg Så Okay. Hvad med sådan nogle store plakater rundt omkring i byen ved et busstoppested for eksempel? Var det noget, du ville lægge mærke til? Nej. Nej. Det ville også være uden for kilden. Det er jo en lille snæver målgruppe Mmm. som det handler om egentlig. Så derfor, så ville det også være at skyde gråspurve med kanoner. Mmm. Det er ikke det samme som en sodavand, alle køber jo sodavand. Det er igen ikke de fleste, der gider tænke på biler eller et eller andet. Nej. Så det er dem, som står mellem et valg mellem at cykle eller lige have en bil en gang imellem. Mmm. Det er jo dem, det rammer bedst. Okay. Og hvad skulle man sådan slå på, hvis man skulle annoncere en gang imellem? Jamen, det er det her med faktisk en gang imellem. Okay. Altså, en gang imellem har du brug for en bil. Hvis jeg for eksempel skal købe et nyt tv, ikke. Det kan jeg jo ikke have med i bussen.

Nej. Jeg kan heller ikke have det på min cykel. Men lige tage ned og låne bilen en time til to, hvor jeg kører ud og køber et tv ude i Bilka. Det er billigere end at tage, hvad er det, det hedder en taxa. Desuden vil en taxa heller ikke tillade, at man tager sådan noget med. Nej. Så det er et alternativ til at få fragtet ud. Mmm Og man selv gør det. Samtidig med at det er billigt. Samtidig med at det er billigere. Man kan måske også lige tage noget ekstra med når man alligevel er derude, ikke altså. Og man tager jo den tid, man skal bruge, ikke. Jamen, jeg tager bilen i to timer og så kører jeg ud og køber stort ind i Bilka og lige får det ekstra med jeg skal have med, ikke. Så det er den der lige den lille ekstra tur, som byboerne en gang imellem har brug for alligevel. Okay. Og hvis konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være? Altså, for eksempel sådan en Mac computer opfattes af mange som at være sådan en god ven, som er sådan ung og moderne og kreativ. Så hvis man skulle prøve at give konceptet en personlighed, hvad vil du så mene det kunne være? På et eller andet plan, så er det jo lidt det, altså det er jo meget det der med, jamen, man låner lige, altså en god nabo eller sådan noget. Lidt ligesom en god nabo. Ja Og hvilke personlige træk, vil du forbinde med det? Man kan sige hov hvad kan jeg sige ha ha det var svært

Som sagt en god nabo og venlig Og på det plan så er det sådan meget ja, venlig og Altså, der er også meget nøjagtighed i det, fordi man skal reservere den rigtige bil Mmm. man skal låne den rigtige bil og man skal aflevere den til tiden og man skal hente den til tiden. Så der er sådan meget der er meget sådan nøjagtighed i det. Mmm. Ja Det kræver også, at man selv er meget ærlig. Altså, det er både ærlighed over for sig selv, men også over for klubben. Mmm. Så Okay. Så, det er sådan meget sådan tillids Gensidig tillid er det meget Okay. Så Og hvilke værdier forbinder du med konceptet? Jamen, det er for eksempel gensidig tillid. Og ærlighed. Det er sådan hvis der ikke er det, så kan man ikke have sådan noget. Nej. Nej. Det er grundstenen i det. Okay. Og hvad giver det dig personligt at være delebilist? Jamen, som sagt, det giver mig muligheden for en gang imellem at gøre nogle ekstra ting. Og jeg har min mor, hun bor i Randers og så lige køre op og hente hende og til jul og køre børnene til håndbold en gang imellem og sådan noget der, altså sådan nogle små ting.

Hanen: Som man normalt ikke tænker over, når man har bil. Mmm. Men når man ikke har bil, så er det ikke noget, man kan i det hele taget. Nej Okay. Så det er det der med, at man lige kan lidt ekstra, ikke. Så for mig, der er det at åbne mulighederne Altså, det giver flere muligheder for mig. Det giver flere valgmuligheder og måder at gøre ting på. Mmm Men hvad ville det give dig personligt at være delebilist frem for at være privatbilist? Kondition. Fordi jeg ikke kan cykle hver dag så når jeg ikke kan køre hver dag, så cykler jeg. Og det taber jeg da mange kilo på. Eller kun kommer tæt på. Ha ha. Ha ha Og hvad mener du om Århus Delebilklub? Altså, det er jo en forening frem for at være en virksomhed, der ligesom skal tjene på det. Er det noget, der har haft indflydelse på dit valg? Næh Nej Næh Det kunne ligeså godt have været en virksomhed, som Nej, det kunne det sådan set ikke, fordi en virksomhed skal tjene penge. Mmm. Og så hedder det jo en udlejningsvirksomhed og dem er der jo i forvejen Mmm. nogen af Det som er det med den her delebilklub, det er at den har nogle gode aftaler med en udlejningsvirksomhed.

Som så gør, at de kan få nogle billigere biler og de kan få billigere service og der er nogle ting, de ikke selv skal bekymre sig om. Mmm. Rent mekanisk med bilerne for eksempel, altså. Hvis en bil brænder sammen, så får de en erstatning, eller så sørger de for erstatninger med dem og sådan noget der. Så der er sådan nogle mange ting, der ligger i det. Så de er jo delvist afhængige af en virksomhed, men fordi de er en forening, så forhandler de billigere priser uden at tjene noget på det, og det er sådan set For mig der er det sådan den billigste måde at gøre det på. Simpelt hen. Okay. Nu hvor du er medlem, ved du så tilfældigvis, om det samarbejde er med Hertz eller med Europcar? Det er Europcar. Okay. Europcar. Jeg ved ikke, om jeg må sige det ha ha nå, det ved jeg ikke Jo, det tror jeg godt du må. Det er nemlig bare fordi vi har haft et interview med bestyrelsesformanden Morten Franch og der nævnte han et samarbejde med Hertz. Og det kan vi bare ikke se nogen steder andet end det Det er Europcar og det er dem, man kommer ned til og det er Europcars garage Jamen, der står også på hjemmesiden og deres værksted, som monterer det. Der står også på hjemmesiden, at det er Europcar Mmm. men det kunne godt være Det kan godt være han er de er begyndt at snakke om de vil lave noget med Hertz, men altså Jeg ved ikke, om han bare måske har sagt forkert. Ja, det kan være. Det kan være. Ha ha.

Jeg har været på begge stederne ha ha så skal de da have lavet det om da Vi ved også at Hertz har en delebils service er der sådan en grund til, at du sådan Altså grunden altså det er jo faktisk fordi, der holder jo biler rundt omkring i byen inden for cykelafstand. Og det er jo det, der gør det. Det ser du som en god egenskab hos Århus Delebilklub. I stedet for at det holder ét sted og så skulle man til det samme sted hver gang. Det er, at de holder sådan forskellige steder, så de er sådan nemme at komme til. Det kan jeg godt se. Men det gør ikke noget, at det er en forening, og at det bare lige skal løbe rundt og at man ligesom skal eller at nogen i hvert fald skal engagere sig Ja ja. i foreningen. Det kunne ligeså godt bare have været en virksomhed, som havde samme service? Hvis de havde samme service, men basalt set, så har jeg det bare det at en virksomhed skal tjene penge. Så derfor ville der gå for mange penge af min, det jeg laver som indskud Mmm. til fremmelse af firmaet og vækst.

en virksomhed vil gerne tjene flere penge, det er en naturlighed og det er der ikke noget galt i. Det er det der hedder kapitalismen. Ha ha. Mmm. Men jeg har slet ikke noget imod kapitalismen, det er en fin model for samfundet. Så men nogen ting kan arrangeres på andre måder og lige i det her tilfælde, der fungerer det fint med en forening. Så jeg vil nok helst foretrække en forening, fordi det fungerer på den måde. Men som sagt, til det der ligger der ærlighed Mmm. og gensidig tillid. Hvis man ikke har det, så kan man ikke gøre det. Nej. Så de er også meget påpasselige med hvem de Det er også derfor de ikke laver for meget reklame, fordi hvis de får for meget reklame, så er der for mange, der kommer med og så skal de holde øje med det og så pludselig, så sker der noget galt og folk kører bilerne og passer ikke ordentligt på dem. Og der går det ene og det andet galt. Pludselig så er der ikke nogen økonomi i det mere, så er der gået hul i økonomien. Så derfor, så er det jo både så derfor det der med at forøge, det det er sådan lidt svært. Så Okay. Word of mouth, altså. Jeg ved ikke, om de har problemer med, at vi skal have flere med, det kan godt være. Okay. Jeg vil sige studerende Dem på sidste par år, ikke også dem som er de ældste studerende, ikke Mmm. De er måske en god målgruppe at få lige i starten. De kan godt lige bruge en bil en gang imellem, de kan ikke bruge en bil hver dag. Nej. Mange af dem har jo børn også i den alder.

Så det kunne passe fint nok for dem. Så der er forskellige målgrupper at ramme, så ha ha. Men dem kunne man efter din mening godt udvide lidt? Det kunne man godt udvide det lidt og man kunne godt få lidt flere og som sagt det er bare svært at styre det. Så Ja, det kan jeg da godt se Har du flere? Nej. Nej. Jamen, så vil vi høre, om vi må have lov at spørge om din alder her til sidst? Ja, det må I gerne, nu skal jeg se, om jeg kan huske det Ha ha Ha ha 42. 42. Og hvad er din sidst afsluttede uddannelse eller hvad beskæftiger du dig med? Datamatiker. Okay. Det er sådan en kortere mellemlang uddannelse. Okay. Jamen, det var det. Så du skal have 1000 tak for din hjælp Ha ha. og tak for din tid. Ja, selvfølgelig da Det er vi glade for. Jeg er lidt ked af, at jeg blev lidt forsinket der, men Det gør ikke spor. Det var godt, du kunne komme.

Bilag 7 Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Bilag 8 Nyt logo for Århus Delebilklub

Århus Dele klub - Bil med omtanke

Bilag 9 Outdoor plakat

Bilag 10 Internetbanner

Bilag 11 Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE Bil med omtanke Århus Delebilklub tilbyder nu århusianerne et nyt medlemskab, der hverken involverer indmeldelsesgebyr eller månedlige ydelser. På mandag lancerer Århus Delebilklub endnu en abonnementstype. Det er gratis at tilmelde sig den nye abonnementstype, men til gengæld skal medlemmerne betale lidt ekstra per kørt kilometer. Vi har oplevet en stigende interesse for delebilisme gennem det sidste stykke tid, men vores hidtidige abonnementstype passede ikke til alles behov. Derfor har vi lanceret et alternativt abonnement 1, udtaler Morten Franch, formand for Århus Delebilklub. Hjælp til byboere og studerende Det nye abonnement henvender sig til de forbrugere, der kun har behov for en bil en gang imellem. Derved når Århus Delebilklub ud til en bredere målgruppe og er også relevant for studerende. De inkarnerede byboere og det unge segment kan af og til have brug for en bil til familiebesøg eller andet, og med det nye abonnement giver vi dem nu en nem og bekvem transportmulighed til de gøremål, siger Franch. Delebilisme er billigere end privatbilisme Undersøgelser foretaget af Århus Delebilklub viser, at delebilisme er billigere end privatbilisme, såfremt bilisten har et bestemt kørselsmønster. For de bilister, der ikke har brug for en bil til hverdag, er delebilisme et billigere alternativ. Det kan ikke betale sig at have en bil stående ubrugt i garagen. Delebilisme er et praktisk koncept kombineret med et etisk formål. Jeg opfordrer alle til at melde sig ind i Århus Delebilklub, og dermed tage ansvar for miljøet og vores børns fremtid, udtaler Charlotte Fogh, der har været delebilist i to år. For yderligere information, kontakt: Formand Morten Franch Århus Delebiklub, Store Torv 9, 2. Sal, 8000 Århus C 22 82 32 95 1 Denne pressemeddelelse er fiktiv, eftersom Århus Delebiklub ikke lancerer et nyt abonnement. Derfor er alle citater i pressemeddelelsen ligeledes fiktive.

BILAG Baggrund om delebilisme Delebilisme er en ordning, hvor flere personer deler en bil. Delebilisterne ejer ikke bilen, men har en eller flere forskellige biler til deres rådighed. Ved dette koncept har delebilisterne ubegrænset adgang til brugen af en bil. Som regel betales der en månedlig abonnementsydelse, men derudover betaler delebilister i princippet kun for den konkrete anvendelse af bilen, det vil sige tid og antal kørte kilometre. Der er flere forskellige slags biler at vælge imellem, alt fra små komfortable bybiler til store kassevogne, der er velegnet til storindkøb eller flytning. Delebilerne står parkeret på faste standpladser, som er placeret strategisk bedst muligt i forhold til delebilisternes bopæle, således at delebilisterne har kortest mulig afstand til bilerne. Delebilisterne henter og bringer derfor selv bilerne til og fra disse standpladser. Konceptet om delebilisme opstod i Schweiz i midten af 1940 erne. Formålet var dengang at skabe bilrådighed til dem, som ikke havde råd til at købe bil i efterkrigstiden. Dette grundlag blev dog hurtigt undermineret på grund af stigende konjunkturer og bedre levevilkår. Konceptet blev genoplivet i 1980 erne og har sidenhen udviklet og spredt sig til store dele af verden, heriblandt Europa og USA. Motiverne for genoplivningen af konceptet var ikke længere at skabe bilrådighed - det var imidlertid at reducere befolkningens bilafhængighed, som på længere sigt kan afhjælpe en række trafikale og miljømæssige problemstillinger 2. I Danmark blev den første delebilklub etableret i Odense i 1997, og der er i dag omkring 4000 danske delebilister, som deler ca. 200 delebiler. Disse delebilister er fordelt i 13 ikkekommercielle delebilklubber (non-profit) samt den kommercielle (for profit) Hertz Delebilen, som biludlejningsselskabet Hertz står for 3. Både de kommercielle og ikke-kommercielle delebilklubber har sluttet sig sammen i interesseforeningen Danske Delebiler, som blev etableret i 2000 4. Baggrund om Århus Delebilklub Århus Delebilklub blev etableret i 1998, hvor den startede med fem biler og 35 medlemmer. Klubben er sidenhen vokset til det firdobbelte, og har nu 14 biler og ca. 150 medlemmer. Bilerne er placeret 14 forskellige steder i Århus. 2 http://danskedelebiler.dk/ 3 http://www.norrebro.nu/projektarkiv/trafik/delebilisme_som_alternativ_til_privatbilismen/delebilisme_forbedrer_m iljoet.pdf 4 http://danskedelebiler.dk/

Århus Delebilklub er en brugerstyret forening, hvis formål ikke er at tjene penge, men netop at vokse sig så stor, at det med tiden bliver billigere at være medlem 5. Det koster 2.000 kroner i indmeldelsesgebyr plus 2.000 kroner i depositum at melde sig ind i foreningen. Medlemmerne har desuden mulighed for at betale et beløb på 1.800 kroner, så de i fremtiden får 5 % rabat på alle deres fakturaer fra Århus Delebilklub. De 1.800 kroner bruger foreningen til at optimere driften af bilerne, indmeldelsesgebyret bliver brugt til at etablere nye biler, og depositummet skal dække selvrisikoen på bilernes forsikring. Depositummet tilbagebetales normalt ved udmeldelse. Desuden betaler medlemmerne en fast månedlig ydelse på 220 kroner om måneden. Når delebilisterne bruger bilerne, betaler de for den tid, de har bilerne, samt det antal kilometre de kører. Denne pris er inklusiv forsikring. Betalingen foregår én gang om måneden, hvor medlemmerne får en faktura over deres bilforbrug. Medlemmerne skal minimum være 23 år og have haft kørekort i mindst et år 6. 5 http://www.aarhus-delebilklub.dk/introduktion.htm 6 http://www.aarhus-delebilklub.dk/introduktion.htm#hvad%20koster%20det?

Bilag 12 Facebook fanside for Århus Delebilklub

Bilag 13 Facebook targeting

Facebook Targeting

Bilag 14 Spørgeskema

Spørgeskema Hej Det lykkedes os at få nogle interviews i hus, og det er vi rigtig glade for Vi har dog stadig brug for jeres hjælp, da vores opgave også kræver en spørgeskemaundersøgelse. I er blevet udvalgt til vores spørgeskemaundersøgelse, fordi I alle har udvist interesse for Århus Delebilklub ved at udfylde en indmeldelsesformular. Desuden har I alle valgt ikke at blive medlem af klubben. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvorfor I valgte ikke at melde jer ind i Århus Delebilklub, hvad I mener om konceptet og klubben, om I kunne være interesseret i et alternativt abonnement, hvordan I agerer med hensyn til miljøet i hverdagen og jeres medieforbrug. Vi håber derfor, I vil afsætte 2-3 minutter til at besvare vores spørgeskema, som findes på følgende link: http://studsurvey.asb.dk/survey.aspx?surveyid=xf5v57930gbo2m3&uid=[--invitationid-] Deadline for besvarelse er søndag den 18. april, og vi sikrer naturligvis, at jeres oplysninger behandles anonymt og fortroligt. På forhånd 1000 tak for hjælpen. Med venlig hilsen Mette & Hanne

Årsagen til ikke at blive medlem 1)Hvad var den primære årsag til, du valgte ikke at melde dig ind i Århus Delebilklub? Det var for dyrt med hensyn til indmeldelsesgebyr og depositum Det var for dyrt med en månedlig ydelse på 220 kroner Det kunne ikke betale sig i længden i forhold til mit kørselsmønster Andet, hvad? 2)Har du fundet en anden løsning i forhold til at blive delebilist? Ja Nej, jeg har endnu ikke fundet en anden løsning Hvis ja i 2) Hvad er din alternative løsning? Jeg har meldt mig ind i Hertz Delebilen Jeg har leaset en bil Jeg har købt en bil Jeg bestiller en taxa, når behovet for en bil opstår Jeg har valgt ikke at have adgang til en bil Andet hvad? Hvis nej i 2) Hvilke alternativer hælder du mest til? Hertz Delebilen Privatleasing Køb af bil Brug af taxa Helt at undvære en bil Andet, hvad?

3)Ville det være relevant for dig, hvis Århus delebilklub tilbød et abonnement, der ikke kostede noget i indmeldelsesgebyr, depositum eller månedlige ydelser, men hvor du til gengæld skulle betale lidt mere for antal kørte kilometre? Ja Nej Måske Kendskab til konceptet 4)Hvor har du hørt om delebilisme henne? Venner/bekendte Reklamer, hvor? TV/Aviser Andet, hvad? 5)Hvilket image forbinder du med selve konceptet delebilisme? (Sæt selv nogle ord på) 6)Hvilket image forbinder du med Århus Delebilklub? (Sæt selv nogle ord på)

Miljø og økonomi 7)Hvad hvilken grad agerer du miljørigtigt i hverdagen? I meget høj grad I nogen grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad 8)Har økonomi nogen indflydelse på, hvordan du agerer med hensyn til miljøet? Nej, jeg agerer miljørigtigt lige meget, hvad det koster Ja, jeg finder det ofte for dyrt at agere så miljørigtigt, som jeg gerne ville Det er vigtigere for mig at få en god service til en god pris frem for at servicen er miljørigtig. Brug af medier 9)Hvilke medier bruger du/lægger du mærke til i hverdagen? (Sæt gerne flere kryds) Dags-aviser/Weekend-aviser/Gratis-aviser Plakater i bybilledet (for eksempel ved busstoppesteder, på busser, på reklamesøjler osv.) Facebook Internettet i øvrigt Magasiner, hvilke? Andet, hvad? Baggrund 10)Hvilket køn er du? Kvinde Mand

11)Hvad er din alder? 23-29 år 30-39 år 40-49 år 50+ 12)Hvad er din beskæftigelse? Mange tak for din besvarelse

Bilag 15 Interviewguide; enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub

Interviewguide; enkeltmandsinterview med Morten Franch, formand for Århus Delebilklub Intro Som Mette fortalte dig i telefonen, er vi i gang med at skrive vores bachelorprojekt, som handler om delebilisme i Århus. Og vi er utrolig glade for, at vi må stille dig nogle spørgsmål omkring Århus Delebilklub. Det kommer til at være meget nyttigt for vores opgave. Jeg skal lige starte med at høre, om du gerne vil være anonym i vores opgave eller om det er okay, at vi omtaler dig som Morten Franck, formand for Århus Delebilklub? Vi vil på ingen måde hænge jer ud, tvært imod Det er mig, der stiller spørgsmålene, men hvis Mette har et spørgsmål eller noget, hun gerne vil have uddybet, så skal du ikke blive bange, hvis hun bryder ind. Vi har nogle spørgsmål af lidt forskellig karakter, men fælles for dem er, at de er med til at give os baggrundsmateriale i forhold til vores opgave. De første spørgsmål handler om baggrunden for foreningen. På jeres hjemmeside har vi læst os frem til, at foreningen blev startet i oktober 1998, men Baggrunden for foreningen - Hvordan startede den? Inspirationskilde? - Hvem startede den? - Hvad var visionen bag? Foreningen - Hvor mange medlemmer har I pt.? - Hvem er medlemmerne? (Demografi, geografi, psykografi) - Har I nogen kortsigtede mål for foreningen? Antal medlemmer? Geografisk spredning? - Hvordan går det med foreningen? - Hvor står bilerne?

Konceptet delebilisme - Hvad er fordelene ved at melde sig ind i klubben? - Er der nogen ulemper? - Hvordan er I forskellig fra Hertz? Fordele/Ulemper. - Er der andre end Hertz, der kan betegnes som en konkurrent for jer? - Er der noget, som kunne gå ind og være en trussel for foreningen? Her tænker vi på ting som at afgiften for biler falder, nye lovændringer eller at benzinpriserne stiger rigtig meget? - Har I oplevet nogen tendenser i samfundet? Er delebilisme stadig noget, der interesserer folk? Hvad med i forhold til krisen har det haft nogen indvirkning på medlemsskaren? Markedsføring - Hvad gør I for at få nye medlemmer? o WOM? o Kommunikationsmateriale? (Kampagne) o Events? - Hvor er I synlige? - Hvilke medier gør I brug af? - Hvad er jeres markedsføringsbudget? - Har I gjort jer nogen overvejelser om, hvor I vil markedsføre jer? Altså hvilke medier? - Gør I stor brug af jeres netværk, dvs. medlemmerne i foreningen? - Vi kan se på hjemmesiden, at I har et logo. Hvad er tankerne bag det? Og hvad forestiller det? Afslutning Jamen, det var sådan set, de spørgsmål vi lige havde. Hvis der nu skulle dukke flere spørgsmål op i løbet af vores projektskrivningsperiode, må vi så have lov til at kontakte dig? Så skal du have 1000 tak for hjælpen, og tak for din tid. Du har hjulpet os rigtig meget, og vi er meget glade for din hjælp.

Bilag 16 Interviewguide; enkeltmandsinterview med ikke-medlemmer

Interviewguide; enkeltmandsinterviews med ikke-medlemmer Intro Som sagt er vi i gang med at skrive vores bachelorprojekt, som handler om delebilisme i Århus. Og vi er utrolig glade for, at vi må stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse. Det kommer til at være meget nyttigt for vores opgave. Jeg skal lige starte med at høre, om du gerne vil være anonym i vores opgave eller om det er okay, at vi omtaler dig som..? Vi vil på ingen måde hænge dig ud, tvært imod Det er mig, der stiller spørgsmålene, men hvis Mette har et spørgsmål eller noget, hun gerne vil have uddybet, så skal du ikke blive bange, hvis hun bryder ind. Først vil vi gerne høre Manglende medlemskab - Hvor har du hørt om delebilisme henne? - Hvad er årsagen til, at du udfyldte formularen, men valgte ikke at blive medlem alligevel? o Har du fundet en anden løsning? Hos en konkurrent? o Var det for dyrt? - Hvad skulle der til for, at du blev medlem? o Lavere priser? o Andre biler? o Tættere afhentningsmuligheder? Markedsføring - Hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du selv var del af, hvordan kunne man da nå dig bedst? Hvilke medier/kanaler skulle man gøre brug af? - Og hvordan kunne man ramme dig bedst? Hvilke temaer skulle man slå på? - Hvis konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være? For eksempel opfattes en Mac computer af mange som værende en ung, moderne og kreativ ven. - Hvilke personlige træk forbinder du med delebilisme?

Værdier - Hvilke værdier forbinder du med konceptet delebilisme? Altså, hvilke ord beskriver delebilisme? For eksempel kan en Carlsberg forbindes med hygge, fest og danskhed. - Hvilke værdier/ord forbinder du med delebilister? Er de en bestemt slags mennesker med en bestemt livsstil? - Hvad mener du om Århus Delebilklub? Hvad forbinder du med den? (Det er jo en forening og ikke en virksomhed som sådan). Baggrund - Alder - Uddannelse Afslutning Jamen, det var sådan set, de spørgsmål vi lige havde. Så skal du have 1000 tak for hjælpen, og tak for din tid. Du har hjulpet os rigtig meget, og vi er meget glade for din hjælp.

Bilag 17 Interviewguide; enkeltmandsinterview med medlemmer af Århus Delebilklub

Interviewguide; enkeltmandsinterviews med medlemmer af Århus Delebilklub Intro Som sagt er vi i gang med at skrive vores bachelorprojekt, som handler om delebilisme i Århus. Og vi er utrolig glade for, at vi må stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse. Det kommer til at være meget nyttigt for vores opgave. Jeg skal lige starte med at høre, om du gerne vil være anonym i vores opgave eller om det er okay, at vi omtaler dig som..? Vi vil på ingen måde hænge dig ud, tvært imod Det er mig, der stiller spørgsmålene, men hvis Mette har et spørgsmål eller noget, hun gerne vil have uddybet, så skal du ikke blive bange, hvis hun bryder ind. Først vil vi gerne høre Medlemskab - Hvor længe har du været medlem af Århus Delebilklub? - Hvad var årsagen til, at du meldte jer ind i foreningen? o Økonomisk? o Miljøet? (- Hvis der er nogen, der har været medlem i under et år, spørges: Hvorfor valgte du Århus Delebilklub? Og ikke Hertz for eksempel?) - Hvad er fordelene ved at være medlem? - Er der nogen ulemper? Markedsføring - Hvor hørte du om konceptet delebilisme første gang? Hvordan blev du opmærksom på det? - Hvis man nu skulle markedsføre delebilisme til en målgruppe, som du selv var del af, hvordan kunne man da nå dig bedst? Hvilke medier/kanaler skulle man gøre brug af? - Og hvordan kunne man ramme dig bedst? Hvilke temaer skulle man slå på? - Hvis konceptet delebilisme var en person, hvilken person ville det så være? For eksempel opfattes en Mac computer af mange som værende en ung, moderne og kreativ ven. - Hvilke personlige træk forbinder du med delebilisme?

Værdier - Hvilke værdier forbinder du med konceptet delebilisme? Altså, hvilke ord beskriver delebilisme? For eksempel kan en Carlsberg forbindes med hygge, fest og danskhed. - Hvad giver det dig personligt at være delebilist? - Hvad mener du om Århus Delebilklub? Hvad forbinder du med den? (Det er jo en forening og ikke en virksomhed som sådan). Baggrund - Alder - Uddannelse Afslutning Jamen, det var sådan set, de spørgsmål vi lige havde. Så skal du have 1000 tak for hjælpen, og tak for din tid. Du har hjulpet os rigtig meget, og vi er meget glade for din hjælp.

Bilag 18 Invitationer til fokusgruppeinterviews

Invitation til fokusgruppeinterview Hej Som Judith måske har fortalt jer, er vi to studerende fra Handelshøjskolen i Århus, der læser Engelsk og Kommunikation. Vi er i fuld gang med at skrive vores bachelorprojekt, der handler om delebilisme i Århus. Vi er rigtig glade for, at I har indvilliget i at deltage i vores fokusgruppe. Nu er udfordringen blot at finde en dato, der kan passe alle For at gøre denne proces så smertefri som mulig, har vi oprettet en såkaldt Doodle. Doodle er et online planlægningsværktøj, og det foregår således: Følg dette link: http://www.doodle.com/twtnztrd78ks7cf3 Skriv jeres fulde navn. Udfyld samtlige dage og tidspunkter I har mulighed for at mødes. Husk at trykke gem. Doodle gemmer jeres besvarelser, og når alle har svaret, kan vi se, hvilken dag, der passer jer bedst. I kan desuden selv tjekke Doodle for at se hvilke dage, der er mest stemning for, og derved hvornår mødet højst sandsynligt finder sted. Vi udsender information om tid og sted, så snart alle har udfyldt Doodlen. Hvad er et fokusgruppeinterview egentlig? Det er en måde, vi kan bruge til at indhente viden om et bestemt emne. Vi vil derfor have forberedt nogle temaer og spørgsmål omkring delebilisme, som I skal snakke om. Enighed er ikke målet, I skal derimod udveksle meninger og diskutere dem i fællesskab. Vi vil forsøge at forholde os neutrale for ikke at påvirke jer, og det er derfor vigtigt, at fokusgruppen bliver en selvkørende proces. Der er ikke noget at være nervøs for, I skal heller ikke forberede jer på noget, bare I deltager I snakken Vi vil bestræbe os på at afholde fokusgruppemødet i denne uge og beder jer derfor venligst svare på Doodle hurtigst muligt. Hvis I har nogle spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på mobil: Vi ser frem til at møde jer

Med venlig hilsen Mette-Kim Saaby Nielsen og Hanne Andersen Invitation til fokusgruppeinterview 2. forsøg Hej Da det ikke lykkedes for os at koordinere og planlægge et fokusgruppeinterview med tilslutning nok, prøver vi igen. Vi har lavet en ny Doodle, og vi beder jer venligst skrive jer på alle de dage og tidsintervaller, I har mulighed for at deltage. Linket er følgende: http://www.doodle.com/hi26i55qep4mgxpp Vi er rigtig glade for jeres hjælp, og håber meget på, at det kan lykkes for os at arrangere et møde denne gang Vi håber på at vende tilbage med tid og sted hurtigst muligt. På forhånd tak. Med venlig hilsen Hanne Andersen og Mette-Kim Saaby Nielsen

Bilag 19 Print af anvendte hjemmesider