Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Relaterede dokumenter
Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Projekt lindrende indsats

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i DK

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Faglige visioner Palliation

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Den palliative indsats

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliativt Videncenter

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Få mere livskvalitet med palliation

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Sygeplejefaglig referenceramme

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Bridge over troubled water

Det organisatoriske delprojekt

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Jorit Tellevo (f. 1957)

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sorg er ikke hvad sorg har været

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Ærø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge Janeke Espensen

Palliation til børn og unge og deres familier

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Den efterfølgende tekst er således en tematiseret sammenskrivning af de to referater inklusiv fremadrettede perspektiver for PBU i Danmark.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kommunernes Sundhedsfaglige opgaver. Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen

Temadag: En værdig død

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Fagprofil - sygeplejerske.

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar dage e16sa01022

høringsudkast Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats Høringsudkast september 2012

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

Sorg er ikke hvad sorg har været

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Transkript:

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor

Temaer i oplægget Refleksion over emne og begreber Status for de specialiserede palliative enheders bidrag til kompetenceudvikling Perspektiver

Refleksion over emne og begreber Udvikling? Kompetencer? Specialiseret palliativ indsats versus basal?

Hvad er udvikling? Personlig og faglig udvikling (læring)? Organisatorisk udvikling (struktur, kultur)? Samfunds- og sektor udvikling (omsætning og brug af viden(deling) diffusion, innovation)? Opgaverne, løsningerne, konteksten? Gott M et al (2011): That s part of everybody s job : perspectives of health care staff in England and New Zealand on the meaning and remit of palliative care. Palliative Medicine 26(3): 232-241, Procter E (2012): Collaboration Between the specialties in provision of end-of-life care for all in the UK: reality or provision? International Journal of Palliative Nursing, Vol18(7): 339-347

Hvad er kompetencer? (holdninger, viden og færdigheder) personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder (s.19) 3 kompetencer niveauer: A, grunduddannelse, B, postgraduat på basalt niveau, C, postgraduat på specialiseret niveau (s.17) 7 roller (professionel, faglig, kommunikator, samarbejder, organisator, sundhedsfremmer, udvikler) (s. 18-19) Opgaverne, løsningerne, konteksten? Lindgren et al (2012): Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats. DMCG-PAL

Uddannelse i palliation (DK) Kompetencegivende efter- og videreuddannelser: Nordisk specialist kursus (læger) UC-diplommodul udd. (mvu) Masterudd. (læger + mvu) AMU-kurser (so-su assistenter og hjælpere) Lokal efteruddannelse Regioner og kommuner (afdelinger og institutioner) De specialiserede palliative enheder Andre

Hvad er specialiseret og hvad er basalt? Specialiseret palliativ indsats: En hovedopgave Løses tværfagligt (min. læger + sygeplejersker + to andre grupper) Den konkrete opgave er kompleks og kan ikke løses (alene) på basalt niveau Basal palliativ indsats: En af mange opgaver Løses tværfagligt Kan være (yderst) kompleks

Hvad forventes SPE at bidrage med i forhold til kompetencer? Det specialiserede palliative niveaus opgave er: Palliativ indsats overfor patienter med komplekse, palliative behov, hvor indsatsen på det basale niveau ikke er tilstrækkelig Rådgivning af fagprofessionelle fra det basale niveau vedrørende den palliative indsats til konkret patienter hele døgnet Undervisning af fagprofessionelle (hovedsalig fra det basale niveau) samt efter- og videreuddannelse af eget personale til relevant niveau Sundhedsstyrelsen (2011): Anbefalinger for den palliative indsats, side 46

Status over SPIs bidrag til kompetenceudvikling i det samlede felt Overordnet konklusion: Alle specialiserede enheder bidrager til kompetenceudvikling blandt ansatte på det basale niveau; via konkret samarbejde i kliniske forløb, via rådgivning, via uddannelsespladser, via uddannelse m.v. Men forforståelse, form, indhold og udbytte af samme kompetenceudvikling er ikke særlig godt undersøgt. Pedersen M (2011): Kortlægning af danske nøglepersonuddannelser i palliation. Palliativt Videncenter. Timm H, Vittrup R, Tellervo J (2012): Kortlægninger af den specialiserede palliative indsats i Danmark 2009-2012. Palliativt Videncenter Karstoft K-I, Fisker Nielsen A, Timm H (2012): Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter Jarlbæk L, Timm H (2013): Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. Palliativt Videncenter.

Udviklingen i antal specialiserede palliative enheder i DK, 1992-2015

Palliative kompetencer i de specialiserede enheder? Status: Tværfagligheden? (sygeplejerske, læge, fysioterapeut, ++) Kompetencer hos de enkelte fagpersoner? (relevant erfaring, formel uddannelse?) Timm, Vittrup, Tellervo (2012): Kortlægninger af den specialiserede palliative indsats i Danmark 2009-2012. Palliativt Videncenter Perspektiver: Rekruttering og fagligheder Erfaring og uformelle kompetencer Formel efter- og videreuddannelse Sundhedsstyrelsen (1999): Faglige retningslinjer for den palliative indsats: omsorg for alvorligt syge og døende. Sundhedsstyrelsen (2011): Anbefalinger for den palliative indsats.

SPEs bidrag (omfang) til udvikling af kompetencer (via kurser) på basalt niveau 2009 udbød 50 % (16/32) af SPE egne kurser 2012 udbød 88 % (42/48) af SPE egne kurser 2013 udbød 90 % (46/51) af SPE egne kurser 2015 udbød?% af 56? 2009 bidrog 84 % (26/31) af SPE til andres kurser/uddannelser 2012 bidrog 88 % (42/48) af SPE til andres kurser/uddannelser 2013 bidrog 92 % (47/51) af SPE til andres kurser/uddannelser 2015 udbød?% af 56? Timm, Vittrup, Tellervo (2012): Kortlægninger af den specialiserede palliative indsats i Danmark 2009-2012. Palliativt Videncenter

Palliative kompetencer på det kommunale niveau? Kommuner: Sygeplejersker, der er involveret i den palliative opgave (nøgle- /ressourcepersoner) Personalet generelt kort uddannet So-su assistenter og hjælpere (+ ufaglærte), der udfører en stor del af den lindrende indsats Karstoft, Fisker Nielsen, Timm (2012): Palliativ indsats i den kommunale pleje. Palliativt Videncenter Perspektiver: Bedre uddannelse af alle? Flere nøglepersoner? Implementering af kliniske retningslinjer? Andre måder at organisere indsatsen på: Faste læger på plejehjem? Ændret organisering af plejepersonalet? Særlige palliative enheder på basalt niveau (et mellemlag) + dagfunktion? Nye måder at arbejde på tværs af tre palliative niveauer?

Palliative kompetencer på det basale hospitalsniveau? Status: 85% af landets sygehusafdelinger angiver at have palliative ptt 73 % af dem angiver at yde en palliativ indsats 6 % angav mulighed for kontakt til SPI 24/7 11% angav at bruge SPI til at udvikling af eget personales kompetencer Jarlbæk L, Timm H (2013): Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau. Palliativt Videncenter. Perspektiver: Bedre uddannelse af alle? Flere nøglepersoner? Bedre udnyttelse af SPI? Andre måder at organisere indsatsen på? Centrale regionale palliative enheder? Særlige palliative enheder på basalt niveau (et mellemlag) Nye måder at arbejde på tværs af tre palliative niveauer?

Perspektiver Indsigt i, forståelse af og respekt for den palliative opgave og kontekst i forhold til målgrupper, institutioner, sektorer? Behov for og krav til palliative kompetencer? Behov for og krav til samarbejde og relationer? Behov for og krav til samlede organisering?

Perspektiver Hvor fælles skal vejen videre være? Beskrivelse af for-forståelser? Begrundelse for indholdet i kompetenceudvikling/kurser/temadage m.v.? Begrundelse for form? Evaluering af udbytte i praksis? Fælles (og teoretisk begrundet/forskningsbaseret) udvikling, afprøvning og evaluering?

Tak for ordet - www.pavi.dk