III HØJSKOLEN I SKÅRUP

Relaterede dokumenter
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Antal elever pr. elev

BUDGET for Egmont Højskolen Villavej 25, Hou, 8300 Odder skolekode

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Pædagogiske Læreplaner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Kultur- og Fritidspolitik

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

Børne- og Ungepolitik

Alsidige personlige kompetencer

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Lær det er din fremtid

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

International strategi for Det Danske Spejderkorps

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

SKOLEPOLITIK

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Mål for GFO i Gentofte Kommune

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Tilbage til begyndelsen. INDHOLD. En trilogi. Skårup seminarium. Skårup. 2. En trilogi. Skårup seminarium

Vi vil være bedre Skolepolitik

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Kirke på vej. Roskilde Stift

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Puls, sjæl og samarbejde

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Greve Privatskoles. Børnehave.

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Skolens målsætning og værdigrundlag

forord I dagplejen får alle børn en god start

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Puls, sjæl og samarbejde

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Forord til læreplaner 2012.

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

De pædagogiske læreplaner og praksis

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

Strategi Greve Gymnasium

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mission Vision Strategier

Transkript:

III HØJSKOLEN I SKÅRUP

INDHOLD 2. Fælles drømme 3. Fælles rødder 4. Højskolens formål 5. Højskolens grundholdning 6. Højskolens kurser 8. Højskolens årsplan 11. Højskolens budget SKOLEKREDSEN HØJSKOLEN I SKÅRUP v/ formand Helle Bøving-Andersen Skårup Kirkebakke 3 5881 Skårup Fyn Tlf. 2194 7922 www.hiskaarup.dk hojskolen.skaarup@gmail.com FÆLLES DRØMME I forbindelse med lukningen af det mere end 200 år gamle Skårup Seminarium har en lokal initiativgruppe siden januar 2011 arbejdet på at skabe nyt liv i det tomrum, som nedlæggelsen af seminariet nødvendigvis har medført. Visionerne åbner for nye muligheder med plads til og rum for nye samværsformer og initiativer, der samler mennesker på tværs af skel og grupperinger, landegrænser, alder, tro, kultur og så videre: Højskolen i Skårup. Højskolen kan udnytte den energi og atmosfære, der stadig er omkring det tidligere Skårup Statsseminarium i både konkret og overført betydning, og med fornyelse og kreativitet skabe et kraftcenter, der tager afsæt i lokale ressourcer og behov og samtidig tiltrækker mennesker fra både nær og fjern. Vi vil ud over at udnytte de smukke og meget rummelige bygninger til en højskole med længere og kortere kurser også skabe et sted, hvor andre mennesker - såvel lokalbefolkningen som andre - vil have mulighed for at bruge de mange udmærkede faciliteter til aktiviteter indenfor både idræt, musik, sløjd, kunst, teater, historie og kultur og endda botanik, medicinplanter og havebrug. Der er et utal af spændende muligheder i bygningernes velindrettede lokaler og charmerende ydre omgivelser. Det har lige fra initiativets begyndelse været en afgørende forudsætning, at arbejdet med at oprette en højskole i kølvandet på Skårup Seminarium er båret af idealisme, et uegennyttigt engagement og absolut uden nogen økonomiske interesser. Initiativgruppen har således hele tiden og udelukkende været repræsenteret af mennesker, hvis arbejde bæres af frivillighed og en fælles forpligtelse overfor bevarelsen af stedets enestående ånd og historiske rødder. 2

FÆLLES RØDDER Hver landsdel, sin historie. Hver egn, sit særpræg. Skårup og omegns særpræg er oplysning, uddannelse og et levende foreningsliv, og egnen har dybe rødder i de folkelige bevægelser og oplysningstanker, som har præget og formet vores frie og demokratiske samfund, og som tog sin begyndelse for over 200 år siden. En af oplysningstidens væsentlige følger var de landboreformer, der havde som politisk målsætning at oplyse bondestanden og fremme mulighederne for fornuftig udnyttelse af naturen. Skårup Seminarium opstod i kølvandet af netop de reformer og er et håndgribeligt vidnesbyrd om en af de helt store brydningstider i Danmarkshistorien. Seminariet har igennem mere end to århundreder været arnested for og rammen om udveksling og formidling af viden og kunnen, dannelse og uddannelse af mennesker i alle aldre. Stedet har haft stor betydning for den samfundsmæssige og kulturelle oplysning i hele det sydfynske område. Det gælder for hvert enkelt menneske, ligesom det gælder for de fællesskaber, der helt naturligt er opstået med inspiration i seminariets hverdag og liv. I alle sammenhænge har her været mennesker med vilje til fællesskab og samtidig med kendskab og kunnen indenfor såvel specielle som almendannende fag. En kilde af kundskaber, som hele det sydfynske skole- og foreningsliv har øst af, og som har virket befordrende for et aktivt og kreativt miljø i hele den sydfynske region. Og en kilde, som det er vores målsætning at øse videre af. 3

HØJSKOLENS FORMÅL 1. Højskolen i Skårup skal være et mødested for mennesker i alle aldre fra ind- og udland på tværs af forskellige kulturer og samfund. 2. Vi ønsker at give det enkelte menneske mulighed for at se sammenhæng og overskuelighed i en stadig mere globaliseret verden ved at skabe fortrolighed med den nære verden - det lokale - og samtidig vise åbenhed over for den store verden - det globale. Dette gøres ved at fokusere på de fælles bærende værdier og med udgangspunkt heri nyde forskelligheden som et aktiv og en inspiration for alle. 3. Vi ønsker at skabe hjemlighed på skolen og derved give fællesskabet de bedste betingelser. Når man bor sammen, lærer man sig selv og hinanden at kende, og når man bor sammen med mennesker fra mange forskellige lande, lærer man verden at kende. 4. På Højskolen i Skårup kommer man for at blive oplivet og for at styrke sin personlige udvikling. 5. På Højskolen i Skårup kommer man for at blive oplyst og folde sine drømme ud i fællesskab med andre. 6. På Højskolen i Skårup lærer man at holde af den levende samtale, fordybelsen og de fælles oplevelser, alt sammen midt i den enestående sydfynske natur - i Danmarks have. 7. På Højskolen i Skårup inspireres man til at gøre en forskel i verden i frivillighedens tegn. Vi vil: nedbryde skel imellem kulturer, aldersgrupper, religiøse og politiske overbevisninger provokere dine fastgroede, politisk korrekte holdninger tilbyde et fællesskab med andre, der (måske) ikke er som dig Tør du: kende dine fordomme? møde andres fordomme? miste fodfæste for en stund? Vi kan: give dig mod til at tage fat på udfordringer lokalt give dig lyst til at udforske verden globalt skabe sammenhæng imellem det nære og det fjerne 4

HØJSKOLENS GRUNDHOLDNING 1. Højskolen i Skårup ønsker at videreføre den grundtvigske højskole- og oplysningstradition på en moderne tids betingelser. Skolen er åben for alle, der ønsker at blive klogere på livet, verden og sig selv. 2. Højskolen vil understøtte udviklingen af det enkelte menneskes livsmuligheder eksistentielt, fagligt og som ansvarlig borger i et demokratisk samfund. Det er således vores overbevisning, at det sandt menneskelige kun er meningsfyldt i en folkelig sammenhæng. Vi er overbeviste om, at ethvert menneske har et ønske om at leve et væsentligt liv i sammenhæng. Et liv, der indgår i en levende vekselvirkning med medmennesker, naturen og verden. Til et sådant liv hører efter vores opfattelse, at man nok er sig selv, men aldrig sig selv nok. 3. Højskolen i Skårup skal være en ramme om et forpligtende fællesskab mellem mennesker, båret af tillid, frisind, gensidig opmærksomhed og med en sans for den afgørende betydning, det har for hvert enkelt menneskes dannelse at mødes på tværs af forskelle og grænser. 4. Vi ønsker at nedbryde skel mellem kulturer, aldersgrupper, religiøse og politiske overbevisninger. Skolens profil er således at være Højskolen på tværs. 5. Nøgleord i højskolens dagligdag er engagement, faglighed og hjemlighed. Fagene tages alvorligt ved at skabe rum for dygtiggørelse og fordybelse. Der skal være hjemlighed og kvalitet i alt, hvad der sker på skolen. 6. Højskolen finder det væsentligt i dagligdagen at inddrage de nære omgivelser, lokalbefolkningen og forskellige virksomheder, foreninger og institutioner, ligesom det i videre forstand er vigtigt at inddrage områdets natur, kulturliv og historie. 7. Højskolen vil bidrage til tilværelsesoplysning i grundtvigsk forstand og pirre elevernes sans for at skelne mellem det ligegyldige og det væsentlige. Vi vil dele vores undren over livet med eleverne og skærpe deres opmærksomhed overfor tilværelsens store og frugtbare modsætninger. Det er det, der aldrig går op i livet, der får os til at vokse. Det er det, vi ikke forstår, der gør os klogere. Opholdet på højskolen skal være med til at give svar på de tre grundspørgsmål: Hvad brænder du for? Hvad er du god til? Hvad har verden omkring dig brug for? 5

HØJSKOLENS KURSER Højskolen i Skårup vil tilbyde både lange og korte kurser. Opholdet på de lange kurser vil rumme følgende delmål: Drømme og visioner: Vi ønsker at give højskolens elever mulighed for at møde deres drømme gennem poetisk sprog, oplivende kunstneriske udtryksformer og grænsebrydende musik og at møde deres udfordringer gennem politiske visioner og historiske bedrifter. Fordybelse og sammenhæng: Vi vil give tid og rum til, at eleverne kan fordybe sig og gøre ting færdige, få egne førstehåndsoplevelser, lære at være opmærksomme, bearbejde indtryk, udtrykke sig og formidle et stof videre, de hver især er optagede af. Myndighed og identitet: Vi vil danne grobund for, at eleverne hver for sig og i fællesskab har mulighed for fri samtale og stillingtagen samtidig med, at de møder holdninger, der provokerer og udfordrer deres egne forestillinger. Fælles ansvar: I skolens hverdag ønsker vi at være med til at skabe et åbent og forpligtende miljø og afprøve fælles kræfter i samarbejde og med respekt for hinanden. Højskolen vil samarbejde med omverdenen. I forhold til højskolens omverden, er det vores hensigt at indgå i en levende vekselvirkning lokalt, nationalt og globalt. Lokalt: Højskolen er åben overfor omverdenen og vil gerne spille en vigtig og aktiv rolle i hverdagslivet hos alle de mennesker, der bor på egnen, og dermed påtage sig et medansvar for egnens fælles liv og fremtid. Det er en afgørende forudsætning for en frugtbar hverdag på højskolen, at højskolen indgår i et nært samarbejde med mange af de omkringliggende instanser og institutioner, foreninger, museer, samlingssteder, enkeltpersoner, virksomheder og så videre. Der er for eksempel allerede taget initiativ til samarbejde med Svendborg Kommune, Kulinarisk Sydfyn, lokale virksomheder (fx Skiftekær Økologi, Skårup Vingaard, Rise bryggeri), foreninger, egnens museer, kulturinstitutioner og mange andre. Det forventes, at højskolen certificeres som CittaSlow-virksomhed, hvilket indebærer en bevidst og aktiv, bæredygtig holdning til den mad, der serveres, til energiforbruget, samværsformerne osv. Nationalt: Højskolen ønsker at blive et nationalt kraftcenter og indgå i samarbejde til gensidig inspiration med både institutioner, enkeltpersoner og grupper af mennesker i hele landet. Globalt: Der er planer om at indgå i et samarbejde med højskoler og tilsvarende steder i Europa og resten af verden, ligesom højskolen vil danne ramme om projekter på tværs af de europæiske landegrænser i EU-regi. Der er eksempelvis allerede indledt et samarbejde med Professor Arne Sørensen, Svendborg, om udveksling og samarbejde med mennesker og organisationer i lande i Centralasien. Desuden er der kontakt til organisationer, som står for udveksling af mennesker fra lande med mange udlandsdanskere, bl.a. i USA og Argentina (Dansk-argentinsk forening). 6

Hverdagen efter et længere ophold på højskolen: Når skoleopholdet er forbi, er det højskolens vision, at eleverne: a) gennem opholdet har skabt sig et netværk af mennesker fra nær og fjern. b) kan tage deres erfaringer og venskaber fra højskolen med sig til deres hjemegn eller til udlandet, hvor deres nye netværk vil kunne hjælpe dem videre i deres ønske om at engagere sig i verden. c) har fået mod på at knytte sig til en af de mange organisationer, der arrangerer ophold i udlandet, hvor de kommer til at arbejde med mennesker eller udføre samfundsnyttige opgaver. Når eleverne forlader højskolen er det med en følelse af, at verden i løbet af opholdet er blevet for udfordrende til, at de kan lade den være. Hvad enten det er den verden, eleverne kommer fra deres hjemegn, det lokale og fortrolige eller den verden, der venter på den anden side af de fortrolige kyster og kalder på alles engagement og virke hver enkelt menneskes klode, det globale og udfordrende. Højskolen vil efterfølgende som noget helt naturligt være base og samlingspunkt for de elever, som har brugt deres ophold på højskolen til at forberede sig som frivillige udsendinge til hjælpearbejde i brændpunkter i Verden. 7

HØJSKOLENS ÅRSPLAN Årsplanen for højskolen med forventet opstart i 2013, er en kompleks sag og tager sit udgangspunkt i flere forskellige steder i prospektet for højskolen. 1. Årsplanen afspejler højskolens overordnede formål og vision. 2. Der er taget hensyn til det antal årselever, ÅE, der som et minimum absolut skal til, for at højskolen kan løbe rundt et såkaldt break even. Dette antal ligger lige omkring 60 ÅE. 3. Der er taget hensyn til, at der maksimalt kan overnatte ca. 70 elever på skolen ad gangen. 4. Endvidere er der taget hensyn til de af Undervisningsministeriet udstedte normer for taxametertilskud for korte og lange kurser: a. basistilskud T-1 b. supplerende takst T-2 c. supplerende takst T-3 d. bygningstaxametertilskud T-byg-grundtilskud samt grund- og bygningstilskud, jvf. Finanslovskonto 20.22.01 for Frie grundskoler Takstkatalog for Finanslov 2011, jvf. http://www.uvm.dk/administration/takstkatalog-og-finanslov/finanslov Årsplanen er opbygget af to lange kurser på hver tyve uger samt en række korte kurser af to og én uges varighed. De helt korte kurser er fordelt således, at de dels tager hensyn til de øvrige kursers indhold for så vidt muligt at give en sammenhæng på tværs af kurserne og dels således, at der til enhver tid er minimum 60 elever på højskolen ad gangen. Undtagelserne herfra er dog ugerne 1, 26 og 51, som bruges til hovedrengøring, omstrukturering og klargøring til nye hold, personalets ferieafvikling mm. Alle ferieperioder, henholdsvis vinterferie uge 7 & 8, påskeferie uge 15, sommerferie uge 27 til uge 32, efterårsferie uge 42 samt juleferie uge 52 & 53 er fyldt ud med feriekurser bl.a. egnet for familier. Nederst i årsplanen ses opsummeringen af det totale antal elever, nemlig 1065 i alt, der forventes at gå igennem højskolen, svarende til 60 ÅE det første år. Dette antal ÅE danner dels grundlaget for ansættelse af forstander, lærere og teknisk/ administrativt personale og dermed højskolens samlede økonomi, se budgettet for de tre første år med opstart i 2013. 8

Tanker om kursernes indhold på Højskolen i Skårup: Højskolen i Skårup tilbyder fysiske rammer og mad af høj kvalitet i overensstemmelse med Citta Slowkriterierne om bæredygtighed, miljøbevidsthed osv. Vi bestræber os på, at alle kursusperioder* indeholder en tværfaglig rød tråd, der gør, at de enkelte kurser har nogle fælles berøringsflader, som giver mulighed for fællesskab på tværs af holdene. Fx kunne kursus 1 og kursus 2 i eksemplet indhente en foredragsholder, der taler om Interkulturel kommunikation og kropssprog, og kursus 3 og 4 kunne have et fælles tema, der handler om Hvordan går jeg nye tider og nye oplevelser i møde?. Vi tilstræber et kursustilbud, der appellerer til og tiltrækker alle aldre og kulturer og fremmer fællesskabet på tværs af grupperinger. Vi bestræber os på, at alle kurser har noget for det hele menneske for både krop, sind, hånd og ånd. Vi ønsker at tilbyde fysisk udfoldelse dagligt, integreret i højskolens hverdag og på niveau med det, som mange mennesker ønsker udfoldet i deres hverdagsliv. *) Her har vi valgt månederne januar og februar. Havde vi valgt eksempler fra sommermånederne, ville indholdet afspejle de forhold, fænomener og aktiviteter, der gør sig gældende på Sydfyn netop i de måneder, fx Kulinarisk Sydfyn, Vintage-dagene eller Øhavet. Ad. kursus 1 (20 uger) Aktiv medborger i en globaliseret verden gå ud og gør en forskel! Kultur og miljø lokalt og globalt, interkulturel kommunikation, handling og engagement, indre lederskab, fællesskab og foreningsliv, ledelse og samarbejde, kunst og musik fra alle lande, mad fra verdens køkken. Ad. kursus 2 (2 uger) Fællesskab og frivillighed mig og de andre. Hvordan leder man uden at styre? Gruppedynamik og sammensætning. Samarbejde i musik, kunst, sport og hverdagen. Indre lederskab. Ad. kursus 3 (4 uger) På vej til Argentina. Om argentinsk kultur og historie, Danske immigranter i Argentina, tango, musik og mad. 1 uges forberedelse, 3 uger i Argentina. Ad. kursus 4 (1 uge) Det nye år nye muligheder. Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen? Tradition og fornyelse. Hvad er din drøm? Appreciative Inquiry i dagligdagen. Ad. kursus 5 (1 uge) Filmuge på tværs af generationer For børn og voksne, Vi indspiller en film, vi ser film, snakker om film, lærer at lave film. Film Fyn. Ad. kursus 6 (1 uge) Fra jord til bord mad med vilje. Årstidens køkken, ernæring og forbrænding, gastronomi og økonomi, kreativitet og inspiration, madkunst og musik. 9

10

HØJSKOLENS FORELØBIGE BUDGET Det er givet, at ethvert forsøg på at lave et driftsbudget for Højskolen i Skårup må komme an på et skøn. For at kunne foretage et realistisk skøn har vi sammenlignet os med andre tilsvarende institutioner. Vi har udvalgt tre højskoler, som svarer til Højskolen i Skårup enten størrelsesmæssigt eller med hensyn til typer af kurser, bygningsalder osv. Disse højskolers regnskaber og budgetter har vi gennemgået og vurderet, hvorefter vi har udarbejdet et skøn over, hvordan vi formoder økonomien vil tegne sig for Højskolen i Skårup. Budgettet er baseret på, at der ikke bliver behov for lånefinansiering og et elevtal på 60 årselever. Hvis der bliver behov for lånefinansiering, eller hvis elevtallet ikke kan opnås, har vi mulighed for indtægter igennem udlejning af lokaler til fritidsundervisning, events, afholdelse af andre kurser, videreuddannelse og meget andet. Budgettet vil løbende blive opdateret i takt med, at flere af disse faktorer bliver tydelige for os. Budget for Højskolen i Skårup - Start August 2013 Skoleår 2013/14 2014/15 2015/16 Poster Indtægter v/60 ÅE Udgifter Indtægter v/67 ÅE Udgifter Indtægter v/74,5 ÅE Udgifter Statstilskud (Taksameter) i alt kr. 4.581.238,00 kr. 5.181.341,00 kr. 5.824.309,00 Elevbetaling kr. 4.950.000,00 kr. 5.100.000,00 kr. 5.400.000,00 Løn - Forstander + Lærer kr. 3.400.000,00 kr. 3.700.000,00 kr. 4.000.000,00 Løn - Administration kr. 500.000,00 kr. 550.000,00 kr. 600.000,00 Honorar - Foredragsholdere kr. 40.000,00 kr. 50.000,00 kr. 60.000,00 Løn - Service (pedel, rengøring) kr. 1.300.000,00 kr. 1.400.000,00 kr. 1.500.000,00 Løn - Køkken kr. 900.000,00 kr. 1.000.000,00 kr. 1.250.000,00 Madvarer kr. 900.000,00 kr. 1.000.000,00 kr. 1.200.000,00 Undervisningsmaterialer, fotokopi, bøger, etc. kr. 100.000,00 kr. 100.000,00 kr. 100.000,00 Lejeindtægt Forstanderbolig kr. 84.000,00 kr. 84.000,00 kr. 84.000,00 Lejeindtægt Lærerbolig kr. 60.000,00 kr. 60.000,00 kr. 60.000,00 Ansattes betaling for kost kr. 35.000,00 kr. 35.000,00 kr. 35.000,00 Anstattes betaling for lys, varme, mv. kr. 60.000,00 kr. 60.000,00 kr. 60.000,00 Inventar/udstyr - leje & vedligeholdelse kr. 150.000,00 kr. 150.000,00 kr. 150.000,00 Ekskursioner kr. 150.000,00 kr. 200.000,00 kr. 250.000,00 Øvrige omkostninger - undervisning kr. 50.000,00 kr. 50.000,00 kr. 50.000,00 Skatter, afgifter, ejendomsforsikring kr. 100.000,00 kr. 100.000,00 kr. 100.000,00 Varme, el & vand kr. 850.000,00 kr. 1.000.000,00 kr. 1.000.000,00 Rengøringsartikler, maskiner, materiel kr. 100.000,00 kr. 150.000,00 kr. 200.000,00 Vedligeholdelse kr. 200.000,00 kr. 200.000,00 kr. 200.000,00 Revision kr. 50.000,00 kr. 50.000,00 kr. 50.000,00 Markedsføring kr. 500.000,00 kr. 400.000,00 kr. 400.000,00 Kontorartikler kr. 100.000,00 kr. 140.000,00 kr. 170.000,00 Personaleudgifter kr. 100.000,00 kr. 125.000,00 kr. 150.000,00 I alt kr. 9.820.238,00 kr. 9.490.000,00 kr. 10.520.341,00 kr. 10.365.000,00 kr. 11.463.309,00 kr. 11.430.000,00 11

SKOLEKREDSEN HØJSKOLEN I SKÅRUP v/ formand Helle Bøving-Andersen, Skårup Kirkebakke 3, 5881 Skårup Fyn Tlf. 2194 7922 hojskolen.skaarup@gmail.com www.hiskaarup.dk Dette hæfte er sponsoreret af : SKÅRUPö grafisk anja@skaarupgrafisk.dk www.skaarupgrafisk.dk