UTOPIER I DESIGN, KUNSTHÅNDVÆRK OG ARKITEKTUR

UTOPIER I DESIGN, KUNSTHÅNDVÆRK OG ARKITEKTUR SKOLETJENESTEN / KUNSTINDUSTRIMUSEET

2 FOTO: SAWAYA & MORONI Glacier bænk. af Zaha Hadid, 2000 Hvordan skaber man en bedre verden? Det er et spørgsmål, som altid har optaget arkitekter, designere, politikere og filosoffer. Som ansvarlige for de fysiske rammer om menneskers hverdag er arkitekter og designere nødt til at tænke nøje over, hvordan genstande og bygninger udformes. I første halvdel af det 20. århundrede herskede der store forventninger til, at design og arkitektur kunne revolutionere samfundet.at skabe lys, luft og mere plads i boligen blev forskriften på en nemmere tilværelse og et bedre samfund. De mange arbejder- og funktionærfamilier skulle ud af deres små, beklumrede, fugtige lejligheder, som ofte lå i baggårde og ikke havde toilet.tidens arkitekter ville i stedet bygge lyse 3-værelses lejligheder med eget bad i karreer med store grønne gårdarealer.arkitekterne medvirkede til at skabe sundere boliger og påvirkede dermed samfundsudviklingen.alligevel var deres idéer om, at man igennem arkitektur og design kan skabe et perfekt samfund, en utopi. Ordet utopi kommer af Utopia, som er betegnelsen for et sted, som ikke findes. Utopier kan opfattes som de drømmende forestillinger, mennesket har om et ideelt, fremtidigt samfund. Selvom utopier kan virke som rene luftkasteller, fungerer de samtidig som et billede på, hvordan fremtiden kan se ud. De skaber et ideal, som man kan stræbe efter. Omvendt kan utopier også blive så styrende for en samfundsudvikling, at de nærmest bliver diktatoriske, som det for eksempel var tilfældet med nazismen og stalinismen i starten af 1900-tallet. Under disse styreformer blev formgivningen af bygninger, statuer og plakater brugt som led i en større propaganda. I dag opfatter vi disse styreformer som dystopier. Opfattelsen af det perfekte samfund har ændret sig løbende i det 20. århundrede. Idéer til, hvordan fremtidens samfund skal se ud, bliver påvirket af de problemer og muligheder, et samfund står overfor. I starten af 1900-tallet var samfundet optaget af at skabe bedre levevilkår for mennesker ved hjælp af industriens produkter. Fra 1970 erne og frem har det været naturens begrænsede ressourcer og miljøhensynet, der har fået designere til at skabe genbrugsting og bæredygtigt design. I de seneste 10 år har der været stor interesse for, hvordan computerteknologi kan udvide samfundets kommunikationsmuligheder og erstatte fysisk kontakt med et besøg i det virtuelle rum. Designere og arkitekter har i den forbindelse været med til at skabe de brugerflader, vi bevæger os i på nettet. Ligegyldigt hvilken løsning en designer vælger, vil den aldrig være endegyldig. Som oftest kan løsninger forbedres med tiden, når ny viden og teknologi kommer på banen.

3 Smadret folkevogn, 1984 FOTO:TONY STONE IMAGES FOTO: PRIVATEJE, MILANO Renselse og en ny begyndelse Samfundet i begyndelsen af 1900-tallet var i konstant forandring. Maskinerne overtog meget af det arbejde, mennesker tidligere havde udført, og gjorde det muligt at fremstille ting hurtigere og billigere. De nye, industrielle produktionsformer medførte et ønske om at ændre tingenes udseende, så de var mulige at fremstille på samlebånd.ting skulle være enkelt udformet, hvilket var nyt for designere og arkitekter. I 1800-tallet havde formgivere været vant til at arbejde med snirklede mønstre og dekorative former. Designere og arkitekter i 1800- tallet havde slet ikke tænkt på de nye muligheder, industrien bød på. De havde været så bange for den nye, industrielle udvikling, at de stort set kun havde arbejdet med fortidens udsmykning, som hørte håndværket til. En af de første kunstnerbevægelser, der gik til kamp mod fortidens former og idéer, var de italienske futurister (1909-14). De var så fokuseret på fremtiden, at de ville sprænge alt, hvad der hørte fortiden til, i luften. Det gjaldt blandt andet monumenter, slotte og museer. Også den østrigske arkitekt Adolf Loos (1870-1933) ville befri fremtidens bygninger for fortidens overdrevne hang til udsmykning. Han mente, at dekoration var et tegn på åndeligt og kulturelt forfald. Moderne bygninger skulle opføres uden pynt. Bygningen ved Michaelerplatz (1909) i Wien demonstrerer hans idéer, som var så revolutionære, da huset blev opført, at Østrigs daværende kejser nægtede at køre forbi på sine karetture gennem byen. I bygningen ses det klare og enkle udtryk, som siden hen blev kendetegnende for det 20. århundredes arkitektur. Kraftværk af Antonio Sant Elia, 1914 FOTO: LOOS ARKIV Den sociale utopi Mange arkitekter og designere håbede på, at de ved at nytænke byggerier og møbler kunne forme en helt ny mennesketype, som var lykkeligere og sundere end tidligere.ved at udnytte industriens muligheder for at skabe gode og billige produkter kunne arkitekter og designere være med til at påvirke en samfundsudvikling med mere fritid og bedre vilkår for arbejderne og den laverestående middelklasse. Industrialiseringens nye produktionsmetoder og varetyper fik mange designere og arkitekter til at tænke på maskinen som et billede på menneskets tilværelse. Møblerne blev derfor enklere og tilpasset de industrielle produktionsmetoder. Meget design i perioden inden 2. verdenskrig gik under betegnelsen funktionalisme, fordi formen skulle følge funktionen. Formen skulle afspejle og ikke skjule det, tingene skulle bruges til. Men ikke alle mennesker delte den positive, industrielle fremtidsvision. Angsten for, at maskinerne skulle udkonkurrere mennesket fuldstændigt, så den industrielle udvikling løb løbsk og ville ende i et mareridt en dystopi var delt af flere. Mareridtsforestillingen gik på, at mennesket selv skulle ende som en slags robot ved industriens store samlebånd, som det f.eks. ses i Chaplin-filmen "Moderne Tider". 04. Haus am Michaelerplatz af Adolf Loos, 1909

4 FOTO: L.A.ZHADOVA De russiske konstruktivister I tiden omkring den russiske revolution (1917) arbejdede en gruppe arkitekter, designere og kunstnere, som kaldte sig konstruktivisterne, med en dynamisk formgivning, som de mente svarede godt til den nye, socialistiske arbejderstat. Inspirationen fik de fra teknik og maskiner, og de var særligt optaget af eksperimenter med bevægelse, som de overførte til deres konstruktioner.vladimir Tatlin (1885-1953) tegnede et 400 meter højt tårn af stål og glas, som skulle bruges som kontorbygning.tårnet skulle rotere og gennem bevægelsen afspejle en ny tid uden samfundshierarkier. Bygningen blev aldrig opført, men står tilbage som et billede på en utopi. Tatlins tårn, USSR af Vladimir Tatlin, 1920 Mjölk skaber A-människor af Ture E:son, ca. 1939 FOTO:TURE E:SON Le Corbusier Den schweiziske arkitekt Le Corbusier (1887-1965) mente, at social lighed enten kunne opnås gennem revolution eller ny arkitektur. Bygninger skulle udtrykke den industrielle tidsalder. De boliger, han tegnede, betragtede han som maskiner. Det at bo skulle gøres effektivt, nemt og hygiejnisk. Le Corbusier forsøgte at planlægge menneskets liv og behov ned til mindste detalje. I sine byplaner samlede han mennesker i høje boligblokke i grønne arealer med børnehaver, sportspladser og supermarkeder lige i nærheden. Ved at mindske afstanden til de daglige gøremål kunne beboerne undgå tung trafik i området og lang transporttid. I 1925 tegnede Le Corbusier Plan Voisin, som var et forslag til en ny bydel i Paris. I planen foreslog han, at de gamle bydele med snoede, labyrintiske gader skulle rives ned, fordi de var upraktiske og sundhedsskadelige. Le Corbusiers Plan Voisin blev aldrig bygget, men han opførte andre sociale boligbyggerier. FOTO: AKADEMIE DER KÜNSTE, BERLIN Plan Voisin af Le Corbusier, 1925

5 FOTO: BENEDIKT TASCHEN VERLAGSARCHIV Bauhaus På Bauhausskolen i Tyskland (1919-33) forsøgte arkitekter og designere at overføre industriens kliniske og enkle formgivning til boligen. Designeren Marcel Breuer (1902-81) formgav i 1925 den første stålrørsstol til hjemmet. Den fik navnet B3. Han fik idéen til at bukke stålrør til møbler fra et cykelstyr. B3-stolen fik form som en tung, polstret lænestol, men de blanke stålrør og de udspændte stofbaner fik den til at se let ud. Man kunne se lige igennem den ligesom de modernistiske glashuse på tynde søjler. Bauhausskolens mål var at skabe bedre møbler og boliger til folket og gøre boligen så effektiv, at befolkningen kunne få mere fritid. Men det sociale engagement viste sig at være utopisk af flere årsager. Møblerne endte med at blive for dyre for arbejderklassen og faldt fuldstændig uden for befolkningens smag, da de var vant til traditionelle plysmøbler. Wassily stol B3 af Marcel Breuer, 1925-27 Zig-zagstol af Gerrit T. Rietveld, 1932-34 FOTO:VITRA DESIGN MUSEUMS BILLEDSAMLING De Stijl Den hollandske gruppe De Stijl ville som modvægt til 1. verdenskrigs ødelæggelser og kaos skabe bygninger og møbler gennem en forenklet brug af farver og former. De ville gennem arkitektur og kunst skabe rammer om en ny, åndelig verden baseret på harmoni og balance. Gruppen var inspireret af maleren Piet Mondrians (1872-1944) abstrakte malerier. De overførte hans brug af geometriske former, rette vinkler og enkle farvebrug med grundfarverne rød, blå og gul til møbler og bygninger. Gerrit Rietvelds (1888-1964) Zig-zag-stol fra ca. 1932 er med sine rette vinkler og diagonaler et eksempel på De Stijl-gruppens nye måde at konstruere møbler på. Alligevel gør de voldsomme farvesammensætninger og de markante aftegninger gruppens design vildt og dynamisk at se på. FOTO: NETHERLANDS ARCHITECTURE INSTITUTE Schröderhus af Gerrit Rietveld 1924 COPY-DAN, BILLEDKUNST 2002319

6 Fremtidens hus af Arne Jacobsen, 1929 FOTO: KAB Arne Jacobsen I Danmark lod arkitekten Arne Jacobsen (1902-71) sig inspirere af Le Corbusiers enkle, hvide, geometriske bygninger med aflange vinduesbånd. Flere af de funkishuse, Arne Jacobsen tegnede, var ligesom Le Corbusiers inspireret af industriprodukternes rene og enkle former.arne Jacobsen hentede sine idéer fra blandt andet oceandampere, kornsiloer, fabrikker, flyvemaskiner og antikke templer. I 1929 vandt Arne Jacobsen en konkurrence om Fremtidens hus, som nærmest kan opfattes som en science fiction-fantasi. Huset var rundt og dannede et spiralforløb, som gav indtryk af bevægelse. På taget var der helikopterlandingsbane, og i stue- og kælderplan garage til både bil og båd. Huset afspejlede hans interesse for teknologi og dynamik. Det var ment som bolig til det moderne menneske. I modsætning til mange af sine udenlandske kollegaer var Arne Jacobsen ikke politisk i sine visioner.alligevel var han fascineret af den moderne livsstil, jazzmusik, friluftsliv, fart og fremtiden. Beboelsesejendommen Bellavista af Arne Jacobsen, 1932-37 FOTO: KAB FOTO: DESIGN MUSEUM LONDON PH-lampe af Poul Henningsen, 1926 Flygel af Poul Henningsen, 1931 FOTO: DET KGL. BIBLIOTEKS BILLEDSAMLING Poul Henningsen: En utopi om lys og oplysning Arkitekten og kulturkritikeren Poul Henningsen (1894-1967) engagerede sig meget i samfundsdebatten. I tidsskriftet Kritisk Revy (1926-28) debatterede han alt fra arbejdernes boligsituation til kvindesagen, den seksuelle frigørelse og jazzmusik. Rækkehuset blev hans foretrukne boligform frem for modernismens store, lagkagelignende boligbyggerier. PH omsatte sine visioner i de moderne PH-lamper og stålrørsmøbler. Han ønskede at finde et alternativ til de borgerlige plysmøbler. Men de stålrørsmøbler, han fremstillede, var mere dekorativt udformede end de geometriske stole fra Bauhaus. Han designede blandt andet en slangeformet stol, som han udformede af ét enkelt stålrør. PH eksperimenterede hele sit liv med det elektriske lys og opfandt i 1926 den blændfri PHlampe. Hans utopiske tanker var baseret på at lade lyset fra hans moderne lamper skinne ud over verden og vise vejen ind i fremtiden. Lamperne blev et billede på demokrati og oplysning af befolkningen.

7 FOTO:: PANTON DESIGN, BASEL Campbells soup Konserves dåse Noname design, 1930 erne FOTO:THE ROBERT OPIE COLLECTION Flyvende møbler af Verner Panton, 1963 Visiona II af Verner Panton, 1968 FOTO: PANTON DESIGN, BASEL Popdesign I 1960 erne eksperimenterede arkitekter og designere med nye udtryksformer. Det var ikke længere maskiner og industriprodukter, der var inspirationskilde for formgivning. Idéerne blev hentet fra både forbrugersamfundet og reklameverdenen. Mediebegivenheder som den første mand på månen var med til at skabe en science fiction-bølge i tiden. Den bredte sig til både design og arkitektur. Industrien frembragte nye, kunstige materialetyper, som muliggjorde en hidtil ukendt leg med former og farver. Verner Panton og rumdesign Den danske arkitekt Verner Panton (1926-98) valgte at gå helt nye veje. Han skabte vilde, farvestrålende, skulpturelle møbler. Han lagde op til en nytænkning af boligindretningen, sociale omgangsformer og designede møbler baseret på eksperimenter og afslappede livsformer. Panton skabte møbellandskaber, der nærmest virkede drømmende. Møbler og rum flød sammen i bølgende bevægelser. Mange af hans idéer knyttede sig til forestillingen om det vægtløse menneske i rummet. Det ses blandt andet i drømmerummet Visiona II. Der er på én gang noget eventyrligt og fremtidsagtigt over Pantons design, som går under betegnelsen pop-design. Han eksperimenterede med nye materialer som f.eks. skumgummi, plastik og glasfibre og benyttede nye produktionsteknologier i fremstillingen af sine møbler. Hans utopiske idéer om møbellandskaber og svævende stole kom ikke til at revolutionere samfundet. Mange af de møbler, vi bruger i dag, er langt mere traditionelle end dem, Panton udformede.

8 FOTO: HENRIK VEHRING Naver-huset Christiania, grundlagt 1971 Maggi bord og stol af Beate Bär og Helmutt Knell, 1995 FOTO: DANETZKI & WEIDNER; KÖLN Genbrug og økologisk design en ny utopi I dag handler designdebatten meget om økologi og genbrug. Som en protest mod forbrugerkulturen startede den økologiske bølge allerede i slutningen af 1960 erne med hippiebevægelsen. De alternative boformer, der opstod i forbindelse med Christiania og Thylejren, afspejler drømmen om at vende tilbage til en mere naturlig livsstil. Økologi og drømmen om "det naturlige" kan betragtes som vor tids utopi. Målet for mange designere i dag er at skabe bæredygtigt design.ting skal holde længe og belaste miljøet så lidt som muligt. Derfor er det i designprocessen nødvendigt at gennemtænke hele produktets liv fra vugge til grav. Der er kommet fokus på både genbrugsmaterialer og nedbrydelige materialer. Men selvom den industrielle udvikling er årsag til menneskets overforbrug og miljøproblemer, kan industrien og designere også gå sammen om at udvikle nye, miljøvenlige produkter. I starten af 1900-tallet overså mange arkitekter og designere i deres begejstring over maskiner menneskets individuelle behov. I dag står det klart, at menneskers forskellighed ikke kan ignoreres, og at det ikke er muligt at arbejde med én overordnet idé eller designløsning til en hel befolkning. I stedet må arkitekter og designere tænke på menneskers forskellighed, når de i dag vil skabe nyt design. Arbejdsspørgsmål Hvad er dit bud på fremtidens ideelle samfund? Er der tale om en utopi? Kan du spå noget om fremtidens samfund (om f.eks. 20 år) ved at aflæse udviklingen i dag? Tegn din drømmebolig og redegør for, hvorfor den ser ud, som den gør. Boligen må gerne indgå i en større byplan. Du kan evt. lave den som kollage. Prøv, om du kan designe en ny stol, og lav evt. en model af den.