Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Strukturudviklingen i Landbruget Et resultat af planlægning

Strukturudviklingen i Landbruget En ny Start - kræver også planlægning

De tre landbrugsreformer alle var de planlægning af landskabets udvikling. Nu er Danmark på vej mod en 4rde. 1800-tallet 1899-1960 Siden 1970 og frem til i dag En Ny Start / Den fjerde landbrugsreform?

Den første landbrugsreform 1781 til slutning af 1800-tallet opdyrknings- og opmålingsperioden. Udskiftningen på eksisterende dyrkningsjorder Udflytningen af landbrugsbygninger. Opmåling af heder og overdrev opdyrkning førte til nye ejendomme og stigning i ejendomsantal.

Den anden landbrugsreform 1899-1960érne - udstykningstiden. Stigning i antal landbrugsejendomme 1899-1960 - toppede med 200.000. Første husmandslovgivning i 1899. Jordpuljer fra jordlovene i 1919, fortsat indvinding og afvanding helt op til efter 2nden verdenskrig.

Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Vellykket og gennemført planlægning af strukturudvikling og vækst i den animalske produktion. (En fremtidig Landbrugspolitik fra 1977). Beskyttelsen af den gode landbrugsjord og landskabet - mod urbaniseret byggeri. Landzonerne forbeholdt jordog skovbrugserhvervets frie strukturviklingen fra 1969 undtagelsesbestemmelser for jordbrugserhvervene i anden areallovgivning.

Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Støttes af den fysiske planlægning med tilbehør som værner om de gode landbrugsjorder. Adskillelse af sammenhæng mellem bygninger og omkring liggende jorder. Biotopbærende skel forsvinder ved jordomlægninger og markveje tilsvarende

Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Koncentration af ejerskab til jorden Større ejendomme og bedrifter. Bedrift afløser ejendomsfokus / 86. Løbende lempelse af de jordpolitiske regler i landbrugslovgivningens bestemmelser om afstands- og samdriftsbestemmelser, ejendomsog bedriftstørrelser, krav til egen drift og ejerskab.

Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Frisættelse af stort antal nedlagte og nedstykkede ejendomme til ekstensiv drift, urbanisereret beboelse og erhverv. Landbrugsbedrifter vokser gennem tilkøb af jord og hele ejendomme spredt rundt i landskabet og har resulteret i dårlig arrondering mange lodder og spredt i landskabet med brug af off. vej som interne produktionsveje.

En landbrugsbedrift i den 3die landbrugsreform: 1970-2010 Et tilfældigt eksempel på den strukturudvikling, som har været målsat i Regionplanlægningen og dens samspil med jordlovgivningen

1970

1980

1990

2000

2005

2010

Den fjerde landbrugsreform fra 2013: En ny start. 44 Anbefalinger: MERE OG BEDRE NATUR Anbefaling 1: Klare mal og strategier for naturen i Danmark Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk Anbefaling 3: En national naturfond Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land Anbefaling 8: Mere natur i skovene Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur MÅLRETTET MILJØREGULERING Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering Anbefaling 16: Nyt fokus pa luftbåren kvælstof MINDRE BELASTNING MED SPRØJTEMIDLER OG BEDRE BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET Anbefaling 17: Mindre belastning med sprøjtemidler på markerne Anbefaling 18: Bedre beskyttelse af drikkevand EN SAMMENHÆNGENDE KLIMAINDSATS Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer STYRKET PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Anbefaling 22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug Anbefaling 23: Klarere rammer for lokalplanlægning Anbefaling 24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner UDVIKLING OG AFSÆTNING AF FREMTIDENS FØDEVARER Anbefaling 25: Målrettet fokus pa nye markeder og markedsbehov Anbefaling 26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion Anbefaling 27: En forstærket indsats for økologi Anbefaling 28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet BEDRE MULIGHED FOR ERHVERVELSE OG FINANSIERING Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse Anbefaling 30: Målrettede gældslettelser og investeringsfremme Anbefaling 31: Skattelettelser til små landbrug og til fornyelse af driftsbygninger Anbefaling 32: Rekonstruktion af insolvente landbrug Anbefaling 33: Forbedring af vilkårene for unge landmand Anbefaling 34: Bedre jordfordeling Anbefaling 35: Etablering af et landbrugsbarometer INTELLIGENT UDNYTTELSE AF BIOMASSENS MULIGHEDER Anbefaling 36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse FREMME AF NY TEKNOLOGI Anbefaling 37: Udvidelse og styrkelse af teknologiudviklingen NYE PERSPEKTIVER FOR EU S LANDBRUGSPOLITIK Anbefaling 38: Nye perspektiver for EU s landbrugspolitik FORSKNING UDVIKLING INNOVATION KOMPETENCER Anbefaling 39: Fokuseret forskning og udvikling Anbefaling 40: Nye muligheder for landbrugsfondene Anbefaling 41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer EFFEKTIV FORVALTNING OG KONTROL Anbefaling 42: Mere effektiv forvaltning og administration Anbefaling 43: Kontrol baseret pa dialog, ansvar og tillid Anbefaling 44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol

Den fjerde landbrugsreform fra 2013: En ny start. 44 Anbefalinger: Mere plads til natur i landskabet udtagning af intensivt dyrket landbrugsjord til flere formål Bedre naturbeskyttelse og naturfond og -netværk Naturparker og Ny vandløbsforvaltning Større landbrugsbedrifter arealmæssigt og større animalske produktionsenheder Oprydning efter strukturudvikling: Fjernelse af bygninger og arronderingsforbedring jordfordeling. Produktion af energi og landskabspleje Udfasning af ekst. miljøregulering Bedre beskyttelse af den gode landbrugsjord Kommune og lokalplanlægning

Metoden i En Ny Start må blive: Udvikling og forvaltning af de faste ejendomme og vil lave om på lokale ejendomsstrukturer og de hertil stedfæstede rettigheder. Jorder skal lægges om til større ejendomme og bedrifter, landbrugsjord skal ekstensiveres, vandstande skal hæves og geografisk varierende rettigheder til gødskning og sprøjtning skal registreres/kortlægges. Naturejendomme og stabilitet i arealanvendelse skal skabes for at sikre bedre biodiversitet i eksisterende og ny naturområder.

Metoden i En Ny Start må blive: Ejendomsjuridisk kombinationsekspertise: Kommuneplanlægning (zonering og lokalisering) Ejendomsøkonomi og rådgivning. (ønsker til fremtiden) Ejendomsmæssige forundersøgelser, skabelse af jordpulje (naturfond, vandfond, screening af ejendomme i Finansiel Stabilitet, Jordkøbsnævn) Jordomlægninger (velkendte arealoverførsler) og lokalisering af nye husdyranlæg (udflytning) (kunsten at finde løsningerne) Jordkøb og jordfordeling (de rette arealer til de rette ejere) - Matrikulære berigtigelser Servitutter af aftaler om rettighedsindskrænkning /kompensation/erstatningsjord 23-05-2013 21

En planlægningsmodel for landbrugsområder: 1) Hvordan og hvor man fortsat skal udbygge landbrugets produktionskapacitet 2) Hvor man skal miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet. 3) Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensiveres. 4) Hvor skal foretages udflytning af landbrug fra sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? 5) Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderlige erhvervsmæssig lokalisering i landzonen. 6) Hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv) der skal nedrives for at undgå visuelt forfald eller forkert i forhold til omgivelser.

6 zoner i landzonerne: 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, lukning af byer. Opgave for kommuneplanlægningen de næste årtier.

Forhandlinger med de berørte. Fordele ved deltagelse Der skal tænkes og handles lokalt og multifunktionelt med respekt for de lokale ejere af erhverv og fast ejendom. Erhvervsmæssig jordfordeling for at få den rette jord og den rette beliggende jord - til ønsket produktion Der tilbydes erstatningsjord ved nettoafståelse af produktionsjord til ekstensivering (natur/miljø/skov) Anvise udviklings- og udflytningsmuligheder alternativ lokalisering - for heltidserhverv.

Jordfordelingsoverenskomsten - unikt og enkelt aftaledokument i dansk landskabsforvaltning: Jordfordelingsoverenskomsten i dansk landskabsforvaltning er udviklet som et aftaledokument, der smidigt kan tage det hele med : Servitutaftaler, køb og salg af parceller, bytte/erstatningsjord, kontant erstatning, specificere adgangsforhold, panthaverafklaring mv. Klar til at få retsvirkning ved skæringsdag efter behandling i Jordbrugskommissionen.

LiL-AAU bidrager med metoder til: Kortlægning og prioritering af det lokale landbrugs udviklingsretninger med henblik på jordkøb, bedriftsudvikling og hensigtsmæssig bygningslokalisering. Beskrivelse af det lokale landbrugs transportarbejde i det lokale landskab i såvel statusniveau som konsekvensvurdering ved forskellige udviklingsretninger og arronderingsforhold. Naturforbedring og med konsekvens i forhold til landbrugsbedrifter i det lokale landskab. Bygger på ejendomsudformning som fremgangsmåde på samme måde som de tidligere 3 landbrugsreformer.

Tak for opmærksomheden. 23-05-2013 27