Foreløbig projektbeskrivelse alternativ overnatningstilbud Åbenrå 17.12.14 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Hjemløse i Åbenrå... 2 3. Formål... 3 4. Konstruktion af akuttilbuddet... 5 5. Målgruppen... 6 6. Visitation... 7 7. Varighed af ophold... 8 8. Indhold i akuttilbuddet... 8 9. Mål og rammer for det pædagogiske arbejde... 11 10. Værdigrundlag... 12 11. Personale... 12 12. Frivillige... 13 13. Økonomi og takst... 13 14. Brugernes indflydelse på hverdagen... 15 15. Kvalitetssikring og udvikling... 15 1. Baggrund Denne projektbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af en proces i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Åbenrå Kommune, Den Blå Oase og Blå Kors Danmark. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse var et ønske om at klarlægge behovet for alternativ overnatningsmulighed for hjemløse i Åbenrå Kommune samt komme med bud herpå. Denne projektbeskrivelse er et bud på et akut overnatningstilbud til hjemløse i Åbenrå Kommune. Deltagere i arbejdsgruppen er følgende: Bjarne E. Ipsen: Afdelingschef for Visitation og rehabilitering Ken G. Lassen: Rusmiddelkoordinator Vibeke K. Haugaard: Handicap og psykiatri Lilian Steenberg: Visitation og rehabilitering Kirsten B. Rasmussen: Formand for bedre psykiatri 1
Susanne Skade: Teamleder i Visitation og rehabilitering. Torben Ravn Jensen: Udsatte konsulent Hanne Kristensen: Leder af Den Blå Oase Erik Semmel: Bestyrelsesmedlem i Den Blå Oase samt frivillig i nuværende nødovernatning Kresten Kragh-Schmidt: Vicegeneralsekretær, Blå Kors Danmark Mette Holmgaard: Faglig- og direktionskonsulent, Blå Kors Danmark 2. Hjemløse i Åbenrå Arbejdsgruppen har indhentet data om antal hjemløse borgere i Åbenrå Kommune fra hhv. afdelingen Visitation og Rehabilitering, Misbrugscentret, Udsatte Konsulent Torben Ravn Jensen og værestedet Den Blå Oase, som i vinterperioden har drevet nødherberg. Af indhentet data fremgår det, at der i perioden 15.04.13 14.04.14 har været 34 Åbenrå kommune borgere, der har opholdt sig på et 110 bosted i mere end 30 dage. I værestedet Den Blå Oase har man indenfor de sidste 3 år haft kontakt til 70 brugere, der med sikkerhed var hjemløse og 23 der med overvejende sandsynlighed var hjemløse. Disse tal omfatter ikke alle, der har gjort brug af nødovernatningen i vinterperioden. Fra Misbrugscentret fremgår det, at det til tider opleves, personer i substitutionsbehandling, som er boligløse. Problemstillingen er ofte at forsorgshjemmene har regler omkring aktiv misbrug, som borgeren i mange tilfælde ikke kan overholde (også i forhold til vold og trusler). Borgeren må derfor ofte forlade stedet og har sjældent en forståelse af at have en egen andel i problemstillingen. Ved hjemløse personer, med et massivt misbrug opleves det ofte vanskeligt at blive enige om fælles mål. Kommunen kan foreslå tilbud som misbrugeren ikke har lyst til eller ikke kan overskue. Det massive misbrug gør det vanskeligt at få en ordentlig dialog og misbruger har ofte vanskeligt ved at prioritere. For misbrugeren handler det ofte om overlevelse fra dag til dag. Af dataindsamlingen fremgår det, at det generelt drejer sig om borgere, hvor de grundlæggende kriterier for tilværelsen pludselig ændres. De er ressourcesvage, ofte på flere områder, og har ikke et brugbart netværk, der kan hjælpe. De kan have et misbrug af alkohol, stoffer eller penge, eller de magter ikke alene de fundamentale krav, som dagligdagen stiller. Disse mennesker er ofte i forvejen en stor udfordring for de sociale hjælpeforanstaltninger, som samfundet kan tilbyde, og indsatsen vanskeliggøres, samtidig med at mulige positive resultater forsinkes, når borgeren i en periode også må kæmpe med et boligproblem. 1 Arbejdsgruppen har desuden interviewet og været i dialog med 4 borgere, der alle har været hjemløse. Alle 4 gav udtryk for, at det der for dem havde gjort en afgørende forskel var et rummeligt tilbud, hvor medarbejderne havde en medmenneskelig og tålmodig tilgang. Endvidere at tilbuddet var døgnåbent, sådan forstået at der var mulighed for overnatning og at det altid var muligt at henvende sig til en medarbejder. 1 Bilag 1 2
På baggrund af ovenstående fakta, er arbejdsgruppen kommet frem til, at der vurderes at være et behov for en akut overnatningsmulighed i Åbenrå Kommune. Arbejdsgruppen foreslår, at tilbuddet skal have 8-10 pladser og skal drives i relation til Den Blå Oase. Derudover er der indholdsmæssigt nogle centrale elementer, som tilbuddet bør indeholde, herunder; - Der skal være døgnåbent - Der skal i tilbuddet være en medmenneskelig, rummelig tilgang til brugerne - Der skal være en tilknytning af frivillige Tilbuddet skal være akut og ikke et længerevarende tilbud. Hvis der ved mødet med borgeren vurderes at være behov for et længerevarende, mere indgribende tilbud, skal der viderehenvises til dette (eksempelvis Dalhoffsminde). Dette betyder også, at svært psykisk syge og/eller psykotiske borgere eller andre der ikke kan rumme at overnatte på en sovesal, ikke skal indskrives i tilbuddet. 3. Formål Det overordnende formål er at etablere et sammenhængende, midlertidigt akuttilbud til socialt udsatte, hjemløse (reelt eller funktionelt) borgere, som vil støtte disse borgere i at blive etableret i eget hjem eventuelt med nødvendig støtte. Akuttilbuddet skal give borgeren større tryghed ved at opbygge borgerens evner til at mestre eget liv og støtte borgeren i at sikre en god overgang til egen bolig og bistå med generel inklusion i lokalsamfund og et bedre socialt netværk. Formålet er desuden via et tæt samarbejde mellem Åbenrå Kommune og akuttilbuddet drevet af Blå Kors Danmark at møde målgruppen med en ny, mere fleksibel tilgang, som skal være med til at sikre, dels at målgruppens behov for støtte imødekommes, dels en målrettet og udviklingsorienteret proces, der medfører borgerne hjælpes videre. Målsætninger i akuttilbuddet vil således på kort sigt være (ved indskrivning og i første del af opholdet): At brugeren får overnatningsmulighed og mad i trygge rammer At brugeren oplever og møder tryghed, omsorg og medmenneskelighed At brugeren føler sig mødt, hørt og respekteret At brugeren ikke misbruger på stedet At der foretages en kortere udredning evt. ved indhentning af relevante oplysninger fra andre instanser At der i samarbejde med brugeren udarbejdes en handleplan indeholdende udviklingsmål 2 For den sidste del af opholdet samt tiden umiddelbart efter opholdet, vil der være følgende målsætninger: At brugeren får etableret sig i egen bolig At brugeren arbejder med et eventuelt misbrug At brugeren får (gen)etableret et socialt netværk At brugeren deltager i en for ham/hende meningsfuld beskæftigelse 3 2 Jf. afsnit 5 Indhold i tilbuddet 3
At brugeren har et overblik over egen økonomi At udredning ift. eventuel støtte efter ophold er foretaget i samarbejde med kommunen, og såfremt der er behov for støtte, er denne opstartet Brugerne af akuttilbuddet vil ofte være karakteriseret af komplekse, sammenfaldende sociale problemstillinger. Det vil være mennesker, som har været kendt af systemet i mange år. En stor del af dem vil have et erkendt misbrug og være tilknyttet kommunens misbrugscenter ofte i substitutionsbehandling. Andre vil have et misbrug, men af forskellige årsager ikke have opsøgt det lokale misbrugscenter. Det vil være mennesker, for hvem vi ved, tilliden til systemet er meget lille, og nogle vil ligefrem opleve systemet som fjenden. For at indsatsen i forhold til disse mennesker skal lykkes, fordrer det en tilgang præget af stor rummelighed og tålmodighed, og hvor det at opbygge en tillidsfuld relation er central. De 4 tidligere hjemløse, som arbejdsgruppen har snakket med, har alle samstemmende givet udtryk for, at det netop var rummelighed samt en god og tillidsfuld relation til en medarbejder, der for dem havde gjort en afgørende forskel i relation til at træffe valg om at ændre kurs i deres liv. Via et tæt samarbejde mellem Åbenrå Kommune og akuttilbuddet vil det være intentionen at støtte brugerne i at genopbygge tilliden til systemet. Dette kan eksempelvis ske ved, at en kommunal misbrugsbehandler kommer i huset, løbende tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler i afdelingen Visitation & Rehabilitering og ved at der allerede fra starten af opholdet vurderes, hvorvidt der er behov for støtte fra det kommunale støttekorps. Såfremt dette er tilfældet opstartes samarbejdet med den kommunale støtteperson så hurtigt som muligt. Disse tiltag vil ligeledes være med til at sikre en udvikling i indsatsen for brugeren, og dermed at brugerens ophold i akuttilbuddet ikke bliver længere end nødvendigt. Det tætte samarbejde vil tjene yderligere formål. At eksempelvis en kommunal misbrugsbehandler kommer i huset vil være medvirkende til, at brugere med misbrug, som af forskellige årsager ikke kan eller tør komme på misbrugscenteret, motiveres til at modtage behandling. Dette set i lyset af, det vil være mere trygt for borgeren at have samtaler i akuttilbuddet, og misbrugsbehandleren vil dermed have bedre forudsætninger for at opbygge en tillidsfuld relation. Endvidere vil det kunne skabe mulighed for, at indsatsen for brugere, der har været i substitutionsbehandling i mange år, vil kunne modtage en mere samlet, helhedsorienteret indsats, der vil kunne være medvirkende til, at brugeren kommer videre. Det samme vil gøre sig gældende, såfremt kommunale bostøttemedarbejdere kobles på så tidligt som muligt under opholdet. Bostøttemedarbejderne vil have mulighed for at opbygge relationer til brugerne i en tryg kontekst og efterfølgende kunne støtte brugeren i den kritiske fase mellem akuttilbud og eget hjem. Resultater fra den nationale hjemløsestrategi dokumenter, at såfremt der tages hånd om brugeren i netop denne kritiske fase, er sandsynligheden for, at brugeren formår at blive i egen bolig større. 4 Det tætte samarbejde skal endvidere tjene formålet om, at de forskellige indsatser supplerer hinanden og af brugerne opleves som sammenhængende. 3 Beskæftigelse skal her forstås bredt; det kan være ordinær beskæftigelse, uddannelse, aktivering, støttet beskæftigelse, frivilligt arbejde el. lign.. 4 http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/hjemloshed/udbredelse-af-hjemlosestrategien/om-projektet/godeeksempler 4
De tidligere hjemløse borgere, som arbejdsgruppen har været i kontakt med, har samlet givet udtryk for, at noget af det, der var afgørende for, at de kom ud af deres hjemløshed og videre i deres liv, var, at de ikke skulle opsøge støtten mange forskellige steder. Endvidere at de blev mødt med en rummelighed og omsorgsfuldhed, der var medvirkende til at skabe tillidsfulde relationer, som igen var medvirkende til, at de genfandt troen på, at det kunne lykkes at ændre deres liv. Andre resultater fra hjemløsestrategien viser desuden, at det for særligt socialt belastede brugere, er afgørende, at støtten kommer til dem, i modsætning til de selv skal opsøge den, samt at støtten gives tværfagligt og tværsektorielt. 5 Det vurderes værende hensigtsmæssigt, at der nedsættes en følgegruppe, der løbende evaluerer samarbejdet mellem Åbenrå Kommune og akuttilbuddet med henblik på at sikre den mest optimale indsats. 4. Konstruktion af akuttilbuddet Akuttilbuddet vil blive oprettet i relation til Den Blå Oase. Konkret vil der på 1. sal i Den Blå Oases bygninger blive indrettet 2 sovesale med plads til 4 i hver. Der er toilet og bad samt et tekøkken. Desuden er der en opholdsstue, hvor der vil være mulighed for fælles aktiviteter, fjernsyn og samvær. Den socialpædagogiske indsats og indtagelse af varme måltider vil primært foregå i lokalerne for Den Blå Oases værested (stueetagen). Det vil i praksis betyde, at akuttilbuddet lukkes i Den Blå Oases åbningstid, og akuttilbuddet har åbent, når Den Blå Oase har lukket: Åbningstider Den Blå Oase Akuttilbuddets Hverdage kl. 9 15 kl. 9 22 (mulighed for tilkald kl. 22 9) Lørdage Lukket kl. 9 22 (mulighed for tilkald kl. 22 9) Søndage Kl. 13-17 Kl. 17 22 (mulighed for tilkald kl. 22 9) Bemandingen i akuttilbuddet vil bestå af både lønnede, professionelle medarbejdere og frivillige. Hverdage Kl. 9 18 Kl. 15-18 Kl. 18-22 Kl. 22-9 1 lønnet medarbejder 1 frivillig 2 frivillige Mulighed for tilkald af lønnet medarbejder Lørdage Kl. 9 15 Kl. 15-22 Kl. 22-9 1 lønnet medarbejder 2 frivillige Mulighed for tilkald af lønnet medarbejder 5 Ibid. 5
Søndage Kl. 13-17 Kl. 17-22 Kl. 22-9 Ingen men mulighed for at være i Den Blå Oase 2 frivillige Mulighed for tilkald af lønnet medarbejder Nattetimerne vil være ubemandet med mulighed for tilkald af lønnet, professionel medarbejder. 6 For at ovenstående skal kunne fungere i praksis, kræves der en grundig, faglig velfunderet vurdering ved visitationen, som derfor altid vil foretages af de faglige, lønnede medarbejdere og således udelukkende i det tidsrum, hvor disse er tilstede. Der vil kunne indskrives en meget bred gruppe af brugere, men der vil stilles nogle krav til brugerne, som de skal kunne efterleve for at kunne blive indskrevet. Herunder blandt andet at brugerne kan forstå og er indforstået med husets regler 7 samt vurderes til ikke at være til alvorlig fare for sig selv eller andre. At brugerne kan efterleve disse krav er en nødvendighed for, at den sparsomme bemanding i aften- og nattetimerne, samt at frivillige kan have vagter alene, er forsvarlig. Endvidere vil det være en forudsætning, at alle frivillige gennemfører et kursus med henblik på at klæde dem på til opgaven. Dette kursus kan varetages af Den Blå Oase, som har stor erfaring i arbejdet med frivillige så vel som målgruppen. Udgifterne til akuttilbuddet formindskes yderligere ved, at brugerne kan indgå i Den Blå Oases tilbud, samt at akuttilbuddet kan trække på Den Blå Oases ressourcer i form af frivillige så vel som lønnede medarbejdere. Der vil blive ansat 4 medarbejdere. Heraf vil en være ansvarlig for ledelsen af akuttilbuddet. Alle ansatte vil have en socialfaglig baggrund og minimum en af de ansatte vil være uddannet socialrådgiver. Endvidere vil der blive tilknyttet 14-20 frivillige til akuttilbuddet, som vil udgøre en væsentlig del i indsatsen. Det vil være lederen af akuttilbuddet, der vil være ansvarlig for ledelsen af de frivillige herunder udarbejdelse af vagtplaner. 5. Målgruppen Målgruppen vil være borgere, der er kommet i nød på grund af hjemløshed (reelt hjemløse), eller som ikke er i stand til at opholde sig i eget hjem (funktionelt hjemløse). For begge grupper vil der være tale om forskellige sociale problematikker, så som ensomhed, misbrug, dårlig sundhedstilstand, boligproblemer, psykiske problemer eller økonomiske problemer. Oftest vil brugerne være karakteriseret ved komplekse problemstillinger indenfor flere af områderne. Akuttilbuddet vil være for mennesker, der har brug for hjælp og omsorg, og som har et ønske om at ændre på de faktorer, der har bevirket deres hjemløshed. 6 Der installeres en telefon i tilbuddet, som brugerne kan ringe fra 7 Der vil blive udarbejdet husregler, som bl.a. vil indeholde, at stedet er rusmiddelfrit, at der ikke må være husspetakler, og at der ikke må ryges efter kl. 22, hvor cigaretter, lightere mv. låses inde. 6
Akuttilbuddet vil kunne modtage følgende: Personer over 18 år. Personer der ikke har egen bolig eller som følge af tunge problemer ikke kan fungere i egen bolig Personer der er indstillet på at arbejde med et eventuelt misbrug 8 Personer der er indstillet på at arbejde på en forandring i deres liv Personer der kan forstå og efterleve akuttilbuddets husregler Personer der vurderes til ikke at være i alvorlig fare for sig selv eller andre Personer der vil opholde sig i rusfrie rammer Personer der vil indgå i et fællesskab og i akuttilbuddets dagsrytme og struktur Personer med lovligt ophold i Danmark 6. Visitation Visitationen vil ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra kommunale myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer. Visitationsretten er ifølge lovgivningen uddelegeret til lederen. 9 Som tidligere nævnt vil der ved visitationen blive vurderet, hvorvidt borgeren har brug for et mere indgribende og længerevarende tilbud eksempelvis pga. psykotisk adfærd, alvorlig psykisk sygdom eller lignende. Såfremt det er tilfældet vil der blive viderehenvist til andet støttetilbud, psykiatrisk skadestue eller andet. I visitationssamtalen vil der blive lagt vægt på, om borgeren kan se sig selv i målgruppen, især med hensyn til, at akuttilbuddet vil være et rusfrit sted, og skal kunne forstå og efterleve stedets regler. 10 Det vil blive accepteret, at brugerne har et aktivt misbrug, når de kommer, men de skal være indstillet på at ville arbejde med det. Der vil ikke blive tolereret indtagelse af rusmidler på stedet, men det vil som udgangspunkt ikke medføre bortvisning, hvis brugerne er påvirkede. 11 Endvidere vil det være et kriterium for indskrivning, at borgeren er indstillet på at indgå i fællesskabet og i akuttilbuddets dagsrytme og struktur. Visitationen vil udelukkende foretages af lønnede medarbejder og således i følgende tidsrum: Hverdage: kl. 9-18 Lørdage: kl. 9-15 Umiddelbart efter indskrivningen og senest efter 2 arbejdsdage vil der blive taget kontakt til brugerens hjemkommune og orienteret om indskrivningen samt kort begrundelse herfor. 8 Ved behov for afrusning vil der samarbejdes omkring en sådan forinden indskrivning 9 Jf. Lov om Social Service 110 10 Se side 6 11 Såfremt påvirket adfærd er til stor gene og/eller fremkalder utryghed for medbeboere eller brugere af Den Blå Oase kan det medføre bortvisning. 7
7. Varighed af ophold Ophold i akuttilbuddet skal være midlertidig og af kortere varighed. Der vil således fra første dag arbejdes målrettet med udredning af brugerens behov samt i at støtte brugeren i at blive klar til udflytning i egen bolig med eller uden støtte eller alternativt, at brugeren visiteres til andet relevant botilbud. Intensionen vil være, at varigheden af ophold vil være op til max 3 måneder. Et tæt samarbejde mellem Åbenrå Kommune og akuttilbuddet vil understøtte denne målsætning. 8. Indhold i akuttilbuddet Med henblik på at opnå tidligere nævnte målsætninger, vil der i akuttilbuddet være en række forskellige aktiviteter, som tilsammen og i tillæg med den samlede faglige og menneskelige tilgang i akuttilbuddet samt det tætte samarbejde med Åbenrå Kommune vil tjene til efterlevelse af de overordnede formål. Handleplan 12 Hvor længden af opholdet i akuttilbuddet tillader det, vil handleplanen blive det centrale omdrejningspunkt i opholdet, hvor man med baggrund i diverse udredninger og dialog med brugeren og hjemkommune opstiller mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet, og hvilken støtte akuttilbuddet kan tilbyde for at nå målene. Opholdsplanen vil kunne indgå i såvel handleplan og ressourceprofil, som kommunerne har ansvar for at tilbyde og udarbejde. Proces i opholdet Der vil fra den dag borgeren indskrives, arbejdes målrettet på, at borgeren skal videre. Akuttilbuddet vil tage udgangspunkt i nedenstående diagram, der illustrerer processerne under et ophold: Forberedelse Henvisning eller akut indflytning Visitation Forsamtale Underskrivelse af samarbejdsaftale Oplysning og samtykke af husets regler Stabilisering og udredning Indflytning Stabilisering Social udredning Motivation Kontakt til kommunen med oplysning om indskrivning (indenfor 2 arbejdsdage) Udførelse Udarbejdelse af opholdsplan Realisering af opholdsplan Kontakt med kommunen Opfølgning Udslusningsperiode Udslusningsplan Kontakt med relevante samarbejdspartnere Udflytning Kontakt til relevante samarbejdspartnere Statusskrivelse 12 Jf. afsnit 2 - Formål Statusmøde med kommunen 8 Udarbejde Evt. korrigeret opholdsplan
Udredningsplan, opholdsplan og udslusningsplan vil blive udarbejdet i systemet Bosted. Bosted er et socialfagligt IT-system, der understøtter det daglige arbejde med dokumentation og effektmåling. Systemet anvendes bredt på sociale tilbud i Danmark og er registreret ved Datatilsynet. Kontaktperson/Case Manager Alle brugere vil få en fast kontaktperson, som vil være gennemgående og koordinerende i forhold til brugeren. Kontaktpersonen vil være ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning af brugerens opholdsplan. Kontaktpersonens rolle vil være at holde løbende kontakt med brugeren og støtte brugeren i dennes kontakt til øvrige støtte- og behandlingstilbud. Der vil være tale om en individuelt tilpasset indsats for brugerne, idet målgruppen vil være karakteriseret af komplekse problemstillinger og ofte indsatser fra forskellige grene af forvaltningen. Ofte er det brugere, som har svært ved at navigere i det komplekse system, som den offentlige forvaltning kan være, og som ofte har svært ved at skelne mellem forskellige aktører (fx sociale støtte tilbud og behandlingstilbud). Kontaktpersonens rolle er således at støtte brugeren at danne sig et overblik og koordinere de forskellige aktiviteter bedst muligt. Denne funktion skal ikke forveksles med myndighedssagsbehandlers rolle, som også vil have en koordinerende Case Manager funktion. Myndighedssagsbehandler koordinerer og bevilliger indsatser, hvor kontaktpersonen støtter op om disse beslutninger ved at hjælpe og støtte brugeren i at efterleve formålet med indsatserne samt med at overskue og skabe sammenhæng. Endvidere vil der ofte være aktiviteter i brugerens liv, som ikke har med myndighedssagsbehandlerne at gøre eksempelvis læge, tandlæge og lign. Man kan således tale om 2 former for Case Management tilgang; på myndighedsniveau og på udførerniveau. Det er dermed kontaktpersonens ansvar at støtte brugeren i at skabe overblik over brugerens samlede situation samt sikre, at der sker en koordinering mellem de aktuelle aktører og handleplaner, herunder 141 handleplanen (Serviceloven), såfremt en sådan foreligger. Dette hele tiden med fokus på, at brugeren gøres parat til en sikker og tryg udflytning til egen bolig. Et rusmiddelfrit miljø Når brugeren flytter ind på akuttilbuddet, bliver vedkommende en del af et fællesskab. Vedkommende vil blive en del af en gruppe af brugere, frivillige og personale, men også en del af et rusfrit sted og fællesskab. Der må således ikke i akuttilbuddet indtages alkohol eller andre rusmidler. Det er både af hensyn til sig selv og andres liv og ophold. Daglig struktur Dagligdagen vil være præget af en høj grad af struktur. Brugerne kommer fra et oplevet kaos, og en betydelig del af støtten vil være at hjælpe til at få opbygget en struktur i deres hverdag. Det vil være hjælp til at få (gen)etableret en sund døgnrytme, passe dagligdags gøremål herunder rengøring, indkøb, personlig hygiejne mv. samt beskæftigelse bredt forstået. 13 13 Beskæftigelse kan være ordinær beskæftigelse eller uddannelse, men også beskæftigelse under særlige vilkår, uddannelse, aktivering, frivilligt arbejde og lign. 9
Sundhed Der vil blive lagt stor vægt på sundhed, når brugerne trænes i henholdsvis indkøb og madlavning. Brugerne kan meget billigt købe varm mad dagligt til middag i Den Blå Oase for egne penge. Ligeledes er der mulighed for morgenmad i Den Blå Oase. Kosten på Den Blå Oase bliver lavet i henhold til Den Blå Oases kostpolitik. 14 Derudover vil der være mulighed for at købe ind og lave mad om aftenen med støtte fra de frivillige, idet der vil være et mindre køkken i akuttilbuddet. Der vil således ikke blive opkrævet pris for kost i taksten i akuttilbuddet. Fysisk aktivitet vil ligeledes have stort fokus. Brugerne vil blive søgt motiveret til forskellige former for fysiske aktiviteter, som kan være forskellige sportsgrene, gåture og lign. Der vil være tilbud om fysiurgisk massage. Kommunen i huset Et tæt samarbejde mellem Åbenrå Kommune og akuttilbuddet vurderes som tidligere nævnt som værende af væsentlig betydning. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt det kommunale misbrugscenter kunne have behandler(e) med fast gang i huset. Endvidere vil det være fordelagtigt med et løbende tæt samarbejde mellem afdelingen Visitation og Rehabilitering og det kommunale bostøtteteam, således at kommunale bostøttemedarbejdere, såfremt det vurderes nødvendigt, kan kobles på i sidste fase af opholdet og gradvist overtage støtteindsatsen, indtil borgeren er veletableret i eget hjem. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at samarbejdet løbende evalueres i et overordnet forum. Socialrådgiverbistand Der vil blive ansat minimum en socialrådgiver. Vedkommende vil få som ansvarsområde at sikre kontakten til hjemkommunen herunder den første kontakt til hjemkommunen. Endvidere vil socialrådgiveren have det overordnede ansvar for udarbejdelse af diverse planer og samarbejde omkring kommunens handleplaner, ressourceprofiler og lignende. I forhold til brugerne vil socialrådgiveren kunne være behjælpelig med lovgivning, offentlige breve, fremtidig boligsituation, fremtidig forsørgelse, kontakten til kommunens sagsbehandler med videre. Gældsrådgivning Mange kan have økonomiske problemer, og der vil derfor tilbydes rådgivning, hjælp til budgetlægning, evt. kontakt til kreditorer, oplæring i NEM Id mv. Beskæftigelse Der vil blive lagt stor vægt på, at brugere deltager i et beskæftigelsestilbud. Det kan være et beskæftigelsestilbud visiteret af Jobcenteret, eller noget brugeren støttes i selv at opsøge og opstarte. Beskæftigelse skal som tidligere nævnt forstås bredt, men brugerne vil altid støttes i at have en form for meningsfuld beskæftigelse i deres hverdag. I akuttilbuddet vil det være muligt for brugerne at beskæftige sig i de daglige gøremål så som, rengøring, madlavning, tøjvask og lignende. Deltagelse i beskæftigelse tjener flere formål. Udover at have noget at stå op til og dermed være strukturskabende, vil der være en træning og læring i de forskellige aktiviteter. 14 Bilag 2 10
Socialøkonomisk virksomhed Den Blå Oase driver en socialøkonomisk virksomhed i samarbejde med Blå Kors Genbrug indeholdende: A. Tømning af containere, der er opstillet rundt omkring i kommunen, indeholdende sække af tøj. B. Sortering af tøj. C. Tøj til eksport D. Re-design af tøj, smykker mm. til salg i egen butik. Det vil være muligt for brugerne efter en afklaring/vurdering i samarbejde med det kommunale jobcenter samt en visitation herfra at være beskæftiget i virksomheden. ADL træning 15 Træning i dagligdagens gøremål vil være integreret i alle aktiviteter i akuttilbuddet. Således vil opgaver altid udføres sammen med brugeren og ikke for brugeren. Der vil i alle situationer, hvad enten det drejer sig om kontakt til sagsbehandler, tøjvask eller jobsøgning arbejdes på at opbygge brugerens kompetencer, så han/hun selv bliver i stand til at varetage opgaverne fremover. Dette vil altid gøres ud fra en ressourceorienteret tilgang. 9. Mål og rammer for det pædagogiske arbejde Relationsorienteret pædagogik Al indsats i forhold til brugerne vil tage udgangspunkt i en relationsorienteret pædagogik. Medarbejderne vil forsøge at etablere en ægte personlig relation til hver enkelt bruger ved at interessere sig for deres livshistorier. Den gode, tillidsfulde relation vil være udgangspunktet for hele indsatsen. Motivationsarbejde Relationspædagogikken vil også være grundlæggende i motivationsarbejdet. Medarbejderne vil forsøge at opbygge en personlig relation til den enkelte bruger, og derved opbygge dennes positive kerne. I motivationsarbejdet vil medarbejderne være inspireret af metoden Den Motiverende Samtale. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der, ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. 16 Miljøterapi og ADL træning I dagligdagen vil der bruges elementer af miljøterapi. Dagens program vil være forudsigeligt. Der vil være faste ritualer omkring måltider, åbningstider og regler mv., og årets højtider vil have sine traditioner. I alle praktiske gøremål vil der være fokus på at (gen)opbygge brugernes kompetencer, således de bliver i stand til at kunne varetager opgaverne selv eller med mindst mulig støtte. Tovholderfunktion/Case Manager Case management metoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Brugeren vil således løbende blive inddraget i eget forløb. Arbejdet med Case management metoden foregår ud fra et Recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. Udover at sikre 15 Almindelig Dagligdags Livsførelse 16 http://www.denmotiverendesamtale.dk/denmotiverendesamtale.html 11
koordinering og give tryghed og omsorg i hverdagen, fokuserer metoden på at udvikle borgerens kompetencer og at identificere og styrke borgerens ressourcer. Empowerment er et vigtigt element i Case management metoden. Det er Case managerens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte ham eller hende i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. 10. Værdigrundlag Blå Kors Danmark har udformet tre værdier, som alt arbejde i organisationen bygger på: Nærvær, faglighed og nye muligheder. Den Blå Oase udgør en del af hovedorganisationen Blå Kors Danmark. Værdierne vil således også gøres gældende for og komme til udtryk i tilbuddet. Nærvær I nærværet vil der være fokus på respekt, ligeværdighed og troværdighed. Der skal blandt medarbejderne være en atmosfære præget af respekt for brugerne og deres valg og fravalg. Det vil betyde, at den enkelte bruger skal føle sig set, hørt, anerkendt og forstået. Faglighed Akuttilbuddet skal være kendetegnet af en høj faglig kvalitet i alle sammenhænge, hvor der er sammenhæng mellem teori og praksis. Der vil derfor blive sikret en høj grad af personlige og faglige kompetencer hos alle medarbejdere, ansatte såvel som frivillige ved at give rum og mulighed for at udvikle evner og kompetencer gennem kurser, supervision mv. Herudover vil der være fokus på udviklingen af medarbejdernes faglighed ved at skabe rum for refleksion og udnytte fælles erfaringer gennem vidensdeling. Nye muligheder Akuttilbuddet vil være præget af en tillid til forandring. Det vil betyde, at der blandt leder, medarbejdere og frivillige vil være en tillid til, at alle brugerne har nye muligheder for at ændre på deres livssituation, hvis de ønsker det. Denne tilgang vil afspejle en udviklingsorienteret indsats i forhold til brugerne. Blå Kors Danmark bygger sit arbejde på et kristent livs - og menneskesyn. Diakoni er kristen praktisk tjeneste. I alle indsatser omsættes dette livs og menneskesyn til praksis. 11. Personale Det vil være et krav til de lønnede medarbejdere, at de har en social eller sundhedsfaglig baggrund, og som tidligere nævnt vil der blive ansat minimum en socialrådgiver. Endvidere er det i Blå Kors Danmark et krav, at ledere, der ansættes, forpligter sig til at gennemføre en lederuddannelse på diplom- eller akademiniveau, hvis de ikke har en sådan i forvejen. Dette krav vil naturligvis også gøre sig gældende ved ansættelse af leder til akuttilbuddet. Der er i Blå Kors Danmark nedsat et fælles uddannelsesudvalg, hvis ansvarsområde er den samlede fælles opkvalificering af ledere, medarbejdere samt frivillige. Derudover vil der i akuttilbuddet blive lagt vægt på, at medarbejderne deltager i relevante kurser og efteruddannelsesforløb. 12
Der vil blive arrangeret interne temadage for alle medarbejdere, og der vil blive tilbudt ekstern supervision primært i gruppe, men også individuelt, hvis det vurderes nødvendigt. Der vil blive afholdt medarbejderudviklingssamtaler en gang årligt. 12. Frivillige Blå Kors Danmark har stor erfaring i frivilligt arbejde, og som organisation er det en af vore styrker. Akuttilbuddet vil gøre brug af i gennemsnit 14-20 frivillige. Kriterierne for at blive frivillig i akuttilbuddet vil være, mennesker på 20 år og derover, der kan stå inde for værdigrundlaget, og som ønsker at gøre en indsats for socialt udsatte. De frivillige vil udgøre en ekstra ressource for akuttilbuddet. Den Blå Oase har mangeårig erfaring med frivillige og har mange frivillige tilknyttet. Disse erfaringer vil man direkte gøre brug af i forhold til rekruttering, uddannelse, opgavefordeling, ledelse mv. Alle frivillige vil skulle gennemgå et kursus, og der vil desuden blive udarbejdet en frivilligpolitik. 13. Økonomi og takst Nedenstående er et foreløbigt udregnet budget. I skemaet til venstre er der regnet med en belægningsprocent på 80 i skemaet til højre med en belægningsprocent på 60. I den gule kolonne er der indregnet etableringsomkostninger af akuttilbuddet på 1. salen af Den Blå Oase. Renoveringsomkostningerne er beregnet på en meget foreløbig vurdering lavet af arkitekt Bent Toft. Endvidere er der i den gule kolonne taget højde for en medfinansiering af en ombygning af Den Blå Oase. Den Blå Oase har pt. flere brugere end de har haft tidligere. Med åbningen af akuttilbuddet vil der tilføres endnu flere brugere, og det vil kræve en renovering/ombygning af Den Blå Oase at kunne huse så mange brugere. Kolonnen i midten af skemaerne viser budgettet uden denne medfinansiering af ombygning af Den Blå Oase. Kolonnen til højre illustrerer, hvad ren daglig drift udgør, i det medfinansiering af ombygning af Den Blå Oase samt etableringsomkostninger er fraregnet. 13
14
Se i øvrigt budget vedhæftet som bilag 3. 14. Brugernes indflydelse på hverdagen Brugerindflydelse og selvbestemmelse i dagligdagen handler om, at to eksperter mødes. Medarbejderen vil være ekspert i indsatsens karakter, konsekvenser og alternativer, og brugeren vil være ekspert i eget liv - herunder egne værdier, mål og prioriteringer for egen tilværelse. Udover denne daglige tilgang til brugerindflydelse vil der i akuttilbuddet etableres et brugerråd. I Brugerrådet vil der løbende blive drøftet generelle og evt. specifikke forhold i akuttilbuddet, og medarbejdere og leder vil deltage efter behov. Derudover vil der blive afholdt husmøde for hele huset en gang i måneden. 15. Kvalitetssikring og udvikling I Blå Kors Danmark er alle indsatser forankret i organisationens formål, vision og strategi. Derved etableres sammenhæng og retning i vores aktiviteter. Vi lægger stor vægt på at sikre, at projekter og aktiviteter bidrager positivt i brugernes liv, samt at vi som organisation har mulighed for at drage læring af særlige projekter og indsatser. I Blå Kors Danmark har vi en faglig konsulent, som bidrager til udvikling og fastholdelse af faglige perspektiver i projekter og aktiviteter. Blå Kors Danmarks konsulentafdeling, Evidentia, bidrager til projektudvikling, dokumentation og evaluering (i forhold til brugerrettede mål, aktiviteter, metodiske og organisatoriske erfaringer m.v.) samt afrapportering. Blå Kors Danmark har stort fokus på kvalitet og effektivisering. Alle botilbud og væresteder er/har været certificeret efter tidl. Akkreditering Danmarks standarder. Blå Kors Danmark har udviklet egen kvalitetsmodel, som integrerer certificeringsstandard, nyt socialtilsyn og egne organisatoriske mål og kriterier. Til at styre det overordnede kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde har Blå Kors Danmark under ledelse af kvalitetschefen en fast kvalitetsgruppe samt et uddannelsesudvalg. Alle tilbud under Blå Kors Danmark mødes jævnligt med såvel organisationens øverste ledelse samt kvalitetschef og faglig konsulent med henblik på drøftelse og planlægning af kvalitetsudvikling på det enkelte tilbud. For yderligere oplysninger, er I velkomne til at tage kontakt. Silkeborg den 8. december 2014 Hanne Reuss Kristensen, Værestedsleder, Den Blå Oase, Åbenrå hrk@blaakors.dk tlf.: 2482 0653 15
Kresten Kragh-Schmidt, Vicegeneralsekretær, Blå Kors Danmark kks@blaakors.dk tlf.: 2968 9668 Mette Holmgaard, Projektleder/Faglig- og direktionskonsulent meh@blaakors.dk tlf.: 2984 2604 16