MERE AF DET GODE - kulturforandringer på arbejdspladsen



Relaterede dokumenter
med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Hvis din hest er død - så stå af

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Effektundersøgelse organisation #2

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

At dele stjernestunder

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

Inklusion i Dagplejen

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Evaluering af Styr Livet Kursus

Nyhedsbrev. Velkommen

Medarbejder i Glostrup Kommune

Psykisk arbejdsmiljø

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Ansættelse & velkomst

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Værdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Velkommen til Lind Pleje- og Aktivitetscenter Herning Kommune

Koncern Personalepolitik

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Den Motiverende Samtale og børn

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Slagelse Kommunes Personalepolitik

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Mission Værdier Visioner

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Trivselstermometeret

Vejledning til MUS-skemaet

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

Nå mere og arbejd mindre

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Transkript:

INSPIRATIONSHÆFTE MERE AF DET GODE - kulturforandringer på arbejdspladsen LBR

INDHOLD FORORD s. 3 VEJLEDNING TIL LÆSEREN s. 4 VI HAVDE EN UDFORDRING s. 5 METODE-MODEL s. 6 VI ARBEJDER I BREDDEN Stormøder s. 7 VI ARBEJDER I DYBDEN Fokusgrupper s. 8 VI ARBEJDER MED IDEALET Den gode rollemodel Edith s. 9 VI ARBEJDER MED FOKUS Fastholdelsesmentorer s. 10 VI ARBEJDER UNDERHOLDENDE Foredrag s. 12 ØVELSE MED SNIP SNAP s. 14 FOLDEVEJLEDNING s. 15 SNIP SNAP s. 16 Plejebolig og Aktivitet plejeboliger@struer.dk 96 84 87 01 Gimsinglundvej 3 7600 Struer www.struer.dk

FORORD VI SKAL VÆRDSÆTTE DET POSITIVE Et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives med deres opgaver og kollegaer, og hvor nye ansatte hurtigt bliver del af den positive arbejdskultur. Det er vel egentligt det, alle arbejdspladser ønsker sig endnu mere af? I Struer Kommune arbejder vi målrettet med at udvikle arbejdspladsen. Med projektet Fokus på det gode hvordan får vi mere af det? stiller ældreområdet skarpt på de kvaliteter, som bidrager til en god arbejdsplads. Både det der fastholder, og det der forandrer - til gavn for såvel borger som medarbejder. Projektet har været et spændende initiativ fra LBR - det Lokale Beskæftigelsesråd, og kommunen bakker op omkring det på alle niveauer. Vi valgte plejeboligområdet som vores træningsbane i projektperioden, men på længere sigt kan hele organisationen få glæde af projektets erfaringer. Alle kan nemlig få brug for mere af det gode. Og så er der god økonomi i det. Medarbejdere der trives, leverer bedre og mere effektiv service. Jeg håber, at når vi om nogle år ser tilbage på udviklingen af Struer Kommune som arbejdsplads, så får vi et klart billede af et arbejdsmiljø i fremdrift. En arbejdsplads der værdsætter det positive, og som medarbejderne er stolte af at være en del af. Niels Viggo Lynghøj Borgmester Formand for LBR 3

VEJLEDNING TIL LÆSEREN ET HÆFTE TIL INSPIRATION Vi har arbejdet i bredden, i dybden, med humor, med fokus og meget mere. De enkelte hovedelementer i projektet Fokus på det gode hvordan får vi mere af det? er kort beskrevet, og kan bruges som inspiration til en anderledes indsats for arbejdspladser, der ønsker at starte en forandring i kulturen. De enkelte elementer i projektet bidrager alle til en samlet proces. Det er derfor vigtigt at tilpasse tilsvarende aktiviteter til den forandringsproces, der igangsættes på andre arbejdspladser. Bagerst i hæftet er en let tilgængelig øvelse, som kan benyttes i mange sammenhænge, når målet er at starte en forandring i kultur. Øvelsen kan også forberede studerende og nye medarbejdere på at efterspørge og bidrage til en kultur, hvor det anerkendende og nærværende er nøgleord. BAG PROJEKTET Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Struer Kommune har taget initiativ til projektet, og har sammen med Struer Kommune og VEU-Center Midtvest finansieret aktiviteterne. Projektet er gennemført i Plejebolig og Aktivitet på ældreområdet i Struer Kommune. Arbejdsgruppen bag projektet: Områdeleder Grethe Riksted Trivsels og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter LBR konsulent Lise Kragh Møller 4

VI HAVDE EN UDFORDRING ET ØNSKE OM FORANDRING Ældreområdet i Struer Kommune var i 2010 præget af en kultur, hvor fraværet var for højt. Kvaliteten i omgangen med hinanden og med borgerne lå ikke altid på det ønskede niveau. Vi havde dog også rigtig meget godt at byde på, og det ville vi have mere af. Udfordringen var derfor at starte en forandringsproces i retning af en ændret kultur. Vi ønskede en kultur, hvor alle efterspørger mere af det gode, i stedet for at hæve pegefingeren overfor det uønskede. Vi ønskede desuden at blive klogere på hvad det gode er? - i stedet for at liste op hvad det uønskede består i. Vi ville beskrive Den gode rollemodel. MERE AF DET GODE 5

METODE-MODEL Vi planlagde projektet for at starte og understøtte en forandringsproces. Nedenstående model illustrerer hvordan vi metodisk greb projektet an. Gennem flere fokusgruppe-interviews, fik vi sat ord på, hvad der kendetegner det gode, vi efterspørger. Den hensigtsmæssige adfærds kendetegn Rollemodel Produktet fra fokusgrupperne danner grundlag for: planlægning af aktiviteterne beskrivelse af den gode rollemodel det metodiske arbejde 6 Figur forklaring: Cirklen beskriver hele plejeområdet. Den røde cirkel er funktionslederne. Det lysegrønne felt er de medarbejdere, der besidder den hensigtsmæssige adfærd, og den prikkede måne er medarbejdere med uhensigtsmæssig adfærd. Kvadraterne er fokusgrupper.

VI ARBEJDER I BREDDEN STORMØDER Baggrund Vi ønskede at få skabt et stort kendskab til processen. Både i lokalområdet, på politisk niveau, blandt samarbejdspartere og ikke mindst blandt alle medarbejdere. Stormøderne var officielt startskud for en forandringsproces, hvor vi ønskede at opnå en kultur med en højere grad af nærvær i ordets bredeste forstand. Hvordan Vi satte kompetencerne i spil med hjælp fra Dacapo Teatret. Med udgangspunkt i historier fra dagligdagen i Struer satte Dacapo Teatret situationerne på spidsen på en måde, som blev en øjenåbner fuld af humor. Hele salen blev involveret i problemløsninger. Vi holdt 3 stormøder, så alle medarbejdere havde mulighed for at deltage. Hvert arrangement varede 3 timer og startede med et interview med enten borgmesteren eller socialudvalgsformanden. Hvem Alle medarbejdere på ældreområdet blev inviteret, samt alle samarbejdsparter i projektet. OBS Deltagelse i stormøderne var frivillig, og deltagerne fik ikke løn for deltagelse. Alle deltagere afleverede et postkort til projektet efter arrangementet. På kortet havde de noteret deres brændende spørgsmål eller ideer til det videre arbejde i projektet. EFFEKT Vi italesatte mange svære ting på en måde som giver anledning til at tale videre. Vi opnåede et stort kendskab til den forandring vi ønskede at sætte i gang. Vi fik en god mediedækning hos både tv og dagblad. 7

VI ARBEJDER I DYBDEN FOKUSGRUPPER Baggrund Hvordan ser den gode rollemodel ud, og hvilke rammer arbejder hun i? Det ville vi gerne finde ud af, så vi kunne sætte fokus på at dyrke de egenskaber, som den gode rollemodel besidder. Hvordan I samarbejde med Social & Sundhedsskolen i Herning gennemførtes 7 fokusgruppe-interviews, som nævnt i modellen side 6. Et for hvert plejecenter og et for funktionslederne - alle gennemført ud fra samme interviewguide. Materialet er samlet til Den gode rollemodel og har desuden dannet grundlag for en kortlægning af hvilken kompetenceudvikling der er brug for fremadrettet. Hvem Fokusgrupperne bestod af 6-8 medarbejdere. Grupperne blev sammensat af funktionslederen på det enkelte plejecenter med så forskellige medarbejdere repræsenteret som muligt. Funktionslederne dannede deres egen fokusgruppe. OBS Det er væsentligt at sammensætte fokusgrupperne så de består af personer med forskellige synspunkter. Interviewene foregik i trygge rammer - Social og Sundhedsskolen har stort kendskab til målgruppen og omvendt. Mindst én interviewperson var gennemgående af hensyn til en ensartet opsamling. EFFEKT En beskrivelse af Den gode rollemodel - Edith. Stor opmærksomhed på arbejdet i projektet. Et godt grundlag for planlægning af fremtidens kompetencebehov. Et gennemarbejdet materiale, som Social og Sundhedsskolen kan bruge i deres undervisning. 8

VI ARBEJDER MED IDEALET DEN GODE ROLLEMODEL Imødekommende Materialet fra de 7 fokusgruppe-interviews har vi samlet i en beskrivelse af den gode rollemodel - vi kalder hende Edith. Beskrivelse Edith er opdateret på ny viden og udvikler sig fagligt og personligt. Trives bedst med frihed under ansvar og ønsker medindflydelse og medansvar i jobbet. Bidrager til et godt arbejdsmiljø. Er bevidst om sit kompetenceniveau og siger til, hvis der er områder, som hun ikke har kendskab til. Som privatperson lægger Edith vægt på gode sociale relationer, aktivitet og en sund livsstil. Hvordan bruger vi Edith? Med beskrivelsen af Edith bliver vi bevidste om, hvilke egenskaber medarbejdere og ledere efterspørger på området. Vi har håb og forventning om, at den gode rollemodel fortsat bliver anerkendt i det daglige arbejde, så vi får mere af Edith. Omsorgsfuld Engageret Anerkendende Tillidsvækkende EDITH Faglighed Indfølingsevne 9

VI ARBEJDER MED FOKUS FASTHOLDELSESMENTORER Baggrund Vi ønsker at holde fokus på det gode, og skabe en forandring der medfører en kultur, hvor Den gode rollemodel dyrkes. Hvordan I samarbejde med Mentor Company udviklede vi et 2-dages kursus, der gav deltagerne viden og værktøjer til at øge fastholdelse af ansatte, reducere sygefravær og hæve niveauet generelt blandt medarbejderne. Med andre ord, deltagerne fik fokus på hvordan de kan skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor Den gode rollemodel dyrkes. Den sidste projektaktivitet var en opfølgning på 2-dages kurset i form af et lederseminar. Hvem Alle funktionsledere, områdeledere og den uddannelsesansvarlige på ældreområdet i Struer Kommune. Vi valgte at uddanne ledere som fastholdelsesmentorer, da vi mener, at det i denne indsats er en ledelsesopgave at efterspørge Den gode rollemodel i den enkelte medarbejder, ligesom det er en ledelsesopgave at handle der hvor fraværet af Den gode rollemodel er for stort. OBS Som på andre arbejdspladser har nogle medarbejdere undervejs søgt nye veje, og gruppen bestod et år efter kurset af flere funktionsledere uden mentoruddannelse. I samme periode gennemgik området store omvæltninger og tilpasninger, og der blev behov for at rette fokus ind igen. Det sikrede vi på det opfølgende lederseminar - Sådan kommer vi videre. EFFEKT Der er fokus på det vi gerne vil have mere af. Fastholdelsesmentorerne er nu fremadskuende kulturbærere for en kultur, hvor det gode efterspørges. 10

INTERVIEW OM PROJEKTETS EFFEKTER Opmærksomhed, nærvær og positivitet er kodeordene Jeg bruger i højere grad mig selv som rollemodel Jeg er blevet mere opmærksom på medarbejdere, der ikke har det godt, og på hvordan alle trives. Funktionsleder Linda Langballe Christensen, Asp Plejecenter, blev for et år siden uddannet som fastholdelsesmentor. Og hun har siden brugt sin nye viden flittigt. Jeg tager hurtigt kontakt til medarbejdere der er syge, for at høre hvordan de har det. Det handler ikke om kontrol, men om at vise, at jeg bekymrer mig om dem. Medarbejderne er glade for det, og det er med til at bevare kontakten under et sygdomsforløb, siger funktionslederen. Tættere relationer skaber en bedre arbejdspladskultur. Det samme gør det, hvis lederen er med til at udvikle og anerkende positiv adfærd. Det er et andet område, som jeg er blevet mere opmærksom på siger, Linda Langballe Christensen. Jeg bruger i højere grad mig selv som rollemodel. Det handler om at udstråle godt humør og tale tingene op i stedet for ned. Det kan sætte en stopper for brokkekulturen. Udfordringer ikke problemer Et konkret eksempel går på, at give udtryk for at nye opgaver er udfordringer, ikke problemer, og altid at høre efter hvordan medarbejderne synes, at nye opgaver skal tages op. Målet er, at vi løfter i flok. Det er der større forståelse for, hvis vi har en kultur præget af positivitet og nærvær, siger funktionslederen. Det sidste forsøger Linda Langballe Christensen at bygge op ved selv at være opmærksom på nuet, når hun er i kontakt med medarbejderen. I mit arbejde skal jeg til møder andre steder, og jeg er ikke altid i nærheden, når medarbejderne gerne vil snakke med mig. Men når jeg er det, koncentrerer jeg mig om at være nærværende, så de får den feedback, som de har brug for, og så jeg finder ud af, hvordan de har det. Det er også en måde at være rollemodel på, siger funktionslederen. Asp Plejecenter har 20 medarbejdere.

VI ARBEJDER UNDERHOLDENDE FOREDRAG Baggrund Vi valgte Plejebolig og Aktivitet som vores træningsbane for projektet. Ledere og medarbejdere deltog i projektet med god interesse, og vi ønskede at anerkende deres medvirken med et underholdende - og dog relevant - arrangement. Hvordan Vi arrangerede et foredrag med Henrik Krog, Fra Overlevelse til Overskud. En peptalk, som var meget relevant for vores aktiviteter. Deltagelse var gratis. Hvem Alle medarbejdere og ledere fra Plejebolig og Aktivitet. OBS Vi opnåede ikke helt den forventede deltagelse. Det skyldtes sammenfald med andre arrangementer for den samme målgruppe. Stor fokus på timingen er væsentlig - også når der gives en gave. EFFEKT Foredraget gav meget stof til eftertanke og god inspiration til den enkelte og der blev grinet. 12

13

ØVELSE MED EN SNIP SNAP SÅDAN BRUGER DU DIN SNIP SNAP Baggrund Af og til skal der en særlig anledning til at sætte gang i overvejelserne. At være del af en arbejdsplads kan blive en rutine, hvor alle spiller deres vanlige roller. Ønskes der en forandring i arbejdspladskulturen, skal der findes en fødselshjælper - et værktøj eller øvelse, der får alle medarbejdere til at se på den rolle de selv spiller. Lad SNIP SNAPen på de næste sider være fødselshjælper. Hvordan Læs vejledningen på næste side, fold SNIP SNAPen og lad den sætte gang i overvejelserne. Kopier den hvis du har brug for mange. Brug den på personalemøder Læg den i personalerummet Tag den med på teammøde Brug den i undervisningen Tag den med på ledermøder Lad den blive et fast punkt på dagsorden og andre relevante steder Hvem Alle medarbejdere, ledere og studerende, som skal være en del af en forandring, eller som skal forberede sig på at blive en del af en arbejdspladskultur, hvor den gode rollemodel efterspørges. EFFEKT SNIP SNAPen kan bruges til at sætte en dialog i gang om forandringer i kulturen på arbejdspladsen. 14

FOLDEVEJLEDNING SNIP SNAP 1. Husk at læse hele vejledningen før du begynder at folde. 2. Først skal du klippe SNIP SNAPen ud. 3. Læg derefter SNIP SNAPen med bagsiden (denne side) op. 4. Fold de fire hjørner ind mod midten, så de mødes. 5. Vend SNIP SNAPen om, så de otte spørgsmål er synlige. Fold igen de fire hjørner ind mod midten. 6. Fold nu SNIP SNAPen på midten, så den bliver til et lille rektangel. 7. Stik fingrene ind i de fire lommer på flip-flappen. Du er nu klar til at bruge SNIP SNAPen. 8. Når du står overfor en kollega, beder du kollegaen om at sige et tal mellem 1 og 8. Du snip snapper et antal gange svarende til tallet. 9. Bed derefter din kollega om at vælge et af de synlige ord inde i SNIP SNAPen. Snip snap igen - svarende til antallet af bogstaver i ordet. 10. Bed nu kollegaen vælge et ord - for sidste gang. Løft snippen - og stil det spørgsmål, der står under det valgte ord. Nu er der kollegaens tur til at snip snappe dig. SNIP SNAP 15

GLAD Hvilken rolle har du selv overfor dine kolleger? Hvordan vil du selv starte en forandring? Hvor ligger din grænse for kollegial omsorg? Hvornår var du sidst anerkendende på dit arbejde? Hvordan er du selv en god kollega? Hvad giver dig arbejdsglæde? Hvad vil du gøre hvis du ser mistrivsel? Hvad gør sladder ved dig? ROLLE PLEJE LIV TID VARME TÆT TRYG