Svær overvægt Forflytning & Etik Lene Plambech & Gitte Bøgedal
1. udgave, 1. oplag 2010. Bogen er udarbejdet som en del af et projekt med samme navn som bogen. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektet er gennemført af Stevns Kommune og Faxe Kommune. Forfattere: Ansvarlig projektleder: Styregruppe: Lene Plambech og Gitte Bøgedal Aase Berthelin, sundhedschef i Stevns Kommune Stevns Kommune Birgitte Eskelund Schmidt, afsnitsleder Martine Christensen, fysioterapeut og koordinator Lonni Lypart, forflytningsvejleder og TR KOLOFON Faxe Kommune Tina Norking, ældrechef Anni Petersen, områdeleder Pia Nielsen Beck, ergoterapeut og koordinator Pia Merete Paaske, forflytningsvejleder og TR Eksterne Marianne Storm, BAR SoSu, konsulent Nina Frahm, formand for Adipositasforeningen Lene Plambech, Plambech & Bøgedal, projektleder Gitte Bøgedal, Plambech & Bøgedal, projektkonsulent Grafisk produktion: Korrektur: Fotos: Video: Hjælpemidler: ProZ Prepress A/S, Næstved Jon Bjørn Andersen Kirsten Lundgreen Beck GoVisual, Kolding De anvendte hjælpemidler er dels de hjælpemidler, som Faxe Kommune og Stevns Kommune har indkøbt og dels hjælpemidler, der venligst er udlånt af hjælpemiddelfirmaer i Danmark. Hermed tak til de firmaer, der velvilligt har stillet deres produkter til rådighed for os. Der findes mange rigtig gode hjælpemidler i Danmark, og de viste skal blot tages som eksempler på typer af hjælpemidler. Det er op til den enkelte bruger at vælge det hjælpemiddel, der er det bedst anvendelige i den enkelte forflytningssituation. ISBN 978-87-993495-0-0 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog og tilhørende dvd er ikke tilladt. Citater skal påføres kildeangivelse. 2
Overvægt er for alvor kommet på dagsordenen. Såvel i Danmark som i udlandet. Overvægt er så godt som dagligt i mediebilledet i aviser, blade, i radioen og på tv. Fokus her er ofte på slankekure, motion og vægttab, de helbredsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig, og hvad den enkelte og samfundet kan og skal stille op i forhold til overvægt som livsstilsproblem. Alle er vigtige spørgsmål at forholde sig til såvel for den enkelte som for samfundet. Men der er også forhold, som ikke nævnes så meget i medierne og som der måske ikke bliver talt så meget om i det daglige. Nemlig hvordan vi sikrer en god kvalitet, når vores svært overvægtige medborgere får behov for pleje og behandling, og hvordan vi sikrer et godt arbejdsmiljø for det plejepersonale, som har opgaven med at pleje og behandle en svært overvægtig person. Disse spørgsmål har optaget os i Stevns Kommune og Faxe Kommune. Forord Med støtte fra Forebyggelsesfonden har vi gennemført et projekt med samme titel som denne bog. Vi har indført en politik med retningslinjer for området, vi har indkøbt hjælpemidler, og vores forflytningsvejledere er blevet uddannet i forflytning af og etisk tilgang til svært overvægtige personer. Denne undervisningsbog med tilhørende dvd er en del af projektet, og materialet er udviklet som undervisningsmateriale til anvendelse ved videreuddannelse af forflytningsvejledere. I Stevns Kommune og Faxe Kommune er vi glade for på denne måde at have bidraget til at tilføre et nyt perspektiv til området svær overvægt. Projektet har medvirket til at skabe bedre forhold for vores svært overvægtige borgere, som har behov for hjælp, ligesom projektet har været et vigtigt led i at skabe et sikkert arbejdsmiljø for det plejepersonale, som varetager plejeog behandlingsopgaven af vores svært overvægtige borgere. Jeg håber, at materialet vil være til gavn og glæde ved videreuddannelse af forflytningsvejledere i kommuner og på sygehuse andre steder i landet. Aase Berthelin Sundhedschef, Stevns Kommune FORORD 3
Indholdsfortegnelse DEL 1... 6 INDLEDNING... 7 BAGGRUND... 9 Definitioner... 9 Forekomst af svær overvægt i Danmark... 10 Årsager til overvægt... 10 Konsekvenser af overvægt... 11 ETIK OG KOMMUNIKATION... 13 Det negative forløb... 17 R-E-S-P-E-K-T-modellen... 18 Det positive forløb... 20 HÅNDTERING OG FORFLYTNING... 21 Udfordringer i forbindelse med forflytninger... 21 Den vellykkede forflytning... 22 Den konkrete forflytning... 22 Kropsformer... 23 Risikovurdering... 25 HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER... 28 Tjeklister... 29 Pladsforhold... 31 Transport... 31 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSE... 33 Organisering af uddannelse... 33 Nøglepersoner... 33 Forflytningsvejleder... 33 Alle medarbejdere... 34 Videreuddannelse... 34 Nøglepersonens funktioner... 34 Forflytningsvejlederens funktioner... 35 ORGANISERING... 36 Planlægning er vigtig... 36 Politik for håndtering af bariatriske personer... 36 Supplerende vurdering ved visitation... 37 4
DEL 2... 38 INDLEDNING... 39 Læsevejledning til algoritmerne... 39 Foldning af spilerdug... 41 Ilægning og udtagning af spilerdug... 42 Ilægning og aftagning af sejl i kørestol... 45 BARIATRISK ALGORITME 1... 49 Forflytning fra seng til kørestol med loftlift... 51 Forflytning fra seng til kørestol med glidebræt... 55 BARIATRISK ALGORITME 2... 57 Fra seng til leje over siden... 59 Fra seng til leje over fodende... 62 Fra seng til leje over hovedende... 65 BARIATRISK ALGORITME 3... 67 Forflytning højere op i seng... 69 Vending i seng manuelt... 70 Vending i seng med vendesystem... 72 BARIATRISK ALGORITME 4... 74 Placering i kørestol med manuel lift... 76 Placering i kørestol med stålift... 79 BARIATRISK ALGORITME 5... 81 Op fra gulv med lift... 83 Op fra gulv med oppusteligt løftehjælpemiddel... 86 INDHOLDSFORTEGNELSE BARIATRISK ALGORITME 6... 88 Hjælp til sårskift... 90 Hjælp til at støtte og holde mave... 91 Hjælp til at støtte lemmer og ryg... 92 DEL 3... 93 INDLEDNING... 94 Arbejdsark politik... 95 Arbejdsark risikovurdering... 97 Arbejdsark tjeklister... 99 Begrebsforklaringer... 101 Forflytningshjælpemidler... 103 Til dig der har lyst til at læse mere... 105 Anvendt litteratur... 106 Notater... 112 5
Del 1 6
Du sidder nu med en bog og en dvd, som handler om håndtering, forflytning, etik og kommunikation i forhold til svært overvægtige borgere/patienter. Bogen og dvd en kan ikke stå alene, men er et supplement til den undervisning, som du modtager om svær overvægt. Hvorfor skal du overhovedet have særlig undervisning i netop dette område? Fordi det er et meget komplekst og nyt område. I vores (Plambech & Bøgedal) arbejde med arbejdsmiljø, forebyggelse og sundhedsfremme gennem mange år i sundhedssektoren har vi gentagne gange, og hyppigere og hyppigere gennem årene, stødt på udfordringer i forbindelse med håndtering, forflytning og etisk tilgang til patienter og borgere med svær overvægt. Vi har oplevet situationer, hvor personalet var rådvildt over for, hvordan de skulle klare situationer med svært overvægtige patienter og borgere. Der har manglet hjælpemidler, instruktion i brug af hjælpemidler, uddannelse i, hvordan svært overvægtige borgere kan håndteres/forflyttes, samt indsigt i årsagerne til og baggrund for svær overvægt. Alle disse forhold skal være på plads, og der bør sættes fokus på den etiske tilgang, således at kommunikationen kan foregå med respekt. Vi har fået mange spørgsmål og henvendelser i forbindelse med ovenstående udfordringer, og vi har konkluderet, at der er behov for undervisningsmateriale og uddannelse inden for disse områder. I vores søgen efter viden og erfaring har vi været i England og USA. Her mødtes vi bl.a. med arbejdsmiljøforskere fra VISN8 i Florida, som er de mest vidende inden for bariatriområdet i USA. De har venligst Indledning givet os lov til at anvende deres materiale, hvilket har været til stor inspiration. Bogen er bygget op omkring Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009). Modellen viser, hvilke forhold der skal være opfyldt, for at pleje og behandling af den bariatriske person kan foregå værdigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt for såvel dig som medarbejder som for den bariatriske person. Modellens elementer baggrundsviden, organisering, hjælpemidler og fysiske rammer, håndtering og forflytning, etik og kommunikation og uddannelse vil alle blive behandlet under de enkelte kapitler. Bogen indeholder desuden en dvd, som viser nogle konkrete forflytninger. dvd en er placeret bagerst i bogen. INDLEDNING 7
INDLEDNING Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) Det er vigtigt at slå fast, at alle elementerne i Bariatri-modellen er nødvendige forudsætninger for et respektfuldt møde mellem sundhedsvæsenet og den bariatriske person, en værdig kontakt og en sikker håndtering. Elementerne i modellen er indbyrdes forbundne og afhængige, og ingen af elementerne kan stå alene. Bogen henvender sig til det personale, som har erfaring med forflytning af borgere og patienter, og som har modtaget undervisning i grundlæggende forflytningsteknik. Derfor indeholder bogen ikke anvisninger i generel arbejdsteknik, principper og metoder i forhold til forflytning. Bogen beskæftiger sig alene med forflytninger af svært overvægtige personer, og det forudsættes, at basal forflytningsteknik er kendt i forvejen. Vi håber, du finder materialet brugbart og relevant. Vi er meget interesserede i at indgå i en dialog med dig og høre din mening, modtage kommentarer og forslag til bogen og dvd en. Kun derved kan vi fortsat udvikle materialet til gavn for den enkelte medarbejders arbejdsmiljø i sundhedssektoren og til gavn for den enkelte svært overvægtige, som kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark. Vi vil derfor blive glade for at høre fra dig. Du kan kontakte os på info@plambechogbogedal.dk, ligesom du kan finde yderligere oplysninger om os og svær overvægt på www.plambechogbogedal.dk. 8
Baggrund BAGGRUND Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) I dette kapitel vil vi se på elementet baggrundsviden i Bariatri-modellen. Når du skal beskæftige dig med personer med svær overvægt, er det vigtigt at kende til de mest almindelige begreber inden for området, og at vide noget om årsager til og konsekvenser af svær overvægt. Dette kapitel handler derfor om nogle grundlæggende ting i forhold til svær overvægt. Det drejer sig om definitioner, udvikling af overvægt og dens årsager og konsekvenser. Definitioner Når talen falder på området overvægt, anvender man ofte mange forskellige begreber. Det er bl.a. begreber som overvægtig, svært overvægtig, fed, tung, BMI og bariatri. Men hvad står alle disse begreber egentlig for? Det vil vi se nærmere på her. BMI Vægt klassificeres ofte ud fra BMI. BMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindeks. BMI udregnes ved at dividere vægt i kg med højden x højden i meter. WHO betegner en person som normalvægtig, når man har et BMI på 18,5-24,9, overvægtig ved et BMI 25-29,9 og svært overvægtig eller fed ved et BMI på 30 og derover. Da BMI ikke tager højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv, kan man ikke bruge et BMI alene til at sige noget om f.eks. helbredsrisiko. Man ved, at det fedt, som sidder på maveregionen, udgør den største risiko for udvikling af sygdom. Så for at sige noget om helbredsrisikoen er det hensigtsmæssigt at supplere en BMI med en måling af taljen. Taljen måles med et målebånd placeret vandret imellem nederste ribbenskant og hoftekammen. Ved et taljemål mellem 80 cm og 88 cm for kvinder og mellem 94 cm og 102 cm for mænd er risikoen for følgesygdomme moderat forhøjet. Ved et taljemål på over 80 cm for kvinder og over 102 for mænd er risikoen for følgesygdomme svært forhøjet. Bariatri Globalt findes der mange definitioner på bariatri. I Danmark har man 9
i det tidligere Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark vedtaget nedenstående definition af bariatri: Bariatri er det medicinske felt, der omhandler svær fedme og årsager hertil, relaterede sygdomme, forebyggelse og behandling. En bariatrisk patient defineres som en patient med BMI 35-39,9 med fedmerelateret sygdom eller BMI >40 med eller uden fedmerelateret sygdom. (Bariatri på danske sygehuse, 2007) De begreber vi bruger i denne bog I denne bog omtaler vi den svært overvægtige person som den bariatriske person, når teksten omhandler personen i sundhedssektoren. Vi skelner ikke mellem borger eller patient, men bruger betegnelsen person. Vi forholder os heller ikke til hverken BMI, det nøjagtige antal kilo eller den danske definition af bariatri. Det er imidlertid vigtige begreber at have kendskab til, da du kan støde på dem i dit arbejde. Vi bruger heller ikke begrebet fed, da det ofte er forbundet med negative følelser eller holdninger. Når vi i denne bog taler om den bariatriske person, taler vi om: Alle de personer hvis vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde. F.eks. i forbindelse med håndtering, pleje, genoptræning, påklædning, hjælpemidler, arbejdsteknik, tid til opgaven, indretning, transport og beklædning. Vi har valgt at anvende begrebet bariatri med ovennævnte definition for at have et begreb, der er neutralt og praktisk anvendeligt for det plejepersonale, som skal have kontakt med den bariatriske person. Hvor der i teksten refereres til undersøgelser, hvor begrebet overvægtig eller svært overvægtig er anvendt, bruger vi undersøgelsernes egne begreber. Forekomst af svær overvægt i Danmark 30-40 % af alle voksne danskere er overvægtige. 10-13 % er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst 400.000 danskere. Eller sagt på en anden måde, så er en ud af ni voksne danskere svært overvægtige. Overvægt og svær overvægt findes i alle befolkningsgrupper, men rammer især grupper med kort uddannelse og lav indkomst, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne. Hvis fedmeudviklingen fortsætter, skønner WHO, at 60-70 % af alle europæere vil være overvægtige i år 2030. Årsager til overvægt Kort fortalt skyldes overvægt et for stort energiindtag i forhold til energiforbruget. Men hvorfor vælger nogle at indtage mere, end de forbrænder? Der findes mange undersøgelser, som har forsøgt at forklare, hvad der er årsagen til, at så mange mennesker bliver overvægtige og svært overvægtige i dag. Bl.a. er der undersøgelser som viser, at over halvdelen af indflydelsen på vores BMI stammer fra generne. Samtidig konkluderer andre undersøgelser, at det kan være svært at opretholde en fornuftig energibalance i vores moderne verden, hvor der er lettere adgang til større mængder mad, og hvor motion ikke passer naturligt ind i hverdagen. Så moderne livsstil betyder altså også noget. Men der findes ikke en enkelt afgørende forklaring eller årsag. Årsagerne til overvægt og svær overvægt er komplekse, og de kan ikke forklares alene ved, at man spiser for meget og bevæger sig for lidt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og de kan være individuelle, biologiske eller samfundsrelaterede. BAGGRUND 10
Den komplekse årsagssammenhæng betyder samtidig, at det er en misforståelse, at noget menneske, af sin egen fri vilje, overspiser og tvangsfodrer sig selv i årevis. At være svært overvægtig kan være en pinefuld tilstand, som ingen med vilje ønsker at bringe sig i. Beskyldninger om mangel på selvkontrol og viljesvaghed er derfor uberettigede. I Folkesundhedsrapporten fra 2007 betegnes svær overvægt som en kronisk sygdom, der bør behandles med livslang kontrol og behandling. Overvægt er således ikke blot den overvægtiges egen skyld, og det er ikke blot den overvægtige, som må tage sig sammen. Hvorvidt en person udvikler overvægt og svær overvægt, handler om, hvilke gener man har med sig, hvordan éns livsstil er, hvilken familie man er vokset op i, hvilke økonomiske muligheder man har, og hvilket uddannelsesniveau man har. Derfor skal man også sætte ind på mange niveauer, hvis man vil forebygge svær overvægt. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige til den enkelte, at vedkommende skal spise anderledes og motionere mere. Sundhedsstyrelsen peger på, at der skal sættes ind på tre niveauer: Det private (den enkelte, familien, hjemmet og de nære omgivelser, som skaber rammen for en bestemt livsstil). Fællesskaberne (f.eks. skoler, SFO, uddannelsessteder og arbejdspladser). Det offentlige (stat, regioner og kommuner via lovgivning, planlægning og tilbud om ydelser). WHO argumenterer for, at svær overvægt overvejende er et samfundsproblem, og dermed også at samfundet skal handle på problemet, for at det kan løses. Trods forebyggelsestiltag har vi i dag over 1,3 millioner voksne i Danmark, som er overvægtige eller svært overvægtige. Dem skal vi behandle med respekt og værdighed, vi skal hjælpe og drage omsorg for dem, og vi skal forstå, at det ikke er mennesker, som blot skal tage sig sammen, og som dermed bare kan ændre på deres situation. Konsekvenser af overvægt Det kan få konsekvenser at være svært overvægtig. Her skal kort nævnes nogle af de mest almindelige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Svær overvægt medfører risiko for alvorlige følgesygdomme. Det kan dreje sig om type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, apopleksi, forhøjet blodtryk, galdesten, slidgigt, åndedrætsbesvær og visse former for kræft. Det er karakteristisk, at sundhedsrisikoen stiger med det antal år, overvægten har været til stede, samt med stigende grader af overvægt. Vi har valgt i denne bog ikke at gå nærmere ind i de enkelte følgesygdomme. Hvis du ønsker at vide mere om følgesygdommene, kan du ved hjælp af litteraturlisten sidst i bogen søge uddybende litteratur om området. Svært overvægtige kan opleve dårlig trivsel og social isolation. Dette skyldes bl.a., at mange svært overvægtige udsættes for fordomme, som kan føre til diskrimination i samfundet. Der er tale om fordomme, når man bedømmer en person eller en gruppe af personer uden at have tilstrækkelig indsigt eller grundlag for bedømmelsen. Diskrimination optræder, når man udøver negativ forskelsbehandling på baggrund af fordomme. Et eksempel på fordomme kan BAGGRUND 11
være, at du ser på den svært overvægtige som en person, der selv er skyld i sin situation som følge af karaktersvaghed, f.eks. dovenskab. Et eksempel på diskrimination kan være, at den svært overvægtige person ikke tilbydes samme behandling som en normalvægtig alene på grund af sin overvægt. Fordomme og diskrimination vil blive behandlet mere indgående i kapitlet om etik og kommunikation, som også er et af elementerne i Bariatri-modellen. BAGGRUND 12
Etik og kommunikation I dette kapitel vil vi beskæftige os med elementet etik og kommunikation. Kapitlet handler om, hvordan den bariatriske person kan have det i mødet med sundhedsvæsenet, og hvordan du kan have det i mødet med den bariatriske person. Kapitlet handler desuden om, hvad du kan gøre for at skabe en god og ligeværdig dialog med den bariatriske person, så personen føler sig behandlet med værdighed og respekt. Vi anvender i teksten begreberne empati, etik, stigmatisering, fordomme, diskrimination og livsverden. Empati er evnen til at sætte sig i en anden persons sted, og derved forstå personens følelser. Etik er det som vi bør gøre eller den rette handlen. Det som regnes for at være godt eller rigtigt. Vores etik kommer til udtryk gennem vores ord og handlinger. Stigmatisering er en afvisning af f.eks. en persons egenskaber, der er imod de kulturelle normer. Den der stigmatiseres, nedvurderes og opfattes som mindreværdig. I forhold til vægt er stigmatisering Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) negative holdninger til overvægtige personer. Fordomme er, når man bedømmer en person eller en gruppe af personer uden at have tilstrækkelig indsigt eller grundlag for bedømmelsen. Diskrimination er, når man udøver negativ forskelsbehandling på baggrund af fordomme. Livsverden er en persons umiddelbare hverdagsvirkelighed, sådan som den opleves af personen selv. Den bariatriske person vil, hvor det virker naturligt ind i teksten, blive omtalt som han. Sundhedspersonalets oplevelser Da der bliver flere og flere overvægtige og svært overvægtige personer i Danmark, og da overvægten medfører risiko for udvikling af følgesygdomme, vil du i stigende grad komme i kontakt med bariatriske personer i dit arbejde. Når du møder et menneske med begrænsede handlemuligheder og livsudfoldelse på grund af deres overvægt, kan det give anledning til meget forskellige følelser og holdninger hos dig. ETIK OG KOMMUNIKATION 13
De udfordringer, der er forbundet med at yde pleje og behandling af en bariatrisk person, kan være meget overvældende, og de kan fremkalde følelser af utilstrækkelighed, magtesløshed, irritation og frygt hos dig. Måske har du aldrig set så stort et menneske før eller har aldrig stået i en lignende situation. Eller måske synes du, at den bariatriske person har bragt sig selv og nu også dig i en vanskelig og belastende situation. Også sundhedspersonale har fordomme over for den svært overvægtige person, som bliver anskuet som karaktersvag og ude af stand til at gennemføre en evt. behandling. (Folkesundhedsrapporten 2007). Man ved, at der i samfundet eksisterer en række fordomme i forhold til overvægtige personer. Fordomme som at overvægtige er fysisk uattraktive, mindre intelligente, dovne, har svært ved at få venner og mangler selvkontrol. Nogle af disse fordomme har du måske også og måske uden at være bevidst om det. Og måske kommer nogle af disse fordomme til udtryk, når du er på arbejde. Erfaringer fra USA viser, at der i alle grupper af medarbejdere i sundhedsvæsenet findes fordomme i forhold til bariatriske personer. Bl.a. viste en undersøgelse blandt 318 amerikanske læger, at 67 % mente, at svært overvægtige personer manglede selvkontrol, og 39 % mente, at svært overvægtige personer var dovne. En anden undersøgelse blandt sygeplejersker viste, at sygeplejerskerne i undersøgelsen mente, at overvægtige personer er mislykkede (24 %) og dovne (22 %). Næsten halvdelen af sygeplejerskerne følte ubehag ved at skulle drage omsorg for overvægtige personer, mens en tredjedel af sygeplejerskerne ville foretrække ikke at skulle have med overvægtige at gøre. Der findes også danske undersøgelser som peger på, at der her i landet er fordomme i forhold til svært overvægtige personer. Bl.a. viste en undersøgelse blandt medicinske overlæger, at to tredjedele af lægerne mente, at svær overvægt er en selvforskyldt livsstilssygdom. Og det at se overvægtige personer som ansvarlige for deres egen vægt er en vigtig parameter i forhold til at kunne afdække, om der også eksisterer fordomme. Det vil sige, at des mere man ser vægt udelukkende som et resultat af vilje, motion, diæt og selvkontrol, des mere negative holdninger vil man udtrykke i forhold til svært overvægtige. Sådanne opfattelser kan have konsekvenser for pleje og behandling af bariatriske personer, da det kan påvirke den sundhedsprofessionelles adfærd. Faktorer såsom tid, der bruges på den bariatriske person, empati, optimisme omkring forbedring og villighed til at yde støtte, kan være påvirket. I en interview-undersøgelse af forskellige medarbejdergruppers opfattelse af bariatriske personer siger de interviewede bl.a.: De er nogle stakler. Jeg tror de tit bliver behandlet respektløst. Men jeg må indrømme, at jeg også tænker, at det er selvforskyldt. At de skal tage sig sammen. (SOSU-assistent) Det er jo ekstra arbejde at have de svært overvægtige. Alting er mere besværligt og tager ekstra tid. Det kan være svært at bedøve, at lægge drop, kirurgien tager længere tid, sårhelingen længere tid. (Læge) ETIK OG KOMMUNIKATION 14
Men det er ikke kun negative følelser og holdninger, der bliver givet udtryk for i arbejdet med bariatriske personer. Det kan naturligvis også være en meget positiv og lærerig gruppe at have med at gøre: Man er lidt desillusioneret, lige når patienten kommer ind, og tænker åh nej ikke igen. Patienten har det ligesådan. Men så er det, at vi ser en pludselig fremgang hos næsten alle patienterne. ( ). Så bliver man glad, og det gør patienterne også, og de får motivationen tilbage. ( ). Det er en meget positiv gruppe patienter, når det lykkes. (Læge) Vi har også fået noget positivt ud af at have så mange svært overvægtige. F.eks. har vi opdaget, hvor meget de og alle andre patienter faktisk kan. F.eks. det med selv at gå ned til operationen. (Læge) Nogle udtrykker således negative følelser og holdninger i forhold til den bariatriske person, mens andre udtrykker positive følelser og holdninger. Der er også mange, som giver udtryk for frustration og fortvivlelse, når de ikke synes de kan udføre deres arbejde ordentligt og tilbyde personen en ordentlig behandling og pleje. Vi fik en borger ind på 160 kg. Han sivede meget fra sår. Vi fik akutvarer, men vi kunne ikke få dem til at virke. Sengen brast sammen, og vi måtte have reddere ud for at flytte ham over i en anden seng. Jeg havde det rigtig skidt med det, fordi jeg ikke kunne hjælpe godt nok. (SOSU-asssistent) Du kan således opleve meget modsatrettede følelser i samme situation. Dels mener du måske, at det er den bariatriske persons egen skyld og ham, som må tage sig sammen, og dels har du måske medfølelse for den bariatriske person, og du oplever en følelse af frustration og utilstrækkelighed, når du måske ikke kan give ham en tilstrækkelig behandling og pleje. Den bariatriske persons oplevelser Når den bariatriske person møder fordomme og diskriminering i samfundet, kan det føre til angst i sociale sammenhænge. For at overvinde denne angst kan den bariatriske person reagere på mange forskellige måder, men vil ofte forsøge at beskytte sig selv imod de fordomme og den diskrimination som han oplever. Det har nemlig vist sig, at mange overvægtige personer accepterer samfundets vurdering af, at en ikke-perfekt krop repræsenterer en ikke-perfekt person. Hvis den overvægtige accepterer samfundets vurdering, vil han ofte udvise en tilpasset adfærd. Det vil sige han forklarer overvægten, undviger situationer, isolerer sig socialt osv. Det kan også føre til depression, fjendtlighed, sårbarhed og lavt selvværd. Nogle svært overvægtige personer forsøger at imødekomme fordommene ved at fokusere på andre personlige færdigheder for på den måde at få en positiv feedback og derved blive accepteret. Der er også nogle svært overvægtige, som reagerer med konfrontation. F.eks. i form af formelle klager, vittigheder om sig selv eller ligefrem fornærmelser eller verbale trusler mod den som diskriminerer. Den konfronterende adfærd er dog ret sjælden. Under alle omstændigheder kan du som medarbejder møde mange forskellige reaktioner fra den baria- ETIK OG KOMMUNIKATION 15
triske person. Hvis du nogle gange ikke forstår den bariatriske persons reaktion, kan du måske tænke på, at hans reaktion kan skyldes et langt liv med mange dårlige oplevelser, fordomme og diskrimination på grund af hans vægt. En del svært overvægtige udsætter kontakten med sundhedssystemet. De frygter, at de vil blive mødt med fordomme, at de skal vejes, og at de vil blive kritiseret. Jeg kan mærke hos mig selv, at jeg går længere med en smerte eller skavank, inden jeg går til læge. Fordi jeg ved det jo godt ( ). Man bliver lidt degraderet i anseelse. Så er du en af de der hun er vist lidt overvægtig. Så er du ligesom sat i bås, ikk? Det handler om at tage mig som person alvorligt, og ikke bare se mig som en overvægtig kødklump. (Kvinde, 55 år) Mange overvægtige personer føler sig behandlet med manglende respekt i sundhedsvæsenet. Dette kan bunde i oplevelser af meget forskellig karakter. Lige fra blikke og ubehagsfølelse til direkte grove bemærkninger. Nedenstående citater stammer fra interview med bariatriske personer, som har været indlagt på sygehus. jeg lå ude på gangen. Og så kom der en eller anden. Jeg ved ikke hvad hun var for en. Sygehjælper, rengøring eller noget. Jeg kan ikke huske det mere. Og jeg havde jo ikke noget tøj på overkroppen af gode grunde. Det vil sige det havde jeg prøvet. Men jeg kunne jo ikke have det på. Det snærede alle vegne. Så sagde hun: Du kan godt se at tage noget tøj på overkroppen. Det ser jo forfærdeligt ud. Og så gik hun ud på trappen, og jeg kunne ikke nå at reagere på det. Så var hun gået. Jeg blev fuldstændig paf. (Mand, 52 år) Jeg havde været indlagt for nogle bylder. Næste dag skulle forbindingen skiftes, og det gør afsindigt ondt. Og så spørger jeg lægen: Kan jeg ikke godt komme i narkose når jeg skal have skiftet forbinding? Så siger han: Jo vi skriver, at du får sådan en hurtig én, og så skifter vi dig på den måde. Så jeg var jo lettet. Næste morgen kommer hende der sygeplejersken ind. Jeg siger så: Jeg skal jo i narkose fordi jeg skal skiftes. Så kigger hun op og ned ad mig, og så siger hun: Du skal ikke i narkose. Men du kan bare fortsætte med at faste, for du trænger til det. Jeg var fuldstændig rystet. ( ). Så jeg tudede, det var så hårdt og nedværdigende. De ord det var så hårdt. (Kvinde, 57 år) Bemærkninger som ovenstående sætter sig naturligvis fast i hukommelsen, og det huskes meget bedre end alt det, der måske også har været godt og positivt i kontakten med sundhedsvæsenet. Nogle gange føler den bariatriske person sig måske på forhånd utilpas ved mødet med sundhedsvæsenet, uden at der har været nogen direkte forudgående hændelse. Overvægten har du med dig hele tiden. Du kan ikke skjule den. Du bliver fanget lige på vingebenet med din vægt. Og vægten kan alle udpege dig på. ( ) Man bliver lidt ETIK OG KOMMUNIKATION 16
degraderet i anseelse. Det er så nedværdigende. (Kvinde, 55 år) Når du derfor møder en bariatrisk person i dit arbejde, som du skal hjælpe eller behandle, skal du tænke på, at det måske har kostet personen mange overvejelser at tage kontakt med sundhedssystemet og møde op, at personen måske selv er beklemt ved sin overvægt, har haft forudgående dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet eller andet, som kan ligge til grund for den overvægtiges handlinger og reaktioner. Det negative forløb Som det fremgår af Bariatri-modellen, er der mange ting, som skal være på plads, for at mødet mellem den bariatriske person og sundhedsvæsenet på alle måder bliver værdigt og respektfuldt. Hvis vi ser på, hvad du som medarbejder kan gøre, er det vigtigt, at du er imødekommende og har en positiv indstilling og adfærd i forhold til den bariatriske person. Det er nødvendigt, at du erkender, at svær overvægt er en kronisk lidelse og et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer. Bariatriske personer findes i alle former, størrelser, højder og vægtklasser og med mange slags fysiske og psykiske styrker og svagheder. Du skal hverken se den bariatriske person som et offer eller som skyldig. Men som en person med en lidelse, som kræver pleje og behandling. Når du taler med den bariatriske person, skal du lytte på en ikkedømmende måde. Hvis den bariatriske person selv ønsker at tale om sin vægt, så udvis forståelse for, at årsagen til overvægt er kompleks. Hvis han ønsker at tale om muligheder for vægttab, så tro på, at han har potentiale til forandring. Lav aldrig sjov med personens vægt eller brug udtryk som fed, ekstremt overvægtig eller andre negativt ladede udtryk. Mange bariatri- ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 17
ske personer foretrækker ordet vægt eller neutrale begreber som BMI og overvægt. Hvis den bariatriske person mødes med modvilje og fordomme af dig og i sundhedsvæsenet generelt, er der risiko for, at han kommer ind i et negativt forløb. Her kan fordommene risikere at få den bariatriske person til at isolere sig og forsøge at undgå behandling og kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan føre til fortsat usund livsstil og yderligere udvikling af følgesygdomme og forringet livskvalitet. Dette vil øge behovet for pleje og behandling, hvorfor personen må have kontakt til sundhedsvæsenet, hvor han igen mødes med fordomme osv. Der er skabt et negativt forløb. Det illustreres med omstående figur. For at bryde dette negative forløb, hvor den bariatriske person har risiko for fortsat usund livsstil og helbredsproblemer på grund af de fordomme, som han bliver mødt med i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at personen mødes med respekt og forståelse i sundhedsvæsenet. R-E-S-P-E-K-T-modellen Svær overvægt er en kronisk lidelse som det ikke er muligt at helbrede. Som sundhedspersonale har du en gylden mulighed, når du taler med den bariatriske person, nemlig muligheden for at behandle personen med respekt. En sådan oplevelse kan være den største gave, du som personale kan give den bariatriske person. Når du møder den bariatriske person, er det derfor vigtigt, at du ser personen og ikke vægten. Det er en person med tanker og følelser, som har en overvægt. Du vil aldrig kunne forstå hele personens situation og livsverden. Vær ydmyg over for personen og det indblik, du får i en del af den bariatriske persons liv. Herved kan du sætte dine egne eventuelle fordomme i spil og bringe dem ud af kraft. Som hjælp til at skabe en respektfuld omgang med den bariatriske person, kan du anvende Respekt-modellen. Modellen er udviklet af Bejcity-Spring og tilpasset til danske forhold af Plambech og Bøgedal. ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 18
R (Rammer/omgivelser): Hav de nødvendige hjælpemidler, stole, senge, plads og andet relevant udstyr klar. Undgå at afbryde kontakten/plejen/forflytningen for at hente passende udstyr. Planlæg situationen før du står i den. E (Empati): Empati er evnen til at sætte sig i den andens sted og forstå den andens følelser. Vær derfor bevidst om den bariatriske persons behov eller lidelse. Undersøg dine egne personlige overbevisninger om svær overvægt, og vær på vagt over for myter og misforståelser om overvægtige personer. Undgå beskyldninger mod den bariatriske person om, at hans situation er selvforskyldt, og accepter den bariatriske person som et individuelt tænkende menneske med unikke kvaliteter og unik kapacitet. Inddrag den bariatriske person i plejen. Find ud af, hvad personen selv kan gøre, og hvad personen har brug for hjælp til. Giv den bariatriske person valgmuligheder. S (Sikkerhed): Tænk på din egen og den bariatriske persons sikkerhed. Sørg derfor for, at det nødvendige personale er til rådighed. Brug de nødvendige hjælpemidler, og kend udstyret og vægtgrænserne. Husk at opfordre den bariatriske person til at hjælpe, hvor det er muligt, og brug personens erfaringer for, hvordan han bedst hjælpes, og hvordan han plejer at gøre. P (Privathed): Sørg for, at den bariatriske person kan være privat. Det vil sige at tøjet skal passe, så kroppen kan dækkes, at vejning skal foregå i et afskærmet rum, at vægten kan klare personens vægt osv. E (Empowerment): Mange bariatriske personer føler sig ofte modløse og frustrerede i forhold til muligheden for fremgang. Hjælp personen til at sætte realistiske mål og til at handle selv. Vær tålmodig og giv positiv feedback på den bariatriske persons fremskridt. Anerkend og fejr selv små succeser. ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 19
K (Kontakt): Kontakt drejer sig om forholdet mellem den bariatriske person og personalet. Personalet er ansvarligt for at etablere tillid og samarbejde. Brug tid på at lære den bariatriske person at kende. Se personen ikke vægten! Lyt opmærksomt, hold øjenkontakt, afbryd ikke. Giv ikke urealistiske løfter. Hvis du skal tale vægt med den bariatriske person, brug da ord som vægt, BMI eller overvægt. Oplys om fordelene ved en lavere vægt i stedet for at lamme den bariatriske person med alle helbredskonsekvenserne ved svær overvægt. T (Takt): Kom ikke med vittigheder eller godmodigt drilleri om vægt. Vær opmærksom på dit kropssprog, dit toneleje og dit ansigtsudtryk. Undgå at give udtryk for dine private meninger om den bariatriske persons beslutning om f.eks. vægttab, men prøv at opmuntre personen. Undgå at udvise frustration eller utålmodighed under f.eks. vanskelige forflytninger og ved pleje af den bariatriske person. Det positive forløb Ved at efterleve rådene i Respektmodellen kan du bidrage til at bryde det negative forløb som kan opstå, hvis den bariatriske person mødes med fordomme i sundhedsvæsenet. I stedet har du mulighed for at skabe et positivt forløb, som illustreres med figuren nederst på forrige side. Når den bariatriske person mødes med respekt i kontakten med sundhedsvæsenet, bliver det til en god oplevelse for den bariatriske person, der føler sig behandlet som et ligeværdigt individ. Den bariatriske person modtager pleje og behandling af sundhedsvæsenet, hvorved der skabes mulighed for at forebygge sygdom og at forbedre livskvaliteten. Der er skabt et positivt forløb. ETIK OG KOMMUNIKATION 20
Håndtering og forflytning Dette kapitel handler om håndtering og forflytning af svært overvægtige personer. Første afsnit handler om de udfordringer, du kan opleve i forbindelse med forflytning af bariatriske personer, og dernæst følger et afsnit om mulige løsninger, når en bariatrisk person skal forflyttes. Inden vi ser på de udfordringer, der er i dit arbejdsmiljø i forhold til forflytning og håndtering af bariatriske personer, er det vigtigt at slå fast, hvad vi forstår ved henholdsvis håndtering og forflytning. Ved håndtering forstår vi alle situationer, hvor du er i fysisk kontakt med den bariatriske person. Det kan være ved pleje, lejring, forflytning, transport og bistand til undersøgelse. Ved forflytning forstår vi det forløb, hvor et menneske ved andres hjælp flyttes fra en position til en anden. Det er altså alle de situationer, hvor du skal hjælpe den bariatriske person med at flytte sig eller ændre stilling, uanset hvor meget hjælp det indebærer. Udtrykket forflytning er altså en del af det område, som dækkes af begrebet håndtering. I kapitlet vil vi Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) primært bruge ordet forflytning, da det oftest er det begreb, som bruges i daglig tale. Udfordringer i forbindelse med forflytninger At arbejde med pleje og forflytning kan være tungt og belastende. Sygefraværet i sundhedssektoren er da også relativt stort sammenlignet med andre jobgrupper i Danmark. Faktisk har undersøgelser vist, at sundhedspersonale har seks gange så stor risiko for helbredsgener som følge af arbejdet sammenlignet med andre erhvervsgrupper. En af årsagerne til det kan være, at den enkelte medarbejder får gener og smerter fra det, man kalder bevægeapparatet, som består af muskler, sener og led. Mange af disse lidelser stammer fra arbejdet med forflytninger af plejekrævende personer. Ved forflytning af svært overvægtige personer stiger risikoen for belastning og skader. Ikke blot personens vægt, men også personens størrelse har stor betydning for den belastning, som du kan være udsat for. HÅNDTERING OG FORFLYTNING 21
I en undersøgelse foretaget af BAR SOSU (Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsområdet) i 2005 siger mellem 80 % og 90 % af kommunerne og sygehusene, at forflytning af svært overvægtige personer giver alvorlige eller meget alvorlige problemer. Som grund til dette angiver kommuner og sygehuse manglende viden og uddannelse, manglende hjælpemidler og dårlige pladsforhold. Så for at gøre forflytningen sikker og tryg både for den bariatriske person og for dig er der mange forhold som der skal tages vare på. Bl.a. er det helt nødvendigt, at du har modtaget undervisning i forflytning af bariatriske personer. Den vellykkede forflytning Arbejdsmiljøloven skal overholdes. Både med hensyn til de fysiske rammer, arbejdets organisering og arbejdets udførelse. Du kan læse mere om arbejdsmiljøloven på Arbejdstilsynets hjemmeside. Men hvad skal der helt konkret til, for at en forflytning af en bariatrisk person kan lykkes, så den er sikker og tryg for såvel dig som personale, som for den bariatriske person? Svaret er, at der er mange faktorer, som har indflydelse på en forflytningssituation. Det drejer sig om: Tekniske faktorer (boligindretning, pladsforhold og hjælpemidler). Administrative faktorer (politikker, procedurer, jobrotation, pauser m.m.). Adfærdsmæssige faktorer (uddannelse, holdninger m.m.). Derfor er der mange forhold, som skal være gennemtænkt og i orden, for at en forflytning lykkes. Nogle af disse forhold har du måske ikke direkte indflydelse på. F.eks. pladsforhold, boligindretning, politikker, uddannelse m.m. Hvis der er nogle af de forhold, som du ikke har direkte indflydelse på, som du mener der bør undersøges nærmere, kan du henvende dig til din ledelse og/eller din sikkerhedsrepræsentant. I dette afsnit vil vi imidlertid sætte fokus på netop forflytningen, samtidig med at vi forudsætter, at der er udarbejdet en politik på området, at der er den nødvendige plads og de rigtige hjælpemidler, at der er blevet arbejdet med kommunikation og etik personalet imellem og i forhold til gruppen af bariatriske personer, og at du har modtaget undervisning i forflytning og håndtering. Den konkrete forflytning Forflytninger omfatter både en praktisk viden og en færdighed, som det tager tid at lære. At udføre forflytninger læres ikke ved at læse en bog eller se, hvordan andre gør det. Praktiske forflytninger læres ved, at du selv øver dig og eksperimenterer med løsningsmuligheder, og at du anvender det du har lært, i praksis. Derfor er forslagene og anvisningerne i dette kapitel, billederne og den tilhørende dvd, et supplement til den praktiske undervisning, du modtager i forflytning af bariatriske personer. Bogen og dvd en kan således ikke stå alene. En forflytning skal planlægges, så den er skånsom for både den bariatriske person og for dig som personale. Samtidig må forflytningen ikke passivisere den person, som skal hjælpes, og den må ikke indebære en risiko for skade eller overbelastning hos hverken dig eller den bariatriske person. Du skal tænke forløbet igennem, inden du skal udføre forflytningen, og du skal kende personens vægt. Inden du går ind til den bariatriske person og går i gang med forflytningen, kan du med fordel have HÅNDTERING OG FORFLYTNING 22
tænkt over følgende spørgsmål: Hvad kan personen selv? Hvad skal der ydes hjælp til? Hvor mange hjælpere skal vi være? Hvilke hjælpemidler er der brug for? Er der plads til at udføre forflytningen? I selve forflytningssituationen kommer du tæt på den person du skal hjælpe. Det er her vigtigt at huske på, at hjælpen ikke må hindre personens eget initiativ, og at du respekterer personens grænser for kontakt. Samtidig skal du huske på, at det tager tid at hjælpe et medmenneske og at være nærværende. Du skal være opmærksom på følgende forhold: Hjælpemidler Brug altid hjælpemidler, hvis der er risiko for skade eller overbelastning af dig. Hvis du er i tvivl, om personen kan hjælpe til eller evt. stå på benene, skal du bruge hjælpemidler. Kend personens vægt og grænsen for den maksimale brugervægt som hjælpemidlet er designet til. Pladsforhold Vurdér om du har den nødvendige plads til forflytningen. Der kræves normalt mere plads end ved forflytning af normalvægtige. Inddrag den bariatriske person Inddrag den bariatriske person i løsningen af, hvordan en konkret forflytning skal foregå. Spørg ham, hvordan han plejer at flytte sig, og hvordan det er foregået frem til nu, hvor han behøver hjælp. Du kan spørge ham, om han har flyttet sig ved egen hjælp, og hvordan. Du kan også spørge om, hvilken hjælp han har modtaget, og om han har brugt hjælpemidler. Kropsform Vær opmærksom på den bariatriske persons kropsform, da kropsformen har betydning for forflytningen (se afsnittet om kropsformer senere i dette kapitel). Risiko Vurdér risikoen. I hvilken fase af forflytningen er der risiko for, at noget kan gå galt, og hvad kan årsagen være? (Se afsnittet om risikovurdering senere i dette kapitel). Tid Vær opmærksom på, at forflytningen vil tage længere tid, end når normalvægtige forflyttes. Kreative løsninger Vær kreativ og brug din fantasi og basisviden. Ofte kræver forflytning af bariatriske personer en ny løsning hver gang. Du skal foretage en vurdering forud for hver opgave, hvis personen har varierende grad af selvhjulpenhed. Der kan være mange årsager til personens varierende grad af selvhjulpenhed, f.eks. medicinske årsager, træthed, medicinering osv. Hvis du er i tvivl, så gå ud fra, at personen ikke kan hjælpe til ved forflytning og lejring. Kropsformer Et særligt forhold at være opmærksom på ved håndtering og forflytning af bariatriske personer er personens kropsform. Dette gælder også ved valg, indkøb og tilpasning af hjælpemidler til den bariatriske person. Valg af hjælpemidler vil blive behandlet i kapitlet om hjælpemidler og fysiske rammer. Det er ikke tilstrækkeligt at kende personens vægt, når du skal planlægge og udføre en forflytning. HÅNDTERING OG FORFLYTNING 23
Du må også være opmærksom på, hvordan vægten er fordelt hos personen, da det kan have betydning for, hvordan du bedst hjælper den bariatriske person. Viden om, og observation af, vægtens fordeling kan bidrage til at hjælpe dig og den bariatriske person bedst muligt i en forflytnings- og lejringssituation. Nedenstående er eksempler på opmærksomhedspunkter. Der er mange flere situationer end de her nævnte, hvor det er vigtigt, at du vurderer kropsvægtens fordeling hos den bariatriske person. På den måde kan du hjælpe personen bedst, og på en sikker og forsvarlig måde for både dig selv og den bariatriske person. Ødem Nogle bariatriske personer er så ødematøse (fyldt med væske), at det kan være risikabelt at mobilisere, håndtere og forflytte dem. Personen vil have svært ved at ligge på ryggen på grund af vejrtrækningen, huden vil være udspændt, og hudens bevægelighed vil være nedsat. Tilstanden øger risikoen for hudskader ved lejring og forflytning. Lejring Generelt har mange bariatriske personer svært ved at ligge på maven, ryggen og siden på grund af vejrtrækningen. De foretrækker at være halvt siddende i sengen. Det er særligt udtalt, hvis de har meget af overvægten siddende på maven. Når du lejrer den bariatriske person, skal du være opmærksom på, om personen føler sig mest bekvem og tilpas med et hævet hovedgærde og/eller mange puder i ryggen. Du skal ligeledes være opmærksom på, om personen trækker vejret frit. Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt siddende på indersiden af lårene, kan han have svært ved at holde det øverste ben oven på det nederste ben i sideliggende position. Hvis det øverste ben falder fremover, er der risiko for, at han falder ud af sengen. Op at sidde på sengekanten Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt siddende på maven, og maven er spændt og udspilet, skal du være meget opmærksom, når han skal op at sidde på sengekanten. Når han ruller om på siden i sengen, trykkes madrassen sammen i kanten af sengen. Derved kan han let få overbalance og rulle ud over kanten af sengen. I den situation hjælper du bedst den bariatriske person op at sidde på sengekanten ved at bruge lift, eller ved at hæve sengens hovedgærde, inden benene kommer ud over kanten af sengen. Forinden skal du dog være sikker på, at han har en god balance i siddende stilling. Hvis du har en seng, som kan komme til stoleposition, kan denne funktion med fordel bruges i den tidlige fase, hvor den bariatriske person skal hjælpes til siddende stilling. Hvis maven er slap og meget hængende (nogle bariatriske personer kan have maven hængende helt ned til knæene), vil personen ofte have lettere ved at ligge på ryggen, maven og på siden. De er ofte ikke så påvirket på deres vejrtrækning. Mange med slap hængende mave kommer op at sidde på sengekanten fra maveliggende. Herfra kommer de op på alle fire, og derfra rundt i sengen til siddende stilling. Når de skal ud af sengen og op at stå, ligger de ofte på maven i sengen. Herfra skubber de underkroppen ud over kanten og rejser sig derefter op ved at rette overkroppen op. At rejse sig til stående stilling Når normalvægtige personer rejser sig fra en stol, har de knæene bøjet ca. 120 grader. Dette udgangspunkt er for tungt for mange bariatriske personer, da lårmusklerne ikke kan HÅNDTERING OG FORFLYTNING 24
bære personens egenvægt. Den bariatriske person vil ofte sprede benene så meget, at han kun behøver at bøje knæene 60 grader. Derefter skubber han fra med den ene arm på stolens armlæn eller sengekanten, og trækker sig op med den anden arm, f.eks. ved at holde i noget. Overkroppen rettes op, knæene strækkes, og den bariatriske person kommer op at stå. Hvis (køre)stolen er meget bred, kan den bariatriske person have svært ved at bruge armlænene til at skubbe fra på. Det skyldes, at hans arme vil være næsten udstrakte for at bruge armlænene. Her kan det være hensigtsmæssigt, at han har noget at trække i, når han skal op at stå. Hvis du skal hjælpe den bariatriske person op at stå med udgangspunkt i denne metode, skal du være opmærksom på, at det, som den bariatriske person trækker i, er stabilt, så personen ikke vælter. Vægtbæring og gang Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt på indersiden af lårene, kan han ikke samle benene, så knæene rører hinanden. Det kan føre til meget store smerter på indersiden af knæene, da der bæres en stor vægt her. Hvis smerterne er meget udtalte, må du vurdere, om den bariatriske person overhovedet skal hjælpes til stående og gående stilling. Smerter En bariatrisk person med smerter skal altid vurderes som en person, der skal have maksimal hjælp ved en forflytning. Svarende til, at personen ikke kan hjælpe til. Smerte influerer i meget høj grad på personens samarbejdsmuligheder i forflytningssituationen, og for at lave en sikker forflytning for den bariatriske person og dig selv, skal du gå ud fra, at personen har brug for maksimal hjælp. Risikovurdering Ved det første møde med den bariatriske person, skal du vurdere personens behov for hjælp til forflytning. Til dette kan du anvende nedenstående skema som er et forslag til en risikovurdering. Risikovurderingen kan anvendes selvstændigt eller som supplement til øvrige retningslinjer der er på din arbejdsplads. Skemaet kan evt. også fungere som supplement til den vurdering, der foretages ved f.eks. visitationen eller indlæggelsen. I tillægsdelen i bogen findes risikovurderingsskemaet som et arbejdsark, som du evt. kan kopiere. HÅNDTERING OG FORFLYTNING Har personen behov for hjælp? Selvhjulpen Personen udfører opgaven sikkert med eller uden hjælpemidler Delvist selvhjulpen Personen kræver ikke mere hjælp end at du er tilstedeværende (standby) og giver personen de hjælpemidler og det tøj han skal bruge, samt fjerner ting som han kan falde over, såsom sko. Der kan evt. være behov for mundtlig støtte eller vejledning. Ikke selvhjulpen Personen har behov for fysisk støtte, eller det er uforudsigeligt, hvor megen hjælp personen har behov for. I dette tilfælde skal der anvendes hjælpemidler. 25