Arbejdsmarkedsanalyse 2015 - Er vi klar til fremtiden?

Arbejdsmarkedsanalyse 2015 - Er vi klar til fremtiden?

Arbejdsmarkedsanalyse - Er vi klar til fremtiden? Redaktion: Dansk Byggeri/Louise Pihl og Maria Schougaard Berntsen Design: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Per Bøjgaard Sørensen, Ricky John Molloy, Bee-Line Dato: April 2015 Papir: MultiDesign, 130 gram Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Oplag: 1.000 ISBN: 978-87-92008-16-9 2

Forord Efter 7 års krise er dansk økonomi langsomt ved at komme op i gear, og mangel på arbejdskraft er igen kommet på dagsordenen. Men hvad er fup, og hvad er fakta i diskussionerne om mangel på arbejdskraft? Det afdækker Dansk Byggeri med denne analyse. I dag er 1 mio. danskere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, det er alt for mange. Flere af dem skal tilbage på arbejdsmarkedet, og færre unge skal fremover ende i offentlig forsørgelse. Derfor er det nødvendigt, at politikerne fortsætter reformsporet. Lad os indledningsvist slå fast, at arbejdskraftmangel er et potentielt og alvorligt problem. Det kan være med til at begrænse væksten i Danmark og dermed vores velstand. Der er behov for, at vi får uddannet flere faglærte, og flere unge skal tage en videregående uddannelse rettet mod bygge- og anlægsbranchen. 2 Analysen af bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked viser, at der er plads til øget bygge- og anlægsaktivitet nu og frem imod 2018. Flaskehalse er således ikke et problem her og nu. Men på den lange bane kommer vi til at mangle faglærte medarbejdere og medarbejdere med en videregående uddannelse. Vi risikerer at stå med en alvorlig mangel på arbejdskraft i 2025. Lars Storr-Hansen Adm. direktør 3

4

Indhold 3 Forord 6 Behovet for arbejdskraft frem mod 2025 10 Ingen flaskehalse 12 Høj dynamik på arbejdsmarkedet 16 Udenlandsk arbejdskraft 5

Behovet for arbejdskraft frem mod 2025 Dansk Byggeri har fået lavet en fremskrivning af arbejdsstyrken, der viser, hvad behovet for arbejdskraft bliver fremover, hvis vi får en vækst, der svarer til regeringens 2020-plan. Det sker til trods for, at arbejdsstyrken med en faglært uddannelse inden for bygge og anlæg vokser med 14.000 personer fra 2014 til 2025. Vi har altså ikke forsømt at uddanne faglærte inden for bygge og anlæg, men der er Vi har kigget specifikt på, om udviklingen af personer med en uddannelse inden for bygge og anlæg fremover matcher behov for, at vi i årene fremover øger uddannelsesindsatsen yderligere. efterspørgslen. Frem imod 2018 har vi et overskud af faglærte med en bygge- Der vil i 2025 mangle omkring 6.000 personer med en videregående uddannelse inden for bygge og anlæg. og anlægsuddannelse, men fra 2018 går det den modsatte vej. Ifølge fremskrivningen vil der i 2025 mangle 10.500 faglærte med en bygge- og anlægsuddannelse, jf. figur 1. Det skyldes ikke, at behovet for disse faggrupper øges væsentligt, men at store grupper af byggeteknikere og installatører er på vej på pension. Det vil sige, at det især er personer med korte videregående uddannelser, der kommer FIGUR 1 MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT EFTER 2018 Mangel på uddannet arbejdskraft inden for bygge og anlæg, 2014-2025 Antal personer 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0-2.000-4.000-6.000-8.000 2014 Faglærte 2015 2016 2017 Videregående uddannelser Anm.: Fremskrivning ved 2020-plan. Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 til at mangle. En af forklaringerne på det er, at der i en lang årrække ikke er blevet uddannet mere end ca. 40 byggeteknikere om året. Med den nye uddannelse til byggekoordinator håber vi, at branchen kan tiltrække flere unge, der ser muligheder i at tage en kort videregående uddannelse inden for bygge og anlæg. Inden for de enkelte faggrupper, vil der være en lille overproduktion af malere og murere, mens der bliver mangel på tømrere, struktører, installatører og teknikere, jf. figur 2. Erfaringsmæssigt er der rift om bygnings- og anlægsingeniører samt bygningskonstruktører, når der kommer øget gang i byggeriet. En mangel på 500 professionsbachelorer i 2025 kan blive en alvorlig udfordring for branchen. Derfor skal flere unge vælge en videregående uddannelse inden for bygge og anlæg. 6

Vedligeholdelse af bygningsmassen eller fart på urbaniseringen Vi har opstillet to scenarier, hvor der begge er mere vækst end, når målene i 2020-planen blot forlænges frem mod 2025. I det første scenarie øges renoveringsmarkedet. Det vil betyde, at vi kan bevare de værdier, Danmark i dag har bundet i bygningsmassen. Investerer vi mere i renovering og vedligeholdelse, kommer vi til at mangle 18.000 med en uddannelse inden for bygge og anlæg. Det er Dansk Byggeris vurdering, at øget bygge- og anlægsaktivitet er realistisk. Det skyldes, at vi har et efterslæb på vedligeholdelse af bygninger i Danmark. Desuden oplever vi i disse år en urbaniseringstrend, der meget vel kan få mere fart i løbet af de kommende 10 år. Og endelig vil der opstå boligbehov, som kræver ombygning eller nybyggeri af boliger, som følge af en stigende gruppe af ældre og flere singler. FIGUR 2 ISÆR MANGEL PÅ TEKNIKERE OG INSTALLATØRER I 2025 Mangel på uddannet arbejdskraft fordelt på faggrupper, 2025 Antal personer 3.000 2.000 1.000 0-1.000 Tømrere og snedkere Murere Struktører Bygningsmalere Byggeteknikere Installatører Professionsbachelorer Civilingeniører Anm.: Fremskrivning ved 2020-plan. Professionsbachelorer omfatter her diplomingeniører inden for bygge og anlæg, samt bygningskonstruktører. Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning I det andet scenarie forestiller vi os, at urbaniseringstrenden får endnu mere fart. Der skal bygges mere nyt i byerne, og samtidig skal der renoveres mere over hele landet. Sker det, vil det betyde, at vi kommer til at mangle 22.500 med en uddannelse inden for bygge og anlæg, jf. figur 3. FIGUR 3 FART PÅ URBANISERING MEDFØRER MARKANT MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Scenarier for mangel på uddannet arbejdskraft inden for bygge og anlæg, 2015-2025 Antal personer 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0-5.000-10.000 2015 2020-plan Vedligehold af bygningsmassen Fart på urbaniseringen 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Anm.: Uddannet arbejdskraft omfatter personer med en faglært eller en videregående uddannelse. Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 7

Behovet for arbejdskraft frem mod 2025 fortsat Som det fremgår af scenarierne, vil en situation, hvor de igangværende trends får mere fart, kunne komme til at betyde, at vi i 2025 står i en situation med en markant mangel på kvalificeret arbejdskraft. 2 TO VÆKSTSCENARIER Scenarie 1: Vedligeholdelse af bygningsmassen Vi har i dette scenarie øget produktionsværdien af professionel reparation og vedligeholdelse med 10 mia. kr. pr. år ud fra en erkendelse af, at den eksisterende bygningsmasse har et vedligeholdelsesefterslæb, samt at der især i offentlige bygninger kan komme øget fokus på energirenovering. Scenarie 2: Fart på urbaniseringen Vi har i dette scenarie øget produktionsværdien af nybyggeri med 10 mia. kr. pr. år og af professionel reparation og vedligeholdelse med 15 mia. kr. pr. år ud fra en antagelse om, at der skal bygges nyt og renoveres mere, hvis der kommer fart på urbaniseringen. Dansk Byggeri mener: Der er plads til øget bygge- og anlægsaktivitet nu og frem mod 2018. Det bør vi som samfund udnytte. Det er nu, der skal investeres i bygninger og i uddannelse af fremtidens arbejdskraft. Ellers risikerer vi at skubbe en regning foran os samtidig med, at vi forsømmer at uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Vi risikerer i 2025 at stå med en reel arbejdsstyrkeudfordring. Derfor er der behov for yderligere reformer på arbejdsmarkedet. Ligesom der er behov for at uddanne flere faglærte, og flere unge med en videregående uddannelse rettet imod bygge- og anlægsbranchen. Her er eux-uddannelsen et særligt indsatsområde, der kan være med til at få flere faglærte til at læse videre på en bygge- og anlægsuddannelse. Der er behov for positive incitamenter, der kan tilskynde virksomhederne til at uddanne både almindelige lærlinge og eux-lærlinge. Produktionsværdien for professionel reparation og vedligeholdelse var 70 mia. kr. i 2014, mens produktionsværdien for nybyggeri var 36 mia. kr. 8

KORT OM FREMSKRIVNINGEN Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), har udarbejdet fremskrivningen for Dansk Byggeri. CRT har tidligere lavet fremskrivninger i forhold til de store anlægsprojekter for Beskæftigelsesministeriet (Leo Larsen-udvalget) samt for Togfonden. CRT benytter en SAM-K og LINE fremskrivning, der bygger på den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og som blandt andet benyttes af Finansministeriet. ADAM-fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2014, og regeringens konvergensprogram for 2014, hvor der skønnes en årlig vækst på ca. 2 % frem mod 2020. Fremskrivningen tager udgangspunkt i vedtaget politik samt forventninger til udlandet. I Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering forventer man således, at konjunkturerne i udlandet på længere sigt forbedres, hvilket betyder en øget dansk eksport af industrivarer. De vigtigste reformer og politiske indgreb for denne ADAM-fremskrivning er: Fremrykninger af offentlige investeringer, forbedrede mulighed for erhvervsinvesteringer, SU-reformen, kontanthjælpsreform og øget uddannelsesniveau. Der er antaget stærkere internationale konjunkturer, hvilket giver vækst i eksporten. Der er antaget en lille vækst i det offentlige forbrug, hvilket skyldes regeringens målsætning om lav vækst/nulvækst i det offentlige. 9

Ingen flaskehalse På lang sigt kommer vi til at mangle kvalificeret arbejdskraft, men her og nu og frem imod 2018 er der kapacitet til at øge aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Intet peger i retning af, at vi på den korte bane kommer til at opleve generel mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Lav beskæftigelse og en lønstigningstakt, der ligger under lønstigningstakten på resten af det private arbejdsmarked viser, at vi er langt fra flaskehalse, jf. figur 4. Når bl.a. politikere og embedsmænd taler om mangel på arbejdskraft og risiko for flaskehalse i byggeriet, så skyldes det, at ledigheden i byggefagene er faldende, jf. figur 5. Ledighedstallene fra BAT-kartellet omfatter kun forsikrede ledige i BAT-kartellets a-kasser. Der vil således være flere ledige med en bygge- og anlægsuddannelse eller med erfaring fra bygge- og anlægsbranchen. BAT-tallene giver dog en indikation af, hvordan ledigheden for disse grupper udvikler sig, og tallene viser, at ledigheden fortsat er markant over niveauet i seneste højkonjunktur. FIGUR 4 FORTSAT LAV LØNSTIGNINGSTAKT Udviklingen i lønstigningstakt for arbejdere sammenholdt med forbrugerprisindekset, 2005-2014 FIGUR 5 FORTSAT HØJ MEN FALDENDE LEDIGHED Antal forsikrede bygge- og anlægsarbejdere samt ledige, 2001-2015 6 % 5 % 4 % Antal forsikrede i 1.000 150 125 100 Procent ledige 24 % 20 % 16 % 3 % 75 12 % 2 % 50 8 % 0 % 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 2002 2003 2001 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 0 % 1 % 25 4 % Forbrugerprisindeks Bygge- og anlægsvirksomhed Hele DA Anm.: Seneste observation er 4. kvartal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og DA Ledighedsprocent Antal forsikrede Anm.: Udsvingene i ledighedsprocenten skyldes, at bygge- og anlægsbranchen er præget af sæsonledighed. Der er databrud pr. 1. januar 2011, hvor ledige fra 3F nu også opgøres som fuldtidsledige, og antallet af aktiverede er medtaget. Kilde: BAT-kartellet og Dansk Byggeri 10

Til trods for den lave lønstigningstakt og den relativt høje ledighed kan der naturligvis være virksomheder, som oplever, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificerede medarbejdere, lige som der kan være geografiske forskelle på, hvor let det er at rekruttere. 2 Dansk Byggeri mener: Det er afgørende, at beskæftigelsessystemet er i stand til at understøtte geografisk mobilitet blandt de ledige, og at beskæftigelsessystemet ser hele Danmark som arbejdskraftopland for de store bygge- og anlægsprojekter. Dansk Byggeri opfordrer til, at rådighedsreglerne for ledige ændres, så alle ledige skal stå til rådighed for jobs over hele landet. 11

Høj dynamik på arbejdsmarkedet Ledige er langt fra den eneste arbejdskraftreserve for byggeog anlægsbranchen. Branchens arbejdsmarked er præget af en meget høj dynamik. I løbet af 2013 var der 28.100 personer, der skiftede job inden for bygge- og anlægsbranchen. I alt 23.000 forlod branchen og i alt 21.100 kom ind i branchen, jf. figur 6. Blandt de, der fik job i branchen i 2013, kom 23 % fra ledighed, 64 % havde haft job i en anden branche og 13 % var nye i job. FIGUR 6 ET DYNAMISK ARBEJDSMARKED Personer med jobskifte i relation til bygge- og anlægsbranchen, 2013 Ud af arbejdsstyrken Nye i arbejdsstyrken 2.700 2.800 Ledige 6.100 4.800 Bygge- og anlægsbranchen 28.100 13.500 14.200 Andre brancher Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 12

I 2013 udgjorde gruppen af faglærte og ufaglærte hver ca. 45 % af den samlede eksterne rekruttering, jf. figur 7. I alt tiltrak bygge- og anlægsbranchen 9.700 ufaglærte, 9.100 faglærte og 2.000 med videregående uddannelse i 2013. Traditionelt har branchen tiltrukket flere ufaglærte end faglærte fra ledighed og andre brancher. Siden krisen begyndte i 2008, har branchen tiltrukket stort set lige mange ufaglærte og faglærte. I 2013 tiltrak bygge- og anlægsbranchen medarbejdere fra alle andre brancher, men særlig fra handel og industri, jf. figur 8. FIGUR 7 BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TILTRÆKKER UFAGLÆRT OG FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT Fordelingen af uddannelsesniveauet blandt de nye i branchen, 2002-2013 FIGUR 8 BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TILTRÆKKER MEDARBEJDERE FRA ALLE BRANCHER Tilgang til bygge- og anlægsbranchen fra andre brancher, hyppigste brancher i 2013 60 % 50 % 40 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 20 % 5 % 10 % 0 % Ufaglærte 2002 2003 2004 2005 Faglærte 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Videregående uddannelse 0 % Handel Industri Rejsebureauer, rengøring etc. Transport Landbrug, skovbrug og fiskeri Videnservice Sundhed og socialvæsen Off. adm., forsvar og politi Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 13

Høj dynamik på arbejdsmarkedet fortsat Bygge- og anlægsbranchen uddanner til andre brancher Bygge- og anlægsbranchen er også en branche, der uddanner til andre brancher. Godt 50 % af dem, der har en faglært uddannelse inden for bygge og anlæg, arbejder i andre brancher. Medarbejdere med en faglært bygge- og anlægsuddannelse findes i alle brancher, men det er oftest inden for industri og handel, de får job, jf. figur 9. Der er således især en udveksling af medarbejdere mellem brancherne: Industri, handel og bygge og anlæg. Når en faglært inden for bygge og anlæg skifter job til en anden branche, er det oftest til job på samme kompetenceniveau eller på et højere kompetenceniveau, fx til et funktionærjob, jf. figur 10. Det er altså en god investering både på individniveau og på samfundsniveau, at der uddannes faglærte inden for bygge og anlæg. Beskæftigelsesfrekvensen for personer mellem 16-66 år med en faglært uddannelse inden for bygge og anlæg lå i 2013 på 77 %, mens den for faglærte generelt var 76 % og for ufaglærte 55 %. FIGUR 9 FAGLÆRTE MED UDDANNELSE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG ER POPULÆR ARBEJDSKRAFT Faglærte inden for bygge og anlæg med job i andre brancher, hyppigste brancher i 2013 FIGUR 10 FAGLÆRTE FRA BYGGE OG ANLÆGSBRANCHEN FÅR GODE JOBS I ANDRE BRANCHER Faglærte fra bygge- og anlægsbranchen, der har skiftet til beskæftigelse uden for branchen fordelt på arbejdsfunktioner, 2013 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % Industri Handel Rejsebureauer, rengøring etc. Sundhed og socialvæsen Transport Undervisning Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri Ejendomshandel og udlejning Off. adm., forsvar og politi 10 % 0 % Skifter til højere arbejdsfunktion Bevarer samme arbejdsfunktion Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri Skifter til lavere arbejdsfunktion 14

Selv om en faglært har forladt bygge- og anlægsbranchen, er det ikke ualmindeligt, at han vender tilbage igen, når konjunkturerne vender. Blandt faglærte i arbejdsstyrken, der har en uddannelse inden for bygge og anlæg, er der i alt godt 45.000, som inden for de seneste 5 år har arbejdet i bygge- og anlægsbranchen. De er en potentiel arbejdskraftreserve. Samtidig er der 25.000 af de ufaglærte i arbejdsstyrken, der har arbejdet i branchen inden for de sidste 5 år, jf. figur 11. I alt er der knap 90.000 personer i arbejdsstyrken, som inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Det er mange taget i betragtning af, at der er beskæftiget ca. 150.000 personer i branchen. De er alle potentielle kandidater til job i branchen, der formodentligt med relativt få ressourcer kan opkvalificeres til igen at arbejde i branchen. Især blandt gruppen af ufaglærte og blandt faglærte, der arbejder under deres uddannelsesniveau i andre brancher, må der formodes at være god mulighed for at kunne trække dem tilbage til bygge- og anlægsbranchen. 2 FIGUR 11 90.000 TIDLIGERE MEDARBEJDERE KAN POTENTIELT VENDE TILBAGE Personer, der inden for de seneste 5 år, har arbejdet i bygge- og anlægsbranchen, og som ikke gør det længere, 2013 Antal personer i 1.000 50 40 30 20 10 0 Faglærte Ufaglærte Videregående udddannelse Ledige med erfaring Ansatte i andre brancher med erfaring Dansk Byggeri mener: Det er en styrke, at det danske arbejdsmarked er så dynamisk. De mange jobskift i løbet af et år viser, at arbejdsmarkedet fungerer, og det vil formodentlig være muligt at tiltrække en del af dem, der inden for de seneste 5 år har arbejdet i branchen. For gruppen af ledige er det væsentligt, at beskæftigelsessystemet også har fokus på faglig mobilitet. En række ufaglærte og faglærte vil gennem kortere uddannelsesforløb kunne opkvalificeres til job i bygge- og anlægsbranchen. Hvis en uddannelsesindsats skal virke, så kræver det tæt samarbejde med branchens virksomheder samt erhvervsskoler, der er i stand til at levere uddannelsesforløb. Anm.: Knap 5.000 personer med uoplyst uddannelse har ligeledes arbejdet i bygge- og anlægsbranchen inden for de seneste 5 år. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 15

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør 6 % af arbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen. Det er en langt mindre andel, end mediebilledet giver indtryk af, jf. figur 12. Udstationerede medarbejdere er medarbejdere, der er kommet til Danmark sammen med en udenlandsk virksomhed. De er her i kortere perioder på op til et halvt år. Når man får indtryk af, at der er mange udlændinge i byggeog anlægsbranchen, så kan det skyldes, at kun en tredjedel af de udlændinge, der er i branchen, bor her permanent. Resten er det, man kalder grænsependlere eller udstationerede medarbejdere, jf. figur 13. Grænsependlere er medarbejdere, som er ansat i en dansk registreret virksomhed, men har bopæl i et andet land og arbejder her i landet i kortere perioder, fx 2-3 måneder ad gangen, hvorefter de tager hjem i en måned og så kommer igen. I løbet af 2014 arbejdede der godt 34.000 udlændinge i bygge- og anlægsbranchen, men da mange af dem var her i kortere perioder, svarer det til 10.700 fuldtidsbeskæftigede. Til sammenligning arbejdede der samme år 33.000 udlændinge i industrien, og da hovedparten af dem havde fast bopæl i Danmark, svarede det til 18.600 fuldtidsbeskæftigede. I bygge- og anlægsbranchen medførte finanskrisens udbrud i 2008 et kraftigt fald i byggeaktiviteten og derfor også et fald i omfanget af udenlandsk arbejdskraft i 2009 og 2010. FIGUR 12 6 % UDLÆNDINGE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Andelen af udenlandsk arbejdskraft fordelt på brancher omregnet til fuldtidsbeskæftigede, 2014 15 % FIGUR 13 2/3 AF UDLÆNDINGENE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN ER MIDLERTIDIGT I DANMARK Andel herboende udlændinge, grænsependlere og udstationerede medarbejdere, 2014 10 % Hele arbejdsmarkedet Bygge- og anlægsbranchen 5 % Alle brancher 3 % 0 % 21 % 21 % 33 % Landbrug Rengøring mv. Hoteller og restauranter Transport Bygge og anlæg Industri Information og kommunikation Videnservice Råstofudvinding Kultur og fritid 76 % 46 % Anm.: Udenlandsk arbejdskraft omfatter herboende udlændinge, grænsependlere og udstationerede ifølge RUT-registret. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Udstationerede Grænsependlere Kilde: Jobindsats.dk og Dansk Byggeri Bopæl i Danmark 16

Udstationerede medarbejdere er ikke registreret før 2011, men det må formodes, at antallet af udstationerede medarbejdere også blev reduceret fra 2008 til 2010. I 2011 var niveauet af udlændinge med bopæl i Danmark samt grænsependlere i bygge- og anlægsbranchen næsten tilbage på det registrerede 2008-niveau. Det ser ud til, at mængden af udenlandsk arbejdskraft i byggeriet fra 2012 har stabiliseret sig på et niveau svarende til godt 10.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge årligt, jf. figur 14. De udlændinge, vi rekrutterer i dag, kommer typisk fra Polen og Tyskland, jf. figur 15. I løbet 2014 var der 12.300 polske og 6.000 tyske bygningsarbejdere på danske byggepladser. I alt er der over 50 forskellige nationaliteter beskæftiget i den danske bygge- og anlægsbranche. Hovedparten kommer fra Europa, men der er også udenlandske statsborgere fra de klassiske indvandrerlande. FIGUR 14 GODT 10.000 FULDTIDSBESKÆFTIGEDE UDLÆNDINGE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede udlændinge i bygge- og anlægsbranchen, 2008-2014 FIGUR 15 ARBEJDSKRAFTEN FRA POLEN OG TYSKLAND ER POPULÆR INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG Udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen fordelt på hyppigste nationer, 2014 Antal personer Antal personer 12.000 14.000 10.000 12.000 10.000 8.000 8.000 6.000 6.000 4.000 4.000 2.000 2.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 Polen Tyskland Litauen Italien Rumænien Sverige Portugal Udstationerede Grænsependlere Bopæl i Danmark Antal personer Fuldtidsbeskæftigede Anm.: I perioden 2008-2010 er udstationerede ikke registrerede. Kilde: Jobindsats.dk og Dansk Byggeri Anm.: Udenlandsk arbejdskraft omfatter herboende udlændinge, grænsependlere og udstationerede ifølge RUT-registret. Kilde: Jobindsats.dk og Dansk Byggeri 17

Udenlandsk arbejdskraft fortsat Både Tyskland og Polen har en større demografisk udfordring end Danmark, og øget vækst i disse lande vil udfordre vores evne til at rekruttere fra dem. Vi kan derfor ikke forlade os på i fremtiden blot at kunne dække et øget behov for arbejdskraft ved at rekruttere fra nærområderne. Vi har behov for reformer på arbejdsmarkedet, der kan øge arbejdsstyrken, og vi har behov for, at der bliver uddannet til fremtiden. Det skal pointeres, at ovenstående tal for udenlandsk arbejdskraft kan være behæftet med en vis usikkerhed. Erfaringsmæssigt kan der desværre foregå bygge- og anlægsaktivitet, fx på villavejene, som er ulovlig, uregistreret/sort udenlandsk arbejdskraft. Det vil dog næppe kunne rykke på, at bygge- og anlægsbranchen ligger i midterfeltet af brancher, hvad angår anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft, samt at branchen skiller sig markant ud fra det øvrige arbejdsmarked ved at have relativt mange grænsependlere og udstationerede medarbejdere. 2 FIRE TYPER AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Herboende udlændinge: Er udenlandske statsborgere, der har fast bopæl i Danmark og som arbejder i en dansk registreret virksomhed. Grænsependlere: Er udenlandske statsborgere, der med fast bopæl i hjemlandet regelmæssigt krydser grænsen for at arbejde i en dansk registreret virksomhed. De er ansat i danske virksomheder og i filialer af udenlandske virksomheder. Udstationerede medarbejdere: Er udenlandske statsborgere, der er udstationeret af en udenlandsk virksomhed for at levere en tjenesteydelse i Danmark. De skal registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUTregisteret) senest før arbejdet i Danmark påbegyndes. Udenlandske medarbejdere, der er beskæftiget i udenlandske virksomheder, som har undladt at lade sig registrere i RUT-registret: Er udenlandske statsborgere, som udfører ulovligt/uregistreret sort arbejde, fordi deres virksomhed ikke er registreret i RUT-registret. 18

Dansk Byggeri mener: Udenlandsk arbejdskraft er en naturlig del af arbejdsmarkedet i bygge- og anlægsbranchen. Danskerne er ikke ved at blive udkonkurreret af udlændinge. EU s udvidelse mod øst har betydet, at vi har fået et større arbejdskraftopland, og det er med til at skabe vækst og velstand. Det må dog ikke blive en sovepude, at hele Europa er blevet vores arbejdskraftopland. Der er behov for reformer på arbejdsmarkedet, som kan udvide den danske arbejdsstyrke. Med 6 % udlændinge er andelen af udenlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen stort set på niveau med den generelle andel af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Vi har dog den udfordring, at de 6 % dækker over et relativt højt antal medarbejdere, nemlig 34.000 udlændinge, hvoraf 2/3 kun arbejder i Danmark i kortere perioder. Det stiller krav til branchen. Vi skal medvirke til, at de udenlandske virksomheder og medarbejdere lærer vores arbejdsmarked at kende. Gennem overenskomsterne skal vi sikre, at alle arbejder under ordnede forhold. 19

Vi samler byggeri, anlæg og industri Kort og godt om bygge- og anlægsbranchen Bygge- og anlægsbranchen beskæftiger ca. 150.000 personer, det svarer til 6 % af den samlede beskæftigelse i Danmark. Kernearbejdskraften i branchen er faglærte. De udgør 63 % af de beskæftigede. 26 % er ufaglærte, og kun 11 % har en videregående uddannelse. Både faglærte og personer med en videregående uddannelse udgør en større andel i dag end tidligere. Det er i høj grad kernearbejds- kraften, der er blevet i branchen, efter krisen indtraf, og beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen er fortsat historisk lav. Der er 25 % færre ufaglærte beskæftigede i branchen i dag end for ti år siden. I branchen er der ansat 91 % mænd og 9 % kvinder. 6 % af arbejdsstyrken i branchen er udenlandsk arbejdskraft. Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk April 2015