Konjunkturanalyse februar 2012

Konjunkturanalyse februar 2012

Konjunkturanalyse, februar 2012 Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon: 72 16 00 00, Fax: 72 16 00 10, www.danskbyggeri.dk Redaktion: Vibeke Gaardsholt, forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen, grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS INDHOLD 3 Hovedtendenser 4 Den økonomiske udvikling 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 7 Produktionsværdien 8 Det samlede nybyggeri 9 Boliger 12 Institutioner 13 Erhvervsbygninger 15 Reparation og vedligeholdelse 17 Anlægsvirksomhed 19 Her har vi ændret vores skøn 20 Nøgletal

Forord Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2012 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2012 og 2013. Efter det voldsomme fald i bygge- og anlægsaktiviteten fra 2007 til 2010, hvor produktionsværdien faldt med 26 % i faste priser, var der en mindre stigning i aktiviteten sidste år. Vi vurderer, at der også vil være fremgang i år, mens der er udsigt til en mindre tilbagegang i den samlede aktivitet i 2013. Konjunkturanalysen er udarbejdet af direktionssekretariatet i Dansk Byggeri. Henvendelser om analysen bedes rettet til: afdelingschef Vibeke Gaardsholt (tlf. 72 16 01 50, vga@danskbyggeri.dk), seniorøkonom Finn Bo Frandsen (tlf. 72 16 01 43, fbf@danskbyggeri.dk) eller chefkonsulent Andreas Fernstrøm (tlf. 72 16 01 44, afe@danskbyggeri.dk). Hovedtendenser Bygge- og anlægsaktiviteten er meget konjunkturfølsom. Byggeaktiviteten er derfor også meget hårdt ramt af lavkonjunkturen og usikkerheden om den økonomiske udvikling i Europa. Det reale fald i efterspørgslen fra 2007 til 2010 på 26 % har skærpet konkurrencen mellem virksomhederne. Hertil kommer, at de åbne grænser og presset fra internationale virksomheder og udenlandsk arbejds kraft har forstærket den i forvejen hårde konkurrence i branchen. Konkurserne ligger derfor på et højt niveau. Der var 774 konkurser i 2011 og 1.005 i 2010. Til sammenligning var der i gennemsnit 328 konkurser årligt de 25 år fra 1983-2007. Der er udsigt til en økonomisk vækst på 1,0 % i 2012 og 1,4 % i 2013 efter en vækst på 1,0 % i 2011 og 1,3 % i 2010. Dansk Byggeri vurderer, at den økonomiske vækst i 2012 og 2013 vil blive for svag til at kunne fremkalde et nyt opsving i byggeaktiviteten. Kickstarten øger isoleret set beskæftigelsen med skønsmæssigt 4.000 i 2012, 5.000 i 2013 og 2.000 i 2014. Derfor ven tes den samlede beskæftigelse ved bygge- og anlægsvirksomhed at stige fra 146.000 arbejdere, funktionærer og mestre i 2011 til 149.000 i 2012. Efter flere år med fald i det samlede nybyggeri indtraf der sidste år en fremgang på grund af vækst i det almene boligbyggeri, men både i år og til næste år er der udsigt til yderligere tilbagegang. Det samlede påbegyndte byggeri forventes at falde med 0,8 mio. m² i år og med 0,2 mio. m² til næste år. I 2013 vil der dermed blive påbegyndt 4,8 mio. m², hvilket er det laveste niveau siden 1994. I de seneste år har der været fremgang i boligbyggeriet. Antallet af påbegyndte boliger steg med 2.500 i 2010 og med 4.000 i 2011, hvor der blev påbegyndt 16.500 boliger. Væksten skyldes et boom i nybyggeriet af almene boliger. Der er imidlertid udsigt til, at boligbyggeriet vil falde med 7.000 påbegyndte boliger i 2012 og med 500 til kun 9.000 boliger i 2013. Der er tale om et historisk lavt niveau. Til sammenligning blev der i 1930 erne opført 17.900 boliger i årligt gennemsnit. Erhvervsbyggeriet er faldet til et rekordlavt niveau på grund af lavkonjunkturen og den svage kon kurrenceevne. Byggeriet af fabrikker er på ca. 1/3 af niveauet i 2008, mens byggeriet af bygninger til administration og handel er mere end halveret og landbrugsbyggeriet er reduceret med over 70 %. Der er meget ledig kapacitet, så erhvervsbyggeriet forventes i de kommende år at forblive på det nye og meget lave niveau. Statens, regionernes og kommunernes investeringer i nybyggeri er på den ene side præget af en generel stram finanspolitik og på den anden side af de ekspansive virkninger af regeringens Kick start af dansk økonomi. Institutionsbyggeriet vil derfor stige til et højere niveau i 2012 og 2013 end i 2011. Efter tilbagegangen siden 2007 kom der atter gang i markedet for reparation og vedligeholdelse i 2011. Den professionelle del af markedet steg med 7 % i 2011, og forventes at stige med 5 % i 2012. Herefter forventes det, at de midlertidige effekter, der har båret markedet frem bortfalder, og der vil komme et fald på 2 % i 2013. Renovering af de almene boliger vil stige markant som følge af Kickstarten, og her vil der blive tale om relativt store projekter. På anlægsområdet er der stigende aktivitet takket være mange store projekter. Oversigtstabel 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 174.011 151.189 139.580 145.983 149.000 146.000 Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 9,3 6,2 5,3 5,9 5,0 4,8 Påbegyndte boliger 17.100 10.000 12.500 16.500 9.500 9.000 Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 26.560 24.706 22.286 23.124 23.500 24.000 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 3

Den økonomiske udvikling Dansk økonomi er inde i en periode, præget af lav økonomisk vækst. Siden sommeren 2011 er udviklingen i den internationale økonomi blevet forværret på grund af den eskalerende statsgældskrise i en række europæiske lande. Det har fremkaldt stigende usikkerhed og svækket tillid i såvel den finansielle sektor som i virksomhederne og hos forbrugerne. I de kommende år vil vi se store bestræbelser på at reducere både den offentlige gæld og penge institutternes gæld. Der er derfor udsigt til nogle hårde tilpasninger, som ikke vil kunne undgå at medføre lavere økonomisk vækst. Det vil især ramme Sydeuropa, som vil kunne risikere at opleve recession, mens Nordeuropa formentlig vil opnå positive, men lave vækstrater. Den europæiske gældskrise har sat sit tydelige præg på dansk økonomi. Den økonomiske aktivitet er aftaget siden sommeren 2011, og ifølge Nationalbanken kan der først forventes ny fremgang efter midten af 2012. Regeringen skønnede pr. 20. december 2011, at væksten i BNP kun vil blive omkring 1 % i 2012, selv om den understøttes af både Kickstart og udbetaling af efterlønsbidrag. Eksporten mærker den svagere udenlandske efterspørgsel. Selv om en stor del af dansk eksport er forholdsvis upåvirket af konjunkturudsving, betyder den svage fremgang på eksportmarkederne kombineret med en svækket dansk konkurrenceevne, at der må forudses en svag vækst i eksporten i 2012 og 2013. Det private forbrug er aftaget i de seneste tre år, mens opsparingen er øget. Husholdningernes forventninger til deres egen økonomi måles hver måned som del af den såkaldte forbrugertillidsindikator. De seneste målinger viser, at forbrugernes forventninger til egen økonomi er den laveste, der er målt i mere end 20 år og dermed også lavere, end da den globale økonomiske krise var på sit højeste i 2008-2009. Beskæftigelsen er faldet gennem 2011 til et niveau, som ikke er set så lavt siden 2005. Der er ikke umiddelbart udsigt til bedring i den private beskæftigelse på grund af den lave økonomiske vækst. De fleste husholdninger har mærket krisen i form af historisk lave lønstigninger, som er lavere end inflationen. Med den svage udvikling på arbejdsmarkedet forudses meget moderate lønstigninger også i de kommende år. Danske husholdninger har en høj bruttogæld i forhold til deres indkomst, men de har endnu større formuer. Husholdningernes økonomi er blevet mere rentefølsom på grund af den store udbredelse af rentetilpasningslån ved boligfinansiering. Hvis Danmark skal fastholde lave rentesatser, så skal finanspolitikken sikre lav offentlig gæld, holdbare statsfinanser og overskud på betalingsbalancen. Derfor er der til næste år udsigt til en stramning af den økonomiske politik for, at vi kan fastholde et lavt renteniveau. I indeværende år har regeringen, med aftalen om finanslov 2012, iværksat en Kickstart af dansk økonomi, som ikke mindst kommer bygge- og anlægssektoren til gode. Der fremrykkes offentlige investeringer for knap 11 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013, og Kickstarten sikrer hermed væksten i dansk økonomi i år. 20 Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Nettotal 15 Skøn for den økonomiske vækst 10 Realvækst i BNP i faste priser i forhold til året før 2011 2012 2013 Nordea Dec 2011 1,0 1,2 1,8 5 Økonomiministeriet Dec 2011 1,0 1,0 1,4 0 Danske Bank Jan 2012 1,1 1,0 1,0 De Økonomiske Råd Efterår 2011 1,3 1,1 1,3-5 OECD Nov 2011 1,1 0,7 1,4 Nationalbanen Dec 2011 1,0 1,1 1,6 Gennemsnit 1,1 1,0 1,4-10 Jan 2005 Jan 2006 Jan 2006 Jan 2008 Jan 2009 Jan 2010 Jan 2011 Jan 2012 Kilde: Finansministeriet Kilde: Danmarks Statistik 4 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Kickstart af dansk økonomi Folketinget vedtog med finansloven for 2012 fremrykning af en række offentlige investeringsprojekter, som alligevel skal udføres over de næste år. Formålet er at sætte gang i vækst og beskæftigelse ved en Kickstart af dansk økonomi. Konkret fremrykkes investeringer for 10,7 mia. kr. i 2012 og 8,0 mia. kr. i 2013. På statens område fremrykkes investeringer i nyanlæg af banestrækningen København-Ringsted, vedligeholdelse af banenettet samt udbygning og vedligeholdelse af statslige veje i hele landet. Kommunernes budgetter for 2012 indeholdt investeringer for ca. 4,9 mia. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen i juni 2011, mens regionernes budgetter omfattede investeringer for ca. 1,8 mia. kr. mere end forudsat. Disse investeringer gennemføres i 2012, og der forventes også et vist overløb til 2013. Ventelisten for renoveringer af almene boliger er på 8 mia. kr. Ventelisten afhjælpes ved at fremrykke udmøntningen af en renoveringsramme på 5,5 mia. kr., hvilket vil øge aktiviteten med 2,1 mia. kr. i 2012 og 1,6 mia. kr. i 2013. De fremrykkede investeringer i kommuner og regioner kan omfatte klima- og energirelaterede investeringer, f.eks. energirenoveringer i skoler, daginstitutioner og sygehuse. På samme vis kan renoveringer af almene boliger omfatte projekter, som f.eks. tagrenoveringer, vinduesudskiftninger og lignende, der medvirker til en bedre udnyttelse af energiressourcerne. Med en kommende energiaftale kan der blive skabt grundlag for nye investeringer i bl.a. kystnære vindmøller, omstilling af centrale kraftvarmeværker til biomasse og etablering af biogasanlæg samt energibesparelser. Regeringen har skønnet investeringerne til 1,3 mia. kr. i 2012 og 5,4 mia. kr. i 2013, men primo februar er der endnu ikke indgået nogen aftale på energiområdet. Der skal som led i etableringen af en betalingsring i København, anlægges parkeringspladser ved stationer for 0,8 mia. kr. i 2013. Fremrykningerne af investeringerne vil blive finansieret ved reduktioner af investeringsrammerne i de kommende år og som led i de kommende aftaler om energi og en betalingsring. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 2012 2013 2012-13 Staten: Veje, jernbaner og kystbeskyttelse 1,6-0,8 0,8 Kommuner: Skoler og daginstitutioner mv. 3,9 1,0 4,9 Regioner: Sygehuse og apparatur 1,8 1,8 Almene boliger: Renoveringer 2,1 1,6 3,7 Energiaftale: Vind, biomasse 1,3 5,4 6,7 Anlæg afledt af betalingsring 0,8 0,8 Øgede investeringer i alt 10,7 8,0 18,7 Beskæftigelsen På trods af at dansk økonomi er præget af lavkonjunktur, og bygge- og anlægsaktiviteten er meget konjunkturfølsom, steg beskæftigelsen sidste år, og den udvikling fortsætter i år. Der er da heller ikke tale om en konjunkturbetinget vækst, men derimod om aktivitet affødt af politiske initiavtiver og naturkræfterne. Bygge- og anlægsbranchen er en af de mest konjunkturfølsomme brancher i hele samfundsøkonomien. Det kan derfor umiddelbart overraske, at beskæftigelsen steg i 2011 med 6.400 arbejdere, funktionærer og mestre. Det svarer til knap 5 % i forhold til bundniveuaet i 2010. Fremgangen skyldes flere forhold: Høj vækst i nybyggeriet af almene boliger, regeringens BoligJobordning, og et stort løft i aktiviteten ved udbedring og istandsættelse af de boliger, bygninger og anlæg, som blev sat under vand ved sommerens skybrud. 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 1985-2013 1.000 personer 178 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 139 Beskæftigede i alt Gennemsnit for hele perioden 166 154 181 2013S 2012S 2011 2009 149 146 146 140 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 5

Det er altså ikke en konjunkturbetinget vækst i beskæftigelsen, som vi er vidne til, men derimod aktivitet, der udspringer af de politiske initiativer, som er taget for at afbøde lavkonjunkturen samt af naturbetingede forhold. I 2012 er der stor vækst i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse, hvilket skyldes de mange initiativer i regeringens Kickstart af dansk økonomi, først og fremmest renovering af kommunale bygninger og modernisering af almene boliger samt fortsættelsen af BoligJobordningen til og med udgangen af året. Til næste år er der derimod udsigt til en tilbagegang i den samlede beskæftigelse. Der vil indtræde et betydeligt fald i aktiviteten ved nybyggeri af almene boliger, fordi aktiviteten vil kulminere i løbet af i år. På trods af den meget lave aktivitet ved byggemodning, er den samlede anlægsvirksomhed stigende fra 2010 til 2013 på grund af de mange, store projekter. I 2013 er der et stort fald i investeringerne i vindmøller, men aktiviteten på mange andre områder stiger og vil mere end opveje den langsommere udbygning af vindkraft. Inden højkonjunkturen satte ind, var der i både 2003 og 2004 beskæftiget 154.500 ansatte ved bygge- og anlægsvirksomhed. Beskæftigelsen i år vil dermed være 5.500 lavere end før højkonjunkturen satte ind. I forhold til den gennemsnitlige beskæftigelse igennem de seneste 25 år på 160.000 vil beskæftigelsen i år være 11.000 lavere. Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2008-2013 2008 2009 2010 2011 2012S 2013S Nybyggeri 45.158 31.637 26.800 31.364 32.000 29.000 Reparation 58.275 53.805 50.920 54.382 56.500 56.000 Anlæg 26.560 24.706 22.286 23.124 23.500 24.000 Andet arbejde 6.494 5.411 4.739 4.190 4.000 4.000 Kontorarbejde 24.484 22.908 22.520 22.753 23.000 23.000 Ikke på arbejde 13.040 12.723 12.316 10.171 10.000 10.000 Beskæftigede i alt 174.011 151.189 139.580 145.983 149.000 146.000 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt. Anm.: Beskæftigelsen opgøres som gennemsnit af Danmarks Statistiks stikprøvetællinger pr. medio de fire kvartaler i det enkelte år. Ledigheden Ledigheden i byggeriet er ikke vokset nær så meget, som beskæftigelsen er faldet. Det store fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed har ikke fremkaldt en tilsvarende stigning i arbejdsløsheden. Det skyldes for det første, at nogle af de mange udlændinge, som kom under højkonjunkturen, er rejst hjem igen. For det andet har mange afskedigede arbejdere og funktionærer fået job i andre brancher eller har helt forladt arbejdsmarkedet. 6 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Produktionsværdien En stor del af de initiativer, som både den nuværende og den forrige regering har iværksat for at holde hånden under produktion og beskæftigelse, har været klassisk finanspolitik nemlig øgede offentlige investeringer. Det afspejler sig naturligvis i udviklingen i produktionsværdien. Efter at aktiviteten bundede i 2010, steg værdien af den professionelle bygge- og anlægsproduktion med 3 % i 2011 til 157 mia. kr. I år er der udsigt til en yderligere stigning på godt 3 %, men allerede i 2013 falder den samlede produktionsværdi igen, efterhånden som de mange almene boliger fuldføres, og også effekten af de øvrige initiativer aftager. Tilbagegangen svarer til, at produktionsværdien næste år falder til lidt under niveauet fra 2011. Selvom de politiske initiativer har været medvirkende til at afbøde en del af aktivitetsnedgangen, har de ikke for alvor kunne løfte aktiviteten op og sektoren ud af krisen. Det vil ikke ske, før den generelle økonomiske vækst kommer op i et væsentligt højere gear. Krisen har hovedsageligt været en nybyggerikrise. Dette afspejler sig ikke mindst i fordelingen af den samlede produktionsværdi på de tre delmarkeder nybyggeri, reparation og vedligeholdelse og anlæg. Hvor nybyggeriet i 2007 udgjorde 41 % af den samlede aktivitet, vil den i år blot udgøre 29 %. Til gengæld vil både anlægsaktiviteten og aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse udgøre en større andel af det samlede marked hhv. 31 % og 40 %. Produktionsværdien er den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer og hjælpe stoffer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Produktionsværdien måler bygge- og anlægsproduktionen, som bliver udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, samt offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder indkøber til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft og sort arbejde. Når man fra den samlede produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed fratrækker værdien af byggematerialer, som private husholdninger og private virksomheder køber til reparationer udført af egen arbejdskraft, og også fratrækker sort arbejde, fremkommer den professionelle bygge- og anlægs pro duk tion. Kilden er Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Skøn for 2011 er foretaget med udgangspunkt i data til og med 3. kvartal 2011. Tal for 2012 og 2013 er skønnet af Dansk Byggeri. Fordeling af professionel byggeaktivitet i 2011 Produktionsværdi fordelt på hovedmarkeder i 2011 Offentlig 13% Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse 33% Anlæg 25% Privat 87% Materialer købt af private 18% Nybyggeri 24% Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 7

Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2012-priser 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Boliger Nybyggeri 35,3 22,2 17,7 21,1 21,5 16,2 Professionel hovedreparation 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Boligbyggeri i alt 59,4 48,7 44,3 50,8 52,5 46,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 35,3 23,1 17,4 15,2 15,1 14,8 Professionel hovedreparation 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Erhvervsbyggeri i alt 47,2 30,9 23,0 20,9 20,9 21,0 Offentlige bygninger Nybyggeri 9,6 10,5 10,2 9,8 10,5 10,4 Professionel hovedreparation 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Offentligt byggeri i alt 11,5 12,6 12,3 12,1 14,1 12,7 Professionelle byggeinvesteringer i alt 118,1 92,1 79,5 83,8 87,5 79,9 Professionel bygningsreparation 28,2 25,6 24,2 24,7 25,2 25,7 Professionel byggeaktivitet 146,3 117,7 103,7 108,5 112,7 105,6 Anlæg Nyanlæg 26,5 29,0 27,9 25,5 26,8 27,0 Anlægsreparation 21,2 20,7 21,1 22,9 22,9 22,9 Anlægsaktivitet i alt 47,7 49,7 49,0 48,4 49,6 49,9 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 194,0 167,4 152,8 156,9 162,4 155,5 Materialer købt af private 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 Software 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 228,0 200,4 184,7 190,8 196,7 190,2 Anm.: Som følge af afrunding er summen ikke altid lig med tallene for i alt Det samlede nybyggeri Efter flere år med fald i det samlede nybyggeri indtraf der sidste år en fremgang på grund af vækst i det almene boligbyggeri, men både i år og til næste år er der udsigt til yderligere tilbagegang. Det samlede påbegyndte byggeri forventes at falde med 0,8 mio. m² i år og med 0,2 mio. m² til næste år. I 2013 vil der dermed blive påbegyndt 4,8 mio. m², hvilket er det laveste niveau siden 1994. De professionelle investorer har, som led i deres risikospredning, fået øget fokus på investeringer i faste ejendomme. Det gælder nyopførte lejligheder, især i København og Aarhus, som forventer en betydelig befolkningstilvækst i de kommende år, og det gælder også nyopførte kontor- og produktionsfaciliteter. Investorerne har en meget lang investeringshorisont, og netop derfor er investeringer i nybyggeri særligt relevante og også fordelagtige på grund af de lavere byggeomkostninger. De professionelle investorer ventes at ville holde en tiltrængt hånd under nybyggeriet. 14 12 10 8 6 4 2 0 1985 Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i 1985-2013 Mio. m² etageareal 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2013S 2012S 2011S 8 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Påbegyndt byggeri i 2008-2013 i 1.000 m² etageareal 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Helårsbeboelse 2.660 1.650 1.840 2.200 1.550 1.500 Erhvervsbyggeri 5.170 3.230 2.200 2.310 2.250 2.150 Kultur & institutioner 290 400 360 430 450 400 Bygninger i øvrigt 1.180 960 910 910 770 750 Etageareal i alt 9.300 6.240 5.310 5.850 5.020 4.800 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. Boligbyggeriet I de seneste år har der været fremgang i boligbyggeriet. Antallet af påbegyndte boliger steg med 2.500 i 2010 og med 4.000 i 2011, hvor der blev påbegyndt 16.500 boliger. Væksten skyldes et boom i nybyggeriet af almene boliger, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Kommunerne gav ekstraordinært mange tilsagn til nybyggeri af almene boliger i 2010, og derfor blev der påbegyndt ikke mindre end 11.000 almene boliger i 2011 mod kun 4.600 året før. Sidste år blev der givet meget få tilsagn ovenpå rekordåret 2010, men allerede i år budgetterer kommunerne med 3.600 tilsagn. På baggrund af behovet skønner vi, at der til næste år vil blive givet lidt flere tilsagn end i år, så der vil blive påbegyndt omkring 4.000 almene boliger i både 2012 og 2013. På den private del af boligmarkedet blev en del projekter fremrykket til 2010 for at undgå moms på byggejord, hvilket har medvirket til et fald i 2011 på denne del af markedet. Ejerboligmarkedet er imidlertid stadig præget af et meget stort udbud og meget få handler samt vigende priser og økonomisk usikkerhed. Vi forventer derfor, at det private boligbyggeri, på trods af de meget lave finansieringsomkostninger, vil forblive på det meget lave niveau på omkring 5.500 nye boliger om året. Sammenlagt vil boligbyggeriet falde med 7.000 påbegyndte boliger i 2012 og med yderligere 500 til kun 9.000 boliger i 2013. Der er tale om et historisk lavt niveau. Til sammenligning blev der i 1930 erne opført 17.900 boliger i årligt gennemsnit. Antal påbegyndte boliger i 2008-2013 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Fritliggende enfamiliehuse 6.900 3.800 4.700 4.500 4.000 4.000 Række-, kæde- og dobbelthuse 3.300 1.300 2.100 3.000 2.000 1.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 6.900 4.900 5.700 9.000 3.500 3.500 Boliger i alt 17.100 10.000 12.500 16.500 9.500 9.000 Påbegyndte boliger i 1985-2013 Antal boliger i 1.000 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Påbegyndte almene boliger i 1985-2013 Antal støttede boliger i 1.000 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2013S 2012S 2011S 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2013S 2012S 2011S Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 9

Antal påbegyndte almene boliger i 2008-2013 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Almene familieboliger 500 600 1.800 4.500 2.300 1.400 Ungdomsboliger 200 100 900 3.000 400 600 Ældreboliger 1.400 1.900 1.900 3.500 1.400 1.800 Støttede boliger i alt 2.100 2.600 4.600 11.000 4.100 3.800 Det almene boligbyggeri Efter finanskrisen slog ud i lys lue, indgik den daværende regering i marts 2009 en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en boligpakke, som skulle sætte gang i nybyggeriet af almene boliger og dermed modvirke nedgangen i byggeaktiviteten. Boligpakken halverede det kommunale grundkapitalindskud fra 14 til 7 % af anskaffelses summen for det almene nybyggeri, som kommunerne gav tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010. Der var også andre initiativer, bl.a. en tiltrængt opjustering af rammebeløbene (dvs. de maksimale grænser for, hvad nye almene boliger må koste) i de områder af landet, hvor byggeomkostningerne var steget mest. De boligpolitiske initiativer fremkaldte et boom i de kommunale tilsagn. I 2. halvår 2010 gav kommunerne tilsagn til nybyggeri af ikke mindre end 14.100 boliger, hvilket var mere end fire gange så mange som i 2. halvår 2009. Alene i december 2010 blev der givet tilsagn til 9.795 nye almene boliger. Der er tale om usædvanligt mange tilsagn, som tyder på, at der gen nem de forudgående år var ble vet oparbejdet et efterslæb. Justeringen af rammebeløbene har, kombineret med de lavere byg ge omkostninger og grundpriser, fået projekterne til at hænge sammen. Det er især storbyerne, som har behov for nye almene boliger til både studerende og mennesker med almindelige indkomster. Der forløber en vis periode fra dagen, hvor tilsagnene bliver givet, til dagen, hvor selve påbegyndelsen finder sted, dvs. skovlen kommer i jorden. I august 2011 blev den frist, som boligorganisationerne har for at påbegynde et byggeri, der har fået tilsagn, forlænget med tre måneder til i alt 12 måneder. Det har mindsket risikoen for, at der var projekter der faldt bort. Det store boom i tilsagnene medførte, at det almene boligbyggeri voksede fra 2.600 påbegyndte boliger i 2009 til 4.600 i 2010 og til ikke mindre end 11.000 i 2011. I året efter grundkapitalindskuddet blev fordoblet til 14 % af anskaffelsessummen pr. 1. januar 2011, gav kommunerne meget få tilsagn. Formentlig fordi der var indtrådt en vis mætning, efter at de foregående års efterslæb var blevet indhentet. I hele 2011 blev der kun givet tilsagn til 200 almene familieboliger, 14 ungdomsboliger og 26 ældreboliger, dvs. i alt 240 nye almene boliger. Det gav anledning til bekymring for, om kommunerne havde fremrykket så meget, at vi ville opleve en længere periode med et meget lavt alment boligbyggeri. Den bekymring er imidlertid blevet gjort til skamme, for allerede i år budgetterer kommunerne med 3.600 tilsagn, og på baggrund af den hurtige tilbagevenden til tidligere tiders niveau skønner vi, at der til næste år vil blive givet lidt flere tilsagn. Ældre boligerne tegner sig for halvdelen af alle tilsagn. Der vil dermed blive påbegyndt omkring 4.000 boliger i både 2012 og 2013. Foruden nybyggeri bliver der etableret nogle få hundrede ældreboliger ved ombygning af eksisterende ejendomme. Disse boliger bliver ikke medregnet som nybyggeri, da der ikke sker tilvækst i etagearealet. I konjunkturanalysen er udelukkende medtaget nybyggeri af ældreboliger. Det private boligbyggeri Boligmarkedet er trængt. Ifølge Realkreditrådets statistikker var der ved årsskiftet 44.600 parcel- og rækkehuse til salg i hele landet. Det var 4.400 flere end året før og 7.600 flere end for to år siden. Samtidig hermed er antallet af handler kommet ned på et meget lavt niveau. I 3. kvartal 2011 blev der handlet 5.100 parcel- og rækkehuse mod 8.400 året før. Kombinationen af det store udbud og de få handler har forlænget liggetiden, dvs. det antal dage, som boligerne har været udbudt. Den gennemsnitlige liggetid er blevet forlænget fra 159 dage i december 2007 til 270 dage i december 2011. Det vil med andre ord sige til ni måneder. For så vidt angår ejerlejligheder blev der i december 2011 udbudt 9.600 til salg. Det var 200 flere end året før og 800 flere end to år tidligere. I 3. kvartal 2011 blev der handlet 2.000 ejerlejligheder mod 2.800 i 3. kvartal 2010. Den gennemsnitlige liggetid var 229 dage i december 2011-10 dage længere end året før. Antal påbegyndte private boliger i 2008-2013 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Parcelhuse 6.900 3.800 4.700 4.500 4.000 4.000 Rækkehuse 2.700 400 600 500 800 600 Lejligheder i flerfamiliehuse 5.400 3.200 2.600 500 600 600 Private boliger i alt 15.000 7.400 7.900 5.500 5.400 5.200 10 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Januar 2004 Liggetider på boligmarkedet Antal dage Juli 2004 Januar 2005 Juli 2005 Januar 2006 Parcel- og rækkehuse Kilde: Realkreditrådet Juli 2006 Januar 2007 Juli 2007 Januar 2008 Januar 2009 Ejerlejligheder Januar 2010 Januar 2011 Fritidshuse De længere liggetider lægger pres på boligpriserne. De nominelle priser på enfamiliehuse er i gennemsnit faldet med mere end 15 %, og korrigeret for inflationen bliver det reale prisfald over 25 %. Faldet har været størst i de områder af landet, hvor kontantpriserne tidligere steg mest. Nybyggeriet af private boliger er stærkt afhængigt af udviklingen i priserne på eksi ste rende boliger sammenholdt med udviklingen i byggeomkostningerne. Selv om byggematerialer og -grunde er faldet i pris, har faldet i boligpriserne været så betydeligt, at det har reduceret ny byg geriets konkurrenceevne markant. Det private boligbyggeri er derfor faldet til et meget lavt niveau på ca. 5.500 påbegyndte boliger om året. På baggrund af forventningerne til den generelle samfundsøkonomiske udvikling, forventer vi, at boligmarkedet også vil være præget af lange liggetider i de næste par år. Juli 2008 Juli 2009 Juli 2010 Juli 2011 I december 2011 skønnede Danmarks Nationalbank, at den gennemsnitlige kontantpris vil stige med 0,2 % i 2012 og med 2,1 % i 2013, mens inflationen vil blive 2,2 % i 2012 og 1,7 % i 2013. Det indebærer et realt prisfald på 2 % i år og en real prisstigning på 0,4 % til næste år. Fra januar 2011 er der moms på erhvervsmæs sigt salg af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Da nybyggeri af boliger og bygninger, som blev påbegyndt i 2010, undgik moms, blev nogle projekter fremrykket til dette år. Dermed steg det påbegyndte byggeri af private boliger i 2010 på bekost ning af niveauet i 2011. Sidste år blev der påbegyndt 5.500 private boliger mod 7.900 i 2010 og 7.400 i 2009. På baggrund af det matte boligmarked forudser Dansk Byggeri, at det private boligbyggeri både i 2012 og 2013 vil forblive på det meget lave niveau på trods af de meget lave finansieringsomkostninger. Sommerhuse Udviklingen på markedet for fritidshuse er præget af de samme forhold som markederne for henholdsvis enfamilieshuse og ejerlejligheder. Stort udbud og lange liggetider. Der var i december 2011 udbudt 11.300 fritidshuse til salg mod 9.800 i december 2010 og 8.500 i december 2009. I 3. kvartal 2011 blev der handlet 900 fritidshuse mod 1.400 i det samme kvartal året før. Liggetiden for handlede sommerhuse var 355 dage i december 2011, hvilket dog var 9 dage kortere end året før. Det påbegyndte etageareal i form af nybyggeri og tilbygninger til sommerhuse har i de seneste tre år udgjort ca. 0,2 mio. m². Antallet af nybyggede sommerhuse blev halveret fra 2.600 i 2009 til 1.300 i 2011, så der er foretaget mange flere tilbygninger i de senere år. Det vil med andre ord sige, at nybyggeriets andel er faldet, mens tilbygningernes andel er forøget. Vi skønner, at det samlede sommerhusbyggeri i 2012 og 2013 vil forblive på 0,2 mio. m² på årsbasis. Til sammenligning blev der opført godt 0,5 mio. m² i 2005, dengang nybyggeriet af sommerhuse kulminerede. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 11

Institutioner Forsøgene på at stimulere økonomien gennem byggeaktiviteten har betydet, at den offentlige sektor i de seneste år har hævet niveauet for institutionsbyggeriet. Det har betydet, at hvor der i 2008 blev bygget 0,29 mio. m², blev niveauet i 2010 hævet til 0,36 mio. m² og videre op til 0,43 mio. m² i 2011. I 2012 vil regeringens Kickstart medvirke til, at aktiviteten stiger yderligere til 0,45 mio. m². I 2013 falder niveauet en smule blandt andet som følge af stramningerne i finanspolitikken. I forbindelse med Kickstarten, som regeringen har vedtaget med finansloven for 2012, vil der komme et løft i de kommunale investeringer på de borgernære områder på knap 1 mia. kr. Der vil være en del af aktiviteten, som vil strække sig ind i 2013. Det drejer sig om ca. 0,2 mia. kr. Derefter vil kommunerne være underlagt den strammere finanspolitik, som skal hjælpe Danmark med at leve op til EU s henstillinger, hvilket må forventes at have en indvirkning på nybyggeriet. I forbindelse med kvalitetsreformen, som blev lanceret i august 2007, blev der etableret en kvalitetsfond på i alt 50 mia. kr. Heraf skal 25 mia. kr. anvendes til medfinansiering af investeringer i sygehuse. Et ekspertpanel har indstillet 16 sygehusbyggerier til en samlet investering på 42,7 mia. kr. 22 mia. kr. anvendes til medfinansiering af investeringer på de borgernære områder i kommunerne, som skal udmøntes i perioden 2009-2018. Heraf skal 9 mia. kr. udmøntes i perioden fra 2009-2013. De sidste 3 mia. kr. fra Kvalitetsfonden anvendes til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. I de forgangne år har der været en statslig medfinansiering af kommunale investeringer på de borgernære områder i regi af Kvalitetsfonden både til nybyggeri og renovering. I 2010 medfinansierede staten 4 mia. kr. Dette faldt til 2 mia. kr. i 2011 og 2012. I 2013 bortfalder medfinansieringen fuldstændigt. Ligesom den finanspolitiske stramning, vil dette uvægerligt medføre et fald i nybyggeriet. Hvor kvalitetsfondsmidlerne bortfalder på de borgernære områder i kommunerne, begynder der til gengæld at komme gang i de store sygehusbyggerier fra 2012 og frem. Her yder staten via Kvalitetsfonden et tilskud på 25 mia. kr., mens regionerne selv skal bidrage med 15 mia. kr. Ud over sygehusbyggerierne i regi af Kvalitetsfonden, planlægger regionerne selv at sætte gang i byggerier, hvor der ikke er medfinansiering. I figuren over de større institutionsbyggerier er der medtaget universitetsbyggerier på 0,2 mio. m² med en samlet produktionsværdi på godt 4 mia. kr. Sygehusbyggeriet har et noget større omfang med 1,5 mio. m² i perioden til en produktionsværdi af knap 32 mia. kr. Slutteligt er der fængslet på Falster, som indebærer nybyggeri på 32.000 m² og koster godt 1 mia. kr. I positiv retning tæller det også, at der er en del universitetsbyggerier i gang. I dag er byggeriet af KUA2 godt i gang. Samtidig forventes også byggeriet af det nye Panuminstitut at blive sat i gang i 2012 ligesom Syddansk Universitets byggeri i Kolding. I 2013 forventes byggeriet af Niels Bohr Science Park i København at blive sat i gang. Samlet set forventer vi, at institutionsbyggeriet stiger til 0,45 mio. m² i 2012, hvorefter det falder til 0,4 mio. m² i 2013. Institutionsbyggeriet på længere sigt Som nævnt ovenfor vil der i perioden frem til 2020 blive investeret kraftigt i sygehusbyggerier. En del af dette vil være renovering af eksisterende bygninger, men der vil også komme et stort løft i nybyggeriet. Samtidig med at kvalitetsfondsmidlerne medfører et stort løft i investeringerne, planlægger regionerne også nybyggeri af sygehuse, hvor hele finansieringen kommer fra regionerne selv. Af store nybyggerier kan nævnes det nye universitetshospital i Odense, Universitetshospitalet Århus og det nye hospital i Nordsjælland. 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Større institutionsbyggerier i perioden fra 2012 til 2020 i m 2 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Fængsel Sygehuse Kilde: godtsygehusbyggeri.dk og Dansk Byggeri Universiteter 2020 Anm.: Der er ikke medtaget renoveringsprojekter. Såfremt et byggeri indebærer både nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, er det forsøgt at udskille nybyggeriet for sig selv. Samtidig skal det påpeges, at ikke alle projekter er medtaget, ligesom nogle projekter stadig er på projektstadiet, og ikke endeligt vedtaget. 12 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Erhvervsbyggeriet er på et meget lavt niveau Den økonomiske krise har medført, at erhvervsbyggeriet er blevet reduceret til et meget lavt niveau. Der har været tilbagegang i alle dele af erhvervsbyggeriet, og der er i de næste par år kun udsigt til en stabilisering af det meget lave niveau. Det internationale konjunkturtilbageslag har fremkaldt voldsomme fald i erhvervslivets investeringer og ikke mindst i nybyggeriet af erhvervsbygninger. Nedgangen i produktionen har efterladt meget ledig kapacitet i virksomhederne, men i takt med, at produktio nen vil stige, så vil udnyttelsen af produktionskapaciteten også stige, og dermed vil behov for nybyggeri tiltage. Administration Nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager faldt med 1,1 mio. m² fra 2008 til 2010. Det svarer til et fald på næsten 60 %. I 2010 blev der kun påbegyndt 0,85 mio. m², og i 2011 forblev byggeriet på dette lave niveau. Størrelsen af erhvervsbyggeriet afhænger hovedsageligt af virksomhedernes forventninger til den fremtidige afsætning og produk tion sammen holdt med den aktuelle udnyttelse af produktionskapaciteten. Ifølge Oline-ED Statistikken var ledigheden for kontorlokaler pr. 1. oktober 2011 på 7,9 % af den skønnede bestand. Det var ca. dobbelt så meget som fire år tidligere, da der endnu var højkon junktur. Pr. 1. oktober 2007 var ledigheden ifølge Oline-Lokalebørs Statistikken 3,9 %. Statistikken for ledige erhvervslokaler skiftede sidste efterår navn som følge af nogle ændringer i datagrundlaget. Det er dermed ikke muligt præcist at sammenligne tallene fra den 1. oktober 2011 med tidligere udgivelser. Det fremgår af den nye Oline-ED Statistik, at der pr. 1. oktober 2011 var 1,8 mio. m² ledige kontorlokaler i hele landet, hvoraf 0,9 mio. m² var i Region Hovedstaden og 0,4 mio. m² var i Region Midtjylland. For så vidt angår detailhandelslokaler blev ledigheden på landsplan opgjort til 5,5 % af bestanden pr. 1. oktober 2011, hvilket svarede til knap 0,7 mio. m². I oktober 2007 var der derimod kun 2,1 % ledige lokaler inden for detailhandlen. De mange ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Nogle af lokalerne lever ikke op til dagens krav til tidssvarende arbejdspladser. De utidssvarende lokaler i den gamle bygningsmasse venter derfor på at blive renoveret eller revet ned. Det indebærer, at ledigheden for lokalerne ikke kan blive nul, men på den anden side, så vil det med de nuværende økonomiske udsigter vare længe, før mængden af ledige lokaler vil blive reduceret til et mere normalt niveau. De professionelle investorer har, som led i deres risikospredning, fokus på nyt kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bære dyg tige elementer som f.eks. solceller. Investorerne er opmærksomme på, at den nuværende lave byggeaktivitet med tiden vil kunne føre til, at der kan opstå mangel på moderne kontorejendomme, som kan indrettes fleksibelt, afhængigt af antallet af lejere. Hertil kommer, at det enorme fald i byggeaktiviteten har medført lavere byggeomkostningerne, og investorerne ønsker som bygherrer at udnytte denne gunstige situation. Der er tale om meget langsigtede investeringer, som ikke er følsomme over for den aktuelle, svage konjunkturudvikling. Der er som bekendt udsigt til en svag vækst i dansk økonomi som helhed. Ifølge Økonomisk Redegørelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i december 2011, vil den samlede beskæftigelse forblive uændret fra 2011 til 2013. Dansk Byggeri forudser derfor, at nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager ikke vil stige på kort sigt, men derimod vil stabilisere sig i 2012 og 2013 på det samme lave niveau som i 2011. De professionelle investorer ventes at ville holde hånden under aktiviteten og dermed sikre et vist niveau. Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder blev på kun ét år reduceret med 63 %. Det var i 2009, da finanskrisen og det internationale konjunkturtilbageslag var på sit højeste. I det år blev der påbegyndt 0,33 mio. m² mod 0,89 mio. m² i 2008. I 2010 og 2011 faldt byggeriet med ca. 10 % om året. Vi vurderer, med forbehold for den meget usikre byggestatistik, at der kun blev påbegyndt 0,28 mio. m² sidste år. Dermed er der tale om det laveste niveau i mands minde. Til sammenligning blev der eksempelvis efter den 2. oliekrise påbegyndt 0,5 mio. m² i både 1981 og 1982. Og da virkningerne af kartoffelkuren kulminerede i 1993, blev der påbegyndt 0,46 mio. m² fabrikker og værksteder. Der er i takt med lavkonjunkturen opstået megen ledig produktionskapacitet, så virksomhedernes behov for nybyggeri er faldet drastisk. Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2008-2013 i mio. m² etageareal 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Fabrikker & værksteder 0,89 0,33 0,30 0,28 0,30 0,30 Administration 1,96 1,15 0,85 0,87 0,85 0,85 Øvrigt 0,36 0,30 0,35 0,31 0,30 0,30 Landbrug 1,96 1,45 0,70 0,85 0,80 0,70 Erhvervsbyggeri i alt 5,17 3,23 2,20 2,31 2,25 2,15 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 13

Påbegyndt byggeri til administration, handel og liberale erhverv i 1985-2013 Mio. m² etageareal 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0 2013S 2012S 2011S 2009 Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i 1985-2013 Mio. m² etageareal 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0 2013S 2012S 2011S 2009 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 På landsplan steg ledigheden for lager- og produktionslokaler fra 1,4 % af bestanden pr. den 1. oktober 2007 til 4,1 % pr. den 1. oktober 2011. Det svarer til, at der i efteråret 2011 var 4,1 mio. m² tomme lager- og produktionslokaler. Heraf var 1,5 mio. m² tomme lokaler i Region Midtjylland; 1,2 mio. m² i Region Syddanmark; 0,6 mio. m² i Region Hovedstaden og 0,4 mio. m² i Region Sjælland samt 0,3 mio. m² i Region Nordjylland. Da industrien gennem mange år har outsourcet arbejdspladser til lande med lavere omkostninger end i Danmark, er det klart, at der ikke er behov for lige så mange fabrikshaller som tidligere. Selv om verdenshandelen vokser, om end ikke så hurtigt som for nogle få år siden, er de danske virksomheder presset af den svækkede konkurrenceevne over for udlandet. Det skyldes, at produktiviteten her i landet ikke er blevet forbedret lige så meget som hos vore konkurrenter, hvorimod lønstigningstakten har været højere end i udlandet. Det danske erhvervsliv har således ikke mulighed for at udnytte fremgangen i den globale økonomi i fuldt omgang. På trods af at industriens produktion er stigende og i november 2011 lå 10 % over niveauet i november 2009, ligger produktionsindekset stadig væsentligt under niveauet fra før, finanskrisen satte ind. I takt med at produktionen og kapacitetsudnyttelsen stiger, vil der blive behov for at øge investeringerne i nye bygninger. Siden efteråret 2009 har der været en positiv trend i kapacitetsudnyttelsen, men i 4. kvartal 2011 indtraf der imidlertid et fald. I dette kvartal var kapacitetsudnyttelsen 7 % højere end i 4. kvartal 2009, da den var lavest, mens den lå 13 % under niveauet i 3. kvartal 2007, hvilket var dengang, kapacitetsudnyttelsen var på sit højeste. Der er forskelle i kapacitetsudnyttelsen inden for de forskellige delbrancher. Medicinal industriens kapacitetsudnyttelse har været stigende og nåede i 4. kvartal 2011 op på 97 %, så her er der tale om et rekordhøjt niveau. Den kemiske industri indtager 2. pladsen med 84 %. Trans portmiddel in dustrien har med 59 % den laveste udnyttelse af produktionskapaciteten. Dansk Byggeri forventer, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder vil blive på omkring 0,3 mio. m² i både 2012 og 2013. Det er et meget lavt niveau, som dog er en anelse højere end sidste år takket være tendensen til stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Landbrug Landbrugsbyggeriet omfatter mange segmenter. Der er avlsbygninger i form af stalde, lader, ma skin huse og siloer, og så er der minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Bortset fra 2006, hvor nybyggeriet af avlsbyg ninger mv. steg til et utroligt højt niveau på 3,2 mio. m², har landbrugsbyggeriet i en lang periode frem til og med 2007 ligget på 2,3-2,4 mio. m² om året. Derefter indtraf der en voldsom tilbagegang, da mange landbrugsbedrifter blev hårdt presset af stor gæld og lav indtjening, mens penge- og realkreditinstitutterne strammede kreditpolitikken, bl.a. affødt af en ny og skarpere linje fra Finanstilsynets side. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut er dansk landbrugs gæld gennem det seneste årti vokset fra 170 mia. kr. til 359 mia. kr. Det påbegyndte byggeri faldt til 2,0 mio. m² i 2008, til 1,45 mio. m² i 2009 og til 0,7 mio. m² i 2010, så landbrugsbyggeriet blev reduceret med 70 % i løbet af tre år. På grundlag de meget foreløbige byggestatistikker, der er forbundet med relativ stor usikkerhed, skønner vi, at det påbegyndte landbrugsbyggeri i 2011 er forøget med 0,15 mio. m² i forhold til året før. Denne fremgang skal formentlig ses i sammenhæng med, at nogle af de bedrifter, der tilhører den økonomisk set bedre del af landbruget, fortsat investerer i produktionen bl.a. afledt af krav til bedre miljø og dyrevelfærd. Det kan f.eks. være kravet om, at drægtige søer skal være løsgående fra 2013. Vi kan derfor forvente, at på trods af landbrugserhvervets anstrengte økonomiske situation i almin de lighed, vil især nogle af de svineproducenter, der har en god økonomi, foretage nye byggeinve ste ringer, men sammenlagt for hele landbrugserhvervet vil 14 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Påbegyndt byggeri af avls- og driftsbygninger til landbrug og gartneri m.v. i 1985-2013 nybyggeriet forblive på det nye lave niveau. Da bedrifterne har fået vanskeligere ved at opnå lån til nye investeringer, forudser vi, at det påbegyndte etageareal vil vise en vigende tendens fra 2011 til 2013. Tendensen til færre, men større landbrugsbedrifter bevirker, at de enkelte byggeprojekter generelt er blevet større. Øvrigt erhvervsbyggeri Kategorien omfatter kraft- og vandværker, forbrændingsanlæg, transport- og garagehaller samt hoteller og restauranter mv. Nybyggeriet følger stort set udviklingen i erhvervsbyggeriet i byerhver vene. Det øvrige erhvervsbyggeri tegner sig tilsammen for 0,3 mio. m² om året mod knap 0,4 mio. m² før finanskrisen. Mio. m² etageareal 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2013S 2012S 2011S 2009 Reparation og vedligeholdelse Efter tilbagegangen siden 2007 kom der atter gang i markedet for reparation og vedligeholdelse i 2011. Den professionelle del af markedet steg med 7 % i 2011, og forventes at stige med 5 % i 2012. Herefter forventes det, at de midlertidige effekter, der har båret markedet frem, bortfalder, og der vil komme et fald på 2 % i 2013. Det er især de større renoveringsprojekter, der har sat gang i markedet, hvor skybruddet i sommeren 2011 og BoligJobordningen har medvirket til, at der inden for dette område har været en stigning på 10 % i 2011. Markedet for hovedreparationer forventes at stige med 7 % i 2012 båret af investeringer i almene boliger og en større effekt fra BoligJobordningen. I 2013 bortfalder disse midlertidige effekter, og der forventes et fald i aktiviteten på 5 %. Inden for mindre reparationsarbejder forventes udviklingen at være mere stabil. Efter en fremgang på godt 2 % i 2011 forventes det, at aktiviteten ligeledes stiger med ca. 2 % i både 2012 og 2013. Her forventes der en lidt større aktivitet inden for erhvervsbygninger, da der er opbygget et vist efterslæb i de forgange år, hvor aktiviteten har været lavere. Derudover forventes udviklingen at følge den generelle økonomiske udvikling. Reparation og vedligeholdelse af boliger Når markedet for reparation og vedligeholdelse af private boliger skal vurderes, så skal man i meget høj grad skele til udviklingen på boligmarkedet. Prisudviklingen på boliger spiller en meget stor rolle, da boligens pris har en direkte indflydelse på friværdien og friværdien anvendes meget ofte til renoveringsprojekter. Derudover er antallet af handler også en vigtig parameter, da der stort set altid sker en opgradering af boligen i forbindelse med, at en bolig handles. Hvad der også er meget vigtigt, er befolkningens opfattelse af den økonomiske situation, og deres forventninger til fremtiden. Denne mere psykologiske effekt spiller ofte en stor rolle, når husholdningerne skal vurdere, om der er råd til større moderniserings- og ombygningsprojekter. Slutteligt er der nogle midlertidige effekter der spiller ind, som fx skybruddet i sommeren 2011 og regeringens Kickstart. Boligpriserne toppede i 2006 og 2007, hvorefter de faldt markant frem til starten af 2009. Så kom en periode med svage prisstigninger på boligmarkedet, men i midten af 2011 knækkede kurven igen, og priserne begyndte at falde. Blandt økonomer er der udbredt enighed om, at de reale priser på boliger vil fortsætte med at falde i de kommende år. Friværdien er derfor også fremadrettet under pres. Realkredit Danmark skønner, at siden friværdien toppede i 2006, har en gennemsnitlig boligejer mistet friværdi for ca. 600.000 kr., hvilket svarer til samlet ca. 700 mia. kr. Dette fald i friværdien er kommet både via øget gældssætning og ved faldende boligpriser, hvor den øgede gældssætning står for det største fald. I den anden retning trækker det, at renteniveauet i øjeblikket er ekstremt lavt. For nyligt er der for første gang nogensinde blevet åbnet for 30-årige lån med en rente på 3,5 %. På samme vis er den variable rente også ekstremt lav i øjeblikket. Dette er dog en rose med torne. For det første, er renten så lav, at den stort set kun kan stige, og der er dermed usikkerhed om fremtiden. For det andet er der efterhånden en meget stor del af boliglånene, der er optaget med variabel rente, og hvis renten stiger, så vil boligomkostningerne også stige, og dermed skabe mindre luft i privatøkonomien. Dette er dog kun et problem, hvis renten stiger i øjeblikket kan den variable rente anvendes til hurtigere at afbetale sine lån. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 15

Boligmarkedet er præget af meget få handler og af stigende nedslag i prisen. I det seneste år er der handlet ca. 35.000 boliger og det gennemsnitlige afslag, der bliver givet på prisen, er steget siden andet halvår 2010, og er nu på ca. 10 % for lejligheder og 12 % for huse. Det vidner om, at køber og sælger stadig er langt fra hinanden og lægger et nedadgående pres på priserne. I det seneste stykke tid er befolkningens opfattelse af den økonomiske situation og forventninger til fremtiden styrtdykket. Forbrugertillidsindikatoren er faldet markant, og det samme er familiernes vurdering af deres økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag. Sammenholdt med befolkningens forventninger om stigende arbejdsløshed betyder det, at husholdningerne i det kommende stykke tid vil være ganske tilbageholdende med at investere i deres boliger især i tilfælde, hvor det er muligt at udskyde projekterne til fremtiden. Som nævnt, er der nogle midlertidige effekter, som har haft stor indvirkning i 2011 og vil få det i de kommende år. I tabellen ses det, at BoligJobordningen vil have en positiv effekt i 2012 på 0,9 mia. kr. i forhold til 2011, hvorefter hele effekten vil bortfalde i 2013. BoligJobordningen vil til næste år blive erstattet af en energirenoveringsordning, som skønnes at have en effekt på 0,5 mia. kr. Yderligere forventes det, at der i forbindelse med Kickstarten kommer energiforbedringer af private boliger for 0,5 mia. kr. I sommeren 2011 var der et enormt skybrud, som især ramte hoved stadsregionen. Det vurderes, at udbedringen af skaderne alene på bygninger vil få et samlet omfang på 2,3 mia. kr., hvoraf de 0,2 mia. kr. ligger i 2012. Det betyder, at aktiviteten forventes at blive 1,9 mia. kr. lavere i 2012 og 2,1 mia. kr. lavere i 2013, når der sammenlignes med 2011. Reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten inden for almene boliger forventes at stige meget kraftigt i de kommende år. Udover det normale renoveringsniveau på ca. 2,6 mia. kr. årligt blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 afsat 5,5 mia. kr. til udmøntning fra 2011 til 2013. I Kickstarten er der sket en fremrykning, så alle 5,5 mia. kr. bliver bevilget i 2011. Det betyder, at aktiviteten i 2012 og 2013 stiger med 2,3 mia. kr. i forhold til 2011. På længere sigt er der ingen tvivl om, at markedet for reparation og vedligeholdelse af private boliger vil stige. Store dele af boligmassen har efterhånden en alder, hvor hyppigere reparationsarbejder er påkrævet. Samtidig er der fra regeringens side sat fokus på, at Danmarks el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035, og i 2013 fremlægges en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Erhvervslivets reparationsog vedligeholdelsesaktivitet Efter at aktiviteten inden for erhvervslivet i de seneste år er gået markant tilbage, var der en fremgang i 2011 på godt 2 %. I 2012 forventer vi en fremgang på knap 3 % og på godt 4 % i 2013. Samlet set ligger aktiviteten dog på et meget lavt niveau. Hvor det toppede i 2007 på 25,7 mia. kr., forventes aktiviteten i 2013 blot at være på 18,9 mia. kr. Da der både er bygget færre erhvervsbygninger de seneste år og investeret mindre i de eksisterende bygninger, er der efterhånden opbygget et vedligeholdelsesbehov. Samtidig er krisen efterhånden gået ind i en fase, hvor virksomhederne ikke længere blot ser på, hvor man kan skære i omkostningerne, men også på, hvordan man kan forbedre produktiviteten. Det skønnes derfor, at virksomheder, som har ressourcer at tære på, vil sætte gang i mindre reparationsog vedligeholdelsesprojekter. Udover den større konjunkturbetingede aktivitet skønner vi også, at der vil komme aktivitet for ca. 0,1 mia. kr. i 2013 som følge af regeringens kommende energiaftale. Offentlig reparations- og vedligeholdelsesaktivitet I de seneste år er aktiviteten inden for den offentlige reparation og vedligeholdelse af bygninger steget. I 2012 forventer vi, at aktiviteten stiger med hele 33 %, mens den i 2013 forventes at falde med 24 %. Årsagen til de store udsving er især regeringens Kickstart, som giver stor aktivitet i 2012, mens der i 2013 bliver mindre aktivitet, fordi den statslige medfinansiering fra Kvalitetsfonden falder bort, og fordi regeringen i de kommende år skal føre en stram finanspolitik for at leve op til EU s henstillinger. Midlertidige effekter på markedet for reparation og vedligeholdelse i forhold til niveauet i 2011 i mia. kr. 2012 2013 Boliger 1,3 0,3 Løft af almene boliger 2,3 2,3 Skybrudseffekt -1,9-2,1 BoligJobordning 0,9-0,9 Energirenovering (overtager fra BoligJobordningen) 0,0 0,5 Energirenovering i forbindelse med Kickstarten 0,0 0,5 Erhvervsbygninger 0,0 0,1 Renovering i forbindelse med Kickstart 0,0 0,1 Offentlige bygninger 1,3 0,0 Kommunale investeringer i daginstitutioner, Kickstarten 1,0 1,3 Bortfald af Kvalitetsfonden på de borgernære områder 0,0-1,6 Renovering af sygehuse 0,3 0,3 Alle områder 2,6 0,4 Kilde: Dansk Byggeri. Tallene er opgjort i 2012-priser 16 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Det aftalte anlægsbudget fra kommuneaftalen for 2012 er i kommunernes budgetter blevet kraftigt overskredet. Dette er dog accepteret af regeringen, og blevet indarbejdet som en del af Kickstarten. Det forventes, at aktiviteten herfra bliver 1 mia. kr. i 2012 og yderligere 1,3 mia. kr. i 2013 i forhold til 2011. På den anden side forventes det, at der i 2013 kommer en meget kraftigere kontrol med de kommunale budgetter på grund af den strammere finanspolitik. På den anden side tæller det, at statens medfinansiering på kommunernes borgernære områder i regi af Kvalitetsfonden falder fra 4 mia. kr. i 2010 til 2 mia. kr. i 2011 og 2012, og helt bortfalder i 2013. Det er dog kun en del af dette beløb, der vedrører reparation og vedligeholdelse, og det forventes derfor, at aktiviteten i kommunerne falder med 1,6 mia. kr. i 2013 i forhold til 2011. Hvor Kvalitetsfondsmidlerne bortfalder fra de borgernære områder, forventes det dog, at der kommer et løft i forbindelse med sygehusbyggerierne. Her skønnes det, at aktiviteten stiger med 0,3 mia. kr. i 2012 og 2013 i forhold til 2011. Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i 2008-2013 i mia. kr. 2012 priser 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Hovedreparation af: Boliger 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Erhvervsbygninger 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Offentlige bygninger 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Hovedreparation i alt 38,0 36,4 34,2 37,7 40,4 38,5 Bygningsreparation af: Boliger 12,0 10,9 10,3 10,5 10,6 10,7 Erhvervsbygninger 13,1 11,9 11,2 11,5 11,8 12,2 Offentlige bygninger 1,9 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 Bygningsreparation i alt 27,0 24,5 23,1 23,6 24,1 24,6 Materialer købt af private 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 I alt 98,1 93,2 88,6 94,5 98,1 97,1 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for reparation i alt Anlægsvirksomhed Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende takket være mange store projekter, hvorimod der kun er meget lidt byggemodning på grund af det lave niveau for nybyggeriet. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed er stigende. I 2013 ventes der at være 24.000 beskæftigede, hvilket er 1.700 flere end i 2010. Der er fremgang i anlægsarbejderne med veje, jernbaner og Metro Cityringen. Herudover er der også fremgang i anlægsarbejderne med transmission af el og gas. El og gas De samlede investeringer i transmission af el og gas stiger fra knap 1 mia. kr. i 2010 til ca. 3 mia. kr. i 2011, 4 mia. kr. i 2012 og 4,5 mia. kr. i 2013. I perioden 2010-2020 bliver der ifølge de nuværende planer investeret godt 25 mia. kr. i el- og gastransmissionsnettene i form af nye forbindelser til udlandet, indpasning af vedvarende energi og kabellægning. Der bliver investeret knap 2 mia. kr. i gastransmission. Inden for eltransmission omfatter planerne investeringer for godt 4 mia. kr. i udlandsforbindelser og knap 7 mia. kr. i nettilslutning af vindmølle parker samt 7 mia. kr. i kabellægning og forskønnelse. Herudover er der 5 mia. kr. i investeringer i udbygning og forstærkning af nettene. Veje Vejdirektoratets investeringer stiger markant. Det skyldes især, at der i trafik aftalen i januar 2009 blev bevilget 3,6 mia. kr. fordelt over flere år til at gennemføre nogle projekter, som var stillet i bero. Der er desuden vedtaget anlægslove for mange andre projekter, f.eks. motorvejen ved Silkeborg. Der er tale om et ekstraordinært højt niveau for Vejdirektoratets investeringer i 2012. Det skyldes især to særlige forhold. For det første, at bevillingerne følger principperne i den såkaldte ny anlægsbudgettering, hvor der på Vejdirektoratets budget er en reserve på 10 % for at forebygge budgetoverskridelser. For det andet bliver der i år budgetteret med betaling til OPP-projektet i Sønderjylland, dvs. efter anlægsarbejdet er blevet udført. Det vil sige, at stigningen i de budgetterede beløb i 2012 overdriver den faktiske vækst i anlægsaktiviteten. Der er til statsvejene bevilget ekstra 2,7 mia. kr. til kapitalbevarende vedligeholdelse i perioden 2010-2013 med henblik på at Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 17

indhente noget af det store efterslæb, hvilket har løftet niveauet og i særlig grad i 2010 og 2011. Baner Banedanmark er i gang med en meget omfattende plan for vedligeholdelse og fornyelse. Der er herudover en række store anlægsprojekter foruden Ny Nørreport. I foråret 2012 tager Banedanmark det første spadestik til at anlægge dobbeltspor på den 20 km lange strækning mellem Lejre og Vipperød, men de forberedende arbejder var allerede i gang allerede sidste år. Anlægsbudgettet er 1,3 mia. kr., og det nye spor ventes at blive taget i brug i 2015. Cityringen I København og på Frederiksberg eskalerer anlægsarbejderne med Metro Cityringen. Der er ved at blive anlagt 17 stationer rundt omkring i Hovedstaden og anlagt ramper til boremaskinerne, som skal bore de to 15,5 km lange tunneler. Der bliver også omlagt gas-, fjernvarme- og vandled nin ger samt kloakker og el- og telekabler. Byggemodning Den kraftige nedgang i nybyggeriet har reduceret behovet for bygge grunde, og kommunernes investeringer i jordforsyning og herunder i byggemodninger er derfor reduceret til et meget lavt niveau. I 2010 var udgifterne i regnskaberne lavere end på budgetterne. Det historisk lave niveau har navnlig ramt de entreprenører, som især lever af at udføre byggemodningsarbejder. Spildevand I henhold til vandsektorloven har kommunerne udskilt vand- og spildevandsaktiviteterne i egne sel skaber. På grund af overgangen var der nogle år, hvor der ikke forelå tal for investeringerne. Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, indhenter data fra selska berne. Ifølge en opgørelse fra oktober 2011 stiger investeringerne i spildevandsledninger fra 2,6 mia. kr. i 2010 til 3,9 mia. kr. 2011, hvorefter der budgetteres med et fald til 3,3 mia. kr. i 2012. Investeringerne i vandforsyning stiger fra 0,5 mia. kr. i 2010 til 0,8 mia. kr. i både 2011 og 2012. Oversigt over udvalgte anlægsarbejder Nedenfor er der en oversigt over nogle vigtige markedssegmenter. Kilderne er finansloven for 2012 med budgetoverslag 2013, budget 2011 og regnskab 2010 samt kommunernes regnskab 2010, budget 2011, budget 2012 og budgetoverslag 2013. Der er også oplysninger fra Forsyningssekretariatet og Metroselskabet I/S. Alle beløb er i 2012-prisniveau. Havne Ifølge Foreningen Danske Havne har de større erhvervshavne planlagt investeringer i arealer og infra struktur for i alt 8,5 mia. kr. i perioden 2008-2015. Lægges hertil de forventede investeringer i de øvrige erhvervshavne, bliver der tale om over 10 mia. kr. fordelt over perioden 2008-2015, dvs. godt 1 mia. kr. i gennemsnit om året. I takt med at de gamle arealer og kajer med ringe vanddybde bliver byomdannet, bygger havnene moderne kajer og havnearealer længere væk fra bykernerne, hvilket løfter investeringerne. Fjernvarme Hverken Danmarks Statistik, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet, KL, Energitilsynet eller Dansk Energi har data om de samlede investeringer i fjernvarme. Kommunernes budgetter og regnskaber viser kun en del af de samlede investeringer. Derfor er det ikke muligt at angive omfanget af de samlede investeringer. Udvalgte anlægsarbejder 2010-2013 opgjort i mio. kr. 2012-priser 2010R 2011B 2012B 2013BO Fundamenter til vindmøller 1.195 1.365 1.365 210 Varmeforsyning 132 247 409 590 El- og gastransmission 800 2.900 4.000 4.600 Energi i alt 2.127 4.512 5.774 5.400 Vejdirektoratet anlæg af veje 2.408 2.046 6.239 5.444 Kommuner anlæg af veje 3.017 3.151 3.866 2.859 Anlæg af veje i alt 5.425 5.197 10.105 8.303 Vejdirektoratet vejvedligeholdelse 1.660 1.789 1.359 1.318 Kommuner vejvedligeholdelse 5.699 4.524 4.608 4.608 Drift og vedligeholdelse af veje i alt 7.359 6.313 5.967 5.926 Kommunale havne 130 152 223 129 Kystbeskyttelse mv. 174 125 109 101 Metroen i København 306 2.446 2.140 2.650 Banearbejder 2.694 3.602 3.973 4.247 Trafik i alt 3.304 6.325 6.445 7.127 Byggemodning 1.388 1.493 1.436 1.316 Fritidsområder 277 250 219 136 Spildevandsanlæg 2.628 3.923 3.328 3.500 Vandforsyning 531 784 817 800 Udvalgte anlægsinvesteringer i alt 23.039 28.797 34.091 32.508 Anm.: R indikerer regnskabstal, B budgettal og BO budgetoverslag Kilde: Finanslov 2012, kommunernes budgetter for 2011 og 2012 samt budgetoverslagene, Meteroselskabet I/S og energinet.dk 18 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012

Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til update af konjunkturanalysen september 2011 Beskæftigelsen Som følge af kraftigere fremgang i omfanget af det igangværende nybyggeri af almene boliger end forudsat og som følge af regeringens Kickstart af dansk økonomi, er skønnet for beskæftigelsen i 2012 forøget med 6.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra 142.500 til 149.000. Nybyggeriet Skønnet for det samlede påbegyndte nybyggeri i 2012 er forøget med 170.000 m². Kultur og institutioner er øget med 100.000 m². Både landbrug og administration er øget med 100.000 m², mens øvrigt erhvervsbyggeri er øget med 50.000 m² fabrikker og værksteder er reduceret med 100.000 m². Garager m.v. er derimod reduceret med 80.000 m². Som mange gange tidligere oplyst har Danmarks Statistik store problemer med byggestatistikken, og derfor er det meget vanskeligt at vurdere de præcise niveauer i de seneste statistikker. Bygningsreparation Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse er øget med 3.500 arbejdere og mestre især på grund af Kickstarten. Anlæg Skønnet for beskæftigelsen i 2012 ved anlægsvirksomhed er ikke ændret. Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012 19

Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012S 2013S Ikke på arbejde* 10.592 12.637 12.639 14.372 13.040 12.723 12.316 10.171 10.000 10.000 Kontorarbejde 21.831 22.437 23.636 25.330 24.484 22.908 22.520 22.753 23.000 23.000 Andet arbejde 7.331 5.670 6.148 6.520 6.494 5.411 4.739 4.190 4.000 4.000 Anlægsvirksomhed 22.595 23.258 24.161 25.799 26.560 24.706 22.286 23.124 23.500 24.000 Reparation 52.880 56.879 58.190 59.977 58.275 53.805 50.920 54.382 56.500 56.000 Nybyggeri 39.264 40.676 45.952 48.830 45.158 31.637 26.800 31.364 32.000 29.000 Beskæftigede i alt 154.492 161.556 170.725 180.828 174.011 151.189 139.580 145.983 149.000 146.000 * Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke m.v. Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2012-priser 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Boliger Nybyggeri 33,7 38,8 48,1 44,4 35,3 22,2 17,7 21,1 21,5 16,2 Professionel hovedreparation 23,3 28,1 23,8 25,7 24,1 26,5 26,6 29,7 31,0 30,0 Boligbyggeri i alt 57,0 66,9 71,9 70,1 59,4 48,7 44,3 50,8 52,5 46,2 Erhvervsbygninger Nybyggeri 24,0 23,5 28,0 31,7 35,3 23,1 17,4 15,2 15,1 14,8 Professionel hovedreparation 7,6 8,2 9,7 10,7 12,0 7,7 5,6 5,7 5,8 6,2 Erhvervsbyggeri i alt 31,5 31,7 37,8 42,4 47,2 30,9 23,0 20,9 20,9 21,0 Offentlige bygninger Nybyggeri 9,0 8,3 8,6 9,3 9,6 10,5 10,2 9,8 10,5 10,4 Professionel hovedreparation 2,3 2,2 2,2 2,0 1,9 2,1 2,1 2,3 3,6 2,3 Offentligt byggeri i alt 11,3 10,5 10,8 11,3 11,5 12,6 12,3 12,1 14,1 12,7 Prof. byggeinvesteringer i alt 99,8 109,1 120,4 123,8 118,1 92,1 79,5 83,8 87,5 79,9 Prof. bygningsreparation 26,7 25,4 28,7 30,3 28,2 25,6 24,2 24,7 25,2 25,7 Prof. byggeaktivitet 126,5 134,5 149,1 154,1 146,3 117,7 103,7 108,5 112,7 105,6 Anlæg Nyanlæg 31,5 28,5 32,2 29,1 26,5 29,0 27,9 25,5 26,8 27,0 Anlægsreparation 24,7 26,4 25,0 23,4 21,2 20,7 21,1 22,9 22,9 22,9 Anlægsaktivitet i alt 56,2 54,9 57,2 52,4 47,7 49,7 49,0 48,4 49,6 49,9 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 182,7 189,4 206,4 206,5 194,0 167,4 152,8 156,9 162,4 155,5 Materialer købt af private 31,0 34,3 41,0 36,6 33,2 32,3 31,3 33,2 33,6 34,0 Software 0,4 0,9 0,8 0,6 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 214,1 224,6 248,1 243,8 228,0 200,4 184,7 190,8 196,7 190,2 Antal påbegyndte boliger 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Fritliggende enfamiliehuse 7.300 9.800 11.400 9.400 6.900 3.800 4.700 4.500 4.000 4.000 Række-, kæde- og dobbelthuse 7.400 7.900 8.600 6.100 3.300 1.300 2.100 3.000 2.000 1.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 14.000 16.300 16.400 10.800 6.900 4.900 5.700 9.000 3.500 3.500 Boliger i alt 28.700 34.000 36.400 26.300 17.100 10.000 12.500 16.500 9.500 9.000 Påbegyndt byggeri i 1.000 m² 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011S 2012S 2013S Helårsbeboelse 3.470 4.310 5.090 3.700 2.660 1.650 1.840 2.200 1.550 1.500 Fabrikker & værksteder 660 730 800 830 890 330 300 280 300 300 Administration 1.020 1.120 1.710 1.830 1.960 1.150 850 870 850 850 Øvrigt 310 490 370 390 360 300 350 310 300 300 Landbrug 2.290 2.460 3.240 2.330 1.960 1.450 700 850 800 700 Erhvervsbyggeri i alt 4.280 4.800 6.120 5.380 5.170 3.230 2.200 2.310 2.250 2.150 Kultur & institutioner 470 380 360 290 290 400 360 430 450 400 Bygninger i øvrigt 1.430 1.660 1.620 1.280 1.180 960 910 910 770 750 - heraf: sommerhuse 460 520 470 350 320 200 220 210 200 200 - heraf: garager, carporte, udhuse 800 920 930 760 700 590 550 600 450 430 Byggeri i alt 9.650 11.150 13.190 10.650 9.300 6.240 5.310 5.850 5.020 4.800 20 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2012