HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018

Relaterede dokumenter
D O M. Afsagt den 7. marts 2017 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Nikolaj Aarø-Hansen og Peter Hammershaimb (kst.)).

Retten i Roskilde DOM. Afsagt den 1. marts 2016 i sag nr. BS 18A-579/2015:

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 1. juli 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. september 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 14. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 31. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. marts 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. januar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 3. december 2015

afsagt tirsdag den 16. oktober 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

D O M. Afsagt den 24. juni 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Kåre Mønsted og Anders Raagaard (kst.)).

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018 Sag 142/2017 (2. afdeling) Salar Ahmad Shareef, Rikke Munk, Jutta Rasmussen, Gitte Fischer, Hanne Smidt Møller Kjærgaard, Jon Silberg, Susanne Syberg, Susanne Dyrberg, Hewa Nadir Kader (advokat Flemming Wahrén for alle) og Malene Ramfeldt (advokat Flemming Wahrén, beskikket) mod Boligselskabet Sjælland (advokat Rolf B. Ledertoug) Biintervenient til støtte for Boligselskabet Sjælland: Ista Danmark A/S (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser er afsagt dom af Boligretten i Roskilde den 1. marts 2016 og af Østre Landsrets 19. afdeling den 7. marts 2017. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Jan Schans Christensen og Lars Apostoli.

- 2 - Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanterne har nedlagt påstand om frifindelse. Indstævnte, Boligselskabet Sjælland, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender Appellanterne har anført, at udlejer mister retten til at kræve tillægsbetaling, når varmeregnskabet ikke er sendt til lejerne inden udløbet af fristen på 4 måneder efter regnskabsårets udløb, jf. almenlejelovens 58, stk. 1, jf. 56, stk. 1. Samme frist gælder for krav om tillægsbetaling som følge af korrektioner i regnskabet, i hvert fald når korrektionerne fremtræder som et helt nyt varmeregnskab, som det er tilfældet i denne sag. 59, stk. 2, om udlejerens forpligtelse til snarest at rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere i tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne indebærer ikke en tilsidesættelse af 58, stk. 1, jf. 56, stk. 1. Hvis fristen på 4 måneder for krav om tillægsbetaling som følge af korrektioner, der er nødvendiggjort af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne, ikke var gældende på almenlejelovens område, ville lejerne på dette område være ringere stillet end lejerne i private udlejningsejendomme. Det ville være ulogisk, da hensynet til beskyttelse af lejere i alment boligbyggeri er lige så stærkt som hensynet til beskyttelse af lejere i private udlejningsejendomme. Hvad angår lejerne i private udlejningsejendomme, følger det i dag af lejelovens 45 c, stk. 2, at fristen for krav om tillægsbetaling efter korrektion af fejlagtig udgiftsfordeling i et varmeregnskab er den samme som fristen for udsendelse af varmeregnskabet. Sådanne krav kan derfor ikke fremsættes senere end 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen blev præciseret ved ændringen af lejeloven i 2015, men lige siden lejeloven fra 1967 har en korrekt fortolkning af denne lov ført til dette resultat. Balancelejeprincippet på almenlejelovens område kan ikke begrunde en forskelsbehandling, idet der i en situation som den foreliggende er mulighed for at gøre et erstatningskrav gældende mod den, der er ansvarlig for fejlen i udgiftsfordelingen i det oprindelige regnskab.

- 3 - Hvis fristen for det korrigerede varmeregnskab ikke var den samme som fristen for det oprindelige regnskab, ville der være mulighed for omgåelse. I givet fald ville udlejer således blot kunne udsende et regnskab med tilfældige forkerte tal inden udløbet af fristen på 4 måneder for at afbryde fristen. Boligselskabet Sjælland har anført, at fristen på 4 måneder for udsendelse af varmeregnskabet ikke gælder for meddelelse til lejerne om korrektion til regnskabet. Efter almenlejelovens 59, stk. 2, påhviler det udlejer at rette fejl i udgiftsfordelingen og snarest give de berørte lejere skriftlig meddelelse herom. Der gælder ikke noget formkrav til denne meddelelse, der således ikke nødvendigvis skal udsendes i form af et nyt varmeregnskab. Med hensyn til tillægsbetaling henviser 59, stk. 2, til bestemmelsen i lovens 57, der ikke indeholder særlige fristregler for korrektionsmeddelelsen til lejerne. Bestemmelsen i 59, stk. 2, indeholder således ikke en henvisning til 56, stk. 1, og 58, stk. 1, om fristen for udsendelsen af det oprindelige varmeregnskab og om retsvirkningen, når denne frist ikke overholdes. Derfor er der heller ikke noget grundlag for appellanternes antagelse om, at korrektionsmeddelelsen skal være udsendt til lejerne inden udløbet af fristen for det oprindelige varmeregnskab. På lejelovens område har det siden lovændringen i 2015 været gældende, at krav om tillægsbetaling som følge af korrektion af udgiftsfordelingen skal være udsendt inden udløbet af fristen på 4 måneder for udsendelse af det oprindelige varmeregnskab. En tilsvarende regel er imidlertid ikke indført på almenlejelovens område, hvilket ikke er ulogisk under hensyn til balancelejeprincippet på dette område. Appellanternes antagelse om, at ændringen af lejeloven i 2015 blot indebar en præcisering af en retstilstand, som havde været gældende på lejelovens område siden 1967, er ikke korrekt. Det er i den forbindelse uden betydning, at antagelsen har delvis støtte i de forudsætninger, der ligger til grund for lovændringen i 2015. Disse forudsætninger er forkerte, idet det heller ikke på lejelovens område før lovændringen i 2015 var en betingelse for at gøre krav om tillægsbetaling som følge af korrektioner gældende, at meddelelsen om disse korrektioner blev udsendt inden udløbet af fristen for det oprindelige varmeregnskab.

- 4 - Ista Danmark A/S har tilsluttet sig Boligselskabet Sjællands synspunkter og anført, at der efter almenlejelovens 59 ikke gælder nogen anden frist for udsendelse af meddelelsen om fejlagtig udgiftsfordeling, end at fejlrettelsen skal ske snarest muligt. Hvis appellanternes opfattelse havde været rigtig, ville det i praksis som hovedregel afskære udlejer fra at gøre krav om tillægsbetaling gældende. Højesterets begrundelse og resultat Det er appellanternes synspunkt, at udlejer efter reglerne i almenlejeloven mister retten til at kræve tillægsbetaling efter korrektion af fejl i varmeregnskabets udgiftsfordeling mellem lejerne, hvis meddelelsen herom ikke er kommet frem til lejerne inden udløbet af fristen på 4 måneder for varmeregnskabet. Spørgsmålet er derfor, om fristen for korrektion er den samme som fristen for varmeregnskabet. Efter det, som landsretten har anført vedrørende almenlejelovens ordlyd og forarbejder, tiltræder Højesteret, at den frist på 4 måneder i 56, stk. 1, som gælder for lejernes modtagelse af varmeregnskabet, ikke gælder for den meddelelse om fejlagtig udgiftsfordeling, som udlejeren er forpligtet til at sende til de berørte lejere i henhold til 59, stk. 2. Efter 59, stk. 2, 1. pkt., er det således alene et krav, at udlejeren snarest retter fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Er dette krav opfyldt, kan udlejeren kræve tillægsbetaling som følge af rettelserne i overensstemmelse med bestemmelserne i 57, stk. 1, jf. 59, stk. 2, 2. pkt. Det gælder også, hvis udlejeren vælger at give lejerne meddelelse om den fejlagtige udgiftsfordeling ved udsendelse af et korrigeret varmeregnskab. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der ved ændringen af lejeloven ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 er indført en regel, hvorefter fristen for skriftlig meddelelse til lejerne om fejlagtig udgiftsfordeling i varmeregnskabet er den samme som fristen for det oprindelige varmeregnskab, således at udlejers ret til tillægsbetaling som følge af korrektionen bortfalder, hvis meddelelsen kommer frem til lejerne senere end 4 måneder efter regnskabsårets udløb, jf. lejelovens 45 c, stk. 2, 2. pkt., jf. 45 b, stk. 1, jf. 43, stk. 1. Der er ikke sket en tilsvarende ændring af reglerne i almenlejeloven.

- 5 - Det er ubestridt, at Boligselskabet Sjælland har udsendt et korrigeret varmeregnskab snarest efter at være blevet opmærksom på fejlen i det oprindelige varmeregnskab. Kravet til udlejers meddelelse til de berørte lejere i henhold til almenlejelovens 59, stk. 2, er derfor opfyldt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Salar Ahmad Shareef, Rikke Munk, Jutta Rasmussen, Gitte Fischer, Hanne Smidt Møller Kjærgaard, Jon Silberg, Susanne Syberg, Susanne Dyrberg og Hewa Nadir Kader hver betale 3.000 kr. til Boligselskabet Sjælland. Statskassen skal for Malene Ramfeldt betale 3.000 kr. i sagsomkostninger til Boligselskabet Sjælland. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.