Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev september 2010 2 010 Skolestrukturdebatter Kredsformand Inge Haaber Pedersen Skolestrukturdebatten raser i Jammerbugt Kommune. I Brønderslev Kommune er der her i august efter ønske fra økonomiudvalget sendt et oplæg ud vedr. eventuelle ændringer af skolestrukturen i forhold til budget 2011. I kredsstyrelsen har vi lagt en strategi, som vi vil forfølge i begge kommuner. Strategien bevæger sig i to spor, et politisk spor og et spor, hvor kreds og kommune i fællesskab arbejder på, at processen går ordentligt for sig. I det politiske spor koncentrerer kredsen sig om at være eksperter på folkeskolen vi har allerede sendt flere breve til politikerne i Jammerbugt Kommune; breve, som vi kan høre, bliver læst. Vi arbejder pt. på høringssvar til kommunerne, som vil bevæge sig i samme spor. Tidligere breve kan ses på kredsens hjemmeside : www.kreds150dlf.dk I det andet spor, processporet, skal det sikres, at der er taget hånd om personalet med tryghedsaftaler omhandlende regler for forflyttelse og afsked o.a.. En transparent og åben proces med et ens informationsniveau for hele personalet er også en væsentlig ingrediens i dette samarbejde, og på det punkt har vi en aftale med forvaltningen i Jammerbugt Kommune. Det er også vigtigt, at der i forløbet tages hånd om personalet; i Jammerbugt Kommune er processen lang fra de begyndende debatter i kommunalbestyrelsen i februar måned til afgørelsen den 18. november, og der er den langt fra forbi, alt efter, hvilken beslutning kommunalbestyrelsen tager først 1. august 2011 kan en ny struktur være på plads. Der er mange følelser involveret, nok især på de skoler, der måske er lukningstruede, og derfor skal der være et beredskab på plads i hele perioden. I Jammerbugt Kommune holdt vi medlemsmøde den 25. august, hvor direktør Jes Lunde deltog, og hvor konsulent i DLF, Birthe Hansen, fortalte om de følelser, der naturligt opstår hos medarbejderne i en sådan proces. For kredsen er det vigtigt, at der er fokus på medarbejdernes reaktioner; hvordan kan lærerne fortsat skabe energi, engagement og tro på fremtiden? Kredsen arbejder på, at den samme proces skal i gang i Brønderslev Kommune. Kredsen mener, at det er vigtigt, at medlemmer, tillidsrepræsentanter og kreds er enige om, at en sådan strukturdebat ikke kun berører nogle skoler her gælder det en for alle, alle for en i en evt. ny verden, hvor bestående skoler også udfordres i forhold til at skabe en ny fælles kultur. Kredsens samarbejde med tillidsrepræsentanter er altid vigtigt, men i en sådan proces skal både tillidsrepræsentanter og kreds være aktive medspillere. På skolerne må leder, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant også være ekstra opmærksomme på medarbejdernes reaktioner i denne periode, så der kan tages vare på dem. Kredskontoret er gerne både sparringspartner og deltager/arrangerer også gerne møder o.a. I dette nummer: Skolestrukturdebatter. 1 Fælles TR/SIR-møde i Åbybro 2 Flere veje til psykologhjælp 3 Budget 2011 Jammerbugt Kommune 4 Kongres 4 Budget 2011 Brønderslev Kommune 5 Fagpolitisk julefrokost 6
Fælles TR/SIR-møde i Åbybro Arbejdsmiljøudvalgs Jesper Hoffmann Tirsdag d. 17. august mødtes omkring 65 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter til det første af årets 2 fællesmøder. Arbejdsmiljøudvalget har besluttet at samle alle et par gange om året til møder omkring relevante emner indenfor arbejdsmiljøområdet. Til sidst delte vi os i 2 grupper, hvor tillidsrepræsentanterne mødtes i de respektive kommunegrupper, og alle sikkerhedsrepræsentanter var samlet. Alle SIR fik en gennemgang af et såkaldt Comfort o meter et apparat som kan bruges og fik lavet en liste, så det kan komme rundt på skolerne. Vi glæder os til at høre erfaringerne fra dem, der har lånt apparatet. Mødet begyndte med, at Elly havde et indlæg om Hvordan vi får sat arbejdsmiljøet på dagsordenen i vores MEDudvalg. Det er vigtigt, at dette emne sættes i fokus også ude i de lokale MEDudvalg, så man kan opfange evt. problemer, inden de bliver for store. til at måle CO2 indhold, temperatur og luftfugtighed med. Vi talte om, hvordan vi kan bruge det ude på skolerne, Herefter præsenterede Jesper kredsens nye Arbejdsmiljøpolitik for de næste 2 år med fokus på de emner, arbejdsmiljøudvalget har valgt at sætte i centrum. 2 Til sidst kan nævnes, at pr. 1. oktober 2010 hedder det ikke længere SIR (sikkerheds -repræsentanter), men AMR (arbejdsmiljørepræsentanter).
Flere veje til psykologhjælp Sagsbehandler Johnny Hydén På kredskontoret bliver vi fra tid til anden kontaktet af medlemmer, som har behov for psykologhjælp. Det viser sig, at det ikke altid er så enkelt at finde den rette vej til psykologhjælp. Der er da også flere mulige aktører alt afhængig af problemernes karakter. Derfor har vi oplistet nogle forskellige hændelsesforløb, der giver forskellige muligheder for adgang til hjælp, når man er psykisk i krise. Den kan være svært at skelne klart mellem arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede kriser, men det er ofte her der skelnes, når det skal afgøres, hvem der kan bidrage med psykologhjælp. I sidste ende handler det også om, hvem der skal betale. Arbejdsrelaterede kriser 1. En lærer bliver overfaldet af en elev. Læreren er psykisk ude af balance efter overfaldet og har brug for psykologhjælp. Såvel Jammerbugt som Brønderslev Kommune har adgang til akut krisehjælp. Hjælpen skal rekvireres gennem skolens leder. 2. En lærer har gennem det sidste halve år haft trivselsproblemer på jobbet, såvel i klassen som blandt kolleger. Arbejdet er fyldt med konflikter og mistrivsel, som tærer på energien, og der er risiko for en længerevarende sygemelding. Skolelederen har i trivselssager mulighed for at bede om psykologhjælp til læreren gennem kommunens HR afdeling. Læreren skal henvende sig til skolelederen. Derudover kan man få hjælp i DLF s rådgivning for psykisk arbejdsmiljø. I første omgang får man en afklarende samtale, hvorefter der kan henvises til psykologhjælp i op til fem timer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Kontakt evt. kredskontoret for nærmere vejledning. Ikke-arbejdsrelaterede kriser. 3. En lærer gennemgår en problemfyldt skilsmisse og har svært ved at passe sit job. Mange vil i dette tilfælde have mulighed for at få psykologhjælp gennem deres private familieforsikring. Det gælder bl.a. for forsikringstagere hos Lærerstandens Brandforsikring. 4. En lærer kommer i psykologisk krise i forbindelse med sin moders pludselige død. I disse tilfælde af personlig art, vil man kunne blive henvist til psykologhjælp gennem sygesikringsordningen. 5. I forbindelse med voldsomme ulykker, katastrofer og lignende, vil der ofte automatisk blive tilbudt krisehjælp af redningspersonalet. Hvis det ikke er tilfældet, kan skadestuen i mange tilfælde tilbyde professionel krisehjælp. 3
Budget 2011 Jammerbugt FTR Elly Christensen Budgetarbejdet i MED udvalgene startede allerede sidst i januar måned, hvor den enkelte institution/arbejdsplads skulle spille ind med forslag til udvidelse og meget gerne også forslag til effektiviseringer. Hen over foråret besluttede politikerne, at der ud over effektiviseringer skulle findes yderligere 3 % på serviceudgifterne i 2011 (det fremskrevne budget for 2011) samt 5 % af budget 2012. Hvis politikerne beslutter at effektuere de besparelser, vil det betyde, at servicen i Jammerbugt Kommune vil blive væsentlig forringet i 2012. Jammerbugt Kommune fik 10 Kongres mio. kr. af puljen til de vanskeligt stillede kommuner. Det beløb lagt sammen med en mindre lønfremskrivning end oprindelig beregnet og forslag indarbejdet fra effektiviseringskataloget gør, at kommunen kan budgettere med et tilfredsstillende driftsoverskud. Det udsendte høringsmateriale for budget 2011 indeholder ingen besparelser på skoleområdet og altså heller ikke de 3 % og 5 % rammebesparelser. På politikområde 2, Undervisning og fritidstilbud, er der følgende ting i spil: kørsel til friskoler og andet skoledistrikt samt vinter- kørsel, naturskolen i Vildmosen (forslået lukket) og reduktion i ungdomsskolens budget. Altså kan lærerne ånde lettet op i første omgang, da der ikke p. t. foretaget ændringer af budget 2011 for folkeskolen. Hvad der sker i forhold til skolestrukturen står stadig hen i det uvisse. Der kan komme en besparelse ved en evt. skolestrukturændring, og den besparelse forbliver ikke nødvendigvis i skolevæsenet, uagtet budget 2011 måske bliver vedtaget med en uændret tildeling til folkeskolerne. Kommunerepræsentant Jammerbugt Kommune Elly Christensen Den 9. og 10. september deltager kredsstyrelsen i Danmarks Lærerforenings ordinære kongres. For kredsstyrelsen er det en god mulighed for at kende baggrunden for foreningens politik og for at få indflydelse på kongressens beslutninger. På den kommende kongres skal der opstilles krav til OK 11, og mange af jer har allerede i foråret været med til at diskutere, hvilke emner der skal forhandles om. Alligevel er det nogle gange frustrerende, at ens egne gode forslag ikke er kommet med, men ofte er det nødvendigt at foreslå et krav tit, så synspunktet/ønsket også vinder indpas hos hovedstyrelsen i den sidste ende. I kan læse om kongressens indhold og vedtagelser på foreningens hjemmeside www.dlf.org, og Folkeskolen bringer nyheder fra kongressen hver dag på www.folkeskolen.dk. Det andet emne, der skal diskuteres, er det voldsomme pres, der er på Folkeskolens økonomi lige nu. Kommunernes anstrengte økonomi samt kommuneaftalen (regeringen og KL s aftale om det kommende års budgetlægning) tvinger kommunalbestyrelser og byråd rundt om i landet til at forslå nedskæringer på folkeskoleområdet. Det er heller ingen hemmelighed, at der både i Brønderslev og Jammerbugt Kommune er sat 4 en strukturdebat i gang. Foreningen er desuden aktivt gået ind i partnerskabet om folkeskolen, da foreningen deler statsministerens synspunkt, at en stærk folkeskole er forudsætningen for udviklingen af det danske samfund. Formålet med at diskutere emnet er at fremme den gode undervisning til gavn og glæde for elever og lærere. Kongressen sidste punkt omhandler vedtægtsændringer, som er små korrektioner i forhold til at PB studerende i ernæring og sundhed optages i Lærerstuderendes Landskreds og med de rettelser sprogligt, dette afstedkommer.
Budget 2011 Brønderslev FTR Grete Andersen Brønderslev Kommune modtager i 2011 17 mio. kr. som vanskeligt stillet kommune fra indenrigsminister Bertel Haarders pulje. Der er altså andre end os selv, der mener, at vi er en vanskeligt stillet kommune. Trods dette tilskud viser det administrative basisbudget et underskud på servicerammen på 43 mio. kr. i 2011 og forventet 87 mio. i 2012. Dertil kommer, at vi, som det ser på nuværende tidspunkt, i 2010 har et ikke uvæsentligt underskud. På positivsiden kan det nævnes, at kommunen har en stor kassebeholdning. For mig at se er der 2 store grunde til, at vi er i den situation: Voldsom stigning i udgifterne til udsatte børn og unge, og det faktum, at vi i de første år efter strukturreformen har brugt selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget og ikke det sikre statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Kommunen går fra næste budgetår over til statsgaranteret udskrivningsgrundlag, så de udgifter, vi har i de næste 2 år pga. selvbudgettering er engangsudgifter. Alt i alt kan man sige, at der ikke er noget nyt i, at vi på denne tid af året rammes af sortsyn i forhold til kommunens økonomi. Der er derimod nyt i forhold til processen med at inddrage medarbejderne i budgetlægningen. Ikke for at medarbejderne skal beslutte budgettet, men det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at komme med input til politikerne om konsekvenserne af de beslutninger, som de skal træffe. I første omgang har alle medarbejdere kunne komme med forslag til afdækningskataloget (sparekatalog), og dernæst er alle MED-udvalg på forvaltningsniveau indbudt til temadag om besparelsesmuligheder. Midt i det hele sprang bomben om strukturændringer på folkeskoleområdet. Økonomiudvalget har ønsket, at der til de kommende budgetforhandlinger blev foretaget økonomiske beregninger på en række forslag fra lukning af 4 skoler, som værst tænkelige scenarie, til flytning af 7. klasse, som et af de mindre indgribende scenarier. Dette foruden de forlag, der allerede var bragt i spil: Bl.a. ændring af timetildeling til skolerne, delingstal for klassedannelse mv. Jo det kan være svært at holde fanen højt; men i alt dette tænker jeg, at skal der ske ændringer på skolestrukturen, er det da godt, at der kommet et helt klart signal om, at det er af økonomiske grunde, og ikke ud fra kvalitative begrundelser. Lene Hansen skrev i nyhedsbrevet for april til os: Brønderslev Kommune har et meget velfungerende og effektivt skolevæsen. I forbindelse med budgetarbejdet arbejder vi som kreds for at sikre arbejdspladser til vore medlemmer, at sikre de bedst mulige rammer for den gode undervisning, og at der i forandringsprocessen er åbenhed og tryghed. Kommer det til afsked, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de enkelte medlemmer. Glem for en stund juleræset og deltag i den årlige fagpolitiske julefrokost. Tag hjernen med på arbejde! Bliv provokeret af hjerneforsker Ann -Elisabeth Knudsen, en af Danmarks førende kapaciteter indenfor forskellen på mænds og kvinders hjerner. Kvinder er fra naturens side bedre til at restituere end mænd er. Det er heldigt, for de skal også holde til meget mere i hverdagen end mænd skal. Hør om andre tankevækkende forskelle på mænds og kvinders hjerner, der bl.a. forklarer hvorfor vi reagerer forskelligt på krise og modgang. Hør om kønshormonernes indflydelse på hjernens udvikling. Hvad skal man tage hensyn til, når man skal motivere en mand? Få indblik i, hvad der sker i hjernen, hvis vi ikke har tid til at restituere. Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde? Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev Tlf: 98 80 19 33 Fax: 98 82 53 22 E-mail: 150@dlf.org www.dlfkreds150.dk Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl. 9.30-15.30 Fredag kl. 9.30-12.30 5
6