Møder med pårørende i SORG

Relaterede dokumenter
Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Du har mistet en af dine kære!

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Når far eller mor får kræft

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Pårørende - reaktioner og gode råd

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Gruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.

Sorgplan for Karlskov Friskole

12/1/15. HS Konference nov Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

Omsorgsplan Vodskov skole

21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)

Beredskab for krisehjælp i Viften

At leve videre med sorg 2

Når din nærmeste har post polio

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

At tale om det svære

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Sorgen forsvinder aldrig

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

VUM-superbrugerseminar 6. maj Superbrugerrollen hvordan kan du skabe motivation blandt dine kolleger? V. Line Hedeboe.

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Håndtering af den svære samtale

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput.

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Skilsmissebørn i Børnegården

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

OmSorgs-Plan Skovboskolen

Skolens omsorgspolitik og handleplan

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Når din nærmeste har post polio

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

Handleplaner. Virum Skole

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

Den pårørende i fokus

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

OMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december Formål.

En fælles forståelsesramme om børn og unge

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker.

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Kort samtale En transteoretisk model

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

Sorg- og kriseplan 1

Et almindeligt liv med særlige vilkår

Transkript:

Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk

Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle tilgange Pårørende og sorg 1) Hvilke reaktioner kan forventes? 2) Hvad kan de have brug for fra kirkegårdpersonalet? Grænserne for hjælpen 1) Hvad er jeres rolle? 2) Hvad skal I ikke blande jer i? Konkrete tilgange 1) Tryghed, stabilitet og tillid 2) Samtaler om relationer

Først: Hvornår støder I på sorgen? Og hvad bliver jeres rolle? Hvilke hensyn tager I til folks sorg? Hvad er det godt at være klædt på til?

Hvad er sorg, og hvad kan vi gøre? SORGENS ANSIGTER

Hvad er sorg? Når det hele vælter Reaktion på tabet af relationer Reaktion på tabet af livsmening

Sorg og kriser som livsvilkår Selv om det kan virke forfærdeligt og uforståeligt i øjeblikket er kriser helt normale Enhver forandring indeholder krise at sige farvel til det gamle og vænne sig til det nye Dødsfald, sygdom og omvæltninger er almindelige vilkår, ikke unormale overraskelser

Sorg og livsændring Sorg er en reaktion på tab Naturlige temaer: Det gamle liv vs. Det nye liv Den gamle identitet vs. Den nye identitet Før Efter

Traditionelle sorgmodeller Traditionelle modeller handler om: Specifikke faser At komme videre At lægge det bag sig Men for mange er dette en form for overgreb Vi vil reagere på vores individuelle måder Vi vil komme videre uden at slippe det tabte Vi vil knytte bånd tilbage

Sorg er ikke bare sorg Sorg har mange ansigter Hver person har sin unikke oplevelse af sorg og af vejen igennem sorgen Sorg som negativt Respons på krise Sorg er også positivt Sorgen fortæller om, hvad der er betydningsfuldt for den ramte

Reaktioner på tab Følelser Krisereaktioner er komplekse De tilladte følelser: Tristhed og nedtrykthed og savn osv. De forbudte følelser: Vrede, bitterhed, skyldfølelse, skam Lettelse, glæde Alle følelserne bør anerkendes

Forsiden af sorgens medalje Sorg er også vidnesbyrd om betydning Det fraværende, men implicitte: Når noget gør ondt, er det fordi noget væsentligt er blevet ramt, mistet eller udfordret Ud over det triste, kan kriser derfor også være fortællinger om Betydningsfulde relationer Værdier og drømme Den bedste hjælp indeholder Dobbeltlytning

Drøftelse Diskutér med sidemanden Hvilke reaktioner er vi stødt på fra pårørende? Følelsesmæssige og adfærdsmæssige Hvordan reagerede vi på dem?

Hvilken hjælp er brugbar hvornår? HJÆLPENS GRÆNSER

Grænser for hjælp Ikke al hjælp er hjælpsomt Kend vores roller Professionelle, ikke pårørende Ikke behandlere eller præster Kend vores positioner Nogle er tætte, andre mindre tætte Kend konteksten Hvad er kirkegårde for en slags steder? Hvad passer til denne sammenhæng?

Grænser for hjælp Roller, positioner og kontekst bestemmer, hvilken hjælp der er relevant, og hvilken der er ikke-hjælpsom Kend vores roller Ingen overdreven omsorg Ingen problem-udgravning Kend vores positioner Vær til stede på en måde, der passer til den relation, du har til den pårørende Kend konteksten Fasthold fokus på jeres og stedets opgaver

Den professionelle position Hvordan håndtere sorg bedst? Tryghed og tillid Opmærksom frem for bekymret Kend grænserne for din position, din rolle og for konteksten Og gå til de rette, når den grænse nås

Samtaler om mening og relationer KONKRETE TILGANGE

Aktiv lytning Basale opmærksomheder Sæt konteksten Lyt til det, folk selv er optaget af Vid ikke bedre Fokus på: MENING RELATIONER

Samtaler om mening og relationer Spørgsmål til gode samtaler 1) Hvordan har du det? 2) På hvilke måder er du blevet en anden person efter tabet? Er det også okay? 3) Hvad betød I for hinanden? 4) Hvad er det vigtigt for dig ikke at glemme?