HØJT SKUM I ØLBRANCHEN

A N A L Y S E A F D A N S K E B R Y G G E R I E R S K R E V E T A F : B J Ø R N B I S C H O F F - M I K K E L S E N HØJT SKUM I ØLBRANCHEN Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - September 2014

Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2/14

Analyse af den økonomiske situation i branchen for bryggerier I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af mikrobryggerier omfatter 40 selskaber. Udvælgelsen er foretaget i samarbejde med Ole Madsen fra Danske Ølentusiaster. De udvalgte virksomheder, som kun er et udsnit af branchen, er valgt ud fra betegnelsen mikrobrygger og repræsenterer således de største mikrobryggerier i branchen. Analysen bærer dog præg af, at der er tilføjet en række selskaber til analysen, der definitorisk afviger fra betegnelsen mikrobryggerier. Udover mikrobryggerier omfatter brancheanalysen fantombryggerier, pubs med tilknyttet bryggeri, whisky producenter og selskaber der er for store til at kunne defineres som værende mikrobryggerier. God læselyst. l METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal l for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. DEM HAR VI TALT MED : Ole Madsen, redaktør for ØLentusiasteN. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3/14

O P S U M M E R I N G Højt skum for bryggerierne Branchen for mikrobryggerier viser gode takter tyder Berlingske researchs brancheanalyse af danske bryggerier.. De danske mikroog fantombryggerier er blevet vel konsolideret på markedet, og der ses en positiv udvikling i de mindste aktørers indtræden på markedet, melder Ole Madsen, redaktør for ØLentusiasteN. Den økonomiske krise satte sit præg på branchen med begrænsede lånemuligheder, konkurser og røde tale på bundlinjen, men det er ved at være et overstået kapitel, påpeger Ole Madsen. Brancheanalysen repræsenterer et brancheudsnit på 40 selskaber. Der er gjort et større metodisk arbejde for at analysen skal kunne repræsenter de danske mikrobryggerier. Analysen bærer dog præg af, at der er tilføjet en række selskaber til analysen, der definitorisk afviger fra betegnelsen mikrobryggerier. Udover mikrobryggerier omfatter brancheanalysen fantombryggerier, pubs med tilknyttet bryggeri, whisky producenter og selskaber der for store til at kunne defineres som værende mikrobryggerier. Branchen har godt og vel sluppet den økonomiske krise, men der eksisterer stadigvæk udfordringer for bryggerierne: Ole Madsen beretter om tre områder, der er værd at bemærke. Mikrobryggerierne har en udfordring ved distributionen af deres produkter. I tilfælde af et ønske om detailhandel er de danske mikrobryggerier nødsaget til at affinde sig med de danske supermarkeders ønsker, hvilket også i et vist omfang omfatter prisfastsættelse. Ole Madsen påpeger, at 70 % af alt øl bliver solgt i de danske supermarkeder. Derudover er eksklusivaftaler i restaurationsbranchen problematiske for mikrobryggerierne, da de større selskaber simpelthen har nemmere ved at lave disse aftaler Ole Madsen gør også opmærksom på, at vin bliver karakteriseret som et landbrugsprodukt, og derved modtager landbrugsstøtte. Det er ikke tilfældet med øl, da øl bliver karakteriseret som industriprodukt, og herved ikke modtager landbrugsstøtte. Fordelingen af overskud og underskud viser, at flere virksomheder har oplevet en positiv udvikling igennem regnskabsperioderne. I analysens første år, 2011, havde 14 ud af de 40 selskaber et negativt resultat på bundlinjen. Dette tal er støt faldende igennem hele analyseperioden med hhv. 11 og 9 selskaber i 2012 og 2013. Dermed har 2/9 af alle selskaberne et positivt resultat i 2013, hvilket også er med til at tegne et billede af en branche i bedring. Det skal dog bemærkes, at 18 selskaber har haft et positivt resultat igennem hele regnskabsperioden, hvilket tyder på en række relativt stabile selskaber i branchen. Ole Madsen bekræfter, at flere virksomheder i de seneste år har været i klar bedring, og at selskaberne har formået at justere priser samt omkostningsminimere., De store vindere på bundlinjen er Ørbæk Bryggeri og Mikkeller. Ole Madsen forklarer, at Ørbæk Bryggeri har gjort det godt, da det er lykkes dem at blive repræsenteret i næsten alle forretninger i Danmark. Det til trods for, at de ikke har de store armbevægelser. Mikkeller har derimod skilt sig ud fra de resterende selskaber via deres virale markedsføring. Derudover har det amerikanske marked været en vigtig faktor for deres succes, forklarer Ole Madsen. Branchen har godt og vel sluppet krisen. 4/14

Ses der på afkastningsgraden i branchen for mikrobryggerier (eks. Vestfyns), så ligger afkastningsgraden relativt højt sammenlignet med Guld1000. Det samlede gennemsnit i analyseperioden ligger på hele 10,3 procent. Ses der ikke bort fra Vestfyns er nette nøgletal 3,6 procent-point højere. Berlingskes Guld1000 har i gennemsnit en afkastningsgrad på 6,3 procent. Det er særligt en række mindre selskaber, som Ale Invest (Brewpub) og Bryggeriet Skands, der gør sig bemærket med en høj afkastningsgrad i analysen. Fordelingen af overskud og underskud viser, at flere virksomheder har oplevet en positiv udvikling igennem regnskabsperioderne Sammenlignes soliditetsgraden i brancheudsnittet eksklusive Vestfyns med Berlingskes Guld1000, der repræsenterer de 1.000 største virksomheder i Danmark fordelt på omsætning, ses at den gennemsnitlige soliditetsgrad ligger lige under. Den gennemsnitlige soliditet i Guld1000 ligger på 40,9 procent hvor soliditetsgraden for mikrobryggerierne er lidt lavere med 40,6 procent. Det betyder, at virksomhederne er i stand til at finansiere en stor del af deres aktiver selv. En relativ lille grad af ekstern finansiering gør, at branchen ikke er helt så følsom over for udviklingen i renteniveauet. Dette er selvfølgelig betinget på andre faktorer. Soliditetsniveauet er i regnskabsperioden 2011 til 2013 steget med 5,8 procent. Ole Madsen beskriver tendensen, der ses blandt mikrobryggerierne, som værende en løbende proces med afskrivninger af afgifter og en primært ordinær drift. Branchen er godt og vel ude af krisen, og fremtiden ser positiv ud. Der tegner sig et billede af en stigende eksport med politisk opbakning, en bedre konsolidering på markedet og flere sorte tal på bundlinjen, beretter Ole Madsen. Soliditetsniveauet er i regnskabsperioden 2011 til 2013 steget med 5,8 procent. 5 / 14

O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. 34% 5% 5% 7% 9% 40% Aktieselskabet Bryggeriet Vestfyen Svaneke Bryghus A/S Naturfrisk A/S (Ørbæk Bryggeri) Mikkeller ApS Thisted Bryghus Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2011 2012 2013 1,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% Ej udgivet 36,9% 39,2% 39,6% 7,1% 6,3% Ej udgivet 4,2% 7,5% 7,9% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. d Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2011 2012 2013 Udvikling 2011-12 2012-13 2011-13 157 194 219 23% 13% 39% 19 38 43 95% 15% 123% 17 29 36 73% 24% 115% 12 22 27 88% 21% 128% 469 537 553 14% 3% 18% 173 210 219 21% 4% 26% 36,9% 39,2% 39,6% 2,2 % point 0,5 % point 2,7 % point 4,2% 7,5% 7,9% 3,3 % point 0,4 % point 3,7 % point 10,0% 15,1% 16,8% 5,1 % point 1,7 % point 6,8 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 45% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 40% 35% 30% 25% 37% 39% 40% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 20% 15% 10% 5% 0% 7% 8% 4% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sen neste regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 27,5 pct. 20,0 pct. 30,0 pct. 22,5 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. 2/9 af alle selskaberne har et positivt resultat i 2013 7 / 14

A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Ribe Bryghus ApS 45,1% 106,5% 43,9% 1 0 2 Bryggeriet Skands A/S 42,5% 57,3% 79,7% 2 0 3 Amager Bryghus ApS 35,5% 75,2% 40,7% 3 0 4 Aarhus Bryghus A/S 30-09-2013 30,1% 83,4% 40,2% 9 5 5 Naturfrisk A/S (Ørbæk Bryggeri) 29,3% 138,0% 18,5% 5 0 6 Ale Invest A/S (BREWPUB) 23,9% N/A -73,4% 4-2 7 Mikkeller ApS 23,2% 32,2% 71,4% 8 1 8 Virklund Bryghus ApS 30-06-2013 21,8% 849,1% 8,8% 7-1 9 Hancock Bryggerierne A/S 30-09-2013 19,8% 32,3% 61,2% 6-3 10 Stauning Whisky A/S 18,8% 27,5% 62,9% 14 4 11 Refsvindinge Bryggeri ApS 30-06-2013 15,5% 27,7% 56,0% 12 1 12 Søgaard's Bryghus ApS 30-06-2013 14,4% 49,7% 27,8% 11-1 13 Brøggeriet ApS 13,0% 985,0% 5,3% 19 6 14 Kølster - Malt og Øl ApS 12,1% 40,8% 23,4% 10-4 15 Hornbeer ApS 12,0% 56,0% 22,4% 13-2 16 Indslev Bryggeri A/S 9,1% N/A -19,9% 15-1 17 Thisted Bryghus 30-09-2013 8,0% 11,0% 74,3% 26 9 18 Warwik Bryghus ApS 7,2% 8,0% 61,6% 18 0 19 Skagen Bryghus A/S 7,1% 10,0% 61,0% 20 1 20 Fanø Bryghus af 2009 ApS 5,3% N/A -5,4% 17-3 21 Trolden Bryghus ApS(tidligere: Troldhede Mikrobrygge 30-06-2013 5,1% -4,6% 33,0% 23 2 22 Svaneke Bryghus A/S 4,9% 10,3% 30,5% 25 3 23 Gundestrup Mejeri og Bryghus A/S 30-09-2013 4,9% 99% 9,9% 18,3% 22-1 24 Aktieselskabet Bryggeriet Vestfyen 30-09-2013 4,1% 6,7% 36,6% 21-3 25 Klosterbryggeriet 30-06-2013 4,0% 4,4% 15,6% 27 2 26 Fary Lochan Destilleri A/S 3,6% 3,8% 94,8% 31 5 27 Rise Bryggeri 3,4% -0,9% 46,9% 32 5 28 Bøllingsø Bryghus A/S 2,8% 1,5% 33,8% 29 1 29 Miracle Breweries A/S 30-06-2013 2,5% -30,9% 6,3% 24-5 30 Bryghuset Kragelund ApS 30-09-2013 1,9% -27,0% 11,7% 33 3 31 Bøgedal ApS 30-09-2013 1,1% 3,8% 25,4% 16-15 32 Mylius-Erichsen Bryghus A/S 30-09-2013 0,9% 0,4% 89,3% 34 2 33 Nibe Bryghus A/S -2,3% 6,9% 57,3% 28-5 34 Bie's Bryghus ApS -3,2% -1,6% 93,8% 36 2 35 Viborg Bryghus ApS -4,7% -8,5% 55,2% 30-5 36 Fur Bryghus ApS -5,0% -18,2% 46,3% 39 3 37 Bryggeriet Fuglsang -5,2% -11,8% 48,1% 38 1 38 Midtfyns Bryghus A/S -8,9% -53,4% 20,1% 35-3 39 Slotsbryggeriet Gavnø ApS -13,8% -33,9% 38,3% 37-2 40 Restaurationsselskabet Nørrebro Bryghus A/S -18,9% N/A -43,6% 40 0 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14

I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 18% 16% 15% 17% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 10% 7% 8% 4% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning gog afkastningsgrad. g Resultat 250 200 194 219 150 157 100 50 0 19 38 43 12 22 27 2011 2012 2013 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Aktieselskabet Bryggeriet Vestfyen 30-09-2013 54.355 7.934 3.922 1 0 2 Hancock Bryggerierne A/S 30-09-2013 22.001 4.762 3.636 2 0 3 Naturfrisk A/S (Ørbæk Bryggeri) 15.715 9.328 6.567 4 1 4 Thisted Bryghus 30-09-2013 13.923 1.430 1.118 3-1 5 Svaneke Bryghus A/S 12.723 3.527 1.915 5 0 6 Mikkeller ApS 12.369 6.788 5.181 6 0 7 Bryggeriet Fuglsang 11.045-1.436-1.089 38 31 8 Søgaard's Bryghus ApS 30-06-2013 9.559 423 180 7-1 9 Brøggeriet ApS 6.870 593 413 9 0 10 Ale Invest A/S (BREWPUB) 6.445 821 970 8-2 11 Skagen Bryghus A/S 5.577 1.113 793 11 0 12 Indslev Bryggeri A/S 5.177 940 474 12 0 13 Fur Bryghus ApS 4.553 381 66 15 2 14 Bryggeriet Skands A/S 4.458 2.693 2.135 13-1 15 Restaurationsselskabet Nørrebro Bryghus A/S 4.335-1.066-1.330 10-5 16 Amager Bryghus ApS 4.016 1.608 1.088 18 2 17 Refsvindinge Bryggeri ApS 30-06-2013 3.101 987 666 14-3 18 Midtfyns Bryghus A/S 2.548-532 -847 17-1 19 Aarhus Bryghus A/S 30-09-2013 2.363 715 511 21 2 20 Rise Bryggeri 2.216 163-125 16-4 21 Stauning Whisky A/S 2.206 980 657 24 3 22 Hornbeer ApS 2.013 280 198 23 1 23 Gundestrup Mejeri og Bryghus A/S 30-09-2013 1.808 326 102 20-3 24 Fanø Bryghus af 2009 ApS 1.534 125 51 22-2 25 Viborg Bryghus ApS 1.397-222 -226 19-6 26 Klosterbryggeriet 30-06-2013 1.243 187 54 28 2 27 Bøgedal ApS 30-09-2013 949 1 0 27 0 28 Nibe Bryghus A/S 924-225 314 25-3 29 Bøllingsø Bryghus A/S 584 67 15 30 1 30 Ribe Bryghus ApS 526 460 349 26-4 31 Virklund Bryghus ApS 30-06-2013 485 198 125 29-2 32 Trolden Bryghus ApS(tidligere: Troldhede Mikrobrygge 30-06-2013 345 59 11 32 0 33 Warwik Bryghus ApS 341 69 34 31-2 34 Kølster - Malt og Øl ApS 31-12-2012 326 39 22 33-1 35 Fary Lochan Destilleri A/S 263 140 140 37 2 36 Bryghuset Kragelund ApS 30-09-2013 214 101 0 36 0 37 Miracle Breweries A/S 30-06-2013 176-34 -71 34-3 38 Mylius-Erichsen Bryghus A/S 30-09-2013 145 11-521 35-3 39 Bie's Bryghus ApS -67-213 -110 59 20 40 Slotsbryggeriet Gavnø ApS -155-429 -388 60 20 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 10 / 14

V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling 2011-2013 i procent i tusind kr. 39,2% kr 61.552 Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 122,9% Resultat før skat 114,8% Årets resultat 128,5% Aktivmasse 17,9% Egenkapitalmasse 26,4% kr 23.760 kr 19.233 kr 15.186 kr 83.886 kr 45.743 45 40 35 30 25 20 15 10 14 23 11 29 9 31 3 18 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 5 0 2011 2012 2013 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Mikkeller har skilt sig ud fra de resterende selskaber via deres virale markedsføring. 11 / 14

R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

INGSKE EARCH BERLI RESE Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 14 / 14