En mand & hans chipskartofler



Relaterede dokumenter
Vækst og Forretningsudvikling

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

Med Pigegruppen i Sydafrika

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Denne dagbog tilhører Max

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

GØR DET BEDRE SOM SÆLGER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Udsigt til billigere mode på nettet

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Den store tyv og nogle andre

Konflikthåndtering mødepakke

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Ifor Williams hestetrailere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Omsætning. 900 Omsætning

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

GRAFISK DESIGN Logo - inderst inde

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

Dansk Datahistorisk forening. Tankerne bag Supermax konceptet både forretningsmæssigt og kommercielt Og linjerne bagud til successen med SPC/1

HD(R) 2.del Økonomistyring Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Cykelhandler projekt KOM / IT

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Annette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring

Mere end bare håndboldtøj

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Det danske hotelmarked

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

Man føler sig lidt elsket herinde

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf ,

Gør jeg det godt nok?

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Mörrum 29/5-1/6 2014

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Aktiebrev : Bet at home.com AG:

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej Birkerød Telefon

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Kapitel 1. Noget om årets gang

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Transkript:

26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile priser. AF KRISTIAN DALSGAARD, REDAKTØR Det var ret tilfældigt at Erik Bech Thorsen der oprindeligt kommer fra Mors havnede i Sunds-området, da han som uddannet landmand købte ejendommen på V. Sneftrupvej i 1978. Der var dog intet tilfældigt over hans mål: han havde en drøm om at blive kvægbonde og mælkeproducent, så han gik i gang med at bygge en kvægbesætning op. -Men jeg har også altid haft lyst til at handle lidt, så jeg fik ret hurtigt indført, at jeg sideløbende med mælkeproduktionen skulle handle lidt med roer og købe foderstoffer for naboerne, forklarer han. Udenfor uden kartofler. På det tidspunkt havde Erik Thorsen ikke nogen erfaringer med kartofler overhovedet, men han følte efterhånden et vist pres til at avle kartofler. -Det her er en egn, hvor naboerne nærmest kigger lidt skævt til en, hvis man ikke har kartofler, fortæller han med et bredt smil. -Så jeg forsøgte mig først med melkartofler, og da der startede en lille chipsfabrik i Give skulle jeg også avle chipskartofler. Der var en del turbulens med den fabrik, som ikke gik særligt godt, og vi nåede da også at tabe nogle penge, da den lukkede, erindrer Erik Thorsen. -Efterfølgende solgte vi nogle partier Saturna til chipsfabrikker, bl.a. til eksport. Chipsfabrikkerne havde traditionelt deres egne avlere, og det var primært når deres egen avl svigtede, at virksomhederne var ude på det frie marked for at hente kartofler. -Vi fik egentlig vældig gode priser for nogle af partierne, men de blev ikke solgt på faste aftaler, og vi vidste aldrig hvor mange vi kunne komme af med, fortsætter han. Mere stabilitet og mindre risiko. Og så er vi fremme ved selve grunden til at virksomheden Thorsens Chipskartofler blev startet. -Jeg tænkte, at det må kunne gøres bed-

28 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT og jeg har nok aldrig været mere sikker på at vores måde at handle på med kontrakter over flere år er den rigtige måde. Så kan man som avler planlægge sine investeringer over en længere periode, og i princippet kan man lave budgetter over flere år. -Det har været den bærende idé bag Thorsens Chipskartofler siden den første dag, og indtil videre har det vist sig at være en god idé, konstaterer han. Sparring med bestyrelsen. Da Thorsens Chipskartofler overgik fra at være et personligt ejet selskab til at være ejet af en gruppe avlere, fik Erik Thorsen også en bestyrelse han skulle referere til. -Det var dog ikke en uvant fornemmelse, for jeg havde allerede en bestyrelse mens jeg ejede virksomheden 100 %. Jeg satte også på det tidspunkt stor pris på den værdifulde sparring, en bestyrelse kan give. -Den gang kunnne jeg selvfølgelig sige, at jeg ikke ville følge bestyrelsens råd, men det gjorde jeg så vidt jeg husker aldrig. Så på den måde ændrede situationen sig ikke direkte, mener han. Eksterne medlemmer er en styrke. -Det har altid været vigtigt for mig, at bestyrelsen ikke kun bestod af avlere, så der var først ét og fra 2008 to eksterne medlemmer. I dag består bestyrelsen af tre aktionærer, som også er avlere, og to medlemmer, der hverken er aktionærer, kartoffelavlere eller har nær tilknytning til kartoffelavl. -På den måde synes jeg, at vores betyrelse ligner en moderne udgave af en traditionel andelsbestyrelse. Bestyrelsen holder sig til at afstikke den vej vi skal gå, og overlader driften til den daglige ledelse. -Det fungerer godt med eksterne folk i bestyrelsen. Men jeg tror, at både avlerrepræsentanterne og jeg selv ind i mellem tænker, at de er jo bindegale de ved jo ikke hvad de taler om, når det handler om kartofler, siger han med et skævt smil. -Men selv når de er dumme i hovedet, så gør de os andre kloge i hovedet. De kan være møg-irriterende, men jeg vil ikke undvære dem, siger han med eftertryk. Udvide eller lukke. Et af de forslag, som Erik Thorsen forelagde bestyrelsen, førte i 2002 til en af de væsentlige udvidelser af virksomheden. -På det tidspunkt var det nødvendigt at vi fik nye idéer og udviklede os for at overleve som virksomhed. Derfor besluttede vi at investere i et nyt anlæg, der kunne vaske og sortere kartoflerne optisk med en kapacitet på 25 tons i timen. -Det har altid været et hestearbejde og krævet mange ansatte at håndsortere, så der var en åbenlys fordel i den optiske sortering. Men det var ukendt at vaske industrikartofler inden levering på det tidspunkt, fordi chipsfabrikkerne havde deres egne vaskerier. -Så det var en satsning, og jeg troede på, at efterspørgslen ville komme relativt hurtigt. -Men det viste sig nu, at det var temmeligt besværligt at overbevise fabrikkerne, erkender Erik Thorsen. -Der var faktisk kun en enkelt fabrik, der umiddelbart syntes om ideen, og som var villig til at betale merprisen for vaskede kartofler. -Men efter justering af kvalitetssystemet og lidt tilvænning kom vi efterhånde op på at levere 98 % vaskede kartofler, og i dag vil chipsfabrikkerne principielt ikke se andet. Så det endte alligvel med at blive en succes, hvor vi ramte det rigtige tidspunkt til at tilbyde et nyt produkt. Det har altid været vigtigt for mig, at bestyrelsen ikke kun bestod af avlere Endnu en udvidelse. I 2008 kunne anlæggets kapacitet ikke følge med efterspørgslen, så den ene produktionslinje blev til to, og dermed blev kapaciteten fordoblet til 50 tons i timen. Samtidig opstod der flere problemer med fremmedlegmer i kartoflerne, og det var der to årsager til. For det første holdt chipsfabrikkerne op med at selv at vaske og sortere kartoflerne, for de fik efterhånden vaskede og sorterede kartofler fra Thorsens Chipskartofler, og derfor så de ikke fremmedlegmerne. For det andet var der regulært flere fremmedlegmer i kartoflerne, bl.a. fordi der blev smidt mere plastik og emballage i naturen, og fordi der kom flere rodstumper og ligende ind med kartoflerne. -Derfor besluttede vi i 2010 at vi måtte investere i vores anlæg, så vi kunne sortere fremmedlegmerne fra. Jeg havde en idé om at det skulle gøres maskinelt, men der var mange, der var noget skeptiske overfor, om det kunne lade sig gøre. -Det endte med at vi i 2012 slog med den store hammer, så vi udover investeringen i et helt nyt anlæg også udvidede kapaciteten og byggede et helt nyt hus, forklarer Erik Thorsen. Investering på 26 mio kr. har gjort Thorsens Chipskartofler A/S til nordeuropas mest moderne og fremtidssikrede anlæg til vask, optisk sortering og maskinel fjernelse af fremmedlegmer. -Og vi har ikke hørt om ét eneste fremmedlegme i kartoflerne siden anlægget blev taget i brug. Det har været en stor tilfredsstille, siger Erik Thorsen. Ingen husker dårlige år. Ofte trækker den ene udvidelse behovet for en anden udvidelse med sig, og det har også været tilfældet denne gang. -Hvis vi skulle holde vores stykomkostninger nede efter udvidelsen i 2012, så var det nødvendigt at øge omsætningen, forklarer han. -Det er gået rigtigt godt, og vi ved allerede nu, at vi får behov for en pæn udvi-

Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 29 PORTRÆT delse af avlen til næste sæson i forhold til denne sæson. Det er så ikke den letteste sæson at skaffe nye avlere i, fordi der er høje priser på både kartofler og mange andre landbrugsprodukter og vi har generelt svært ved sælge vores filosofi om sikker og stabil avl med faste priser, når vi befinder os i et år med høje priser. Af samme grund er der mulighed for at avlere, der ikke er tilknyttet Thorsens Chipskartofler A/S, kan få kontraktavl med virksomheden i 2013, og de vil dermed kunne prøve kræfter med produktion af chipskartofler. -Der var en i kartoffelbranchen der fortalte mig, at en kartoffelavlers hukommelse ikke er længere end en eftermiddag. Ind i mellem kan man godt få fornemmelsen af, at der måske er noget om snakken, siger Erik Thorsen med et smil. -Sidste år var priserne dårlige, og der blev solgt en del kartofler til f.eks. biogas. Det fik mange avlere til at stoppe deres kartoffelproduktion. -Men det er helt glemt i år, hvor man ikke kan få armene ned, fordi man kan få 180 kr. og åbenbart ikke forventer, at priserne overhovedet kan falde igen, konstaterer Erik Thorsen lidt sarkastisk. -Hvis interessen ikke er der, og de danske kartoffelavlere ikke kan se idéen i at have en stabil produktion, så er det svært at overbevise dem om fordelene, fortsætter han. Orientering mod syd. De tyske avlere kan tilsyneladende bedre se fordelene og har bedre vilkår for kartoffelavl, for Thorsens Chipskartofler A/S har ca. 1/3 af kontraktavlen placeret i den nordlige del af Tyskland. -Et tysk firma ejer ca. 30 % af vores aktier, og det er deres faste avlere, som dyrker kartoflerne. -Og desværre må vi nok erkende, at avlen trækker mere og mere mod Tyskland. Vi har nogle barske krav til landbrugsproduktion i Danmark, og det begrænser udviklingsmulighederne. Det er ikke bare ærgerligt for landmændende, det er også ærgerligt for hele landet. -Men vi må som virksomhed tage konsekvenserne af, hvad vores politikkere og embedsmænd ønsker. Derfor har vi besluttet os for at starte et datterselskab i Tyskland, som kan supplere den danske produktion. Datterselskabet bliver organiseret efter samme koncept som her, fordi vi tror på idéen. -Der bliver under ingen omstændigheder tale om at flytte Thorsens Chipskartofler A/S til Tyskland, slår Erik Thorsen fast. -Vi vil stadig have base i Danmark, vi vil gerne have flere danske avlere og større dansk produktion men kan det ikke lade sig gøre, må vi skaffe mængderne til vækst andre steder, fortsætter han. Jeg tror konkurrenterne synes, at vi er ret irriterende Økologi som niche. Thorsens Chipskartofler A/S har også økologiske kartofler i sortimentet. -De fylder ikke meget procentvis, men det er da en forretning når det går godt, tilføjer han. -Med undtagelse af England, så leverer vi til de fleste chipsfabrikker, som har en økologisk produktion. Men det er et nicheprodukt, hvor vi er tvunget til at have en større avance, fordi stykomkostningerne og risikoen er væsentlig højere på de økologiske kartofler. Udbyttet varierer voldsomt, og derfor må vi planlægge en avl der er så stor, at vi også kan opfylde kontrakterne i de dårlige år, forklarer han -For tiden er det et marked i vækst, og vi har fået yderligere en kunde som ser ud til at blive en fast kunde, så vi vil egentlig gerne have flere faste økologiske avlere, siger Erik Thorsen. Stærke konkurrenter. I dag ekspanderer Thorsens Chipskartofler A/S på det sydeuropæiske marked og virksomheden har en solid placering på det skandinaviske marked, hvor Erik Thorsen skønner, at de leverer ca. 95 % af de kartofler, der ikke bliver avlet af chipsfabrikkernes egne avlere. -Det paradoksale er, at vi slet ikke leverer til danske fabrikker de køber hos tyske grossister, siger han med et smil. De tyske leverandører står stærkt på markedet for chipskartofler, og er i det hele taget de største konkurrenter. Men hvad mener konkurrenterne mon egentlig om Thorsens Chipskartofler A/S? -Jeg tror konkurrenterne synes, at vi er ret irriterende, siger han med et smil efter en kort tænkepause. -Da vi begyndte at levere vaskede kartofler gik der ikke lang tid før de andre måtte følge med, og mon ikke der sker noget lignende med at tilbyde kartofler, der er 100 % fri for fremmedlegmer, forudser han. -I øvrigt tror jeg, at vi er godt accepterede i branchen og har et godt renommé. Men vi har aldrig gjort så meget ud af at profilere os, udover gennem vores produkter. De stærkeste sider. Erik Thorsen mener, at en af virksomhedens stærkeste sider skal findes i selve virksomhedskulturen. -Det er dybt indarbejdet i hele firmaet, at tingene skal gøres til tiden og de skal gøres rigtigt det er ikke til diskussion. -På samme måde er vores langsigtede aftaler, vores faste priser og ønsket om kontinuitet en stor styrke for os. >>