Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID
Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis (1927) af Fritz Lang? - Hvordan kan man se at filmekspressionismen er en reaktion på 1. Verdenskrig? - Hvilken samfundskritisk holdning kommer til udtryk i Metropolis? Hvordan understøtter brugen af filmekspressionistiske virkemidler disse holdninger? 2
Indledning Jeg har valgt emnet om filmekspressionisme og efterkrigstid, fordi det lød virkelig spændende. Det interesserer mig meget, fordi at man kan se afspejlingen af samfundet i film, samtidig kan man se eventuelle holdninger. I Metropolis er der helt klart en stærk holdning og kritik af samfundet, som er interessant at kigge nærmere på. For at kunne fortolke Metropolis (1927) af Fritz Lang, vil der blive inddraget sekundær litteratur (bøger) om 1. Verdenskrig, efterkrigstiden og den tyske filmekspressionisme. Jeg vil ud fra den sekundære litteratur kunne fortolke og analysere Metropolis og sætte det i perspektiv med efterkrigstiden. Synet på 1. Verdenskrig før og under Inden 1. Verdenskrig i 1914 brød ud havde man set krigsførelse som gamle historier der stammede tilbage helt fra 1800-tallets krige. De forestillinger man havde om krige var romantiserede tanker om traditionel krigsførelse; tanker om kavaleriet, som angreb fjenden, flotte heste og farverige uniformer. Hvis man skulle dø i krig, ville det have været en heroisk handling og bemærkelsesværdigt idet nationalfølelsen var helt i top før og dels under 1. Verdenskrig. Netop det gjorde at folk var villige til at gå i krig for deres fædreland. Man havde også en idé om at man ville drage i krig og hurtigt komme hjem igen, men det billede skulle hurtigt vise sig at blive krakeleret, for krigen varede i fire år og intet var som man tidligere havde regnet med. I og med at krigen var gået fra at være bevægelseskrig blev det nu stillingskrig i skyttegrave, hvor taktikken var at forsvare sig bedst muligt, fordi den teknologiske udvikling tilgodeså forsvar frem for angreb. Grunden til at synet på krigsførelse som noget flot og heroisk hurtigt ændredes, var pga. soldaternes tilstand i skyttegravene. De levede under de mest usle forhold i lange perioder, hvor der var regn og kulde, dårlig hygiejne, sygdom og dårlige forsyningsmuligheder, og i bjergene frøs tusindvis ihjel. Begrebet granatchok stammer fra 1. Verdenskrig, hvor mange soldater blev mere eller mindre sindssyge efter de traumatiske år i skyttegravene med død og ødelæggelse omkring dem. Kilder: Verdens historie 2 Fra 1750 til 1945 af Thorsten Olesen og Nils Arne Sørensen, Gjellerup & Gad, og http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/diverse_historie/f%c3%b8rste_v erdenskrig/verdenskrigene_%281._verdenskrig%29 3
Filmekspressionisme en reaktion på 1. Verdenskrig Allerede under krigen begyndte priserne at stige voldsomt, hvilket førte til mange ændringer i det økonomiske liv. Man blev nødt til at indføre priskontrol og rationere varer. Efter krigen var der stadig store økonomiske problemer, ikke mindst fordi der skulle betales en kæmpe krigsskadeerstatning, men også fordi den økonomiske udvikling stadig var nedadgående med inflation; inflationen i 1923 knækkede økonomien fuldstændigt. Kort sagt var Tyskland præget af depression og store økonomiske problemer. Dog blev disse problemer løst lidt efter lidt, eftersom Tyskland igen fik forbindelser med de tidligere fjender og forholdet mellem dem blev forbedret, hvilket også gjorde at trykket fra krigsskadeerstatningerne blev sat ned. Den tyske filmekspressionisme opstod efter 1. Verdenskrig som en reaktion på selve krigen. Ekspressionisterne gør op med den rationelle verden og troen på at mennesket er godt og fornuftigt. Efter krigen var der et helt andet syn på mennesker, godt og ondt. Den romantiserede forestilling var helt ødelagt og tilbage var virkeligheden, som ekspressionister prøvede at fange. Desuden blev ekspressionisterne også inspireret af industrialiseringen der hurtigt udvikledes, hvilket også fremkaldte voksende byer og ny teknologi. I perioden efter 1. Verdenskrig var landet i kaos og nød, eftersom der skulle betales kæmpe krigsskadeerstatninger. Eksempler på temaer der bruges i ekspressionistiske film er det onde menneske, det kaotiske og det ukontrollerede. Disse ting vises ved brug af forskellige stilelementer som voldsomme følelsesudtryk, brugen af kontraster, lyssætning med overdrevne skygger, og urealistisk scenografi og forvredne former. I Metropolis er der også mange ekspressionistiske træk, f.eks. vises klasseskellene med en kæmpe kontrast, hvor de ligefrem er delt ind i etager, (med de rige højest selvfølgelig). Når der vises de forskellige byer, altså både overklassen og underklassen, kan man se de overdrevne skygger, og forvredne og skæve former. I samfundet var der en meget negativ holdning efter 1. Verdenskrig; krigsskadeerstatning skulle betales, der var pengeproblemer og depression. Man kan se at filmekspressionismen er en reaktion på krigen, fordi holdningen og temaerne i film er meget negative. I Metropolis er holdningen til industrialiseringen og den nye teknologi også meget negativ, hvor der faktisk er en hel by der bliver oversvømmet og ødelagt, netop pga. den nye teknologi. Desuden lægges 4
der meget vægt på det onde menneske og grådighed, som man kan se eksempler på med John Fredersen og Rotwang. Kilder: Udarbejdede noter om filmekspressionisme af Ellen Møllesøe, mediefagslærer, og Metropolis (1927) af Fritz Lang: http://www.youtube.com/watch?v=rd_-flw9icq Samfundskritik i Metropolis Metropolis er af genren science-fiction, som ofte handler om en historie der forgår i fremtiden, men også at man er bange for fremtiden. Ofte udspiller det sig i et miljø hvor videnskab og den teknologisk udvikling har gennemgået nogle markante ændringer med virkning på både samfundet og individet. Den samfundskritik der kommer til udtryk i filmen Metropolis er klasseforskelle og den enorme teknologiske udvikling der er. Man ser den store forskel på arbejderklassen og overklassen ved at den er blevet delt i tre etager; øverst bor ejeren af Metropolis, under ham bor arbejderne og helt nederst arbejder arbejderne. I starten af filmen er man hos arbejderne, hvor alt virker trist, de er alle klædt i sort, de går alle i takt, alle kigger ned og ligner robotter. Når arbejderne er ved deres vagtskift og skal ned med elevatoren og bliver der mørkere og mørkere jo længere ned de kommer. Går man derimod op til overklassen, hvor ejeren af Metropolis bor, er alt lyst og folk er glade; det vises i starten af filmen, hvor man kan se folks glade ansigter, når de danser/leger rundt om springvandet. Derfor kan man ikke være i tvivl om hvor synsvinklen er. Den enorme teknologiske udvikling tager overhånd i filmen, da de vil lave en robot der kan gøre arbejdernes arbejde hurtigere og uden at lave fejl. Da John Fredersen ser at Maria fra arbejderklassen fortæller arbejderne om en bedre fremtid og giver dem håb, beder John Fredersen Rotwang, som er opfinder, om at lave en robot der ligner Maria, så arbejderne ikke kan se forskel. Rotwang får bygget en robot der ligner Maria, og hun bliver bedt om at få arbejderne til at gøre oprør. Da arbejderne begynder at ødelægge alt og selv komme i fare, og John Fredersens egen søn kommer i fare, kan han se at det hele har taget overhånd og at han er skyld i det. Filmen kritiserer samfundet og den teknologiske udvikling. Fritz Lang tager fat i de riges rolle i samfundet; de tænker kun på penge, og vil derfor gøre alt for at komme tæt på pengene og få mest ud af arbejdet. Fritz Lang laver eksemplet med robotten, hvor John Fredersen er ligeglad med arbejderne, han vil bare have at hans produktion skal blive bedre. John Fredersen finder 5
hurtigt ud af at han ikke kan få det til at fungere med en robot, fordi at de ingen følelser har og at det kan skade hans produktion og ikke mindst den person han holder af, nemlig hans søn. Ud af det prøver Fritz Lang at få samfundet til at tænke sig om en ekstra gang mht. den industrielle udvikling og hvor den kan føre hen, og hvor galt det kan gå. Kilder: Metropolis (1927) af Fritz Lang, http://www.youtube.com/watch?v=rd_-flw9icq, og http://da.wikipedia.org/wiki/science_fiction Konklusion Fritz Lang har lavet en film der kritiserer samfundet som det var efter krigen, samt det nye syn krigen havde givet, på mennesket. Hvor mennesket før sås som godt fornuftigt, fandt man nu ud af at mennesket også kunne være ondt. I Metropolis vises det onde og grådige menneske i John Fredersen, men også i Rotwang. Desuden kritiseres den voksende industrialisering og det den fører med sig også, nemlig teknologien. I filmen vises en stor maskine f.eks. som uhyret Moloch i starten af filmen, men robotten der bliver bygget er også et tegn på teknologien, og i filmen vises det direkte at robotten er skyld i at et samfund ødelægges og går i stykker i slutningen af filmen, hvor arbejderklassens etage revner og bliver oversvømmet. Metropolis viser helt klart en negativ holdning i forhold til efterkrigstidens samfund ved hjælp af filmekspressionisme, der f.eks. gør det meget tydeligt, at der er en kæmpe forskel på rig og fattig pga. de kontraster der er sat op. Den viser også en negativ holdning til industrialiseringen og teknologien, hvor budskabet klart er, at hvis mennesket fortsætter den vej med teknologien og industrialiseringen, så går det galt. 6
Litteraturliste Primær litteratur: Metropolis - http://www.youtube.com/watch?v=rd_-flw9icq Sekundær litteratur: Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: 02.04.2011. Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/diverse_historie/f%c3%b 8rste_Verdenskrig/Verdenskrigene_%281._Verdenskrig%29 - Besøgt d. 03.05.2011 (Internet) Det moderne massesamfund. Olesen, Thorsten og Nils Sørensen: I: Verdens historie 2. 1. udg. Gjellerup & Gad, 1989. side 160-192. (Afsnit i bog) Wikipedia. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret: 03.03.2011. Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/science_fiction - Besøgt d. 05.05.2011 (Internet) 7