MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN



Relaterede dokumenter
Information om MRSA af svinetype

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Statens Serum Institut. Tlf:

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

afholdt d. 7. februar 2013

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

Din sundhed - din sikkerhed Sundhedsstyring 2013

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Dyrevelfærd i Svinesektoren

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

MRSA EN STATUS. Poul Bækbo, HusdyrInnovation Dyrlæge, chefkonsulent, PhD, Specialist i svinesundhedsmanagement

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

Diarré hos smågrise og slagtesvin

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

afholdt d. 7. februar 2023

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

FAQ frequently asked questions

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Mikroorganismer og hygiejne

STØVMASKER REDUCERER ANTALLET AF HUSDYR-MRSA POSITIVE PERSONER EFTER ET STALDBESØG

Rene hænder og god hygiejne redder liv

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Din indsats gør en forskel

Hygiejne i daginstitutionerne

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

antibiotikaforbruget

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler

SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Indsatser, der virker 20 veje til at bruge mindre antibiotika

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Transkript:

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1

Min plan Lidt om myter Hvad er antibiotikaresistens Hvor findes de resistente bakterier? Resistens og medarbejderen Antibiotika-allergi Spørgsmål og svar 2

Myter og konsekvenser MYTE? Landmænds overforbrug af antibiotika truer danskernes velfærd, og dermed lægernes muligheder for at behandle dem En dansk avis KONSEKVENS? Vækstfremmerne fjernes i 1998, primært af hensyn til forbrugeren Fik det betydning for menneskers helbred? FAKTA.. skal der til! 3

FAKTA Antibiotikaresistens Bakterierne er modstandsdygtige overfor visse antibiotika Disse antibiotika kan ikke længere slå bakterierne ihjel 4

MYTE Resistente bakterier kan ikke behandles.. JO, DE KAN Men kun med de antibiotika de ikke er resistente overfor 5

MYTE Antibiotika resistens er det ikke ligegyldigt? NEJ Begrænser behandlingsmulighederne Er uheldet ude, er det vigtigt at kunne behandle hurtigt og effektivt! 6

FAKTA Her findes de resistente bakterier i stalden I støvet På grisen I skidtet Gnavere.. 7

FAKTA.. Og på dig! 8

FAKTA Og derfor findes de resistente bakterier også her! 9

FAKTA Hvordan får medarbejderen resistente bakterier? Kontakt med resistente bakterier Kontakt med antibiotika Støv Skidt Resistente bakterier udvikles Hud Grisen Indånding 10

FAKTA Og de resistente bakterier føres rundt! 11

MYTE Alle resistente bakterier i stalden er sundhedsfarlige for mennesker.. NEJ De fleste er kun relevante for grisen Ikke et problem for raske mennesker; men måske ved infektion, der kræver behandling ved operation Ikke alle mennesker er lige modtagelige Få har betydning for mennesker, eks. ESBL bakterier som er resistente overfor penicilliner og cephalosporiner SPORADISK MRSA stafylokok der er resistent overfor normalt anvendte antibiotika LIDT MINDRE SPORADISK 12

FAKTA Kongressen i Herning 21-22 oktober 2008 Undersøgelse for MRSA 769 danskere testet MRSA positive Antal testede % positive Arbejder i svinebesætning 15 486 3,1 Konsulent 2 108 1,8 Dyrlæge 0 25 0 Andet 2 150 1,4 13

MYTE MRSA udvikler sig som en epidemi.. NEJ - vores niveau er lavt Ca. 10 % positive besætninger 3,1 % positive medarbejdere Holland: 70 % positive besætninger 42% positive landmænd Tyskland: 50 % positive besætninger og landmænd Canada: min. 20% pos. medarbejdere Hvorfor så lidt MRSA i Dansk svineproduktion? Lavt antibiotikaforbrug? 10 år uden vækstfremmere? Genetik? Handelsmønstre? 14

MYTE Et højt medicinforbrug giver mere resistens og påvirker derfor medarbejderens helbred.. Det er mere komplekst end som så! 15

FAKTA Følg din dyrlæges (og læges) anbefaling! Behandler du grisene (og dig selv) korrekt? Man kan selektere for resistens ved at behandle forkert Derfor skal man Dosere korrekt Behandle længe nok Bruge det rigtige antibiotikum Behandle de rigtige grise 16

MYTE Resistente bakterier kan ikke forsvinde igen.. Afhænger af bakterien og antibiotika Kan nogle gange forsvinde med tiden, efter ophørt brug af det pågældende antibiotika Eks. Tylosinresistens efter ophørt brug af vækstfremmere Næsten umuligt at sanere for resistens, idet bakterierne findes overalt i støvet, gyllen, på grisen. 17

MYTE Medarbejdere i svinebesætninger er fulde af resistente bakterier.. MÅSKE.. Fransk undersøgelse 1 af 113 svinelandmænd 113 personer - ikke landbrug Prøver fra svælg, næse og afføring Tydeligt flere resistente bakterier hos landmændene Stafylokokker, streptokokker, E. coli Og Danmark? 1 Aubry-Damon et al., 2004. Emerging Inf. Dis., 10, 8, 873-879 18

FAKTA Hvorfor? Risikofaktorer for resistens Følgende kan måske øge risikoen for at en medarbejder bærer resistente bakterier Mange timers ophold i stalden Arbejde i sohold fremfor blandt slagtesvin (MRSA) Håndtering af syge grise Grisene behandles med det pågældende antibiotikum Medarbejderen behandles med det pågældende antibiotikum 19

MYTE Men jeg er jo mindre syg, fordi jeg får lidt antibiotika på mig dagligt! NEJ, du er bare sejlivet! Ikke terapeutiske doser du får ved at få antibiotika på huden dvs. dosis er ikke høj nok til at bekæmpe en infektion Du risikerer at udvikle resistente bakterier eller at få antibiotika allergi 20

FAKTA Antibiotika allergi Hud Astma Jævnlig direkte kontakt med antibiotika kan give allergi Indånding Nældefeber 21

MYTE Man kan ikke beskytte sig mod resistente bakterier.. Jo en hel del Håndvask ALLERGI Rent håndklæde Papirhåndklæder Skift tøj inden du forlader staldområdet ALLERGI Åndedrætsværn (P2/ P3 filter) Handsker 22

FAKTA Sundhedsstyrelsens retningslinier for MRSA-positive besætninger Håndhygiejne vask, papirhåndklæder Bad og skift til rent tøj når stald forlades Undgå at bringe ting fra staldområde ind i husstand Ved kontakt med sundhedsvæsen: Medarbejder + husstand bør oplyse om MRSA Hvis MRSA-positiv medarbejders husstand er positiv Hele husstand gennemgår 5-dages kur Normal social kontakt (skolegang, besøg, arbejde..) Jeres børn kan stadig komme ude i stalden! Børneinstitutioner/skoler må ikke besøge besætning 23

Det vigtigste I skal huske!! Brug antibiotika med omhu Følg din dyrlæge (og din læges) anvisning Undgå helst at røre ved antibiotikum Allergi - måske mere relevant end resistens? 24

Spørgsmål??? 25