Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer Oktober 2004 Nummer 4 Oplysning der dur I dette nummer: Udviklingshæmmede som forebyggelses 2 konsulenter Kufferten er pakket med alkoholviden I gråzonen mellem psykiatri og misbrug 5 8 Generel forebyggelse af alkoholproblemer i befolkningen har længe været på den nationale dagsorden. Sundhedsstyrelsen lancerer med jævne mellemrum kampagner i TVs OBS-udsendelser, aviser, streamere på busser osv. Folkeskole og gymnasieelever er ligeledes jævnligt målet for diverse forebyggelsesinitiativer ikke mindst via den såkaldte ungtil-ung-metode. Det er imidlertid småt med forebyggelsesinitiativer, der formår at kommunikere effektivt med gruppen af udviklingshæmmede eller sent-udviklede. De generelle forebyggelses og kampagneaktiviteter er ikke tilrettelagt på en måde, der egner sig til denne målgruppe. Men det er der nu et initiativ, som satser på at forandre. I dette nummer af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om et projekt, hvor en mindre gruppe udviklingshæmmede er ved at blive uddannet til forebyggelseskonsulenter. Med inspiration fra ung-til-ungkonceptet, skal dette team levere relevant og tilpasset information om alkohol og misbrug til ligestillede.
Udviklingshæmmede som forebyggelseskonsulenter I løbet af foråret har syv udviklingshæmmede medarbejdere fra værkstedscentret Sandtoften siddet på skolebænken for at lære om alkohol, stoffer og rusmidlers indvirkning på kroppen. Der er forventninger i luften og meget der skal nås inden sommerferien. En gang i efteråret introduceres nemlig landets første team af forebyggelseskonsulenter, hvor det udelukkende er udviklingshæmmede, der vejleder andre udviklingshæmmede. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview i foråret 2004. Af Hanna Fritzson UFC Handicap hfr@ufch.dk At informationen kommer fra en ligestillet er meget væsentligt, mener Martin Johannesen, én af kursisterne. Vi handicappede har samme sprog, og vi forstår hinanden. For det kan jo være at et såkaldt normalt menneske signalerer det på en måde, som den handicappede ikke lige kan forstå eller måske opfatter forkert. Derfor synes jeg, det er rigtigt godt, at man nu laver det på den her måde. Uddannelsen af et misbrugsvejlederteam er et led i en samlet indsats om at få sat alkohol og arbejdsplads på dagsordenen på det beskyttede værksted Sandtoften. På nuværende tidspunkt har teamet allerede været med til at udarbejde en fælles alkoholpolitik for Sandtoftens medarbejdere. Når kursusforløbet er gennemført vil opgaven bestå i at lave forebyggende oplysningsarbejde, først på Sandtoftens egne værksteder derefter på andre værksteder, i bofællesskaber, klubber, væresteder etc. To af Sandtoftens ansatte, Karen Terkelsen og Ulla Bo, er iværksætterne af projektet. De har indledt et samarbejde med SVIKA - Specialundervisningscentret for voksne i Københavns amt, som står for undervisningen. På SVIKA lærer kursisterne fakta om rusmidlers virkninger på krop og adfærd. Undervisningen foregår én gang om ugen hver tirsdag formiddag i løbet af forårssemestret. Eleverne har selv været med til at bestemme hvilke temaer, der var vigtige at indarbejde i undervisningsplanen. Hvad alkohol gør ved kroppen; hvordan man kan se at nogen er afhængig og hvorfor vi opfører os forskelligt når vi drikker, er bare nogle af de mange spørgsmål, som eleverne har valgt at sætte fokus på. Videoklip om udpumpning For at komme rundt om nogle af disse temaer vises videofilm. Eleverne har set klip fra Festen og Tre fuldeture, to videoproduktioner, der er lavet af Sundhedsstyrelsen, som oplæg til dialog og debat. Filmene handler om unges forhold til alkohol, men også hvad der kan ske når man drikker for meget. Samtalen falder på udpumpning og kursisterne taler ivrigt i munden på hinanden om det væmmelige i at få en slange ført ned i maven. Lars Ibsen tilføjer, at druk også kan få andre konsekvenser, fx det at man kommer op og slås. Han fortæller om et filmklip, som skildrer to berusede unge, der prøver at komme ind på et værtshus, men bliver afvist af vagterne. Situationen går helt over gevind! De ved ikke hvad de laver for hjernen bliver jo koblet fra når man drikker for meget. Side 2
Vi får at vide hvor meget alkohol der er i øl og hvordan det virker på én. Der bliver jo også lavet forskellig øl af forskellig styrke. Og så får vi at vide hvor mange genstande man kan drikke før man bliver beruset. Powerpoints anvendes som et vigtigt grundlag for undervisningen Sodavand med procenter Thomas Steen Møller fortæller, at kurset er godt netop fordi de lærer sammenhængen mellem antallet af genstande og alkoholens påvirkning af kroppen. Vi får at vide hvor meget alkohol der er i øl og hvordan det virker på én. Der bliver jo også lavet forskellig øl af forskellig styrke. Og så får vi at vide hvor mange genstande man kan drikke før man bliver beruset. Lærerne har fortalt, at hvis man drikker den stærkeste øl, så svarer det til flere af den almindelige slags. Deltagerne lærer også at skelne på produkter med og uden alkohol og hvor man kan finde procentdeklarationen på flasken. Det er meget godt at kunne, mener Thomas, eftersom der nu også er kommet sodavand med alkohol i. Noget, som han synes, er en dårlig idé at unge mennesker lokkes til at købe. Studiebesøg på Lænken Kursisterne tager også på studiebesøg. På Lænken fik de noget at vide om et misbrugscenters arbejde og at man som alkoholiker bare kan møde op, anonymt fra gaden. Men også, at det ikke altid er lige nemt at få hjælp som udviklingshæmmet misbruger. Alt i alt en lærerig dag, hvor deltagerne fik lejlighed til at stille en masse spørgsmål. Eneste minus er stedets mange trapper, som lige får en kommentar med på vejen af Helle, som er bevægelseshandicappedet. Sjov blandes med alvor Lærerne, Tom Felbøl og Kirsten Nordtoft, bliver rost af kursisterne for, at de formår at gøre undervisningen både engagerende og sjov. Hver morgen når kursisterne kommer, står der nogle øl- og spiritusflasker på bordet. Det hænder at Tom driller og gemmer én af flaskerne. Men der går ikke ret lang tid før en af eleverne opdager det. Tom er også god til at skabe diskussion rundt om bordet. En morgen lod han som om han ikke havde det særlig godt fordi han havde været til fest dagen før. Han drak no- (Fortsættes på side 4) Oktober 2004 Side 3
Forebyggelseskonsulenterne (fra venstre): Thomas Steen Møller, Helle Smith, Peder Olsen, Martin Johannessen, Lars Ibsen Mathiesen, Heidi Henriksen og Camilla Drejer Når man drikker fordi man fx har kærestesorg eller noget andet, så ødelægger det så meget. Der er andre måder at finde lykken på. (Fortsat fra side 3) get te, som han havde lagt ned i en whiskyflaske. Åh, nej!, tænkte vi, for vi troede rent faktisk, at det var whisky. Så spurgte han os: Var det klogt gjort af mig? Nej!, sagde vi. Hvad gør man så når man har tømmermænd? Heidi Henriksen holder en retorisk pause og svarer med en lille hovedrystning over lærerens tossestreg: Man tager selvfølgelig noget vand og en hovedpinepille! Flere grunde til at være med Der er forskellige grunde til at deltagerne har meldt sig til teamet, men alle har en personlig motivation. Nogle har alkoholproblemer tæt på livet i form af venner eller familiemedlemmer, der drikker for meget. Andre, som Camilla Drejer, vil bare gerne vide mere om alkohol for at være forberedt til at hjælpe andre. En dag får jeg måske nye venner, og lige pludselig vil jeg måske opdage, at der er nogen der er kommet ind i det. Derfor har jeg valgt at være med, siger hun. Peder Olsen er den eneste, der selv har haft misbrugsproblemer. Af helbredsmæssige årsager besluttede han sig for at stoppe for et år siden. Stolt fortæller han, at han ikke har drukket siden. Hans erfaringer er værdifulde for teamet når de skal ud og fortælle andre om alkohol og alkoholens skadevirkninger. Alkohol, roden til ondt Ligesom Peder tager nogle af deltagere helt afstand fra alkohol. Andre drikker lidt ved festlige lejligheder. Men hvis det bliver for meget er alle enige om at det ikke sjovt længere. Det ødelægger festen at blive nødt til at gå tidligt i seng på grund af druk. Måske får man at høre af vennerne at man har sagt nogle dumme ting, men selv kan man ikke huske noget, siger Lars. Ved nærmere eftertanke synes han ikke, at det er noget positivt ved at drikke: Jeg indrømmer, det var da meget sjovt at være beruset, men det holder ikke mere. Alkohol er for mit vedkommende roden til ondt faktisk. Når man drikker fordi man fx har kærestesorg eller noget andet, så ødelægger det så meget. Der er andre måder at finde lykken på. Så må man sætte sig ned og tale med sine venner, sin sagsbehandler eller nogle andre, i stedet for at drikke en øl. Man bliver afhængig af det og det gør livet meget dårligere. I dag kan Lars fx sagtens se en fodboldkamp med vennerne uden at drikke alkohol. Det kunne være svært før. Viljestyrken til at holde ved er i høj grad teamets fortjeneste. Det har gjort en 100 procents forskel, siger han. Side 4
Kufferten er pakket med alkoholviden På den amtslige specialskole SVIKA er man vant til at skræddersy kurser hvor undervisningen foregår på elevernes individuelle præmisser. Kurset i alkoholviden er ingen undtagelse. Men selvom SVIKA har lang erfaring med formidling af viden er det første gang et kursus også omfatter, hvordan man lærer eleverne selv at formidle. Det er lidt dobbelt. Vi formidler til dem og giver dem nogle faktuelle oplysninger, næste trin er jo at finde ud af, hvordan de skal formidle den viden, de har, videre, forklarer Kirsten Nordentoft, som sammen med kollegaen Tom Felbøl står for undervisningen. Derfor er undervisningen delt ind i to dele. Den første del omhandler viden og facts om alkohol og alkoholproblematikker. I den anden del af kursusforløbet, formidlingsdelen, bliver eleverne sat ind i brugen af digital kamera, digital video og computerprogrammet PowerPoint. Pilotprojekt SVIKA har ikke uddannet misbrugsvejledere før, af den enkle grund, at et tilsvarende kursustilbud ikke er blevet efterspurgt. Meget af vores undervisning handler om at se hvor man kan bruge sin viden henne. For hvis man lærer noget her, som man ikke kan bruge nogle steder, så er det jo fuldstændig ligegyldigt. Det er meget vigtigt at undervisningen sker i samarbejde med eleven, men ofte også et bagland. Kurset er i det aspekt et klassisk eksempel på et samarbejdsprojekt mellem SVIKA, eleverne og baglandet, som i dette tilfælde er Sandtoften, siger Kirsten. Kursister producerer selv På SVIKA tager undervisningen altid udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder. Visse mennesker lærer bedst visuelt, hvor andre ydermere har brug for auditive og konkrete hjælpemidler, forklarer Kirsten. Derfor produceres det meste af undervisningsmaterialet undervejs og i samarbejde med kursisterne, som samler materialet i deres mapper. Målet er at de selv er med i processen. Det er ikke os der laver tingene til dem. Når eleverne fx skal lære hvad en genstand er, kan de sættes til at tage billeder af hinanden med spiritusprodukter af varierende alkoholprocent. Det at have tingene i sine hænder samtidig med at man får sat billeder med lidt tekst på, gør det nemmere at huske fortæller Tom. Et lettilgængeligt materiale har også en fordel i at eleverne selv kan repetere det, som de har lært, til næste undervisningsgang. Hvis de kommer tre timer om ugen og ikke taler med andre om det, så er glemselskurven rimelig høj. I stedet kan eleverne tage deres mapper med over til Sandtoften for at vise hvad de beskæftiger sig med. Deri ligger også en form for bearbejdningsfase. Provokationer og rollespil Læreren bruger ofte sig selv for at konkretisere et eksempel, gerne med en lidt provokerende undertone. Dét at Tom kommer ned (Fortsættes på side 6) Af Hanna Fritzson UFC Handicap hfr@ufch.dk Det at have tingene i sine hænder samtidig med at man får sat billeder med lidt tekst på, gør det nemmere at huske Oktober 2004 Side 5
en morgen og udviser en adfærd, hvor eleverne tænker du ligner en alkoholiker, eller de associationer eleverne får når han tager flasker ud af tasken, skaber refleksion over hvad der sker når man opdager, at nogen man kender drikker i smug, siger Kirsten. Kirsten fortæller, at de på samme måde bruger rollespil. De skal prøve at forestille sig en situation på et værksted, hvor der er nogle problemer. Det kan fx handle om at en eller anden har været så beruset til en fest at han ikke har anet hvad der foregik. Eller så kan det handle om alkohol og gruppepres, noget som eleverne selv har ønsket at inddrage i undervisningen. I tilfælde som disse kan rollespil netop egne sig godt. For hvad gør man når kammeraterne siger ah, tag nu lige én, det gør ikke noget, nu skal du ikke være så kedelig. Det kan være svært, mener Kirsten Klædt på til formidling Efter afsluttet kursus får eleverne mulighed for at afprøve sine oplæg for de andre elever på SVIKA. Derefter tager de rundt på Sandtoftens værksteder, for slutteligt at formidle på klubber, væresteder etc. En af Sandtoftens pædagoger vil følge med som støtte, men ellers er det kursisterne selv som til den tid vil være misbrugsvejledere der helt og holdent står for undervisningen. Kirsten understreger, at det derfor er vigtigt, at eleverne har nogle gode redskaber, at støtte sig til. Sammen med kursisterne skal der laves et præsentationsprogram på PowerPoint med faktaoplysninger om alkohol. En videofilm af et kvarters varighed er en anden mulighed. Hvis det kan lade sig gøre vil vi indbygge nogle videoklip, hvor eleverne agerer Dét at Tom kommer ned en morgen og udviser en adfærd, hvor eleverne tænker du ligner en alkoholiker, eller de associationer eleverne får når han tager flasker ud af tasken, skaber refleksion over hvad der sker når man opdager, at nogen man kender drikker i smug Kirsten Nordentoft & Tom Felbøl, Specialskolen SVIKA Side 6
billedtekst Powerpoint udarbejdet i forbindelse med kursusforløbet en person som kommer i et dilemma. Ved kommende er fx til en fest og bliver presset af vennerne til at drikke alkohol. Så kan det være, vi stopper filmen og spørger tilskuer ne hvad vælger personen at gøre? Hvad tror I? På den måde kan man lægge op til debat. Videoen kan eventuelt suppleres med en pjece eller en plakat at tage med hjem. Oplægsholderne vil gå ud med en lille kuf fert som gør at de kan præsentere uden de store problemer. Samtidigt sikres at den samme information bliver givet alle steder de kommer hen, siger Tom. Oktober 2004 Når det kommer til formidlingsdelen er det ligeledes vigtigt at tage hensyn til at grup pen indbyrdes er forskellig. Vi skal finde ud af hvor deres individuelle styrker ligger. Hvis der er én der kan tale og én der kan sty re snakken lidt, vil de kunne supplere hinan den. Tom tilføjer at det heller ikke er sikkert at alle har lyst til at tage rundt og formidle når den tid kommer. For de ekstra motive rede kan man senere eventuelt lave en over bygning. Der er mange muligheder, siger han. Side 7 SVIKA er en specialskole i Københavns amt for voksne med indlærings problemer eller psykiske lidelser.
I gråzonen mellem psykiatri og misbrug Udviklingshæmmede misbrugere med psykiatriske lidelser falder mange gange mellem to stole. Nogle er så svært socialt og psykisk belastet, at de ikke kan rummes i de almindelige socialpædagogiske service- og botilbud. Flere af dem har ingen egentlig diagnose og kan derfor ikke visiteres til det psykiatriske system. I Århus kommunes hjemmestøtteordning yder man støtte til disse gråzoneborgere, som ellers ville være efterladt til sig selv. Af Hanna Fritzon UFC Handicap hfr@ufch.dk Tove Bilde, leder af hjemmestøtteordningen, fortæller at det er meget svært for brugerne at få hjælp af det psykiatriske system, fordi gruppen betegnes som en mellemgruppe. Alligevel har det været indlysende, at de brugere, som hjemmevejlederne har ledsaget til psykiatrisk hospital, har haft en psykisk forstyrrelse i deres adfærd, mener hjemmevejleder Niels Sørensen. Det er en gruppe som har brug for det psykiatriske system, men som ikke er deres målgruppe, for de er ikke sindssyge i traditionel forstand. Kirsten, som også er hjemmevejleder i teamet, nikker genkendende. I det psykiatriske system mødes udviklingshæmmede tit med holdningen: Det er ikke vores bord. Det har vi ingen viden om eller de er ikke psykotiske. Denne berøringsangst i de etablerede systemer var en væsentlig del af baggrunden for at hjemmestøtteordningen bl.a. med midler fra SATS-puljen blev etableret som et 3 årigt forsøgsprojekt i 1997. Den gang startede man med seks pladser. I dag yder man støtte til 47 personer og tilbuddet er blevet permanent. Målgruppen kræver omfattende viden Målgruppen består af brugere som er udviklingshæmmede, hvoraf op imod 80% har psykiatrisk overbygning. En stor gruppe på ca. 25 procent har DAMP-lignende symptomer. En femtedel af brugerne er misbrugere af fortrinsvis alkohol. Eftersom gruppen er så forskelligartet betyder det at hjemmevejlederne skal kunne spille på mange strenge. Af disse områder er misbrugsområdet det, vi ved mindst om i huset, tilføjer Kirsten. Stedet har en medarbejder, der har arbejdet på et misbrugscenter og en anden, der selv har prøvet at være i Minnesotabehandling. Men personalegruppen har ikke den fælles alkoholviden, som de ønsker. Vi har flere gange søgt kurser, som ikke er blevet bevilliget, siger Tove. I stedet har de taget på konferencer når lejligheden har budt sig, bl.a. Misbrug blandt unge med særlige behov, som UFC- Handicap var med til at arrangere i 2002: Vi havde en misbruger som vi i lang tid havde prøvet at styre ved hjælp af struktur og ved at prøve at gelejde ham udenom de steder hvor han falder i, fortæller Tove. På konferencen blev vi inspireret til at tage kontakt til Alkoholrådgivningen. Denne mand kom i behandling i Alkoholrådgivningen, og det har bevirket at det er blevet mere åbent at tale med ham om at han har et alkoholproblem, og at der skal nogle forskellige ting til for at styre det. Samarbejdet med Alkoholrådgivningen Selvom det var en relativt kort periode, som denne mand modtog behandling, oplevede Side 8
Niels, at det var utroligt godt at få sat fokus på misbruget i et andet regi. Behandlingsforløbet strandede bl.a. på grund af manglende redskaber. Begge parter var skeptiske overfor virkningen af kognitiv terapi, og rådgivningscentret var ikke indstillet på at inddrage metodiske redskaber fra andre behandlingsideologier, fortæller Tove. Hvis Alkoholrådgivningen havde et udvidet tilbud med nogle tilgange, som var rettet til vores brugere, ville det være meget hensigtsmæssigt at have et samarbejde med dem, siger hun. Inspiration fra Minnesota I mangel på reelle behandlingstilbud til denne gruppe har hjemmevejlederne selv sammensat enkle retningslinjer, som vejleder dem i deres misbrugsarbejde. Udgangspunktet er Minnesota-modellen. Det handler om at vi tager én dag ad gangen. Vi tager udgangspunkt i hvad personen gerne vil ud fra hvordan han har det her og nu. Og så arbejder vi meget med at være tydelige omkring de konsekvenser, der følger af det at drikke og hvad der sker når man lader være. Vi er meget konkrete, meget firkantede i den tilgang vi har, fortæller Tove. Konsekvens udvises ved at hjemmevejlederne ikke er med til at glatte vejen ud og gøre det nemmere at misbruge. Vi kommer ikke hjem og rydder op for personen med et aktivt misbrug. Han må gerne kunne se resultatet af sin druk. Der er svineri over det hele, flasker ligger og ruller, og hjemmehjælpen vil ikke komme og gøre rent. Det har konsekvenser. Hans økonomi smuldrer, kontakten med hans arbejdsplads smuldrer, det hele smuldrer. Vi er altid parat til at tage en samtale, men vi er tydelige og ærlige når det handler om misbrugets konsekvenser. vi bliver ved med at følge op, på den måde er vi utrættelige, siger Niels. Relationen vigtig Misbrug eller ej holdningen er, at intet menneske er åbent for at tage imod hjælp og skabe forandring i sit liv, hvis der ikke er tillid til støtteyderen. Det relationsskabende Og så arbejder vi meget med at være tydelige omkring de konsekvenser, der følger af det at drikke og hvad der sker når man lader være. Vi er meget konkrete, meget firkantede i den tilgang vi har, Hjemmevejlederteamet på Bruunsgade 26 B. (Fra venstre) Ann Bigum, Ove Højer, Tove Bilde, Kirsten Rasmussen og Jytte Madsen. Niels Sørensen havde desværre ikke mulighed for at medvirke da fotoet blev taget. Oktober 2004 Side 9
(Fortsat fra side 9) Målet er at fremme social kompetence og at skabe større selvstændighed. Støtten kan handle om alt fra styring af økonomi og hjælp til indkøb til konfliktløsning på arbejdspladsen. arbejde er derfor altid det første trin når hjemmevejlederen træder ind i en ny brugers hjem. Vi er åbne uden at stille krav, siger Niels. Først og fremmest skal man have for øje at kunne komme igen næste gang. De bestemmer jo hvornår de vil lukke døren op. Relationsperioden kan enten være længere eller kortere, men den er afgørende for om vi får et samarbejde i gang. Man behøver jo ikke nødvendigvis være velmotiveret for at få besøg af os, men efterhånden kan man måske godt se hvad fordelen er. Relationen skabes ved at du får et menneske ind i dit liv, som tager dig alvorlig, siger Tove, og tilføjer, at det er fantastisk at se hvor meget forskel to besøg om ugen kan gøre for den, der modtager støtten. Der bliver sat en struktur på ugen. At have disse to holdepunkter kan sådan set redde en hel uge. Fem faser Støtteteamet arbejder efter en model i fem faser, hvoraf den første fase, dvs. etableringen af en relation mellem støtteyder og støttemodtager, er den mest fundamentale. I de næstfølgende fire faser søger man at opnå motivation til forandring samt tilbyde og støtte op omkring forandringsskabende initiativer. Målet er at fremme social kompetence og at skabe større selvstændighed. Støtten kan handle om alt fra styring af økonomi og hjælp til indkøb til konfliktløsning på arbejdspladsen. Vi er sådan set kernepersonen i disse menneskers liv, siger Niels. Tove understreger, at man kun skal stille overskuelige mål i sigte. Der skal ikke sættes højere krav end hvad personen kan leve op til. Vi bruger trinene i metoden til at vurdere hvornår vi kan stille et krav, som der med rimelighed kommer succes ud af. Vi inviterer ikke nogen som er en rigtig drukfætter med på lejrtur til Tyskland før vi har en god fornemmelse af, at han kan overholde de aftaler, som vi sammen har lavet. Om arbejdet med en kvindelig misbruger, fortæller Kirsten, at hun har arbejdet med tydelige og konkrete aftaler, men også med oplysning. At man faktisk tager på i vægt af at drikke alkohol havde en positiv virkning på denne unge kvinde, som gerne ville tabe sig. Metoden og målsætningen skal rumme en fleksibilitet, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, mener Kirsten. Med pigen her fx, kunne man vælge at sige, at du kan aldrig nogensinde mere indtage alkohol. Men at hun har den ventil, at hun måske kan få en øl hver anden dag, det er godt for hende. For andre ville det være skidt, for den ene øl bliver til ti, og så kører det ned ad bakke. Det er noget med at have en fornemmelse af hvad der er godt for hver enkelt. Socialt netværk I Hjemmestøtteordningen anskues misbrug ikke som en isoleret del af et menneskes liv. Sociale problemer og mangel på omsorg er i mange af tilfældene den bagvedliggende årsag. Det at vi har sat en masse ting i stedet, gør at alkoholen ikke længere er nødvendig i den udstrækning, som den var tidligere, siger Niels. Hjemmestøtteordningen har satset kræfter på at få etableret hhv. en madgruppe og en ungdomsgruppe, hvor brugerne kan få mulighed at skabe sit eget netværk. Selve processen med at mødes og blive enige om hvad Side 10
vi skal have at spise, og hvem der køber ind og dækker bord - det er et fælles projekt. Men det er stadigvæk en stor udfordring. Nogle har psykiske forstyrrelser der gør, at de har svært ved at mærke andre mennesker og andre menneskers behov. Men jeg kan da mærke et fremskridt i at madgruppen, som før bare var en mulighed for at få et måltid mad, er blevet et sted, hvor man har et netværk. De udveksler telefonnummer og inviterer hinanden til fødselsdage, fortæller Niels. Om end ikke i det store, så er de trods alt begyndt at finde hinanden. Læs mere om grundlaget for arbejdet i Århus-projektet i Hjemmestøtteordningens rapport: Individuel hjemmestøtte for personer der er udviklingshæmmede med en psykiatri sk lidelse og evt. et misbrug. Rapporten kan downloades på www.ufch.dk/misbrug ( se under Metodeudvikling -> Arti kler og rapporter) Åben temadag om metoder og erfaringer Den 11. November 2004 arrangerer UFC Handicap i samarbejde med de tre modelprojekter (Fyn, Sønderjylland og København) samt botilbuddet Sødisbakke en temadag om de foreløbige erfaringer fra udviklingsarbejdet. Målet er ikke at præsentere de færdigstrikkede løsninger, men at skabe dialog og udveksle erfaringer. Temadagens program byder på en bred vifte af temaer med relation til behandling eller forebyggelse for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Blandt temaerne for de i alt 7 dialoggrupper er fx erfaringer med individuelle behandlingsforløb, anvendelsen af den motiverende samtale, behovet for tværsektorielt samarbejde, domsanbragte udviklingshæmmede med misbrug mv. Hver deltager vil have mulighed for at deltage i to af dialoggrupperne én om formiddagen og en om eftermiddagen. Det samlede program for temadagen kan ses på www.ufch.dk/misbrug. Der er lukket for yderligere tilmeldinger til temadagen, men for alle som ikke havde mulighed for at deltage, vil der være en fyldig omtale i næste nummer af nyhedsbrevet. Oktober 2004 Side 11
Udviklingshæmmede og misbrug - metodeudvikling på tværs af sektorer UFC Handicap Nørretorv 30, 2. Postboks 220 DK-4100 Ringsted Telefon: 57 67 46 46 Fax: 57 67 08 22 E-mail: ufch@ufch.dk www.ufch.dk Redaktion: Thomas Gruber & Jonna Andersen Layout: Thomas Gruber Tryk: UFC Handicap Oplag: 300 Nyhedsbrevet Udviklingshæmmede og misbrug udgives i forbindelse med udviklingsprojektet Udviklingshæmmede og misbrug. Projektet har til formål at fremme metodeudviklingen i behandlings og forebyggelsesindsatsen for udviklingshæmmede med misbrugsproblemer. Projektet er finansieret via Sats-puljen og finder sted i perioden 2003 2005. UFC Handicap varetager den overordnede projektkoordinering samt den afsluttende evaluering og erfaringsopsamling Nyhedsbrevet udkommer ca. 6 gange i løbet af projektperioden. Formålet med nyhedsbrevet er dels løbende at informere om udviklingen i udviklingsprojektet, dels at øge opmærksomheden om problemstillinger vedrørende udviklingshæmmede med misbrugsproblemer blandt fagpersoner inden for det sociale og det misbrugsfaglige system. Projektet har sin egen hjemmeside, hvor nyhedsbrevet også kan læses www.ufch.dk/misbrug Tidligere numre af nyhedsbrevet Social.dk Med dette nyhedsbrev er der udsendt i alt 4 numre siden maj 2003. Alle disse numre er frit tilgængelige på hjemmesiden www.ufch.dk/misbrug både i en printervenlig version (pdf) og som almindelig internetside (html). Er du ikke stødt på nyhedsbrevet tidligere, kan du altså frit hente alle tidligere numre. Blandt temaerne i de tidligere numre er bl.a. udviklingshæmmede og gruppebehandling, medicinering og misbrug blandt domsanbragte udviklingshæmmede, kognitiv terapi og meget andet. Socialministeriet har lanceret en ny portal på internettet med adressen www.social.dk. Målet er at portalen skal omfatte hele det sociale område og dermed skabe sammenhæng og give overblik. Portalen henvender sig både til almindelige borgere og til de forskellige grupper af professionelle på det sociale område. Portalen er opbygget med en række temaer, hvorunder det er muligt at finde information om lovgivning, rådgivningsmuligheder, aktuelle projekter, forskning og litteratur mv.