meget mere end en station DommeRbetænkning, November 2009 Forslag 9/07913 udpeget som vinder

meget mere end en station DommeRbetænkning, November 2009 Forslag 9/07913 udpeget som vinder

Københavns Kommune November 2009 Redaktion aa Konkurrencer Design 2+1 Idébureau tryk Rosendahls Fihl Jensen

Indledning i januar 2009 udskrev Københavns Kommune en projektkonkurrence om forslag til en helhedsløsning for Nørreport. Formålet var at tilvejebringe en række visionære bud på, hvordan trafik, byrum, bygninger og cykelparkering kan udvikles sammen til en velfungerende helhed, der gør fremtidens Nørreport til meget mere end en station.

Indledning Som grundlag for projektet er der vedtaget en ændret trafikløsning omkring Nørreport med henblik på at skabe et større, sammenhængende fodgængerområde i sammenhæng med middelalderbyens gadestruktur. Den overordnede trafikløsning har dannet udgangspunkt for konkurrenceforslagene og skulle ikke bearbejdes i konkurrencefasen. Konkurrencedeltagernes opgave var at udarbejde et skitseforslag for Nørreportområdet fra Vendersgade til Gothersgade med forslag til disponeringen af det nye byrum og forslag til udformning af stationsfunktionerne over terræn. Desuden skulle der udarbejdes en visionsplan for udvikling af Voldgadeaksen, fra Jarmers Plads til Georg Brandes Plads. Konkurrencen, der blev afholdt i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet), blev den 22. januar 2009 bekendtgjort til Den Europæiske Unions Tidende, og følgende ti deltagerhold blev inviteret til at udarbejde forslag: Erik Brandt Dam Arkitekter (DK) med Erik Møller Arkitekter, AVPD, Jesper Kongshaug Lighting, Handiplan Plus og Hundsbæk & Henriksen Ingeniører Tegnestuen Vandkunsten (DK) med AdePT, Algren & Bruun Landskabsarkitekter, Niras, Viatrafik og ÅF-Hansen og Henneberg Xaveer de Geyter Architecten (BE) med Ney & Partners og Boydens Stanton Williams (UK) med Alan Baxter Associates Amanda Levette Architects (UK) med Ove Arup & Partners International og Gross Max Landscape Architects Space Group (NO) Public Arkitekter (DK) med COBE, Grontmij Carl Bro og Bartenbach Licht-Labor BBP Arkitekter (DK) med Kristine Jensens Tegnestue, ISC Rådgivende Ingeniører og BVK Projektering KHR arkitekter (DK) med Møller & Grønborg, Kragh & Berglund, professor Jens Kvorning, Steven Scott, Bartenbach Lichtlabor og B14 Karres en Brands Landschapsarchitecten (nl) med JAJA Architects, Damgaard Rådgivende Ingeniører og ShiftControl Studios Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 31. marts 2009 med frist for aflevering af forslagene den 22. juni 2009. Dommerkomité Ulrik Winge, centerchef, Center for Bydesign (formand) Steffen Rasmussen, områdechef, Center for Trafik Kristian Nabe-Nielsen, områdechef, Center for Anlæg og Udbud Anne Skovbro, planchef, Økonomiforvaltningen Rebekka Auken Nymark, kontorchef, Center for Byudvikling Bent Lohmann, formand for Indre Bys Lokaludvalg Christian Cold, arkitekt MAA, udpeget af AA Emma Hessner, landskabsarkitekt MAA Mdl, udpeget af AA Ulla Tofte, cand.mag. i historie og festivalchef for Golden Days Rådgivere for dommerkomiteen Jan Christiansen, stadsarkitekt, Center for Bydesign Henrik Preisler Mathiesen, projektleder, Center for Anlæg og Udbud Anders Edstrand, projektleder, Center for Byudvikling Lotte Schiøttz, projektleder, Center for Bydesign Lars Bo Frederiksen, trafikingeniør, Center for Trafik Peter Andreasen, landskabsarkitekt, Center for Park og Natur Thomas Maare, fagkoordinator for belysning, Center for Veje Janus Steen Møller, ansv. for tilgængelighed, Center for Trafik Niels Hoé Svendsen, ansv. for cykelparkering, Center for Trafik Susanne K. Pedersen, civilingeniør, Rambøll (konstruktioner) Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Rambøll (trafik) Eva Himmelstrup Dahl, cand. scient. m.sc, Rambøll (miljø)

Indledning, s 5 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Jesper Kock, AA Konkurrencer, Akademisk Arkitektforening. Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier: Arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav (vægtet med 65 %) Anlægsøkonomi (vægtet med 25 %) Honorarkrav i form af timepriser (vægtet med 10 %) Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse blev der foretaget en funktionel, teknisk og økonomisk vurdering af forslagene. Undersøgelsen blev udført af Teknik- og Miljøforvaltningen, suppleret af økonomiberegninger fra Rambøll. Desuden har advokatfirma Viltoft været inddraget som juridisk rådgiver for dommerkomiteen. Bedømmelsen blev påbegyndt den 29. juni 2009. Dommerkomiteen afholdt i alt fem møder, og på det afsluttende betænkningsmøde den 10. september 2009 besluttede man i enighed at udpege forslag 9/07913 som vinder af konkurrencen og at tildele det en førstepræmie på 150.000 kr. Desuden blev forslag 4/19182 tildelt en præmie på 75.000 kr. og forslag 7/59863 en præmie på 50.000 kr. Alle konkurrencehold modtager hver et vederlag på 120.000 kr. København, den 10. september 2009 Sign. dommerkomiteen Honorartilbud Deltagerne i konkurrencen har som del af deres tilbud afleveret en udfyldt tilbudsliste med honorarkrav i form af timepriser fordelt på forskellige medarbejderkategorier (5000 timer). Honorartilbuddene er blevet bedømt på en skala fra 1 til 10, hvor der: for den laveste tilbudssum er givet 10 point for en tilbudssum på op til 15 % over den laveste tilbudssum er givet mellem 10 og 8 point for en tilbudssum på mellem 15 % og 30 % over den laveste tilbudssum er givet mellem 8 og 2 point for en tilbudssum på mere end 30 % over den laveste tilbudssum er givet mellem 2 og 1 point, idet den højeste tilbudssum er tildelt 1 point. HonORARTIlBUd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 POInt 1,50 1,00 1,54 5,51 7,31 1,91 1,68 10,00 3,59 1,91 Det højeste honorartilbud var 61 % højere end det laveste honorartilbud. I honorartilbud 2/31765 var posten byggeledelse ikke udfyldt. Dette er blevet betragtet som et forbehold, som er blevet prissat af dommerkomiteen. Oversigt Opgaveområde Halvø Parker Beskyttelseslinier

Om konkurrencen og FORSlagene som helhed 10 bud Gennemgangen af de 10 forslag til fremtidens Nørreport har været en udfordring for dommerkomiteen. Forslagene demonstrerer deltagernes stærke ambition om at skabe fremtidens trafikknudepunkt, hvor oplevelsen af byrummet går hånd i hånd med bus-, tog- og metrodrift. Balancegang mellem form og funktionalitet er håndteret meget forskelligt i de 10 forslag og har derfor givet anledning til spændende og lærerige drøftelser i dommerkomiteen. Fremtidens Nørreport Konkurrencen tager afsæt i et af byens vanskeligste byrum Nørreport der spiller en særdeles fremtrædende rolle i mange københavneres hverdag. Nørreport rummer på den ene side en vigtig reference til den historiske byport, der markerede overgangen fra land til by, og på den anden side er Nørreport det vigtigste trafikknudepunkt i byen, med krydsende biler, busser, tog, metro, cyklister og fodgængere, der tilsammen skaber en hektisk storbystemning, som selve pulsen i den moderne metropol. Visionen er at gentænke Nørreport som bindeleddet til byen et pejlemærke for trafikanter og samtidig en moderne trafikterminal forløst i ét samlende greb. Målet er tillige at få skabt et byrum omkring portmotivet, der som et urbant landskab skaber plads til menneskemylderet og styrker oplevelsen af et trafikalt knudepunkt. Konkurrenceprogrammet efterspørger også en seamless travel den gnidningsfrie rejse, hvor funktionaliteten er i top og skift mellem cykel, bus og tog kan foretages i én glidende bevægelse. Krydsfeltet Projekterne tager udgangspunkt i en vision om at skabe en stærk sammenhæng mellem Nørreport og den øvrige by gennem en bearbejdning af både de tilstødende voldgader og tilslutningen til især middelalderbyen. Hovedparten af forslagene skitserer en visionsplan, hvor voldgaderne beplantes med træer, græsflader eller andre former for beplantning, der bidrager til at gøre voldgaderne til mere end blot færdselsårer. Flere projekter peger i retning af en harmonisk sammenhæng fra Tivoli til Østre Anlæg eller en ny grøn sti, som cyklisternes grønne ringvej omkring middelalderbyen. Opgøret med uskønne gadekryds skaber nye og smukkere trafikpladser ved Jarmers Plads og Georg Brandes Plads, der understreger boulevardmotivet i voldgaderne. Et enkelt projekt forløser hele ideen om krydsfeltet med ét monumentalt element på Nørreport, der både fungerer som triumfbue for trafikstrømme i mange retninger og samtidig indikerer undergrundens betydningsfuldhed. Port eller plads Konkurrenceprogrammet efterspørger en genfortolkning af en byport, der både er port og plads. Dette dilemma besvarer de fleste forslag ved enten at tilføre et markant element i byrummet, der tilkalder sig opmærksomhed, eller at fjerne og forenkle flest mulige funktioner, således at der skabes en egentlig udstrakt flade, der er åben over for det uventede. De forslag, der vælger at genfortolke portmotivet, arbejder målrettet med at integrere alle områdets funktioner fra cykelparkering til billetsalg i en og samme bygning, for dermed at skabe et sammenhængende forløb for trafikanter og et markant og visuelt stærkt pejlemærke i byrummet. Et projekt søger at integrere plads og port ved at trække fladens belægning op på stationsbygningen og skaber dermed et kraftfuldt udtryk, der sætter et markant præg på byrummet. I en række forslag er selve menneskemylderet stedets væsentligste attraktion. Der leveres flere overbevisende forslag til, hvordan der kan skabes optimale forhold for mylderet, hvad enten der er tale om travle trafikanter og pendlere eller bylivets generelle puls. Samtidig opnås et sammenhængende, æstetisk udtryk i byrummet. I disse projekter ses en stærk bearbejdning af selve fladen med udvidet fokus på selve belægningen som et væsentligt element. Herigennem opnås både forbindelse og sammenhæng mellem hovedfærdselsårerne og samtidig mulighed for oplevelser og social aktivitet. Dermed bliver fladen stedets brand. Det trafikale mylder på pladsen tolkes i et af projekterne som en collage af trafikale strøg, hvorved selve belægningen understreger den rytme og puls, der kendetegner stedet. Flere forslag gør i udstrakt omfang brug af effektbelysning, der bidrager til at give byrummet og dermed oplevelsen af Nørreport en særlig identitet. Belysningsprogrammerne spænder fra en lavmælt brug af spots omkring infostandere og nedgange til ambitiøse forslag om storskærme og effektfuldt oplyste ventilationsrør.

Om konkurrencen og forslagene som helhed, s 7 Oplevelser og brugervenlighed Konkurrenceprogrammets grundlæggende målsætning om bedre oplevelser for alle bearbejdes særdeles forskelligt i projekterne. Der hersker dog en udbredt konsensus om, at oplevelsen uløseligt er forbundet med funktionaliteten: Jo større overskuelighed, jo lettere adgangsforhold og jo mere logisk cykelparkering, desto bedre oplevelse for Nørreports mange brugere. Forslagene afspejler en gennemgående stor ambition om at skabe en seamless travel. Flere forslag tager udgangspunkt i en grundig analyse af bevægelsesmønstrene og leverer på den baggrund både utraditionelle og visionære bud på, hvordan Nørreport i fremtiden skal være et både overskueligt, brugervenligt og smukt trafikknudepunkt. Overskueligheden styrkes generelt kraftigt i mange projekter gennem skiltning, der flere steder nytænkes og indgår som æstetiske bidrag til pladsens generelle urbanitet. I flere forslag anvendes udluftningsrørene som informationsstandere, mens de andre steder optræder som visuel understregning af pladsens stræk eller som vertikaler, der skaber forbindelse mellem den rene flade og den pulserende undergrund. Beplantningsforslagene spænder fra ikke-eksisterende over stramme trærækker til stærkt varierede programmer, der tilfører stedet en næsten provinsiel karakter. Ét forslag planter store, parasollignende elementer på fladen, der på humoristisk og meget tidstypisk vis parafraserer landskabet ind i et i øvrigt ekstremt urbant byrum. 2500 cykler! Den helt store udfordring er placeringen af de 2500 cykler et ultimativt krav i konkurrenceprogrammet. Forslagene spænder fra de relativt traditionelle løsninger, hvor cyklerne placeres i et eller to lag på fladen, til en veritabel kavalkade over fremtidens cykelparkering. Et cykelparkeringshus i tre etager kan uden videre rumme alle cykler, men kæmper samtidig mod det ulogiske i at bevæge sig op for at parkere, for dernæst at skulle ned for at komme med toget. Cykelparkering på taget af stationsbygningen rummer både funktionelle og æstetiske værdier, men er samtidig en stor udfordring i forhold til at skabe tilstrækkeligt attraktive rampeforhold for cyklisterne og grundlæggende i modstrid med de fleste cyklisters iboende trang til at parkere så tæt på målet som muligt. Et ambitiøst forslag etablerer en lang cykeltunnel under hele Nørreport på sydsiden. Tunnelen rummer en underjordisk parkeringskælder med plads til samtlige 2500 cykler og direkte adgang til det underjordiske stationsområde. Et visionært projekt, der tilbyder helt nye løsninger på den gnidningsfrie rejse. Alternativet er underjordisk cykelparkering ved Æggetorvet, hvor flere projekter i det ønskede optionsforslag leverer fine bud på nedkørselsforhold og forbindelse til stationsområdet. Cykelparkering på fladen behandles i de fleste forslag med stor anerkendelse af cyklerne som fremtidens transportmiddel og derfor også som en hypermoderne skulptur i byrummet. Dog viser det sig vanskeligt for flere forslag at anbringe så mange cykler på én flade, og brugen af tolagsparkering skaber meget bastante elementer på pladsen, der næppe vil forekomme helt så skulpturelle, som de er tænkt. Der er flere nyskabende bud på cykelstativer, som måske kan rumme et større antal cykler og dermed reducere parkeringsarealet. Fra avancerede hængesystemer til enkle pullerter. Der ses flere overbevisende bud på effektbelysning ved cykelparkeringen på fladen, hvilket er med til at skabe større fokus på cykelparkeringen og dermed sikre, at den bliver brugt. Cykelbede, hvor cyklerne anbringes i et forsænket areal på fladen, er et særdeles overbevisende bud på cykelparkering, der forekommer logisk i forhold til cyklisternes generelle adfærd og samtidig imødekommer kravet om æstetik og funktionalitet. På de følgende sider kan man læse dommerkomiteens bemærkninger til de enkelte forslag.

udpeget SOM vinder forslag nr. 9/07913 PUBLIC ARKITEKTER A/S Søren Arildskov Rasmussen, Sanne Lovén Damgaard, Henrik Kjær Christiansen cobe Dan Stubbergaard, Mads Birgens Kristensen, Johanne Holmsberg, Caroline Nagel, Mateusz Mastalski, Rosanna V. Borsotti grontmij CARL BRO Camilla Hummer, Ole Sørensen bartenbach LICHtlabor Andreas Danler I forslaget etableres et bredt, grønt strøg ind mod middelalderbyen i hele Voldgadeaksen. Den stærke, grønne og rekreative karakter knytter parkerne sammen over pladsen: Her har voldanlægget også eksisteret, nu omgjort til åndehuller for københavnere og besøgende. I øst-vestaksen forbinder pladsen og stationen Kultorvet, Israels Plads og Købmagergade i et hierarki af mangfoldige byrum med hver deres selvstændige karakter og funktioner. Pladsen og byrummet bliver en understregning af den særlige, friktionslette stemning, der kendetegner København. Pladsen reflekterer en stemning en københavnsk stemning. Og stemningen peger fremad, pragmatisk og elegant. Vinderforslaget har, ved at se på hvor folk går over pladsen, udpeget de områder øer hvor de færreste ville gå, hvis pladsen var helt åben. Felterne har rundede hjørner formet af menneskestrømmen. Nørreportområdet har behov for få bygninger, og de vil stå som indbydende øer, som man kan besøge, hvis tid og lyst er til stede. Resten af øerne anvendes til cykelparkering. En af Nørreports store udfordringer er ikke kun at håndtere 2500 cykler, men også den københavnske cykelkultur. Denne kultur resulterer i dag i et kaos af cykler, der uden hensyn besværliggør aktive facader og butikker, optimale bevægelsesmønstre og overblik. Men cyklerne er kommet for at blive. De er en afgørende del af vores kultur, og således proklamerer forslaget, at det nye byrum (fortsat) skal være cyklernes plads. Cyklerne skal være der, og de skal være synlige og let tilgængelige. Synlighed får en særlig drejning i dette forslag. For ulig flere andre projekter, hvor cykler stables til voldsomt dominerende mure, er grebet her modsat. Øerne med cykler sænkes ca. 40 cm, hvorved deres visuelle dominans reduceres væsentligt. Cykelparkeringen organiseres som 45 graders parkering i de undersænkede øer, og teknologiske løsninger som ITS kan integreres for at optimere service og brugervenlighed for cyklisterne. GPS-cykelchip til registrering og sporing af stjålne cykler nævnes også som en af mulighederne sammen med blandt andet chipkortaktiverede cykellåse. Låse og LED-lys i stativerne drives af solceller, der er integreret i stativerne.

Forslag nr. 9/07913, s 9

Fortsat fra forrige side Bygningernes design tager udgangspunkt i pladsens bærende værdier: transparens, funktion og åbenhed. Svævende over byrummet er lette tage båret af spinkle søjler. Tagene skaber læ og rum for ophold. Samtidig samler og koncentrerer de funktionerne. De lyse og blanke lofter reflekterer byens bevægelser og farver. De nye stationsbygninger er åbne, imødekommende og tilgængelige. Bygningerne defineres primært ved tagene, hvorfra krumme transparente (og i mindre omfang lukkede eller translucente) vægge spænder ned til terræn. Bygningerne er afrundede af menneskestrømmen, og der er derfor ingen bagsider. Hvor der ikke er øer, opstår en fleksibel flade med små, let markerede byrum og fint vævede ganglinier. Trapper til perroner, ventilationsrør og sumpeg står irregulært og tro mod det flowbaserede design. Et smidigt greb er skabt. Pladsen er inddelt i et retningsløst grid på 3 x 3 meter, der binder hele pladsen og alle dens elementer sammen. Grid et markeres i bånd udført i stål, og i grid et lægges lyse, kvadratiske natursten med undtagelse af de undersænkede cykeløer, der belægges med indfarvet, finkornet asfalt i samme farvetone som naturstenen. Pladsens belysning baseres på belysning i tre niveauer: højtplaceret gadebelysning, informationstavler og lysskorstene rundt om ventilationsrørene og endelig små lyskilder ved hver cykelparkeringsstele. Alle lyskilder er LED. Forslaget opfordrer til at tage cykelparkeringsoptionen under Æggetorvet i anvendelse. Cykeløerne på pladsen, der derved frigøres, kan i stedet anvendes til stadehandel, café, underholdning etc. Et overbevisende afsæt Med udgangspunkt i flowdiagrammer for Københavns mest befærdede byrum skabes et overbevisende afsæt, der viser sig bæredygtigt på alle måder. For det første skal rigtig mange mennesker krydse hinanden og byrummet. Denne problematik tages særdeles alvorligt i form af flowdiagrammet, der fører direkte til et roligt, indbydende og dog dynamisk net af ganglinier, markeret af smukke lette bygninger og undersænkede cykeløer. Bygningernes form og skiltning, Nørreport Station, henter inspiration fra de nuværende bygninger. Bygningernes formsprog knytter sig til en bygningstradition, der opstod omkring banen og farten. Hvad der var super dynamisk i midten af det forrige århundrede, er måske lidt old school i dag, men referencen til traditionen bringes til 2009 i valget af materialer og (at dømme ud fra renderingerne) i detaljen. Cykelparkeringen må betegnes som nyskabende, original og pragmatisk, og forslaget er efter dommerkomiteens skøn tæt på at være et columbusæg! Parkeringen 40 cm under byens gulv giver et fantastisk overblik, samtidig med at funktionen er i top. Cykeløerne krones om aftenen af utallige indbyggede led-lys, der vil skabe en sfærisk stemning, som var tusindvis af sankthansorme på besøg i den grønne cykelby. Den nære belysning vil ud over sin skønhed også skabe tryghed. Materialeholdning i bygninger, fladen og byrumsinventar understøtter projektet. Detalje og helhed harmonerer.

Forslag nr. 9/07913, s 11 Funktionelle og tekniske løsninger TrafiKForhold Der er på udmærket vis taget stilling til, hvorledes den nødvendige ærindekørsel med bil ind over halvøen skal foregå. Belysning Forslaget indeholder et gennemarbejdet belysningsprojekt med gode illustrationer og grundige tekniske beskrivelser af, hvordan lyskvaliteten på Nørreport kan udvikles. Brugen af LED til grundbelysning kan dog ikke anbefales. Tilgængelighed Forslagets tilgængelighedskoncept synes knapt så hensigtsmæssigt, men enkelt at justere i forhold til den valgte belægning. CykelpaRKering Den foreslåede løsning med sænkede lommer (cykelbede) er enkel og gennemtænkt med god tilgængelighed og placering i forhold til cyklisternes rejsemål. Miljø og bæredygtighed Forslaget forholder sig seriøst og realistisk til emnet og beskriver en række forslag til løsninger med fokus på levetid, transport og energiforbrug.

Fortsat fra forrige side Dommerkomiteen er overbevist om, at forslaget på alle planer kan føje et nyt højfunktionelt og smukt byrum til København. Og et byrum, der lever op til ønsket om, at Nørreport som trafikterminal får et markant løft. En enstemmig dommerkomité har på dette grundlag udpeget forslaget som konkurrencens bedste forslag. I den videre udvikling af forslaget anbefaler dommerkomiteen, at følgende særligt tages op til bearbejdning: 1. den potentielle konflikt i mødet mellem det flowbaserede helhedsgreb og belægningens stramme 3 x 3 meter grid. Anlægsøkonomi Forslagsstillerne har leveret et økonomisk overslag, hvori det vurderes, at forslaget kan realiseres inden for den afsatte budgetramme. Et uafhængigt estimat for anlægsøkonomien viser, at der er overvejende sandsynlighed for, at forslaget kan gennemføres inden for den fastlagte økonomiske ramme. 2. Skråningen til de undersænkede cykeløer, som bør afklares og eventuelt underkastes forsøg i 1:1. Skal den bearbejdes til en glidende overgang, eller skal den stå skarpkantet? Cykelparkeringsstelernes udformning, placering og afstand skal ligeledes afprøves og bearbejdes for at opnå en optimal, robust og brugervenlig løsning. 3. det arkitektoniske formsprogs lethed er af afgørende betydning. Derfor skal detaljen falde på plads, for at bygningerne kan løfte sig til et overbevisende billede af vores tid. Detaljen er og bliver en bærende kvalitet for projektet, og det er derfor vigtigt, at forslagsstiller og bygherre prioriterer materialer og detaljer meget højt. 4. Muligheder for yderligere at forbedre venteforhold for buspassagerer, trafikinformation mv.

Forslag nr. 9/07913, s 13

TIldelt præmie PÅ 75.000 kr. forslag nr. 4/19182 ERIK BRANDT DAM arkitekter APS Erik Brandt Dam, Lars Myrhøj, Esben Sneum, Eva Seo-Andersen erik MØLLER arkitekter A/S Steen Gissel, Simon Vincent Jesper KONGSHaug architectural LIGHting PROFESSOR MARTIN Zerlang AVPD Handiplan PLUS Hundsbæk & Henriksen rådgivende ingeniører A/S Henrik Jørgensen landskab A/S Forslaget skal fremhæves for sit klare og stringente hovedgreb. Et forslag, der tager udgangspunkt i menneskemylderet, som er Nørreports særlige potentiale og identitet. Målet er at frilægge pladsen og give plads for massen, så den kan fejre sig selv. Hovedgrebet kan enkelt beskrives som en præcis, urban flade af lys granit, hvor terminalens vigtigste elementer bevares og løftes frem: Trappenedgangene afdækkes og forfines med ny beklædning af tombak Udluftningssøjlerne, de sælsomme søjler, gives spejlblanke overflader af rustfrit stål og beskrives som pladsens vartegn De 2500 cykler placeres på fladen i rationelle rækker Der tilføjes et nyt element, en ny stationsbygning, kaldet Paraplyen, som et tyngdepunkt på pladsen, der tangerer Frederiksborggadeaksen. Stationsbygningen er udformet som en cirkulær bygning af glas og tombak, med et svævende tag. Hovedgrebet fremstår enkelt og klart med en minimalistisk brug af virkemidler og robuste materialer. Den pragmatiske og underspillede udformning er både projektets styrke og svaghed. Formgivningen af stationsbygningen ses også som et knapt så overbevisende arkitektonisk greb, men bygningens præcise udformning vurderes ikke som afgørende for forslagets hovedidé. Forslagsstillerne svarer seriøst og grundigt på opgavens funktionelle krav med fokus på brugervenligheden. Fladens udstrækning udtrykker sig som en jævn granitflade uden terrænspring med en rytme af tværgående linier, hvor taktile ledelinier er indarbejdet og hensigtsmæssigt placeret i pladsens vigtigste bevægelsesmønstre. Belysningens udformning understreger fint pladsens orienteringspunkter: trappenedgangene, stationsbygningen og udluftningssøjlerne. En dynamisk LED-belysning i udluftningssøjlerne styres af togenes rytme, hvilket er en fin lyseffekt, der kobler sig til Nørreports underjordiske puls. På én gang effektfuld og realistisk. Samlet set vurderes lyssætningen som afbalanceret, behagelig og overbevisende i sin placering. Pladsens funktioner er stringent disponeret på fladen med masser af plads til fleksible byrumsaktiviteter. Der er i fladen brugt felter, der markerer opholdszoner omkring trappenedgangen centralt på den store flade og ved Æggetorvet, der er bearbejdet som særligt opholdssted. Bænke er placeret strategisk ved nedgangene, rundt om stationsbygningen og som plinte på fladen. Det vurderes imidlertid, at opholdsmulighederne er for underspillede i forhold til den store åbne flade, og at pladsen derfor risikerer at opleves som tom. Cykelparkeringen er disponeret som en rationel, lineær struktur: En lang række langs pladsens kørespor (shared space) og tre rækker med stationsnær parkering tæt på hovedtrappen. Alle 2500 cykler er placeret på terræn, og der bruges i forslaget enkle og robuste cykelstativer i henholdsvis en og to etager.

Forslag nr. 4/19182, s 15

Fortsat fra forrige side Den toetages cykelparkering er overdækket med et solcelletag, og et intelligent trafiksystem viser ledige og optagne pladser. Parkeringsanlægget i to etager fremstår som et massivt rumligt element på pladsen. Løsningen af cykelparkeringen er robust og gennemarbejdet, men ses ikke som et nyt, innovativt bud. Optionsløsningen for cykelparkering under terræn rummer 1100 cykler, og der er disponeret med en servicestation med cykelværksted. Løsningen vil muliggøre, at cykelparkering på fladen kan ske i én etage, hvilket forslagsstillerne ser som den optimale løsning for Nørreport. I dette forslag fremstår optionsløsningen som en kvalitativ forbedring af pladsens løsning som helhed. Visionsplanen er en styrkelse af boulevardkarakteren med nyplantning af træer langs Nørre Voldgade og en bred, grøn promenade langs Øster Voldgade. Voldgadeforløbets rumlige bearbejdning består af tre præcise nedslag: Platanlunden ved Jarmers Plads, den præcise, urbane flade ved Nørreport og Rondellen ved Georg Brandes Plads. Tre nedslag, der markerer og præciserer voldgadernes rumlige forløb og forankrer sig overbevisende til byens kontekst. Samlet set er der tale om et pragmatisk og robust forslag, der skaber et åbent, imødekommende og let overskueligt nyt Nørreport, og dommerkomiteen har derfor valgt at præmiere forslaget. Det foreslåede projekt fremhæves som et brugervenligt byrum, hvor tilgængeligheden og orienteringen er overbevisende løst, men dog med et rumligt greb, der i sin enkelhed kan opleves underspillet og derved ikke tilstrækkelig markant og innovativt. Funktionelle og tekniske løsninger TrafiKForhold Der er taget klart stilling til, hvorledes den nødvendige ærindekørsel med bil ind over halvøen skal foregå. Den viste løsning vurderes umiddelbart at fungere efter hensigten. Belysning Forslaget indeholder gode og tydeligt illustrerede ideer til, hvordan lyskvaliteten på Nørreport på en enkel måde kan udvikles, samtidig med at energiforbruget begrænses. Tilgængelighed Der er vist et realistisk tilgængelighedskoncept, som er indpasset i belægningen. CykelpaRKering Forslaget anviser mange, gode og innovative løsninger på cykelparkeringsudfordringen, herunder forslag om elektronisk henvisning til ledige pladser (its). Det store antal toetages stativer vurderes dog at være et problem i forhold til overskueligheden. Miljø og bæredygtighed Forslagsstillerne forholder sig seriøst og realistisk til emnet og har indarbejdet konkrete forslag inden for områderne genanvendelse af materialer, valg af miljømærkede produkter, lavt energiforbrug og lokal vandafledning. Anlægsøkonomi Forslagsstillerne har leveret et økonomisk overslag, hvori det vurderes, at forslaget kan realiseres inden for den afsatte budgetramme. Et uafhængigt estimat for anlægsøkonomien viser, at der er stor sandsynlighed for, at forslaget ville kunne gennemføres inden for den fastlagte økonomiske ramme.

TIldelt præmie PÅ 50.000 kr. forslag nr. 7/59863 Forslag nr. 7/59863, s 17 SPACE GROUP arkitekter AS Adam Kurdahl, Gary Bates, Gro Bonesmo, Leon Rost, Hans Papke, Naofumi Namba pk3 LANDSKABSarkitekter MAA Stine Poulsen, Malene Krüger, Louise Fiil Hansen moe & BRØDSGAARD A/S rådgivende INGENIØRER Salli H. J. Bergman, Sune Wendelboe, Helle Lundsgaard Hansen, Per Lautrup-Nissen 2form DESIGN Ksenia Movafagh Forslaget refererer til Nørreports historiske rolle som grænse, forbindelsesled og mødested. Nørreport skal igen optræde som samlingspunkt for hele byen en passende rolle, set i lyset af hvor mange der passerer stedet hver dag. Forslagets visionsplan peger på potentialet i at tænke voldgadeforløbet som en promenade i slægtskab med voldanlæggene: Grøn og på de bløde trafikanters præmis i samtale med de tilstødende kvarterer og parkanlæg. Her kan man møde en række havepavilloner, der alle omhandler bæredygtighed i forskellige tematiske sammenhænge. Visionsplanen peger på, at Voldgadeaksen kan blive meget andet end en strækning med en stationsplads som midtpunkt. Visionen peger på, at der kan skabes lokale punkter, ophold og steder med egen integritet. Steder i samtale med det superlokale, kvartererne, bygninger. Denne vision peger inspirerende fremad. De små pavilloner med nære oplevelser møder sit kontrapunkt ved selve stationspladsen, hvor promenaden bevæges i voldanlæggenes karakteristiske formsprog i et spektakulært bymøbel. Cyklisterne løftes op i fem meters højde på møblets tag, hvor majoriteten af cykelparkeringer finder sted. Ramper fører op på taget fra flere forskellige steder, og således sikres smidige adgangsforhold fra Gothersgade, Frederiksborggade, Nørregade, Nørre og Øster Voldgade og Indre By. Møblet, der kanter sig over hele pladsen, står som en skulptur beklædt med træ. Store dele af arealet under dækket står åbent, andre dele anvendes til kiosk, billetsalg, toilet og cykelparkering. Gulvet står i store romber, hvis geometri stemmer fuldkommen overens med møblet og med de voldanlæg, som Nørreport refererer til. Møblets rombeformede linieføring danner tre fine byrum op mod facaderækken til Indre By, og der dannes generøst mulighed for butiks- og restaurationsliv til glæde for alle. Dertil skaber rombeformen, ramperne og de få funktioner på pladsen ganglinier på kryds og tværs af pladsen. Møblet, eller cykellandskabet (som forslagsstilleren benævner det), skaber med andre ord rum på og rundt om sig, og til en vis grad også under sig. En yderligere reference til parkerne og byens grønne profil er en mængde plataner, der er sat uformelt på fladen, og som flere steder står op gennem møblet for at danne et grønt tag over cykelparkeringen. Den lodrette, uhøjtidelige føring gennem møblet går igen for ventilationsskaktenes vedkommende, og endelig skæres der cirkulære huller, hvor dagslys trækkes ned til bygulvet. Forslagets behandling af cykelparkeringen tager udgangspunkt i den krævende københavnske cykelmentalitet. Det store flertal af parkeringspladserne kombinerer let adgang til parkeringen med let adgang til de offentlige transportsystemer. Forslaget er gennemarbejdet og vækker stor sympati med sit helhedsgreb, der giver svar på mange detailspørgsmål. Voldgadernes tematiserede pavilloner, cykelekspresrute, begrønning mm. illustrerer potentialet, og anvendelsen af voldenes linieføring er original og velargumenteret.

Fortsat fra forrige side Dommerkomiteen stiller sig imidlertid kritisk over for forslagets hovedgreb det at hæve cyklister op på et kunstigt terræn over terræn. Oppe er godt på mange måder, men nede nede under dækket stilles der spørgsmål ved den byrums- og oplevelsesmæssige kvalitet. Dommerkomiteen ser så absolut oplevelsesmæssige og funktionelle potentialer i den hævede cykelparkering på det smukke trædæk i ipé, og selve parkeringen på dæk under trækronerne virker indbydende. Men der kan opstå konflikter på den travle plads, når cyklister kommer ned af ramperne eller tager fart på for at komme op. Dertil kommer en bekymring over arealerne under dækket, der (lig andre projekter, der har samme organisatoriske greb) mangler evnen til at skabe overdækkede uderum af overbevisende kvalitet. Det arkitektoniske greb formår derved ikke at binde middelalderbyen sammen med brokvarteret på en tilstrækkeligt indbydende måde. Er det rart og trygt at stå under konstruktionen? Vil vinden komme om hjørnet? Kan man overskue situationen. Kompromitteres de fine byrum, som ses på planen, af den åbenhed og de ganglinier, som findes under møblet? Dommerkomiteen vurderer, at linieføringen, det omfattende overdækkede areal, hjørner og funktioner vil skabe usikkerhed, især i aften- og nattetimer. Når usikkerheden introduceres, vil brugsglæden reduceres, og det tåler København og dens borgere ikke med et nyt projekt på Nørreport. Uden at det har været et kardinalpunkt, stiller dommerne sig også tvivlende over for det udtryk, der er visualiseret. Dels formodes det, at en space framekonstruktion vil udgøre en mere fyldig skive, der vil trykke frihøjden under konstruktionen. At konstruktionen beklædes med træ, har for nogle i dommerkomiteen været en gåde: Hvori består det arkitektoniske link mellem det bløde, føjelige materiale og den superurbane kontekst? Er det rigtigt at sætte et stort træmøbel i et superurbant rum? Platanerne derimod gør rummet godt. De humaniserer rummet og oplevelsen. Der er dog tale om en krævende situation for både plantning og efterfølgende pleje, idet en stor del af træerne er placeret på banetraceet. En situation, som Københavns Kommune skønner at være for krævende. Endelig vil den hævede flade stille krav om, at ventilationsskaktene gøres højere, og de vil dermed stå utilsigtet markant i forhold til platanerne. Alt i alt er der dog tale om et gennemarbejdet og velargumenteret projekt, der præmieres for sin visionsplan og sit originale arkitektoniske link til byens historiske spor.

Forslag nr. 7/59863, s 19 Funktionelle og tekniske løsninger Trafikforhold Der er taget stilling til, hvorledes den nødvendige ærindekørsel med bil ind over halvøen skal foregå, men løsningen med søm vurderes ikke at være tilstrækkelig. Belysning Forslaget indeholder mange gode tanker om, hvordan lyskvaliteten på Nørreport kan udvikles, men de vurderes at være forbundet med mange udfordringer at gennemføre i praksis. Tilgængelighed Der er ikke indarbejdet noget tilgængelighedskoncept i forslaget, og det vurderes vanskeligt at indpasse i den foreslåede belægningsgeometri. Cykelparkering God organisering, der opfylder ønsket om, at stativerne er tæt på cyklisternes rejsemål. Det foreslåede stativ virker imidlertid ikke overbevisende. Miljø og bæredygtighed Forslaget forholder sig seriøst og realistisk til emnet og beskriver en række konkrete forslag til løsninger. Anlægsøkonomi Forslagsstillerne har leveret et økonomisk overslag, hvori det vurderes, at forslaget kan realiseres inden for den afsatte budgetramme. Et uafhængigt estimat for anlægsøkonomien viser imidlertid, at sandsynligheden for at forslaget ville kunne gennemføres inden for den fastlagte økonomiske ramme, er begrænset. Dog vurderes det, at forslaget ville kunne realiseres inden for den økonomiske ramme med en bearbejdning, der ville kunne foregå uden at antaste forslagets hovedidé og bærende kvaliteter. Ved en efterfølgende gennemgang af forslagsstillernes overslag kan det konstateres, at det særligt er de anførte enhedspriser på bygninger og overdækninger, som er udslagsgivende for de forskellige vurderinger,

forslag nr. 1/52527 KARRES EN BRANDS landschapsarchitecten BV Bart Brands, Charlotte Ernst, Thomas Harper, Cristina Colonetti JAJA ARCHitects APS Jakob Steen Christensen, Jan Yoshiyuki Tanaka, Kathrin Susanna Gimmel, Dong-wook Hwang, Thomas Nilausen SHiftcontrol Jørgen Skogmo, Simon Løvind electrotexture LAB Anders Holden Deleuran damgaard RÅDGIVENDE ingeniører A/S Mogens Damgaard, Morten Smedegaard, Ole Dam Forslaget Byens Foyer skitserer muligheden for en grøn forbindelseslinie kaldet Museumsruten, der strækker sig fra Nationalmuseet via Jarmers Plads over Nørreport til Georg Brandes Plads. Ruten vises i en række collager, der illustrerer den grønne rutes potentialer og problemer i varierende gaderum. Visionsplanen slår en tone an, der peger mod en udpræget grøn løsning for konkurrenceområdet. Begrebet grøn anvendes bredt, og i dette forslag lægges der vægt på optimale forhold for cykler og en begrønning af selve byrummet. Begge mål gestaltes i en langstrakt, samlende bygning, der ved Nørregade organiserer cykelparkeringen i tre planer over terræn: en meget markant og synlig markering af København som cyklisternes paradis. Taget over cykelparkeringen sænkes i en svungen bevægelse til 5,5 meter over byens gulv for at overdække en stor del af stationspladsen. Det brede tagbånd bæres af søjler og enkelte bygningskroppe, der rummer kiosk, stadepladser, toiletter og ventilationsskaktene fra den underliggende station. Alle disse elementer er runde. Der sikres et friktionsløst flow under tagfladen, på tværs såvel som på langs. Men elementerne danner også rumligheder, der kan ibrugtages mere eller mindre organiseret. Taget står grønt sammen med den høje gavl mod Nørregade som det samlende led mellem Botanisk Have og Ørstedsparken, som fortsættelse af visionsplanens museumsrute og som en markant, grøn gestus over for de forbipasserende. Taget er delvist perforeret af runde huller, og kunstlys er planforsænket i loftsfladen. Om dagen trækkes sol- og himmellys ned gennem hullerne, og om natten illuminerer armaturerne striben under taget som en stjernehimmel. Byens gulv den nye plads er befæstet med chaussesten og københavnerfliser. Ved Købmagergade er der udelukkende befæstet med granitsten, og der er mulighed for et fint materielt møde med Købmagergadeprojektet. Granitfladen blandes gradvist op med københavnerflisen, efterhånden som man nærmer sig henholdsvis Nørregade og Gothersgade, for i sin yderste position ved de to gader at have transformeret sig til en opstribet flade i skiftevis chaussesten og københavnerfliser. Byens gulv står således som én samlende flade, der fint nuanceres fra det uhøjtideligt jævne ved Nørregade og Gothersgade til en flod af granit ned ad Købmagergade. Den samlede flade brydes i detaljen ved at hæve korttidsparkering for cykler på 6 cm høje plinte langs facaderækken. 19 tretorn står ned i fladen, ikke som en stram trærække, men med lette samlinger ved Æggetorvet og op mod Gothersgade. Samlet set synes visionsplanen ikke at udnytte det fysiske råderum, der findes i strækningen fra Jarmers Plads til Georg Brandes Plads. De lange græsbælter står formelt og inviterer ikke til ophold. At der skulle føres et grønt bælte ned til Nationalmuseet, fremstår som et postulat. Voldgadestrækningen forbliver en strækning, hvilket ikke synes tilfredsstillende for de bygninger, kvarterer, funktioner mm. der knytter sig til visionsplanområdet. Det grønne tag som bindeled står med svag signalværdi, idet tagfladen kun anes, der hvor taget svinger sig fra cykelparkeringen til den overdækkede del af stationspladsen. Dog vil den fine anvendelse af tretorn stå som et bindeled, der virker troværdigt. Forbindelsen fra den centrale plads til byen fremstår med andre ord ikke overbevisende. Bygningen med hovedvægten på cykelparkeringen formår at danne rum, blandt andet byrum ved Æggetorvet. Rummet synes harmonisk i sin skala, men spørgsmålet er, om renderingernes æstetisering af 1600 kridhvide cykler i en helt hvid konstruktion holder i virkeligheden? Får Æggetorvet en ny, skøn ramme? Den nye bygning er under alle omstændigheder et iøjefaldende indslag. Cykelparkering i tre etager findes der erfaringer med andre steder, blandt andet Amsterdam. Dommerkomiteen har indgående diskuteret, hvorvidt den københavnske cyklist (med hang til mindst mulig afstand mellem cykelparkering og mål) vil cykle tre etager op for at bevæge sig ned under jorden til metro og S-tog? Dommerkomiteen finder, at løsningen er for krævende, og at den ikke vil fungere i den københavnske virkelighed. Derimod er der enighed om, at den overdækkede del af pladsen kan tilføre stedet og ventetiden på busser mm. kvalitet. Den lange, lette loftsflade, staderne, ventilationsrørene kiosken etc. er samlet til et myldrende og oplevelsesrigt hele, og her fanges den stedlige identitet ganske fint. Anlægsøkonomi Forslagsstillerne har leveret et økonomisk overslag, hvori det vurderes, at forslaget kan realiseres inden for den afsatte budgetramme. Et uafhængigt estimat for anlægsøkonomien viser imidlertid, at sandsynligheden for at forslaget ville kunne gennemføres inden for den fastlagte økonomiske ramme, er begrænset. Dog vurderes det, at forslaget ville kunne realiseres inden for den økonomiske ramme med en bearbejdning, der ville kunne foregå uden at antaste forslagets hovedidé og bærende kvaliteter. Ved en efterfølgende gennemgang af forslagsstillernes overslag kan det konstateres, at det særligt er de anførte enhedspriser på bygninger og overdækninger, som er udslagsgivende for de forskellige vurderinger.