Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1
Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår lærer eleven at knække læsekoden, men læsning er andet og mere end den læsning, der forventes hos begynderlæseren. Desuden er læseforståelse, sikkerhed og hastighed i centrum på mellemtrinnet, der går fra 4. til 6. klasse. Denne folder handler om, hvordan eleven bevarer og videreudvikler lysten til at læse og skrive samt, hvordan skolen og hjemmet kan arbejde med læsning og skrivning. Fra afkodere til indholdslæsere I de første år i skolen lærer eleverne at afkode tekster, så de kan læse og forstå enkle historier og fagtekster og kan finde oplysninger i kendte og ukendte tekster. Efter de første par år med læsetræning, skal eleverne læse flydende. Eleverne skal gå fra at være afkodere til at blive gode indholdslæsere. Dette sker for mange børn, når de går i 3. klasse og fremefter i takt med, at barnets læsefærdigheder finpudses. Ti sider om dagen For at kunne opretholde og videreudvikle sine læsefærdigheder kræver det daglig læsetræning. Denne træning bør bestå i, at barnet minimum læser ti sider eller 20-30 minutter om dagen i en bog af passende sværhedsgrad. Læseformål På mellemtrinnet er læsning et redskab i alle fag. Det betyder, at eleverne skal kunne bruge læsningen funktionelt, og de skal blive bevidste om, at de læser tekster på forskellige måder alt efter formålet med læsningen. 1
Man læser for at: lære - faglige tekster gøre noget opgaver i fagene, opskrifter, instruktioner, vejledninger, manualer opleve skønlitteratur Ud over at blive bevidst om formålet med at læse, skal eleverne videreudvikle deres læseforståelse gennem arbejdet med forskellige læsestrategier og teknikker til bedre forståelse af det læste. Læsestrategier: Skimning At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten. Finde frem til steder man vil læse grundigere. Punktlæse At finde steder i teksten, der indeholder bestemt information. Disse afsnit/tekstdele nærlæses. Nærlæsning At læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet, hente præcise konkrete informationer. Overbliklæsning At finde ud af, hvad bogen handler om, sværhedsgraden og hvad den kan bruges til i forhold til det læseformål man har, fx Kan jeg bruge denne bog til dette emne?. Teknik til bedre læseforståelse: e Mindmap: Ordkort, der strukturerer oplysningerne Ordkort : Begrebsafklaring af udvalgte og centrale ord. Styrke-notater: Skelne mellem hovedindholdet og detaljerne i en tekst. Personkort: Få styr på de ting, man får at vide om en person i en tekst. Spørgsmål: At kunne stille spørgsmål til noget bestemt i en tekst, og spørgsmål man kommer til at tænke på, når man læser teksten. Kolonnenotat: Notatteknik til at strukturere og fastholde oplysninger i en tekst. Læsehastighed Målet er, at eleverne ubesværet læser ca. 200 ord i minuttet i slutningen af 6. klasse. Dog er det vigtigt, at læsehastigheden ikke øges på bekostning af læseforståelsen. (Undertekster på TV er ca. 150 ord i minuttet). 2
I trinmålene for læsning udarbejdet af Undervisningsministeriet 2008 skal eleverne: Efter 4. klassetrin: Læse sikkert med god forståelse, læse skøn- og faglitterære tekster, der er skrevet til aldersgruppen. De skal kunne oversigtslæse og punktlæse. Efter 6. klassetrin: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning og bruge forskellige læsemåder. Stavning på mellemtrinnet Læsning og skrivning støtter gensidigt hinanden, for jo mere et barn læser, jo nemmere har han/hun ved at stave ordet, fordi han har set det så mange gange i bøgerne, og jo flere gange han har stavet et ord, jo nemmere er det at læse i bøgerne. Dette program kan læse tekster op for barnet, ligesom det også kan hjælpe med at stave. Der er muligt for alle børn at få dette program hjem på egne computere i Børnene skal have den samme viden ind som kammeraterne, og derfor er det en stor hjælp at bruge programmet CDord6. Selvstændig læsetræning er noget andet og bør foregå i lettere bøger, som børnene magter. Læse- stavevanskeligheder For de børn, der har store læse- og stavevanskeligheder, kan der tilbydes et undervisningsforløb i læsegrupperne på Parkvejskolen i Birkerød. Her vil barnet typisk gå et års tid, hvor der vil blive arbejdet intensivt med it-hjælpemidler og læsetræning. Efter ca. et år kommer barnet tilbage på egen skole med store it-kompetencer, der gør dem i stand til at følge klassens undervisning. Derfor er det vigtigt, at børnene både læser og skriver dagligt. Hvor barnet i indskolingen stavede lydret (= som vi siger ordene, fx hæsd = hest), begynder barnet nu at stave mere korrekt. Barnet har fået en forståelse for, at der er mange staveregler og undtagelser i vores skriftsprog. Når barnet er ved at lære sig en af disse regler, er det ikke ualmindeligt, at barnet i en periode overbruger denne regel, fx sætter stumme d er ind i alt for mange ord. Det er forventeligt, at barnet på mellemtrinnet får en mere korrekt stavning, men barnet behersker endnu ikke retstavningen. Der er fortsat stavefejl i barnets tekster. Hjælp til læsning og stavning På skolens computere ligger programmet CDord6, der er velegnet til brug for de børn, der har svært ved at læse klassens tekster eller ved at stave. Læseprøver I Rudersdal Kommune testes børnene i 6. klasse. Denne prøve viser, hvordan eleverne læser og forstår en tekst. Desuden tester mange skoler også i 4. klasse for at måle, hvor sikkert eleverne læser 40 sætninger. I femte klasse bliver nogle også testet i faglig læsning. Undervisningsministeriet forventer at udsende læseprøver på 2., 4., 6. og 8. klassetrin til foråret 2009. Disse prøver, der er computerbaserede, er obligatoriske på alle landets skoler. 3
Tips til læsning Højtlæsning Selv om de fleste børn på mellemtrinnet selvstændigt kan læse en bog, er det en god idé at fortsætte oplæsningen, fordi højtlæsning: - giver større ordforråd og viden, - giver gode fælles oplevelser og hygge Dit barns oplæsning Det er fortsat vigtigt, at dit barn læser for dig. Gør det til en hyggestund - det er god træning for barnet at læse højt for andre. Hvis læsning er svært Hvis du oplever dit barn har svært ved at læse de tekster, der bruges i undervisningen, så tag en snak med lærerne om, hvordan I sammen løser problemet (CDord6, jeres oplæsning, lydbånd ). Selvstændig læsning Når barnet sidder for sig selv og læser, er det vigtigt, at bogen passer til barnets niveau. En bog til selvstændig læsning skal som udgangspunkt hellere være for let end for svær, da barnet ellers ikke får forståelsen med og derved mister interessen for læsningen. Hvis barnet har svært ved at komme i gang med en bog, kan det være en god idé at læse starten af bogen op for barnet, så handlingen er godt i gang og personer og steder er præsenterede. Når dit barn læser forkert Tænk over hvornår og hvordan du retter dit barn, når det læser. Det er som regel en god idé at lade barnet fortsætte læsningen efter fejlen i stedet for at afbryde læsningen for at rette. Når barnet læser videre, vil de fleste kunne høre, at der ikke er mening i det, de læser, eller at sådan kan man ikke udtrykke sig. Derved bliver barnet selv opmærksom på fejlen og vil ofte gå tilbage og rette af sig selv. Sker det ikke, kan man efterfølgende tale med barnet om den manglende forståelse. Læsekultur i hjemmet Hvis det er muligt, er det en god idé at gøre det til en vane at lave en læsestund hver dag, hvor alle i huset læser. På denne måde oplever barnet, at læsning er en vigtig del af alles hverdag, og du er en god rollemodel for dit barn, ved at vise, at du fordyber dig i læsningen. Biblioteket Gør det til en vane at bruge tid på at gå på biblioteket. Tal med bibliotekaren om hvad barnet godt kan lide at læse om, og brug tid på at finde de helt rigtige bøger. 4
Tips til skrivning Skrivning eller stavning? Når barnet skriver, er det en god idé at skelne mellem, om det er en skriveopgave, hvor barnet skal formulere en tekst på skrift, eller om det er en staveopgave, hvor barnet skal træne retstavning. Hvis det er en skriveopgave, er det en god idé at lade barnet formulere sin tekst uden alt for megen fokus på stavefejl i første omgang, da det kan hæmme barnets lyst til at formulere sig, hvis det samtidig skal tænke alt for meget over, hvordan ordene staves. Skriftlige opgaver Hvis dit barn har brug for hjælp til en skriftlig opgave, kan det være en god idé at hjælpe barnet med at strukturere opgaven ved hjælp af notater eller en disposition. Hjælp barnet med at se, om det kommer omkring alle de planlagte punkter. Undervejs I skolen lærer barnet, at skriftlige opgaver er en proces, hvor der skrives udkast, kommenteres og rettes ad flere omgange. Giv barnet gode idéer til hvordan teksten kan gøres bedre, men lad barnet selv arbejde teksten igennem. Stavefejl Når dit barn skriver, vil der i langt de fleste tilfælde fortsat forekomme en del stavefejl. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på enkelte fejl/fejltyper og lade andre passere. Hvis man tager fat i alle fejl, bliver det uoverskueligt for barnet, og det mister lysten til at skrive. Hjælp til stavningen Hvis dit barn spørger, hvordan man staver til et ord, så prøv at få barnet til at give et bud først og tal sammen om, hvad der evt. var forkert, og om han/hun har en idé om, hvordan ordet kunne rettes. Bed barnet om at SE på ordet og vurdere, om det ser rigtigt ud. Ordbog Det er en god idé at have en retskrivningsordbog i huset. På mellemtrinnet arbejdes der i skolen med at bruge ordbog, og barnet vil have glæde af at kunne arbejde på samme måde hjemme. 5
RUDERSDAL KOMMUNE Skoleområdet Stationsvej 36 3460 Birkerød Telefon: 46 11 00 00 folkeskoler@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Tekst: Læsevejlederne Anette Fæster, Kirsten Stilling og Susanne Kandrup samt læsekonsulent Lisbeth S. Thorsen Foto og layout: Christina Guldbrandt. Udgivet af Rudersdal Kommune. November 2008. 6