Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning

2 Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet og fået kommentarer med fra skolens pædagogiske råd. Rørkjær skole har en lang tradition for at prioritere læsning højt, og det er vores mål også fremover at fastholde denne prioritering. Per Lauridsen skoleleder

3 Indhold: Læsning i børnehaveklassen Læsning klasse Læsning klasse Læsning klasse Læsning 7.9. klasse Evaluering Læsevejlederen Skolebiblioteket Specialcentret Læsevanskeligheder Dansk som andetsprog It og læsning SFO og læsning Forældre

4 Læsning i børnehaveklassen Børn i dag møder med meget forskellige forudsætninger. Der arbejdes differentieret og kvalificeret på at videreudvikle børnenes sproglige erfaringer. Der arbejdes både med det talte og det skrevne sprog. Undervisningen omfatter Aktiviteter og lege med lyde, rim, rytmer Grafiske symboler, herunder tal og bogstaver. Sproglig opmærksomhed Computer Børnestavning, legeskrivning, tegning Sprog- og bogstavspil og lege Boganmeldelse, fortælling, teater Dialogisk læsning, højtlæsning, fortælling Bibliotekstime Læsebånd Der arbejdes med materialerne: Jørgen Frost: Sproglig opmærksomhed, På vej til den første læsning. I undervisningen bruges alle indlæringsformer (mange intelligenser). Der gennemføres sprogvurdering 3 4 gange i løbet af året. Testene tages af børnehaveklasseleder eller læsevejleder. Der bruges KTI (Kontrolleret tegne iagttagelse) 2 gange, samt Læseevaluering 1 eller 2 gange efter behov.

5 Læsning klasse De fleste elever, der starter i 1. klasse i dag, har i børnehaveklassen erhvervet sig et godt kendskab til bogstaverne og deres lyde og er på vej til at blive læsere. Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elevs læsekompetencer, og elevens læseudvikling skal følges og dokumenteres.. Der skal benyttes varierede læseformer og læsningen og skrivningen skal understøtte hinanden. 1. klasse: Kunne anvende alfabetet (navn, lyd og form) Læse lydrette ord på to til tre bogstaver Opdele kendte ord i lyde og stavelser Der benyttes forskellige læsestrategier f.eks. lydstave, stave (bogstav til ord), læsning af ordbilleder, arbejde med forforståelse, forståelse af begreber Læse enkle tekster og skrive små historier (børnestavning) Læsebåndsuger hele skolen læser Bogstav og ordtræning på pc 2. klasse: Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombination Kunne læse lette, ukendte og alderssvarende tekster uden hjælp Genfortælle handlingen i en tekst Bruge elementære læsestrategier (se ovenstående) Begyndende faglig læsning Læsebånd Kunne skrive små historier, som andre kan læse og forstå Skrive små historier på pc For både 1. og 2. klasse gælder det, at der skal læses på mange måder f.eks. makkerlæsning, korlæsning, gruppelæsning, individuel læsning, højtlæsning, læseteater, fri selvstændig læsning, lærerens oplæsning og oplæsning på biblioteket (alle klasser har mulighed for at gå på biblioteket til fritidslån)

6 Læsning klasse Der fokuseres på konsolidering af læsekompetencen samt på bevarelse af læselysten. Der arbejdes med gode læsestrategier i alle tekstbårne fag, bevidste overvejelser over fagsprog og ordforråd, ligesom eleverne møder mange forskellige teksttyper. Ligeledes begyndes der med læsning og informationssøgning på nettet. Arbejdet med afkodningsstrategier afsluttes, og der fokuseres på forståelsesstrategier. Teamet fordeler arbejdet mellem sig i forhold til teknikker og strategier. Faglige læsekurser fx de små fagbøger fra biblioteket Alle tilbydes tid til fritidslån på biblioteket Biblioteksundervisning Læseteknikker som fx punktlæse, nærlæse, orienteringslæse og højtlæsning Læseforståelsesstrategier fx idemylder, betydningsordkort, mindmap, resume, personkort, referat, ordkort og boganmeldelse Skærmlæsning Procesorienteret håndskrivning og PC-skrivning Automatisering af læsning ved fx at arbejde med fag og skønlitteratur, genrekendskab, forforståelse og læseformål, makker og gruppelæsning, drama og teater samt iagttagelse og udarbejdelse af medieproduktioner

7 Læsning klasse. På disse klassetrin er der fokus på fortsat konsolidering af læsekompetencen og motivering til at søge oplysninger og viden gennem læsning af forskellige teksttyper. Desuden skal lysten til at læse stadig bevares. Genrelæsning. Læseforståelse læse på, mellem og bag linierne. Læseteknikker nærlæse, punktlæse, skimmelæse og orienteringslæsning. Faglig læsning klasseteamet fordeler arbejdet mellem sig i forhold til læseteknikker og -strategier. Stille-, højt-, skærm- og frilæsning. Samtale, fortælling og oplæsning. Brug af forskellige ordbogstyper. Læsehastighed fartkort, læsning, mv. Læsebånd to gange 3 uger/året

8 Læsning klasse Arbejdet med læsning i skolens ældste klasser skal konsolidere eleverne som læsere. De skal selvstændigt kunne tilegne sig viden og færdigheder, samt opnå oplevelser gennem læsning af alle typer tekster. Dette forudsætter, at de er i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige læsemåde. Læseundervisningen er hele teamets ansvar. Fortsat arbejde med læsemåder (fx skimming, orienteringslæsning, nærlæsning mv.) Fortsat arbejde med læseformål, før/under/efter. (fx hyggelæsning, informationssøgning, repetition mv.) Læsehastighed (fx læsning, fartkort, hastighedsmålinger) Fortsat arbejde med læseforståelse, både skønlitteratur og faglitteratur. (fx på/bag/mellem linjerne) Brug af ordbog Genrebevidsthed Studieteknik (fx notatteknik, stikord, mindmap, grafisk afbildning fx tidslinje) Skærmlæsning (fx læsning af hjemmesider, hjemmesiders opbygning) At opmuntring til lystlæsning Tekstanalyse Kritisk læsning og kildekritik Målrettet brug af bibliotek og forskellige databaser/leksika samt internettet til informationssøgning Læsebånd Højtlæsning

9 Evaluering Kan Skal o. årgang Læseevaluering KTI 1. årgang Tekster fra elevernes OS64 arbejdsprocess Portfolie Iagttagelse LUS gruppeprøven 2. årgang Ordlæs (oktober) LUS National test OS120 (februar) 3. årgang Læsemåleren lix-test SL60 læsetest 4. årgang Evaluering af emnemål løbende Hastighedsmåling 5. årgang Evaluering på årets emner ud fra mål SL40 National test Læsetest: Læs5 6. årgang Læsetest: TL1 National test 7. årgang Læsetest: TL2 8. årgang Læsetest: TL3 National test Årsprøve i slutningen af året 9.årgang Nyere eksamensopgaver Terminsprøve FSA 10. årgang 2 terminsprøver Nov. + jan. FS10 afgangsprøve OSO opgave Alle årgange Portfolie Løbende evaluering af den enkelte elev ST-prøver (stavning)

10 Samarbejdspartnere Læsevejlederen Læsevejlederen skal fungere som faglig sparringspartner, vidensformidler, inspirator, koordinator og tovholder inden for skolens arbejde med læsning for lærere/pædagoger og ledelse. I forhold til elever i større eller mindre skriftsproglige vanskeligheder er læsevejlederen en vigtig sparringspartner i samarbejdet mellem specialundervisningens ressourcepersoner og klassens lærere. Læsevejlederen er knyttet til kommunens læsekonsulenter gennem netværksmøder og elektronisk konference. Koordinator og samarbejdspartner med læsekonsulenterne i forhold til den eksterne evaluering (kommunale læseprøver kl.) Vejleder og tovholder i forhold til afholdelse af de eksterne prøver på skolen, herunder læseevaluering i børnehaveklasserne og læseprøver på andre klassetrin Instruerer klasserne ved afholdelsen af de eksterne læseprøver Afholder klassekonferencer efter prøvetagningen på 2. til 4. klassetrin samt udvalgte klassetrin Vejledning i forhold til indkøb af materialer (samarbejde med biblioteket og danskudvalgene) Står for læsemakkerprojekt Foredrag om læsning i 1. klasse for forældre Vejledning af kolleger Kan indgå som vejleder og rådgiver før og efter et specialpædagogisk tilbud Kan deltage i konkrete undervisningsforløb og sammen med kolleger udvikle ny praksis Kan indgå som tovholder for elever der anvender it- støtte som redskab Individuelle test Deltager i netværksmøder Læsning af faglitteratur og netværkskonferencen

11 Skolebiblioteket Skolebiblioteket spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af læsekompetencer. Udover at præsentere eleverne for inspirerende skøn- og faglitteratur formidles her viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til både elever og lærere. Ugentlig skemalagt time på SB for de klasser der ønsker det, aftales ved skoleårets start Oplæsning for nogle klasser ved det ugentlige besøg Individuel vejledning af elever med at finde bøger af passende sværhedsgrad og interesse, både til fritidslån/lystlæsning og skoleopgaver Undervisning i brug af SBs søgesystemer Undervisning i brug af digitale opslagsværker (bl.a. Aschenhougs leksikon, Faktalink mv) Præsentation af nye materialer samt temaudstillinger Div. initiativer i forbindelse med læsebånd, fx slogankonkurrence, bogmærker mv Læsemakker, i samarbejde med læsevejleder Læsekasser til begynder læsning/gruppelæsning, i samarbejde med læsevejleder At lave samlinger af bøger (læsekasser/bogkasser) efter emner, tema og/eller sværhedsgrad Etablere og vedligeholde faglige læsekurser til forskellige klassetrin Oplæsningkonkurrencer, både internt og sammen med andre skoler Indkøb af nyt materiale udfra kendskab til eleverne interesser og læsefærdigheder Fremme en god stemning og en ordentlig omgangstone på SB, fx ved at holde åben i 10-pausen hver dag

12 Specialcentret På Rørkjær skole er specialundervisningskoordinatoren også læsevejleder. Der afholdes specialcentermøder hver uge. Centret er et omdrejningspunkt og et koordinerende organ for den almindelige undervisning og den specialpædagogiske indsats. Specialcentret har følgende procedure i forbindelse med elever i læse/stavevanskeligheder: Hvis det efter test og klassekonferencer skønnes, at en elev har behov for supplerende læseundervisning, kan eleven tilbydes kursus eller læseundervisning i en lille gruppe på specialcentret. Vi evaluerer mindst to gange årligt, og tager derefter stilling til det videre undervisningsforløb. I forløbet vil der være dialog mellem specialundervisningslæreren og elevens dansklærer. Hvis problemerne rækker ud over det faglige, udfylder klasseteamet skolens ressourceskema og problemerne drøftes på et specialcentermøde, og der tages stilling til, om der evt. skal laves en indstilling til PPR. Læsevanskeligheder Læsning er en kompleks proces, og der kan være mange årsager til, at en elev oplever at være i læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan opleves på alle trin i læseudviklingen. Det er derfor vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling og sætte ind med tidlig indsats, hvis det er nødvendigt. På Rørkjær skole tilbyder vi enkeltmandsundervisning ( Springbrættet )til elever med læsevanskeligheder i 1. og 2. klasse. Springbrættet er intensiv undervisning 30 minutter dagligt. På specialcentret tilbyder vi også holdundervisning, hvis det skønnes, at elever har behov, som rækker ud over den normale differentiering i klassen. Her kan de også lære at anvende it (CD-ord)som støtte for deres læsning og stavning Elever med dyslektiske problemstillinger (ordblindhed) testes specifikt i 3. kl. 2. kl.: For elever med læsehastighedsproblemer har vi et læsemakkerprojekt. Elever fra 5.klasse læser med elever fra 2. klasse 20 min. dagligt. Dette foregår, mens skolen har læsebånd.

13 Dansk som andetsprog Når vi modtager nye to-sprogede børn til børnehaveklasserne, tager vi udgangspunkt i sprogscreeningen, og alle, der anbefales supplerende dansk, modtager undervisning i 0. klasse. Her undervises 1 lektion ugentlig på hold ( 3 5 ) elever. Her vægtes sprogforståelse, begrebsudvidelse og forberedende læsning. Ordforrådstest gennemføres som evaluering, og i samråd med læreren aftales omfanget af den fortsatte undervisning. På skolens øvrige klassetrin modtager de to-sprogede elever supplerende dansk ud fra et individuelt skøn i samarbejde med lærerne og ud fra evaluering baseret på ordforrådstest og læsetest. I to-sprogsundervisningen arbejdes der med læsning på mange forskellige områder. Det drejer sig om forforståelse, læseforståelse, forskellige læseteknikker, faglig læsning og litteraturforståelse, alt afhængig af klassetrin og faglige behov. Timeantallet er individuelt, og er ugentlig på omkring 2-4 timer, og kan være inddelt i forskellige perioder af året. Undervisningen kan foregå både i klassen og på sprogcenter. It og læsning Det er væsentligt for et godt skoleforløb, at it og medier er integreret i klassens arbejde gennem hele forløbet, så det bliver naturlige værktøjer i undervisningen af alle elever. For elever i svære læse/stavevanskeligheder kan det være nødvendigt,samtidig med en god individuel læseundervisning, at indføre kompenserende it-værktøjer. På vores skole arbejder vi med CD-ord, som er et ordforslags- og oplæsningsprogram. Se endvidere under de forskellige klassetrin.

14 Handleplan for læsning i SFO På skolefritidshjemmet arbejdes der i dagligdagen med at udvikle børnenes sprog og sproglige opmærksomhed. Det er vigtigt med en sammenhængende overgang mellem skole og fritidsinstitution. Det pædagogiske arbejde skal respektere børnenes eget valg og samtidig medvirke til at fremme deres udvikling af tale, skrift og sprog gennem leg, læring og udvikling. Højtlæsning Bøger og blade til frilæsning står til fri afbenyttelse Rum og tid til lektielæsning Rørposten vores kvartalsavis, hvor børnene selv skriver indlæg med billeder om deres oplevelser. Spil, der indebærer at børnene læser og kommunikerer med hinanden Computer med netadgang Afkrydsningslister, hvor børnene skal finde deres eget navn samt skrive evt. beskeder. Sang Den gennemgående pædagog i skole og fritidshjem er opmærksom på det enkelte barns behov for ekstra støtte og hjælp efter skole.

15 Forældre Skriftsproget udvikles ikke i skolen alene. Udviklingen af barnets læsning foregår både i skolen og alle andre steder, hvor barnet færdes. Barnets læseudvikling er forældrenes og skolens fælles ansvar, og det er en forudsætning for at udvikle gode læsere, at skolen og forældrene har et tæt og godt samarbejde. På Rørkjær skole uddeler vi læsefoldere til forældre på alle årgange, hvor der gives gode råd til, hvordan man som forældre kan understøtte læsningen. Vi oplever ofte at læseniveauet dykker på mellemtrinnet, derfor vil vi gerne fremhæve nødvendigheden af, at forældre fortsat bakker op om læsetræningen derhjemme også efter de første skoleår. Vi afholder skole/hjem samtaler to gange årligt, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i læseprøverne. På første årgang afholdes der en temaaften omkring den første læsning.