Genoptræning efter flexorsenelæsioner



Relaterede dokumenter
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

KLARINGSRAPPORT. Flexorsenelæsioner på hånden og underarmen. Nr Dansk Selskab for Håndkirurgi ISSN:

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.

Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger)

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual

Information og øvelser efter Artroskopisk Albueartrolyse

Overrivning af akillessenen

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Suturering/rekonstruktion af Rotator Cuff ruptur

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

DISTALE RADIUSFRAKTURER

Træningsprogram til patienter opereret for slidgigt i tomlens rodled

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM

MINIPROJEKT. Tidlig mobilisering af intensive patienter.

Patientinformation. Artrodese af håndled. Stivgørelse af håndled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Springfinger. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien

Rodledsartrose (Slidgigt i tommelfingerens grundled) Patientinformation. 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual

Ansigtsøvelsesprogram

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Hånd Neurovaskulært OE

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

KineTec Performa Knæ CPM maskine

Kender du din lungefunktion?

Et pilot og udviklingsprojekt

Fejlstillinger i fingerleddene Vedel, Pernille Nygaard; Tranum-Jensen, Jørgen; Dahlin, Lars B; Brogren, Elisabeth; Søe, Niels Henrik

Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur.

Sådan træner du efter operation for SLledbåndsskade

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

FitnessDK STRONGER 2.0

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid..

Evidensbaseret praksis Introduktion

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Hvordan får man raske ældre til at træne

Arm- og skulderortoser.

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Introduktion til refleksionskort

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Artrodese af fingerled

Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation. 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.

Hånd- og håndledsortoser.

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

Hvorfor stå her i dag?

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Fjernelse af seneknude - ganglion. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for springfinger. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Minimum 3 gange ugentlig skal triggerpoint bruges efterfulgt af udstræk.

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Aktiv og passiv udspænding

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Transkript:

Genoptræning efter flexorsenelæsioner Forsknings- og udviklingsergoterapeut Susanne Boel Gentofte Hospital Forårsmøde 2014 Dansk Selskab for Håndkirurgi Mål med genoptræningen ADL 1

One Wound Stærk heling af sene Svag heling mellem sene og væv Regimer Immobilisering Tidlig passiv mobilisering Tidlig aktiv mobilisering 2

Zone inddeling Verdan, 1960 Immobilisering 0 til 3 eller 4 uger post-operativt Bandage - Håndled; 10-30 flexion - MCP-led; 40-60 flexion - IP-led; max. extension Øvelser - Bevæge frie led - I ergoterapien tages skinne af 1-2 x ugentligt > Beskyttet passiv bevægelse > Arvævsmassage Collins et al, 1991 3

Immobilisering Opstart 3 eller 4 uger postoperativt Skinne - Håndled; modificeres til 0 Øvelser - Skinne tages af hver time - Seneglidningsøvelser - Tenodese øvelser Evaluering - Forskel mellem total passiv og aktiv flexion > Mindre end 50 fortsættes programmet til 6 uger post-operativt > Mere en 50 intensiveres programmet Collins et al, 1991 Immobilisering Opstart 4 til 6 uger post-operativt Skinne - Hvis sene/muskelforkortninger udarbejdes skinne Øvelser - Isolerede øvelser Evaluering - Hvis aktiv flexion øges fortsættes programmet - Hvis aktiv flexion ikke øges indenfor 1 uge, intensiveres programmet 12 uger post-operativt Tungere modstand Collins et al, 1991 4

Tidlig passiv mobilisering Kleinert et al (1967, 1975) og Duran and Houser (1975) Dorsal skinne - Blokerer MCP- og håndled i flexion - Passiv flexion med træk - IP-led kan extenderes aktivt Kleinert et al, 1967,1975. Duran and Houser, 1975 Tidlig Passiv Mobilisering Kleinert (1967, 1975) Skinne med træk - Håndled; 45 flexion - MCP-led; 10-20 senere modificeret til 40 Øvelser - Hver time med 10 repetitioner > Passiv flexion og aktiv extension Kleinert, 1967, 1975 5

Tidlig Passiv Mobilisering Duran and Houser (1975) Skinne med træk - Håndled; 20 flexion - MCP-led; komfortabel stilling Øvelser - 2 gange dagligt med 6-8 repetitioner > 1. passiv flex og ex af PIP med samtidig flex af DIP og MCP > 2. passiv flex og ex af DIP med samtidig flex af PIP og MCP - Modificeret Duran and Houser af Strickland et al (1985) > Skinne» IP i ex med strop > Øvelser» Suppleres med passiv samlet flexion Duran and Houser, 1975 Tidlig Aktiv Mobilisering Allen et al (1987), Cullen et al (1989), Small et al (1989) Skinne - Håndled- og MCP-led; flexion - IP-led; fuld extention - Med træk eller mod skinne med strop Senere opdelt Aktiv mobilisering Aktiv hold/place and hold mobilisering Allen et al, 1987 Cullen et al, 1989 Small et al, 1989 6

Tidlig aktiv mobilisering Gratton (1993) Fra 0 til 4 eller 6 uger postoperativt Skinne - Håndled; 20 flexion - MPC-led; 80-90 flexion - IP-led; extension Øvelser - Hver 4. time med to repetitioner > Fuld passiv flexion > Aktiv flexion (gradueret) > Fuld aktiv extension Gratton, 1993 Tidlig aktiv mobilisering Gratton Gratton, 1993) Fra 4-6 uger Skinne - Seponeres > 4 uger; ved dårlig seneglid > 5 uger; fleste patienter > 6 uger; særdeles god seneglid - Dynamisk extensionsskinne Øvelser - Beskyttet passiv extension Gratton, 1993 7

Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 0 til 4 uger Skinne - 1. Dorsal blocking skinne > Håndled; 20 flexion, MCP-led; 50 flexion og IP-led; fuld extension - 2. Øvelsesskinne > Håndled; hængsel med max. 30 extension og fuld flexion, MCP-led; 60 og IP-led; fuld extension Øvelser - Hver time > Passiv samlet flexion > Passiv samlet flexion efterfulgt af hold > Afslapning = flexion af håndled og extension af fingre Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al, 1975 Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland et al, 1993 Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 4 uger til 7 eller 8 uger Skinne - Fortsætter den dorsale blocking skinne Øvelser - Skinne tages af ved øvelser, som udføres hver 2. time > Tenodese øvelser med aktiv flexion > Evt. seneglidningsøvelse for FDS > 5-6 uger; blocking øvelser og hook øvelse Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al, 1975 8

Aktiv Hold eller Place and Hold Strickland (1993), Cannon (1993) og Urbaniak et al (1975) 7-8 uger Skinne - Seponeres Øvelser - Modstandsøvelser opstartes ADL - Opstartes gradueret 14 uger ingen restriktioner Strickland, 1993, Cannon, 1993, Urbaniak et al, 1975 Assisteret Aktiv Mobilisering Sandow og McMahon (1996) 0 til 6 uger Skinne - Håndled; 20 extension - MCP-led; 90 flexion - IP-led; fuld extension Øvelser - Øvelser udføres hver time - Assisteret aktiv flexion 6 uger Skinne seponeres Øvelser som ved andre protokoller Sandow and Machon, 1996 9

Håndleddet position Savage, 1988 Extension-Flexion Test Formål; er senen egnet til tidlig aktiv mobilisering? Extension-Flexion Test 1. Fuld extension 2. Mild til moderat flexion 3. Fuld flexion Tang, 2013 10

Glid - bevægelse For meget bevægelse Ruptur/gap af senen For lidt bevægelse Adhærencer og stivhed Excursion 1,7 mm for at undgå adhærencer (Silva, 1999) For hver 10 flexion af IP-led => 1,5 mm Tenodeseøvelser (Cooney et all, 1989) FDS; 15,2 mm FDP; 19,8 mm Silva, 1990 Cooney et al, 1989 11

Styrke versus kraft Strickland, 2000 The Work of Flexion Afhænger af forskellige faktorer Ødem Stivhed af led Bløddelsskader Skader på seneskede/pulley Suturer Arvæv Adhærencer Tanaka et al, 2003 12

The Work of Flexion Halikis et al, 1997 Mobiliseringsstart Zheo et al, 2004 13

Seners styrke Hitchcock et al, 1987 Træk i senen for at udføre arbejde Passiv flexion uden modstand Aktiv flexion med let modstand Aktiv flexion med moderat modstand Træksstyrken (Urbaniak, 1974) Styrke generet gennem fingerflexion (Shiund et al, 1992) 200-300 g 200-400 g 2-4 N < 900 g 1000 g 10 N < 1500 g 1700 g 17 N Kraftfuldt håndknyt 5000 g 7000 g 120 N Fast pincetgreb (3. FDP): 120 N = 12000 g Strickland, 2005 14

Hvor meget kraft styrker senen? Boyer et al, 2001 Hvor mange fingre? Quadriga effekt (Verdan, 1960) Flexor digitorum profundus Excursion (Silfverskiold et al, 1993) Større med alle fire fingre Verdan, 1960 Silfverskiold et al, 1993 15

Pulley s Strickland, 1995 Passiv kontra aktiv mobilisering Cochrane review - 2004 Kan ikke konkludere hvad er bedst Gentagne øvelser reducerer adhærencer Systematisk review 2011 (Chesney) Ruptur - 2,3% komb. Kleinert og Duran og 7,1% i Kleinert Bevægelighed - rate af excellent og good results - Komb. Kleinert og Duran + Tidlig aktiv mobilisering RCT; place and hold versus passiv 2010 (Trumble) Bevægelighed større aktiv fingerbev. ved aktiv mob. God patienttilfredshed i begge grupper DASH ens i begge grupper Chesney, 2011 Trumble, 2010 16

Passiv kontra aktiv mobilisering Tidlig passiv mobilisering Overkomme glidemodstand (Horii et al, 1992) Mindre glid (Strickland, 2000) Større risiko for flexionskontraktur af PIP-led Tidlig aktiv mobilisering Hurtigere heling af senen (Tanaka, 1995 og Kubota, 1996) Bedre glid Horii et al, 1992 Strickland, 2000 Tanaka, 1995 og Kubota, 1996 Passiv kontra aktiv mobilisering Patientens personlighed Håndkirurgens og ergoterapeutens erfaring Patientens komfort Ergoterapeutens tidsforbrug 17

Komplikationer Ruptur 3-7 % i zone 1 og 2 (Elliot et al, 2007) Acts of stupidity (Harris et al, 1999) - Uden sammenhæng med alder, køn, rygning og tidspunkt Gaps (Gelberrman et al, 1999) Øger ruptur risiko og adhærencer Risikoen mindskes ved tidlig mobilisering Gaps < 3 mm påvirker ikke funktionen Elliot et al, 2007 Harris et al, 1999 Gelberman et al, 1999 Komplikationer Adhærencer 4 % (Dy et all, 2012) Seneglidningsøvelser Blocking øvelser Træningsskinne Træningsøvelser Arvævsmassage Kinesiotape Ultralyd Skinne ex. til natbrug Dy et al, 2012 18

Pyramid of Progressive Force Exercises Groth, 2004 Adhærencer Groth, 2004 19

Komplikationer Flexionskontraktur af PIP-led Beskyttet passiv extension Modificering af skinne Dynamisk extensionsskinne Infektioner CRPS Prognostiske faktorer Lokalisation Zone 1, 3 og 5 Zone 2 og 4 Involverede strukturer Ingen/få Flere Traumets karakter Enkelt Komplekst Ernæring Ingen skader/intrinsic Iskæmi/extrinsic Mobilisering Aktiv mobilisering Immobilisering Ødem Ingen Ødem over tid Arvæv Ingen adhærencer Adhærencer Pulleys Ingen skade Skadet (A2 og A4) Senens længde Normal længde Gap eller stram Patient compliance God Nedsat Patient sundhed/alder God/ung Dårlig/ældre Behandler erfaring Erfaring Novice 20

International Classification of Function, Disability and Health - ICF WHO, 2001 Outcomes MacDermid (2005) foreslår følgende målinger 1.Total aktiv bevægelighed og kraft 2. Selv rapporterede måleredskaber MacDermid, 2005 21

ADL Rehabiliterings start (Powell et al, 2014) Undervejs i rehabiliteringen Efter rehabiliteringen Powell et al, 2014 Tak for jeres opmærksomhed 22