Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Sendt som epost: ode@mst.dk Vingsted den 2. juni 2014 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615: Danmarks Sportsfiskerforbund påklager hermed miljøstyrelsens miljøgodkendelse af Hjarnø Havbrug, Endelave, samt VVM tilladelse til samme. DSF har tidligere afgivet høringssvar om projektet, og været kritisk overfor såvel VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Vi har påpeget svagheder, fejl og mangler, og vi forholder os stærkt kritiske til projektet, og er uforstående over at miljøstyrelsen har meddelt Hjarnø Havbrug, Endelave de nødvendige tilladelser på det foreliggende grundlag. Baggrund Miljøstyrelsen har den 8. maj 2014 givet Hjarnø Havbrug A/S tilladelse til etablering og drift af et havbrug 2 sømil (3,7 km) syd for Endelave med produktion af 1.524 tons regnbueørreder stigende til en årlig produktion på 2.105 tons efter 5 år. Ved fuld drift angives havbruget årligt at udlede 88 tons N og 9,6 tons P samt 463 tons iltforbrugende organisk stof (BI5). Der er oprettet 3 muslingebrug i As Vig mere end 17 kilometer væk, som ved høst af muslinger forventes at kompensere 100 % for kvælstofudledningen og 70 % for fosforudledningen.
Havbruget ved Endelave vil bestå af 15-20 bure med en diameter på 24 meter, en dybde på 16 meter. Havbrugets samlede udstrækning er 24 hektar. Hvert af de 3 muslingebrug i As Vig fylder 19 hektar. Yderligere er tilknyttet et tangbrug øst for Hjarnø på 150 hektar. Produktion herfra er ikke indregnet i kompensations tal. Der er i dag 5 havbrug ved Horsens Fjord, 3 i Horsens Yderfjord og 2 i As Vig. De kompenserende brug er etableret: 3 muslingebrug i As Vig og et tangbrug øst for Hjarnø. Yderligere findes et muslingebrug i Sælkrog i Horsens Inderfjord, et tangbrug i As Vig, og der er ansøgt om tilladelse til et tangbrug ved Brakøre, også i inderfjorden. De eksisterende anlæg er allerede for nuværende årsag til massive miljømæssige og rekreative ødelæggelser i kystområdet langs fastlandet. Dette har forårsaget at en personkreds ved Horsens Fjord har dannet Hjarnø/havbrugsgruppen. Disse mennesker har som hovedmål, at hindre begrænsninger i sejlads, fiskeri, dykning og jagt, og de kæmper mod de miljømæssige forringelser, som er forårsaget af havbrug, muslinge- og tanganlæg, der er blevet et massivt problem i og ved Horsens Fjord. Danmarks Sportsfiskerforbund påklager miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave fordi: 1. Projektet forringer miljøtilstanden omkring Endelave og Natura2000-område nr. 56, hvor der i dag IKKE er målopfyldelse. 2. Det eneste BAT der findes ved opdræt af fisk i bure, kompensationsopdræt af muslinger og tang, savner sammenhæng med forureningskilden. Endvidere er der ikke den nødvendige faglige viden for at muslingeopdræt kan anvendes som virkemiddel i forhold til vandplanerne. 3. VVM-vurderingen er forudindtaget og mangelfuld. 4. Store gener for sejlads og rekreative udfoldelser. Placeringen giver begrundet frygt for en påsejling med deraf følgende risiko for personskade, materielle ødelæggelser og udslip af mange tusinde regnbueørreder. Uddybning af klagepunkterne: Ad. 1. Forringelse af miljøtilstanden. Endelave ligger i Natura2000-område nr. 56/Habitatområde H52/Fuglebeskyttelsesområde F36, der strækker sig syd om Hjarnø og Alrø til Brakøre i Horsens Inderfjord. Nordpå går det til Hov. Udpegningsgrundlaget er en lang række naturtyper og arter knyttet til det ret lavvandede fjord- og kystområde. Endelave er i de seneste år blevet kloakeret og har fået nyt renseanlæg (se. MKN-103-00051) til en samlet udgift på over 25 mio. kr. Udledningen er derved faldet til 44 kg N, 6 kg P og 55 kg BI5 årligt. At give en privat virksomhed tilladelse til årlige udledninger af ca. 2.000 gange så meget 3,7 km derfra krænker indlysende såvel proportionalitetsprincippet, som princippet om ligebehandling. Ganske vist hævdes at der sker en kompensation ved muslingekulturer, men denne kompensation er både usikker, teoretisk og fjern, da den er placeret ca. 20 km. fra forureningskilden. Desuden er det udeladt at redegøre for påvirkningen af f.eks. udledningen af 463 tons iltforbrugende slam, bortset fra en strømningsmodel, hvori der ikke medtaget et worst case scenarie, bortset fra en buffer op til 100 tons N. Det eneste den hydrologiske model konkluderer, er at fortynding er løsningen.
I miljøgodkendelsen står: Forureningspåvirkningen af nærområdet omkring det ansøgte havbrug er undersøgt ved modellering af spredningen af forurening i vandmassen og i havbunden under produktionsburene. Modelleringen viser, at fortyndingskapaciteten på den valgte lokalitet er så stor, at produktionen ikke medfører væsentlig forurening af nærområdet til havbruget, og at der ikke kan påvises en negativ indflydelse på Natura 2000 området. Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke enig i denne konklusion. Det er efter DSF mening ikke dokumenteret, eller godtgjort, at det uden videnskabelig tvivl kan konkluderes, at havbruget IKKE har en negativ effekt på habitatområde H 52. Der kan forudses en forværring af miljøet i et område, hvis tilstand i forvejen ikke lever op til kravet om god miljøtilstand, men hvor der arbejdes ihærdigt med forbedringer fra landbrug og rensningsanlæg, samt ved kloakering i byer, landsbyer og en indsats i det åbne land. Forureningen fra havbruget vil, selv om det bliver delvist spredt af havstrømme, tidevand, vind og bølger, give anledning til et øget pres på udpegningsgrundlaget i Natura2000-området. Dette kan ikke undgå at forringe tilstanden, og der må derfor jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 408 af 01/05/2007) 7 ikke gives tilladelse til havbruget. Miljøstyrelsen hævder, at der ikke vil være tale om en væsentlig forringelse, men jf. bekendtgørelsen og Muslingedommen EF domstolens afgørelse i dom nr. C-127/02, må der ikke være tale om nogen form for forringelse. Det skal endvidere nævnes, at farvandet sydøst for Endelave i sommeren 2013 var udsat for iltsvind. En årlig tilførsel af 463 tons BI5, hvoraf en væsentlig del vil fordeles til det nævnte område ved hjælp af bundstrømmen, vil blot bevirke en yderligere forringelse, og forværre den i forvejen dårlige tilstand. Ad. 2. Kompensationsopdræt. Afstanden mellem centrum for forureningen (2 sømil syd for Endelave) og kompensationsanlæggene i As Vig er mellem 17 og 20 km. Der er her tale om overtrædelse af et fundamentalt princip inden for forurenings-bekæmpelse: udledninger skal bekæmpes ved kilden (og ikke ca. 20 km derfra). I henhold til VVM-vurderingens strømningskort er der ingen grund til at tro, at kompensationsanlæggene vil gøre noget indhug i de forurenende stoffer fra havbruget. Disse skal derfor omsættes på anden måde: de vil give anledning til algeopblomstring og iltsvind i de nærmeste omgivelser. Der må forventes en forværring af sommer-algeop-blomstringen omkring Endelave, det vil gøre det endnu vanskeligere for ålegræsset at klare sig, og det vil give dårlig badevandskvalitet i form af uklart vand omkring øen. I sommeren 2013 var der iltsvind i farvandet sydøst for Endelave dette problem kan med udledningen af 463 tons BI5 årligt forventes at indtræffe med øget hyppighed. Det er et vilkår, at der sker en afstemning mellem produktionsstørrelse i havbruget og kompensationsbrugenes produktion og optagning af muslinger (100 % kompensation, dog kun på kvælstof). Der vides at være problemer med muslingeproduktionen, hvilket også fremgår af GUDP-rapporten for projektet Ny metode til opdræt af fisk, muslinger og tang fra december 2012. Desværre er der jf. NaturErhverv valgt ikke at afrapportere siden, hvilket da også bekræfter problemerne. De har vist sig i form af tyndskallede muslinger med dårlige afsætningsmuligheder, søstjerne- og edderfugleprædation og lave høsttal. Det er problematisk, at der er lukkethed omkring disse fundamentale betingelser, og at der er et års forskydning mellem ørredproduktion og evt. tiltag eller begrænsninger ved for ringe kompensationsproduktion. Desværre har Miljøstyrelsen valgt at se stort på, at der kun sker en delvis kompensation med hensyn til fosforudledningen fra havbruget. Der forventes udledt 2-2,9 tons fosfor ukompenseret årligt. Der er tale om en merudledning, som vil give anledning til øget algevækst, og som derfor i henhold til Havstrategiog Vandrammedirektiv er utilstedeligt, idet del vil medføre en forværring af miljøtilstanden i et vandområde, som i forvejen ikke lever op til kvalitetskravet. Udledningen af 463 tons BI5 årligt finder Miljøstyrelsen også kompenseret af muslingebrug beliggende 20 km væk. Muslingerne lever ikke af BI5, og man kan vel ikke hævde, at der ikke finder en forurening sted, fordi man ét sted udleder forurenende stof og 20 km derfra optager en tilsvarende mængde.
Forureningen vil lægge sig under havbrugene, og noget af den vil af havstrømme og tidevandsbevægelser blive fordelt rundt i området. Bundstrømmen ved ørredburene er helt overvejende V og SV gående jf. DHIs strømundersøgelse. Det organiske slam vil lægge sig i det dybe bækken syd for Endelave og bidrage til iltsvind. Det kan kun give en forværring af miljøtilstanden i et område, som senest i 2013 var ramt af iltsvind, men også i en del af Natura2000-området, hvilket som nævnt er utilstedeligt kravet er, at det uden videnskabelig tvivl kan godtgøres, at der ikke sker nogen negativ indvirkning på tilstanden i Natura2000-området. Dette mener Danmarks Sportsfiskerforbund ikke fremgår af hverken godkendelse eller VVM-redegørelse eller andet i sagsakterne. Kompensationsanlæggenes placering i forhold til produktionsanlægget er yderst problematisk, både fordi de ligger helt uden tilknytning til fiskeproduktionen, omend inden for samme vandopland, og fordi det ikke er godtgjort om de påvirker negativt, der hvor de tænkes placeret. Den større organiske belastning under muslingeopdræt, vil forventeligt påvirke bundens planter og dyr. I en undersøgelse over flere år blev det vist, at bundfaunaen under et nyetableret svensk muslingebrug successivt blev forringet for alle parametre. Individantal, biomasse og artsantal/biodiversitet faldt i løbet af 2-3 år (Mattson & Lindén 1983, Mattsson & Linden 1984). Artssammensætningen skiftede, så store organismer som slangestjerner og forskellige infaunale muslingearter forsvandt, og blev erstattet af opportunistiske og ilttolerante børsteorme. Indledningsvis steg biomassen af muslinger i form af afstødte, nedfaldne blåmuslinger, men i takt med at disse sank ned i dyndet eller døde under perioder med iltsvind blev også de reduceret i antal og biomasse (Mattson & Lindén 1983, Mattsson & Linden 1984.) DSF stiller sig kritisk i forhold til løsning af udfordringer med forurening med næringssalte, ved kompensationsopdræt af muslinger. Vi mener ikke muslinger kan bruges som et virkemiddel i vandplanlægningen med den nuværende viden på området. På et møde i Muslingeudvalget den 26. maj 2014 i København, konkluderede førende muslingeforskere fra DTU-Aqua, at der mangler viden og data i forbindelse med kompensationsopdræt af muslinger. Med den eksisterende viden, giver det f.eks. ingen mening at lægge linemuslinger ud som bundkulturer, hvilket er et ønske fra akvakulturerhvervet. Søstjerners prædation på muslingerne, er det helt store problem, og uden sikkerhed for opbygning af den planlagte biomasse, må muslinger som det eneste BAT og dermed virkemiddel, være diskvalificeret på grund af manglende viden. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer derfor Nævnet til at verificere, om kompensationsopdræt af muslinger, på nuværende tidspunkt kan bruges som virkemiddel og dermed BAT for havbrugene. Ad. 3 VVM-redegørelsen. VVM-vurderingen er købt ved Orbicon af ansøger. Der er tale om et partsindlæg, som Miljøstyrelsen desværre ikke forholder sig neutralt-kritisk til, men som blot viderekolporteres, et par eksempler: Den anvendte model til beregning af udledninger fra havbruget der er tale om dambrugsmodellen til anvendelse i ferskvandsdambrug og på mindre fisk. Der konstateres blot, at det er det bedste skøn man har, og ikke hvilken usikkerhed der kan være tale om, når man overgår til saltvand og fisk, der på 7-8 måneder overfodres, så de vokser fra en udsætningsvægt på mellem 0,6 0,9 kg til en slagtevægt i november på 3-4 kg samtidig med, at de udvikler rogn. DTU/AQUA er ved at udvikle en model til saltvandsbrug, men den er ikke færdig. Udledningen af 463 tons BI5 årligt antages ikke at give væsentlige lokale gener. Det må siges at være et dårligt begrundet håb, der ikke stemmer overens med erfaringerne med de 5 nuværende brug i og uden for Horsens Fjord, hvor der er hyppige tilfælde af kulsort vand med en sigtdybde på 1 cm, når sediment fra havbrug og muslingebrug hvirvles op. Synlighed Miljøstyrelsen overtager Orbicons postulat om, at anlægget ikke kan ses fra land. Det er ukorrekt. Kimingspunktet med øjet placeret 2 meter over vandfladen er 5 kilometer. Burene påstås at være 70 cm høje. Lige nu er højden takket være skarvnet mere end det dobbelte.
Lugt ingen væsentlige lugtgener ved anlægget. Hvis man sejler forbi et havbrug en varm sommerdag, vil man konstatere ukorrektheden. Foderrester på anlægget udsender en meget karakteristisk lugt. Belastningen med BI5 mangler opmærksomhed i VVM-redegørelse og miljøgodkendelse. Et nyt havbrug ved Endelave vil medføre en merudledning i området det første år på 64 t N og 7 t P, stigende over 5 år til 88 t N, 9,6 t P og 463 t BI5. I dag udleder 5 ørredbrug i det ydre Horsens Fjord og As Vig 36,1 t N, 4,1 t P og ca. 243 t BI5. Ved en godkendelse af havbruget sker der en tredobling af belastningen. Vi finder den mangelfulde behandling af denne massive BI5 udledning problematisk, og ikke grundigt beskrevet i de næsten 600 siders redegørelser i miljøgodkendelse og VVM-redegørelse. Alene det fysiske omfang af VVM - redegørelse og miljøgodkendelse er kritisabelt, specielt sammenholdt med de fejl, mangler og udeladelser der er. At forfatterne dette in mente undgår en grundig behandling af konsekvensen af udledning af de meget store mængder organisk stof kan undre, og er bare ikke godt nok. Mangelfuld redegørelse for konsekvenser for fiskefauna ved drift og ved rømning af burfisk. Opdræt af fisk i netbure i havet er en produktionsform uden nogen form rensning. Slam, foderrester, fiskefækalier, medicin og hjælpestoffer, ledes direkte ud i miljøet. Det vil naturligvis påvirke den nære natur og miljøet, herunder de vilde fiskebestande. I redegørelsen fastslås det at smittevejen udelukkende går fra vilde fisk til burfisk, og det er rigtigt at smitstof findes i naturen, årsagen til problemet er bare ikke naturen, men den tæthed ørreder lever under i burene. Det er denne unaturlige tæthed, der er befordrende for massesmitte og dermed opformering af sygdomskim i et omfang, som er utænkeligt i naturen. Der er ikke brugt en linje om de store problemer som rømninger forårsager. I efterår vinter 2013/14 forårsagede et kæmpe udslip af burfisk i Horsens området, samt ved Musholm i Storebælt massive forekomster af regnbueørreder i mange vandløb på øerne, langs den jyske østkyst, og i mange skånske vandløb. Disse rømninger kan ikke undgås, når fiskene holdes i netbure i havet. Disse rømninger må formodes at have endog meget stor negativ betydning, for de vilde bestande af ørreder og laks. I efteråret rømte ca. 640 tons store regnbueørreder havbruget ved Endelave planlægger at producere 2.105 tons fisk, hvilket er 2 ½ gange mængden af udslippet i efteråret. I Miljøstyrelsens sammenskrivning af høringssvar fra den offentlige høring står: Derudover har Naturstyrelsen udarbejdet et notat om faunaforurening med regnbueørred. Dateret den 3. februar 2014. Heraf fremgår det at havbrugene i dag næsten udelukkende anvender hunner i deres opdræt. Succesfuld gydning af regnbueørred fra udslip fra havbrug må derfor antages at være ikke eksisterende. Regnbueørred kan heller ikke krydses med havørred og få levedygtigt afkom. Regnbueørred er ikke en optimal vært for lakselusen, og der er ikke problemer med lakselus i dansk havbrugsdrift. I Danmark fjernes hele massen af fisk en gang årligt i november og først igen i april udsættes nye fisk. En lakselusbestand vil derfor ikke kunne opretholdes i lighed med de norske, hvor der produceres laks hele året rundt og der er kontinuerlig smitte. Lakselus forventes derfor ikke at blive et problem i de danske indre farvande eller Østersøen. Undslupne regnbueørreder vandrer i nogle tilfælde fra havet og op i vandløbene og forsøger at gyde. En pilotundersøgelse fra 2004/2005 konkluderede, at regnbueørreders opgang og gydning efter et udslip ikke reducerede overlevelsen af æg og yngel fra havørred væsentligt. Data grundlaget er dog spinkelt. Det er påfaldende at Naturstyrelsen ikke har brugt de mange indberetninger omkring den massive påvirkning af regnbueørreder på gydebankerne i danske vandløb efter de store udslip i efteråret 2013. Der har siden udslippene været meget medieomtale om disse fisks hærgen i sjællandske- og fynskevandløb, samt vandløb, der udmunder på den danske østkyst. Det er dokumenteret at de store undslupne rognfyldte hunner, trods manipulation til All female, forsat har en stor gydetrang, og derfor søger op i vandløbene og forsøger at komme af med rognen på de steder hvor de naturlige danske havørreder har sikret de næste generationer. DSF har en begrundet formodning om at deres roden rundt i gydebankerne påfører bestanden af vilde ørreder skade. Ved denne adfærd blotlægges disse fisks befrugtede æg, der indtil klækning skulle være sikret i gydebankernes sten og grus. Hvilken betydning dette har, er ikke undersøgt og dokumenteret, men problemstillingen er ikke vurderet i VVMredegørelsen, der er alene henvist til en 10 år gammel undersøgelse med et spinkelt datagrundlag.
Forfatteren til den 10 år gamle undersøgelse biolog Peter W. Henriksen konkludere i samme rapport flg.: Det kan dog ikke udelukkes, at der i små gydevandløb med et begrænset areal med gydeegnet bund kan ske genbenyttelse i et større omfang end observeret i de undersøgte vandløb. Efter at Danmarks Sportsfiskerforbund erfarede hvordan efterårets massive udslip af burørreder havde spredt sig, og forårsaget opgravning af de vilde ørreders gydebanker, bragte vi en artikel i Sportsfiskeren i maj 2014 med titlen Regnbueinvasionen. Nedenstående er et uddrag fra artiklen, med citater fra biolog Peter W. Henriksen. Artiklen er vedhæftet denne klage i sin fulde længde. (Bilag 1.) Alvorligt problem En af dem, der ved mest om regnbueørredernes mulige negative påvirkning, er biolog Peter W. Henriksen, som i 2005 skrev rapporten»opgang af undslupne regnbueørreder i udvalgte sjællandske vandløb 2005«. Han har konstateret, at tilløbene til Isefjorden også har fået besøg. I de nedre og mellemste dele af Tuse Å var op imod 10 % af havørredernes gydegravninger udjævnet, mens tallet lå på skræmmende 100 % i to tilløb i den øverste del af systemet. Når gydetætheden af regnbueørreder er så stor helt inde i bunden af Isefjorden langt fra Storebælt, så har der antageligt ligeledes været høj tæthed af regnbueørreder i en lang række andre vandløb, siger Peter W. Henriksen. Han vurderer, at effekten af dette udslip med hensyn til genbenyttelse af havørredgydegravninger dermed er betydeligt mere alvorlig sammenlignet med det mindre udslip i 2005. Jeg er helt overbevist om, at der er en alvorlig risiko for, at de vilde ørreders gydesucces er stærkt reduceret i et stort område fra Tude Å i Vestsjælland til og med vandløbene i Isefjorden, udtaler Peter W. Henriksen. Ad. 4 Store gener for sejlads og rekreative udfoldelser. Horsens Fjord og farvandet ud for er samtidig af stor rekreativ betydning for befolkningen, både i kystzonen og ind i landet, ligesom det skal klare en betydelig erhvervsmæssig sejlads til og fra Horsens Havn, færgesejlads til Hjarnø og Endelave samt sejlads forbundet med de nu i alt 6 havbrug samt 5 tilladte muslingebrug og 2 tangbrug. En af de få indtægtskilder for Endelave er besøg af natur-turister. Den mest benyttede badestrand på øen vender mod syd. Her ligger også sommerhusområdet. Med en så stor forurening lige syd for øen, vil det blive svært at opretholde endsige udbygge turismen på øen. Afspærring af ca. 500 hektar til søs for sejlads, dykning, fiskeri og jagt er et overordentligt stort indgreb i de rekreative muligheder. Placeringen af Endelave Havbrug har allerede givet anledning til, at der er observeret, at skibe på vej østpå fra Horsens Fjord er sejlet mellem havbruget og Endelave. Det kan både forøge risikoen for den rekreative sejlads om Endelave, og kan også give risiko for påsejling af havbruget. Hav-, muslinge- og tangbrug dækker nu, når de tilladte er i funktion, mere end 500 hektar i et kystområde med en stor befolkning (Horsens), med et stort bagland (Midtjylland), med mere end 1.300 sommerhuse bare i As Vig. Det betyder store indskrænkninger, risici og gener for virkelig mange mennesker, og det gør det til en tvivlsom affære at markedsføre området over for turister. Æstetikken ved frie vandflader er væk, der skal sejles spidsrod mellem anlæggene, og miljøgenerne er meget tydelige for alle. Et nyt stort havbrug ved Endelave med kompensation langs kysten syd for Horsens Fjord, vil kun forværre tilstanden i området, og vil modarbejde de store offentlige investeringer der er foretaget for at rense spildevandet i området. På Endelave måtte der investeres i et nyt renseanlæg på sydsiden af øen for at sikre badestrande, og det kystnære miljø efter Miljøklagenævnets afgørelse MKN-103-00051. Det medførte en meget stor udgift for beboerne til etablering samt kloakering på øen. Endelave Renseanlæg udleder årligt 44 kg kvælstof, 6 kg fosfor og 55 kg BI5. Havbrugets planlagte udledninger på 88 tons kvælstof, 9,6 tons fosfor og 463 tons BI5 er unægtelig noget af et spring (faktor 1.600 8.400). Det vil være noget svært for andre at forstå proportionerne i, at øens spildevand skulle renses så dyrt og fint, når man bagefter giver grønt lys for udledninger, der er 1.600 til 8.400 gange så store i nøjagtigt det samme område.
Afslutningsvis er DSF ikke i tvivl om, at Natur- og Miljøklagenævnet vil se lige så kritisk på nærværende VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, som da de underkendte Hedensted kommunes miljøgodkendelse af produktionerne på Hundshage Havbrug og på As Vig Havbrug - NMK J.nr.: 10-00391 og 10-00390. Disse blev sendt retur til Kommunen til fornyet behandling. Danmarks Sportsfiskerforbund skal derfor opfordre til at Natur- og Miljøklagenævnet annullerer Miljøstyrelsens miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til, at Hjarnø Havbrug A/S kan etablere og drive Endelave Havbrug, og vi opfordrer og henstiller til Nævnet, at denne klage skal have opsættende virkning. Med venlig hilsen Lars Brinch Thygesen Miljøkonsulent