liberal katolsk kirke i Danmark



Relaterede dokumenter
liberal katolsk kirke i Danmark

Sanctus Nr. 6 Juli 2007

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Guddommelige ceremonier

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Sanctus Nr. 4 november 2006

Sanctus. - et magasin, der beskriver liberal katolsk kirke

Sanctus Nr. 7 November 2007

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

Den Feminine Kraft. Lucindra ~ 1 ~

Guddommelig Moderenergi

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 15 juli 2010

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Sanctus Nr. 9 Juli 2008

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

CLAIRVOYANCE & psykiske evner

Nytårsdag d Luk.2,21.

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Meditation. for verdensfred. Meditationsomrids.

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

1 Udgivet af VisdomsNettet -

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

LEKTIONER og ARTIKLER

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Livsværdier. Geoffrey Hodson.

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Note fra forfatteren

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 18 juli 2011

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Livet giver dig chancer hver dag

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Kend dig selv. Abraham Maslow ( ), amerikansk psykolog

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Hvordan kommer man i Himlen?

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

P r o g r a m. Februar - juli Teosofisk Fellowship København. Teosofisk Fellowship København

Sanctus. liberal katolsk kirke i Danmark. et magasin, som beskriver liberal katolsk kirke. Nr. 19 november 2011

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

liberal katolsk kirke

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Velkomst og tema: Prædiken:

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

Torsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids.

Nyhedsbrev marts 2013

MENNESKE KEND DIG SELV

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

SOLEN. Hvis Positive kvaliteter er Frygtløshed - Sundhed - Beherskelse. Hvad aktiverer/stimulerer Sol energien, når du kanaliserer

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Intro meditation til December meditations-serie

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Transkript:

Sanctus Nr. 3 august 2006 liberal katolsk kirke i Danmark

messe med syv planer Den menneskelige konstitution og de to triader Desværre nåede forklaringen af forsideillustrationen til Sanctus nr. 2 ikke at komme med sidste gang. Men dette vil der her blive rådet bod på. Tekst og billede af Jørgen Skov. Af ovenstående titel på dette indlæg kunne man fristes til at tro at man skal være rigtig klog for at gå i kirke. Det skal man faktisk også for at forstå dybden af det, der foregår, eller man kunne sige, at det hjælper at have en forståelse af det univers, hvori messen udspiller sig.

Men måske var det relevant allerførst at spørge sig selv om, hvorfor man egentlig går i kirke. De fleste ville sikkert sige, at det er følelserne omkring nærværet i messen, der er det vigtigste de færreste ville sik4 kert mene, at de blev mentalt stimuleret af en søndag formiddag i Guds hus! Følelser og mental aktivitet er kodeord for det, der i den esoteriske lære kaldes de syv planer, og det er her en forklaring på det skema der var på forsiden af Sanctus nr. 2 begynder. Denne kirkes fædre og andre okkultister og esoterikere hævder, at hele grundlaget for at forstå noget som helst i den retning ligger i en forsøgs4 vis erkendelse af de syv planer. Man kan sige, at de syv planer der i skemaet vises som tre kolonner kan forstås som syv måder at ha det på eller som syv subjektive tilstande, hvorigennem den objektive verden opleves. Her er navnene på de syv planer: 1. plan Det guddommelige 2. plan Det monadiske 3. plan Det spirituelle 4. plan Det intuitionelle Intuition 5. plan Det mentale Mental aktivitet 6. plan Det astrale Følelser 7. plan Det fysiske Fysisk udtryk materialisering På tre af de syv planer er den menneskelige konstitution eller treenighed placeret, som vist i den første kolonne: 2. plan Det Monadiske Monaden eller Ånden 5. plan Det Mentale Sjælen eller Egoet 7. plan Det Fysiske Personligheden eller Legemet I den tredje kolonne ser vi den samme placering af den menneskelige treenighed, men nu i forbindelse med det, der i den esoteriske lære kal4 des den højere og lavere triade. Disse to triader eller trekanter forbin4 der de egenskaber eller muligheder, der eksisterer på planerne.

Ser vi på den lavere, violette, triade står den for: 1.-4det fysiske legeme 2.-4det astrale princip eller følelserne og 3.-4det mentale princip eller tænkeevnen, forstået som konkret tænkning altså en triade alle mennesker bruger hver dag i deres daglige liv, hvor de tænker, føler og udtrykker disse tilstande på det fysiske plan gennem kroppen. Den lyseblå højere triade symboliserer en fremtidig mulighed af egen4 skaber, som alle mennesker ifølge den esoteriske lære på et tidspunkt vil opnå. Denne triade består af: 1.-4tænkeevne i en højere udgave abstrakt tænkning 2.-4intuition og 3.-4åndelig vilje en tilstand ingen i virkeligheden ved hvad inde4 bærer. Hvad der er vigtigt at forstå, er, at monaden bruger den højere triade som legeme, gennem hvilket den udtrykker sig, og at den højere triades laveste punkt er sjælen. Sjælen skal på sin side lære at udtrykke sig gen4 nem den lavere triade og bruger denne treenighed af egenskaber som sit legeme eller udtryksmiddel, det laveste punkt er her legemet. På denne måde er der etableret en forbindelse fra det højeste til det la4 veste, fra monade til fysisk legeme. Hvad al udvikling i virkeligheden går ud på, er at eliminere alle mellemregningerne og etablere en direkte forbindelse mellem monade og fysisk legeme for på den måde at ma4 nifestere Gudsriget på jorden. Denne manifestation, eller ønsket (bevidst eller ubevidst) om at udvikle sin indre guddommelige gnist, er dybest set grunden til, at vi går i kirke. Det er i hvert fald det, der var intentionen fra både LKK s kirkefædre og de bevidstheder, der i tidernes morgen installerede systemet. Under messen fremstilles den menneskelige konstitution i symbolsk form det vises, hvorledes konstitutionen er forbundet, og hvordan den udvikler sig i måden, hvorpå de hellige kar og deres indhold håndte4 res.

Som det ses i den midterste kolonne, er det forvandlede alterbrød, ho4 stien, placeret på det monadiske plan, idet den symboliserer monaden. Hostien ligger på patenen, en lille tallerkenlignende ting, der har sin normale plads ovenpå kalken. Patenen er således et symbol for den hø4 jere triade atma, buddhi og manas, som den kaldes i den teosofiske litteratur. Kalken er et billede på den lavere triade konkret tænkning, følelsesliv og fysisk udtryk, legemet. I kalken befinder vinen sig, og vinen symboli4 serer sjælen og dens liv. Det interessante er, at der altid blandes en dråbe vand i vinen. Denne vanddråbe skal forestille personligheden denne specielle form for bevidsthed, som er en sammenblanding af sjæl og elementalliv, dvs. de lavere legemers kollektive psudobevidsthed. Som det fremgår af dette korte rids, består messen af flere dyberelig4 gende lag, som det egentlig er meningen, at den enkelte kirkegænger skal vide noget om og derfor skal kunne forbinde sig med efterhånden, som messen skrider frem. Dette for dels at bidrage til den kollektive opbygning af den eukaristiske bygning, men også for at kunne trænge dybere ind i det mysterium, som det enkelte menneske udgør for sig selv. Det er dog absolut ikke en betingelse hverken at kende til de her omtalte ting eller endog interessere sig for dem. De skal simpelthen ses som et tilbud og måske endda en invitation til at trænge dybere ind i det mysterium, som den kristne kirke er. Fra de historiske annaler En Bøn. Af biskop C.W.Leadbeater Biskop Leadbeater meddelte denne Bøn til sin Kreds i Melbourne, Australien, til daglig Meditation. Hvert Ord havde været gennemtænkt i mange Maaneder; dernæst gennemtænkt i sin Forbindelse med ethvert andet Ord. Der ligger en dyb okkult Betydning i Forbindelsen mellem Ord, Sætninger og Ideer. Efter hver Sætning maa der være en Pause med dyb Meditation: Naadige Herre, jeg gaar ind i Din Straaleglans og nærmer mig Dig, med4 bringende den Tjeneste, der er ydet i Dit Navn og for Dig. Jeg søger at

blive en stedse bedre Tjener, og jeg aabner Hjerte og Sind for Din Kær4 ligheds Magt, for Din Glæde og Din Fred. I Din Nærhed gennemstrømmer Din Kærlighed mit Væsen, Kærlighed, som er Mildhed, Godhed, Hjælpsomhed. Jeg maa derfor være kærlig, mild, god og hjælpsom mod alle Mennesker. I Din Nærhed gennemstrømmer Din Glæde mig, Glæde, som er Lys, Straaleglans og evig Ungdom. Jeg maa derfor bringe Din Glæde til dem, der er bedrøvede og nedtrykte. I Din Nærhed omsluttes jeg af Din Fred og fyldes med Tilfredshed, Vis4 hed, Hvile, Stilhed. Din Fred, som overgaar al Forstand. Jeg maa derfor være et Center for Kærlighed, Glæde og Fred i Verden. Jeg lægger min Haand i Din med al Kærlighed og Tillid, for Du er i Sandhed min Herre. Fra det Uvirkelige led mig til det Virkelige, fra Mørke til Lys, fra Død til evigt Liv, Ved Dine Fødder og i Lyset fra Din hellige Nærværelse stræber jeg efter at forstaa, hvad jeg er. Jeg er ikke dette Legeme, som tilhører skyggernes Verden; jeg er ikke de Begær, der indvirker paa det; jeg er ikke de Tanker, der fylder mit Sind; jeg er ikke selve Sindet. Jeg er den guddommelige Flamme i mit Hjerte, evig, udødelig, ældgammel, uden Begyndelse, uden Ende. Mere straalende end Solen i al dens Middagsglans, renere end Sneen, uberørt, ubesmittet af Materiens Haand, finere end Æteren er Aanden i mit Hjerte. Jeg og min Fader er Eet. Jeg anraaber Dig. Jeg tilbeder Dig. Du er mit Liv, min Aande, mit Væ4 sen, mit Alt. Jeg er i Dig, og Du er i mig. Led mig, o naadige Herre, gennem Din grænseløse Kærlighed til Forening med Dig og den evige Kærligheds Hjerte. I Din Kærlighed finder jeg Hvile for stedse. Amen. THEOSOPHIA, september 1933 Fødslen Forsidebilledet på dette nummer v/ Jørgen Skov Dette billede handler om fødslen af dette 2. solsystem, der ifølge Alice Bailey er maskulint derfor vigtigheden af det vedhæng, menneskehe4 den har valgt at kalde et lem.

Tanker i tiden Den Kosmiske Moder v. Natascha Høyer Den 1. juli var vi i København vidne til den første liberalkatolske, kvin4 delige præsteordination i Danmark. En historisk begivenhed, men i vir4 keligheden en afspejling i den ydre verden af en proces, som har været undervejs på de indre planer i et stykke tid. En proces, hvor selve men4 neskets polære konstitution er under forvandling, hvilket gør, at de rol4 ler og forskelle, som har kendetegnet menneskeracens to hovedgrupper siden stenalderen er under opløsning. Hvis I ser et andet menneske på gaden, så vil jeres første observation ikke være, hvilken hårfarve eller øjenfarve personen har, ej heller om det er en høj eller lav, tyk eller tynd person. Det første I noterer jer er, om det er mand eller en kvinde. Lige præcis det har altid været det første skel imellem mennesker. En bås, som det var umulig at bryde ud af. Men hvis snærende rammer i løbet af de seneste 50-100 år har været stadig mere problematiske at holde sig indenfor. Her i vores del af verden har udjævningen vist sig ved små skridt fra politiske og sociale rettigheder frem imod egentlig ligeværd på alle om4 råder. I dag er vi nået så vidt, at vi ligefrem forarges over diskrimination. Lovgivningen eller er det evolutionen har formet vore sind. Faktisk tror jeg ikke der går mange år, før man også begynder at tage diskrimi4 nation af mænd alvorligt, men det er helt anden historie. Næste store skridt i denne erkendelsesproces, som næsten er slået helt igennem, hvad den ydre verden angår, bliver at forstå, at også i det al4 lerinderste af mennesket er ændringer undervejs. Når vi her i liberal katolsk kirke indtil denne dag har været tøvende med at ordinere kvin4 delige præster i modsætning til f.eks. de protestantiske kirker, skyldtes det netop en udbredt usikkerhed over, hvor fremskreden denne foran4 dringsproces var nået. Om evolutionen havde udglattet de fundamentale forskelle, som var mellem mænd og kvinder. Her tænker jeg naturligvis ikke på den lille ydre forskel, som stadig er en kilde til stor fornøjelse og til slægtens videreførelse men på den indre balance mellem de to fundamentale kræfter i universet, som man bl.a. kalder yin og yang. Er vi på det ceremonielle plan kommet forbi det punkt nu, hvor det kun er præstinder, der kan virke i templer for kvindelige guddomme og være kanaler for deres indflydelse og kun mænd, som kan virke i templer

for mandlige guddomme og på samme måde være en kanal for deres indflydelse? Eller er vi i stedet endelig kommet dertil, hvor vi menne4 sker/præster kan absorbere nedstrømningen fra en guddom, hævet over dualiteten, og formidle denne kraft, uanset hvilket køn vi som tjenstgø4 rende præst måtte have? Eftersom ordinationen som sagt har fundet sted, er det åbenbart, at det er dette sidste vi mener. Og således mener vi os også rustet til at tage imod de impulser, der i tiden fremover vil komme med hensyn til ceremonielt arbejde i den kommende periode af menneskehedens udvikling. Hvis man fra åndelig side ønsker at bruge vores kirke til noget i udformnin4 gen af den nye tidsalders ceremonielle arbejde, vil man nu ikke længere støde på den forhindring, at ud af kirkens syv sakramenter er det ene forbeholdt mænd. De medvirkende i ordinationen Øverste række: Elizabeth Parker - Chris Parker - Evert Sundien - Natascha Høyer - Uffe Børjesen - Frank den Outer - Mogens Blichfeldt Midterste række: Jan Kvistborg - Stefan Brauer - Krister Fast - Niels Diderik - Barbara Møller - Kenneth Christensen Nederste række: Alexander Christensen - Eva Åkesson - Frederik Magle

Nyt fra Foreningen liberal katolsk kirke i Danmark Referat fra den 1. ordinære generalforsamling i foreningen liberal katolsk kirke i Danmark Afholdt i København den 23. april 2006 kl. 14.30-16 Til stede var 10 stemmeberettigede. Dagsorden iflg. vedtægterne a) Peter Bantz blev valgt som dirigent og Kenneth Christensen som re4 ferent e) Formandens beretning: I det forløbne år har foreningen udvirket eller forsøgt udvirket følgende i. Søgt om godkendelse i henhold til ligningsloven 8A (6400 kr. i 2005) og 12.3, efter hvilke man kan trække gaver og løbende ydelser fra å selvangivelsen. Opnået. ii. Søgt om godkendelse som trossamfund i kirkeministeriet. Ikke godkendt, da vi ikke er oppe på 150 medlemmer endnu. iii. Søgt Hellerup Privathospital om overtagelse af domænenavnet lkk.dk. Venter stadig f) Kassererens beretning var ikke mulig da det ikke var alle menighe4 derne, som havde indleveret regnskab. Det var derfor ikke muligt at godkende regnskabet. Det besluttedes at udsætte punktet til næste år. i) Forslag om ændring af vedtægterne: i. Fra Medlem af kirken er enhver, der betaler det til enhver tid gældende kontingentbeløb til en af de lokale menigheder. Til Medlem af kirken er enhver, der betaler det til enhver tid gældende kontingentbeløb til en af de lokale menigheder eller til foreningen liberal katolsk kirke i Danmark. Forslaget blev godkendt med 7 for, 2 imod, 1 undlod Generalforsamlingen blev forespurgt om sin holdning til at bruge af foreningens midler til honorar til komponist Frederik Magle i forbindelse med den forestående præsteordination. Billigelse af forslaget

j) Genvalg af kasserer Simone Andersen til 2008 k) Genvalg af Asbjørn Jørgensen (best.) til 2008 og Jan Kvistborg (sup4 pl.) til 2007, Joan Andersen (suppl.) til 2007 l) Genvalg af Heinrich Nielsen (rev. suppl.) til 2008 n) Diskussion om, hvorvidt vedtægtsændringer kræver godkendelse på to følgende generalforsamlinger. Forslaget stilles næste år. Nyt fra Maria Kirkens menighed Opstart af en studiekreds i tempelskoling og ritualforståelse v/jan Kvistborg Vores udgangspunkt er, at en kirke er et spirituelt center, som er spe4 cielt forberedt og magnetiseret til at påkalde, transformere og udsende helende åndelig kraft. Studiekredsen vil beskæftige sig med den esote4 riske side af kirkens virke ved at fokusere på messens indre væsen og åndelige funktion, som den findes i liberal katolsk kirke. Undervisningen hviler på resultater af clairvoyant forskning og vil bi4 drage til at give en indsigt i messens dybe mysticisme. Yderligere vil den medvirke til en bevidstgørelse hos den enkelte om aktiv deltagelse i og udførelse af rituel magi, som den fremstilles i den kristne esoteriske tradition. Studiekredsen vil tage form af en foredragsrække og vil blive underbyg4 get af over 400 plancher og illustrationer. Derudover vil deltagerne få udleveret et flot studiehæfte om messens magi, som både er informativ og praktisk anvendelig. Der vil ligeså være mulighed for, at deltagerne kan fremføre deres individuelle oplevelser med den ceremonielle ar4 bejdsform, og således kan vi sammenligne og drage erfaringer fra for4 skellige rituelle måder at arbejde på. For nærmere information kontakt Jan på tlf. 22 42 50 87 Sankt Maria Kirken har fået nye lokaler Sankt Maria Kirken vil hen over sommeren flytte ind i nye flotte lokaler på Nørresundby Gl. Rådhus. Vi ser frem til at kunne udnytte de fremra4 gende akustiske forhold, som dette rum giver, ved at sætte mere fokus på musikken, og hvordan den i høj grad kan bidrage til det ceremonielle

arbejde. Ligeledes har vi et ønske om at sætte mere fokus på den kristne meditationspraksis, hvor den stille meditation i det ceremonielle arbejde bliver lige så central som aktiviteten. Endelig kommer undervisningen med den omtalte studiekreds også i centrum. At kunne afholde flere af de tjenester som kirken har mulighed for at udføre, bliver nu også en realitet. Planen er, at vi fra 2007 vil benytte os af nogle lørdage for netop at holde foredrag og eksempelvis afholde benediktionen, som er en smuk og effektiv velsignelses andagt. I forbindelse med at vi flytter til nye lokaler, vil vi hermed takke teoso4 fisk forening, som har været vores mangeårige hjem, for det gode sam4 arbejde, vi har haft, og som vi ser frem til vil forsætte fremover. Program for august-oktober Sankt Gabriels Kirke, Århus Alle tjenesterne finder sted i Sankt Gabriels Kirke, Lysets Hus, Posthus4 smøgen 11C, 8000 Århus C Alle tjenesterne begynder kl. 11.00 Sønd. 27. august Vor Frue tjeneste, messe og helbredelsestjene4 ste, 11. søndag efter Trinitatis Sønd. 10. september Vor Frue tjeneste, messe og helbredelsestjene4 ste, søndag i oktaven for vor Frues fødsel Sønd. 8. oktober Vor Frue tjeneste, messe og helbredelsestjene4 ste, 17. søndag efter Trinitatis Sankt Maria Kirken, Aalborg Alle tjenesterne finder sted i Sankt Maria Kirken, Nørresundby Gl. Råd4 hus - rådssalen, Brotorvet, 9400 Nørresundby Alle tjenesterne begynder kl. 11.00 Sønd. 3. september Messe og helbredelsestjeneste, 12. søndag efter Trinitatis Sønd. 1. oktober Messe og helbredelsestjeneste, Sønd, i oktaven for skt. Michael og alle engle

Helligåndskirken, København Alle tjenesterne finder sted i Helligåndskirken, c/o Teosofisk Fellowship/ Heart Flow, Sankt Peders Stræde 27 B, 3., 1453 København K Lørdage kl. 19.00 Søndage kl. 11.00 Lørd. 12. august Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sønd. 13. august Sangmesse, 9. søndag efter Trinitatis Lørd. 26. august Sønd. 27. august Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sangmesse, 11. søndag efter Trinitatis Lørd. 9. september Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sønd. 10. september Sangmesse, sønd. i oktaven for vor Frues fødsel Lørd. 23. september Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sønd. 24. september Sangmesse, 15. søndag efter Trinitatis Lørd. 7. oktober Sønd. 8. oktober Lørd. 21. oktober Sønd. 22. oktober Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sangmesse, 17. søndag efter Trinitatis Helbredelsestjeneste & sakramental velsignelse Sangmesse, 19. søndag efter Trinitatis Biskop Evert og Nordens første kvindelige præst Sanctus udgives af foreningen liberal katolsk kirke i Danmark. Indlæg sendes til Kenneth Christensen, Egegårdsparken 5, Himmelev, 4000 Roskilde eller e-mail: kenneth@lcc.cc.